Fattigdom: Politikerne bør skrotte den økonomiske håndsrækning til de fattigste børn, der ellers skal sikre, at børnene kan gå til fodbold eller tage en tur i biografen.

Det mener den liberale tænketank Cepos, der vurderer, at der udvises alt for stor gavmildhed over for børnefamilier i udspillet til et nyt kontanthjælpssystem, som politikerne skal forsøge at forhandle på plads efter nytår.

Det er Ydelseskommissionen, der har fremlagt en model til et nyt forenklet kontanthjælpssystem, som blandt andet skal løfte flere børn ud af fattigdom.

For at opnå det anbefaler eksperterne i kommissionen, at der indføres et skattefrit fritidstillæg på 450 kroner per barn i en familie om måneden - maksimalt 1800 kroner - som skal bruges til at betale for eksempelvis fritidsaktiviteter som fodboldtræning eller lejrskoleudflugter.

Men kontanthjælpsmodtagere bør allerede i dag selv kunne finde penge i budgettet til at betale børnenes fritidsaktiviteter, lyder det nu fra Cepos, der frygter, at fritidstillægget vil parkere flere børnefamilier på kontanthjælp.

- Det reducerer tilskyndelsen til at tage et job for forældre på kontanthjælp. På længere sigt vil det betyde, at flere børn vokser op med en mor eller far på kontanthjælp frem for, at de er i job. Og det er godt for børnene, at mor og far er i job, for de er rollemodeller, siger han.

Fritidstillægget er medvirkende til, at omkring 6000 børn vil blive hevet over Danmarks Statistiks grænse for relativ fattigdom. Men som Avisen Danmark kunne fortælle mandag, er den økonomiske håndsrækning samtidig med til at forhøje kontanthjælpen for børnefamilier og mindsker gevinsten ved at tage et job.

For enlige forsørgere vil gevinsten for et fuldtidsarbejde falde fra mellem 5500-4200 til 3100-2700 kroner alt efter om forsørgeren har et, to, tre eller fire børn.

I flere kommuner fungerer allerede en lignende ordning, som også har været et forbillede for Ydelseskommissionens forslag. I Aarhus Kommune modtager omtrent 5000 børn årligt penge til fritidslivet

- Det går til økonomisk udsatte børn og deres mulighed for at deltage i foreningslivet på lige vilkår uanset økonomiske vilkår, siger Morten Pedersen, sektionsleder i Sport og Fritid i Aarhus Kommune.

Det er blandt andet borgere med en indkomst på kontanthjælpsniveau, der kan få hjælp af kommunen.

Men ikke alle, der modtager økonomisk hjælp fra kommunen, gør det af nød. En af dem, der årligt modtager et bidrag fra Aarhus Kommune, er 44-årige Kristine Zesach Kesje.

- Det er da mega luksus og en kæmpe gave at få tildelt de penge. Det viser, at vi bor i et godt land, der har mange goder, siger hun om det årlige tillæg på 1000 kroner, som hun får til sine to drenge på 11 og 14 år af Aarhus Kommune.

Kristine Zesach Kejse arbejder 32,5 timer om ugen som receptionist og vil derfor ikke kunne modtage fritidstillægget, som Ydelseskommissionen vil indføre. Hun siger selv, at hun har fravalgt at arbejde fuldtid, så hun kan prioritere sine børn, så længe de ikke er ældre. For hende er ordningen ikke en streng nødvendighed, da hun godt kunne finde pengene på egen hånd, men andet vil blive fravalgt.

- Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er andre, som skal finansiere mine børns fritidsaktiviteter. Men det er et gode, og mange har ikke råd til at sende deres børn til sport. Så hvis man kan sikre, at børnene lavet noget, som de brænder for og får røde kinder, så er det da en luksus, man skal tage imod. Siger hun og uddyber:

- Jeg er ikke for flov til at tage imod det. Der er jo en årsag til, at jeg får det tildelt.

Spørger man Cepos er der ingen grund til at følge Aarhus Kommunes eksempel. Lidt over 56.000 danske børn lever ellers ifølge Danmarks Statistik under grænsen for relativ fattigdom. En af Ydelseskommissionens hovedopgaver var at få det tal mindsket.

Danmarks Statistik definerer blandt andet et barn som relativt fattigt, hvis barnets to forældre tilsammen har en månedlig indkomst efter skat på under 19.845 kroner, eller hvis en enlig forælder har en indkomst på 14.332 kroner. Men det er meningsløst overhovedet at kalde danske børn af kontanthjælpsmodtagere for fattige, mener Cepos.

- Jeg stiller et stort spørgsmålstegn ved den fattigdomsgrænse, der er opstillet af Danmarks Statistik. Det har intet med fattigdom at gøre, når vi ser på de satser for offentlige ydelser, vi har i Danmark. Hvis man hæver ydelserne, får færre børn rollemodeller, der er i arbejde. Og det er dårligt for både forældrene og børnene, siger Mads Lundby Hansen.

Hos Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl lodret uenig. Han frygter, det vil have vidtrækkende konsekvenser for børnene, hvis fritidstillægget ikke bliver til virkelighed

- Ingen børn har glæde af at vokse op i fattigdom. Alt peger på, at gør man det, så bliver ens samfundsmæssige udkomme meget dårlige i forhold til både uddannelse, kriminalitet og sundhed. Det har vi som samfund ingen interesse i, siger Rasmus Kjeldahl.

Han tøver ikke med at bruge ordet fattig om de 56.000 danske børn, der betegnes som relativt fattige – hvoraf mange ifølge Børns Vilkår er børn af enlige forsørgere. I dag modtager en enlig forsøger med et barn mellem 14.172 og 15.196 i kontanthjælp.

- Det kan være en tilstrækkelig indkomst, hvis man bor et sted, hvor omkostninger til husleje eksempelvis er lave. Men for de fleste mennesker vil det være helt utilstrækkeligt.

- Fattigdom handler ikke bare om, hvorvidt man kan spise sig mæt. Det handler om adgangen til fællesskaberne. De har ikke råd til klasseture, det tøj man går i og til teknologi. Det kan godt være, du har flere penge end et barn i et fattigt land, men dine muligheder for at begå dig i fællesskabet vil være alvorligt svækkede, siger Rasmus Kjeldahl

Han kalder det dog samtidig “klart bedst” for børn at vokse op med forældre i job frem for kontanthjælp.

- Måske er incitamentet større, men der kan være strukturelle ting, der gør, at de ikke kan få et job. Måske er der for langt til de forskellige jobs, eller måske kan man kun få fire deltidsjob og ikke har en bil, hvilket gør, at det ikke er foreneligt med at skulle hente børn i daginstitutioner eller andet, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet vurderer ikke, at nævneværdig færre vil tage et job, hvis gevinsten ved at tage et job mindskes, som Ydelseskommissionen lægger op til. Tværtimod tror han, at det vil give en større effekt for beskæftigelsen på langt sigt, hvis man får hevet flere børn og unge over grænsen for relativ fattigdom.

- Hvis børn eller teenagere vokser op i fattigdom, får det konsekvenser for, hvilken uddannelse, de får, deres tilknytning til arbejdsmarkedet på lang sigt og deres socialintegration i samfundet. Så på lang sigt vil der være en gevinst i forhold til arbejdsudbuddet ved at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom, siger han.

Mads Lundby Hansen fra Cepos fastholder, at fritidstillægget vil få færre forældre til at tage et job. Han understreger at Cepos udelukkende lægger op til, at kontanthjælpen bliver på nogenlunde samme niveau som i dag for børnefamilierne. Derudover er han principielt imod, at penge direkte øremærkes børnene.

- Jeg finder det formynderisk, at forældre skal gå ned med hatten i hånden og bede om de her penge. Samtidig mener jeg, at ydelserne allerede i dag er på et niveau, hvor forældrene selv bør kunne betale for børnene.

Hvem tager du hensyn til, når du kalder det formynderisk?

- Der tager jeg hensyn til familien under ét og selvfølgelig forældrene.

Kan de så ikke bare lade være med at benytte tillægget, hvis de mener, det er formynderisk?

- Jo, men det er mit take på det. Og hvad bliver det næste så? Skal børnechecken også betinges af, at man køber økologisk og grønt og skal aflevere kvitteringer for at få udbetalt børnecheck? Det er forældrene, der er forældre for børnene. Der er noget formynderisk ved, at en forælder skal ned til en kommunal sagsbehandler og udleve kvitteringer for at få udbetalt penge til de her udgifter.

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, mener ikke, at det er ret mange af de fattigste familier, der ligesom Kristine Zesach Kesje selv ville kunne finde luft i budgettet til at betale for børnenes fritidsaktiviteter.

- Jeg tror faktisk mange enlige forsørgere gør utrolig meget for at prioritere børnenes velfærd. Men hvis pengene ikke er der, er det lidt svært. At give børnene nogle penge, ingen andre kan tage, kan kun have en positiv effekt, siger han.

Corona: De næste måneder vil smitten tage drastisk til. Men når foråret kommer, lysner det, og 2022 vil formentlig blive det sidste år, hvor vi skal kæmpe med corona som en pandemi.

Sådan lyder tre fremtrædende viruseksperters forventninger til det kommende år under coronapandemien.

- Fra efteråret 2022 kommer vi til at se på det som en influenza, hvor vi skal vaccinere ældre og folk i risikogrupperne. Men til den tid kan vi forhåbentlig leve et normalt liv, siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.

Også Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, og Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, forventer, at covid-19 fra 2023 vil blive betragtet som en sæsonvirus på linje med influenza.

- Jeg tror, pandemifasen ender efter dette år. Når pandemifasen er færdig, vil der være så meget immunitet i befolkningen, at vi overgår til en sæsonvirus-æra, som vi har med influenza. Jeg har set på så mange historiske epidemier, og vi forventer, at vi er ved at være så langt med covid-19, siger Lone Simonsen.

Mens de tre professorer ser lyst på det kommende år, ser de næste måneder isoleret set mere dystre ud. Statens Serum Institut har allerede gjort det klart, at januar bliver en slem måned - den værste i hele pandemien med op mod 45.000 smittede om dagen, udtalte Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, kort før juleaften til TV2.

Lone Simonsen, Hans Jørn Kolmos og Allan Randrup Thomsen forventer også rekordhøje smittetal, og at vi derfor fortsat vil være underlagt restriktioner i et eller andet omfang: I bedste fald taler vi kun eksempelvis fortsat brug af mundbind og afstandskrav i biografer og til kulturarrangementer. I allerværste fald kan der være brug for deciderede nedlukninger, lyder det.

Årsagen er den mere smitsomme omikronvariant, som på kort tid har overtaget dominansen i Danmark og sendt smittetallene i vejret, og har vist sig i stand til at undvige vaccinerne. Statens Serum Institut mener endnu ikke, at det kan konkluderes, om varianten er mere eller mindre alvorlig, men flere undersøgelser fra udlandet indikerer, at varianten er mildere.

Trods de opløftende meldinger er der dog fortsat risiko for, at variantens store smitsomhed kan få alvorlige konsekvenser for vores sundhedsvæsen den kommende tid. For selvom risikoen for indlæggelser mindskes, kan smittetallene stige så voldsomt, at indlæggelsestallene vil stige markant.

- I værste fald kan det betyde, at vi skal gennem en decideret nedlukning af samfundet, mens vi venter på en booster-vaccine, der er målrettet omikron, siger Lone Simonsen.

Så galt kommer det dog næppe til at gå, lyder det samstemmende fra eksperterne.

- Jeg tror, vi har set det værste. Jeg har svært ved at se, at der indføres hårdere restriktioner, siger Hans Jørn Kolmos.

Når foråret kommer med bedre vejr, og flere danskere er revaccineret, kan den sidste hårde kamp mod coronavirusset til gengæld meget vel være overstået, forudser de.

- Vi kommer forhåbentlig til at se, at presset løsner sig hen mod foråret, og når vi når hen til marts, forventer jeg, at vi kan slappe lidt af igen, siger Allan Randrup Thomsen.

Omikronvarianten er den første såkaldte flugtvariant, som har vist sig i stand til at undvige vaccinerne. I takt med, at immuniteten stiger i befolkningen, vil virus forsøge at undvige immuniteten – og dermed fremme dominansen af nye varianter, der mindsker effekten af vaccinerne. Der vil altså formentlig opstå flere nye flugtvarianter som omikron.

Alligevel tror ingen af de tre eksperter, at nye varianter vil volde os så store problemer, at det vil slukke håbet om, at 2022 bliver sidste år med corona allerhøjest på dagsordenen.

For selvom der opstår nye varianter, vil vores immunsystem stadig have et vist værn mod smitte og alvorlig sygdom fra tidligere vacciner eller sygdom. Og med den tredje vaccinedosis, som udrulles netop nu, vil immuniteten stige i samfundet.

- Vi ser det jo allerede nu med sæsoninfluenza, der varierer hver sæson. Jeg ser en endeløs omgang af nye varianter som et stort problem. I historiske epidemier har vi også haft tre-fire bølger, og så bygger vi immuniteten op, og så er pandemifasen færdig, siger Lone Simonsen.

Allan Randrup Thomsen er enig, men understreger, at der fortsat er grund til at holde et vågent øje med nye varianter. Hverken han eller Hans Jørn Kolmos tør skråsikkert erklære omikron den sidste coronavariant, der kan sende smittetallene i vejret og gøre det nødvendigt at genindføre restriktioner. Men forventningen er, at der er så høj immunitet i befolkningen, at nye varianter vil have svært ved at sprede sig.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm gjorde det på et pressemøde i sidste uge klart, at det kan blive nødvendigt, at særligt ældre og sårbare borgere i fremtiden skal vaccineres hvert år. Og Israel har eksempelvis allerede annonceret, at landet vil begynde at tilbyde et fjerde vaccinestik mod coronavirus til alle borgere over 60 år. Men det kan også blive nødvendigt for større dele af befolkningen med et fjerde stik med en vaccine præciseret omikronvarianten, hvis det imod forventningen ikke lykkes at holde smitten under kontrol, vurderer Lone Simonsen og Allan Randrup Thomsen.

- Jeg håber og tror, at tredje dosis holder os fra masseindlæggelser og dødsfald. Men bliver det værre, må vi få en booster, når de mere prævise vacciner mod omikron forventes klar til foråret, siger Lone Simonsen.

2021: Er jyder på tv eksotiske? Det er Søren Vester tilbøjelig til at tro, når snakken falder på ligheden mellem ham, Søren Ryge og Frank "Bonderøven" Erichsen. I år fik Søren Vester sit eget haveprogram på DR, og det er én af årets vigtigste begivenheder for Vester fra Thise.

Et andet højdepunkt er ét år gammelt - nemlig da vaccinen kom ind i danskernes liv og langsomt og lidt efter lidt åbnede døren til endnu et vigtigt element i Søren Vesters liv: At vi igen kunne mødes i fællesskaber.

- Jeg er aldrig rigtig lykkedes med noget, jeg var alene om, siger han og husker tydeligt, da hans 50 mand store mandegymnastikhold endelig igen kunne bryde ud i fællessang.

Vintervejr: Julen var hvid de fleste steder, og hundekoldt har det været. Men allerede når disse linjer læses, har vejrguderne iklædt sig et betragteligt mildere sindelag.

Så markant er det, at på fredag, nytårsaftensdag, er vi oppe oppe og kysse tocifrede varmegrader, næsten som var foråret på vej. På mindre end en uge vil temperaturen være steget fra en halv snes minusgrader til det samme på plussiden.

- Vi har haft en kølig luftmasse, det vi kalder en kontinental polarluft, men den er ved at blive fortrængt af en mild front fra sydvest. Det er dernede fra, vi henter varmen, og det vil vi hurtigt få at mærke, siger Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut.

Allerede tirsdag morgen kan vi se tilbage på en nat, hvor temperaturen så småt sagde farvel til minusgraderne. Dermed stopper det ikke. Varmen stiger yderligere.

- Det er bare det første varmeangreb. På torsdag ser det ud til, at en større lavtryksbane er på vej ude fra Nordatlanten, hvor det, vi kalder maritim tropisk luft, rammer. Det er noget af det varmeste, man kan få, siger Erik Hansen.

Det relativt store temperaturudsving fra juleaften til nytårsaften er kendetegnende for dette års december. Set over hele måneden frem til og med mandag 27. december er temperaturen svinget mellem den laveste på 17,5 minusgrader til 10,1 plusgrader - et spand på 27,6 grader.

Det er en væsentligt større forskel på højeste og laveste temperatur end sædvanligt. Det er dog ikke så usædvanligt, at Erik Hansen går i meteorologisk panik. Det er set før.

- December har været køligere i år, og udsvingene mellem koldt og lunt har været større, hvilket vi så ser endnu et eksempel på mellem jul og nytår. Hvis vi ser temperaturforskellen nu og 100 år tilbage, spiller klimaforandringerne ind, men selv om det, vi oplever lige nu, er anderledes end det, vi ser mest, er vi ikke ude i noget, hvor kan gøre dem til årsagen; det ligger inden for de almindelige vejrudsving, man altid har måttet regne med, siger han.

Noget, man til gengæld ikke kan regne med, er, at selv om årets sidste dag og aften tegner til at blive en lunere affære end julen, er det ikke nødvendigs ensbetydende med godt vejr endsige klart fyrværkerivejr.

- Nytårsvejret er stadig under udvikling. Det synes helt sikkert, at det bliver mildt, men desværre giver det også skyer og regn, så det er ikke, hvad vi normalt forstår ved fantastisk godt vejr, der er på vej.

- Hvor klart eller overskyet, det bliver, er for tidligt at sige præcist; med lidt held får vi nogle timers klart vejr nytårsaften, siger Erik Hansen.

De øjeblikkelige danske vejrudsving kommer som afslutningen på et år, som internationalt har mærket store konsekvenser på klimafronten.

Det fremgår af en rapport fra den kristne nødhjælpsorganisation Christian Aid, som blev offentliggjort mandag, skriver Ritzau.

Rapporten fortæller, at de ti dyreste katastrofer forårsaget af ekstremt vejr i 2021 omfattede ødelæggelser for over 1155 milliarder danske kroner. Det er en stigning på 13 procent i forhold til året før.

Alene disse ti katastrofer kostede mindst 1075 mennesker livet og gjorde 1,3 millioner mennesker hjemløse.

På vore breddegrader  gjorde især julis oversvømmelser i Tyskland og Belgien indtryk; det samme gjorde orkanen Idas kolossale ødelæggelser i det østlige USA.

Rapporten nævner ifølge Ritzau imidlertid også en række andre lande og områder, som blev ramt hårdt.

- Nogle af de værste vejrkatastrofer i 2021 ramte fattige lande, som kun i ringe omfang har været med til at forårsage klimaforandringer, hedder det.