Klima og byggeri: I juli sidste år blev Tyskland og Belgien ramt af voldsomme oversvømmelser efter ekstreme skybrud. Vandet steg så hurtigt og voldsomt, at det endte med at koste mindst 150 menneskeliv.

Hændelsen sendte chokbølger gennem hele verden, for hvordan kunne sådan noget ske i hjertet af Europa, og kunne man have forebygget katastrofen?

En ny rapport, som rådgivningsvirksomheden Cowi har udarbejdet for Region Midtjylland, viser nu, at noget lignede også kan ske i Danmark. Ikke mindst i fremtiden, når ekstreme vejrhændelser vil opstå oftere.

Den konklusion bakkes op af Martin Olesen, der forsker i klimaforandringer ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det er sjældent, at så voldsomme skybrud rammer så stort et område, og det kuperede terræn i Tyskland forværrede konsekvenserne, fordi vandet hurtigt samlede sig. Men vi har set lignende nedbørsmængder i Danmark, bare på langt mindre geografiske områder. Og den type hændelser vil blive hyppigere og voldsommere i fremtiden.

Alligevel har fire ud af fem kommuner for nylig vedtaget, at der kan bygges i områder, der er i risiko for at blive oversvømmet ved ekstreme vejrhændelser, viser rapporten. Dermed investerer både offentlige og private store summer i at udvikle områder, der kan være ubeboelige i en ikke så fjern fremtid.

På den baggrund konkluderer rapporten, at vi i Danmark ikke forbereder os tilstrækkeligt på uventede, ekstreme vejrbegivenheder.

En af de kommuner, der slås med den stigende risiko fra vandet, er Ringkøbing-Skjern. Her gør den nye rapport indtryk.

At det danske klima bliver mere ekstremt, samtidig med at havniveauet stiger, er der efterhånden meget lidt uenighed om blandt klimaforskerne. Det betyder, at man vil se flere skybrud i fremtiden, og at konsekvenserne hurtigere bliver alvorlige.

- I meget runde tal bliver det, vi i dag kalder en halvtredsårs-hændelse, til en tyveårs-hændelse i midten af århundredet, og så til en tiårs-hændelse i slutningen af århundredet, forklarer Martin Olesen fra DMI.

Hændelser, der i dag sker ekstremt sjældent, vil altså være langt mere nærværende i fremtiden. Og det bør vi forberede os på, især når vi bygger nyt. I dag tager man som regel hensyn til risikoen for oversvømmelser, når man bygger nyt, men ikke til de sjældne halvtredsårs- og hundredeårs-hændelser - fordi de netop er sjældne.

Men hvis de om nogle årtier opstår hvert tiende år, så risikerer vi nogle uheldige konsekvenser af de beslutninger, vi tager i dag. Det mener Rolf Johnsen, der er hydrogeolog og leder af kontoret for grøn omstilling og klima i Region Midtjylland.

- Vi skal forberede os på, at noget lignende det, der ramte Tyskland, kan ramme os. En ting er de udsatte bebyggelser, der allerede ligger i risikoområder, dem skal vi i gang med at sikre, men en anden ting er nybyg. Jeg syntes ikke, det er smart at vi fortsætter med at bygge i områder, der i fremtiden har så stor risiko for at blive oversvømmet - det er en dum investering, og det kan virkelig give bagslag.

I Skjern i Vestjylland genkender Niels Peter Jensen, tidligere landinspektør, problematikken.

I lang tid forsøgte han at råbe kommunen op om den stigende trussel fra vandet. For Skjern ligger lavt og har masser af vandløb omkring sig. Med andre ord: Byen er udsat, hvis der kommer skybrud og andre ekstreme vejrhændelser.

- Jeg var faktisk betænkelig, da jeg selv flyttede hertil - fordi byen ligger så lavt, fortæller Niels Peter Jensen.

I 2014 blev bykernen så ramt af en stor oversvømmelse, som blandt andet kostede et relativt nyt og dyrt aktivitetscenter livet. Efter det gav den pensionerede Niels Peter Jensen den hele armen for at få kommunen til at klimasikre midtbyen bedre.

- Jeg ville have dem til at lave en forsinkelsesdæmning. Og det lykkedes faktisk. Den blev bygget, og jeg vil vurdere, at den i væsentlig grad reducerer risikoen for oversvømmelser i Skjern By.

Men trods det har den lokale ildsjæl flere gange siden måttet minde kommunen om ikke at planlægge byggeri på områder, der vil være meget udsatte i fremtidens klima.

- De havde planlagt mange byggegrunde vest for byen, og en del af dem lå så lavt, at jeg ikke ville drømme om at bygge der. Men efter en række dialoger blev de mest udsatte byggegrunde fjernet fra planen, fortæller Niels Peter Jensen.

På den måde kan den lokale ildsjæl altså have været med til at forebygge, at familier står med vand i stuen i deres nybyggede huse om få år.

Men det er ikke alle byer, der er heldige at have en vågen pensioneret landinspektør.

I Ringkøbing-Skjern Kommune gør både den nye Cowi-rapport og Niels Peter Jensens advarsler indtryk. Det fortæller Ivan Thesbjerg, der er afdelingsleder i kommunens kontor for Land og Vand.

- Vi befinder os ude i det flade Vestjylland, så jeg frygter ikke sådanne hændelser som den i Tyskland, hvor der er flere bjerge og bakker. Vandet kommer ikke så hurtigt her. Men det gør da bestemt indtryk at læse rapporten alligevel, for vi har meget vand.

Ivan Thesbjerg fortæller videre, at kommunen i stigende grad de seneste 10 år har arbejdet med at tænke klimasikring og -tilpasning ind i sine byggeprojekter. De seneste år har man endda overvejet, hvordan en halvtredsårs- eller hundredeårs-hændelse vil påvirke nybyggeriet.

- Vi regner med, at vandstanden i Ringkøbing Fjord kan stige en meter frem mod år 2100. Hvis der så kommer en stormflod der, vil der være mange områder, der bliver ramt. Og det er vi nødt til at tænke ind nu.

Så kommuner som Ringkøbing-Skjern tager hensyn til fremtidens klima i deres projekter, og de fleste kommuner investerer i dag massivt i klimatilpasning. De har bare ikke mulighed for at få det fulde overblik, ligesom der ikke har været tradition for at tage risikoen for meget sjældne klimahændelser med ind i overvejelserne.

Det vurderer Rolf Johnsen fra Region Midtjylland.

- Den enkelte kommune har fokus på lokalområdet, men det er nødvendigt at tænke et helt opland til for eksempel et vandløb ind. Det kan gå igennem mange kommuner, og hvad én gør, påvirker de andre, forklarer han.

Han mener derfor, at regionernes rolle skal overvejes grundigt i fremtidens klimaplanlægning.

- Regionerne kan have overblikket over et helt vandløb og dermed koordinere indsatserne på tværs af kommunegrænser.

Den rolle ser Danske Regioner også gerne, at regionerne får. Danske Regioner har netop udgivet regionernes bud på, hvordan de skal spille ind i den nationale klimatilpasningsplan, som regeringen lige nu arbejder på.

Helt konkret foreslås det, at regionerne får beføjelser til at sikre samarbejdet i et helt vandopland, ligesom der skal nedsættes kyst- og vandråd i hele landet. Disse skal i samarbejde med regioner og kommuner stå for at føre klimatilpasning ud i livet.

Det fortæller formanden for de danske regioner, Stephanie Lose (V).

- Vi tænker, at regionerne kan gøre en positiv forskel i forhold til den udfordring, vi står over for. Der er rigtig mange vandoplande, der går på tværs af flere kommuner, og interesserne er ikke altid sammenfaldende i kommunerne, så derfor er der brug for den her koordinering, siger hun.

Regeringen har varslet, at den nye nationale klimatilpasningsplan bliver offentliggjort i år.

Mandag i Radio4 Morgen medvirkede Rolf Johnson, der er hydrogeolog og leder af kontoret for grøn omstilling og klima i Region Midtjylland. Han fortæller om den nye rapport, der viser, at vi risikerer at stå i vand til knæene, de steder, der bygges nye ejendomme. Lyt med her. 

Det er en fuldstændig indgroet disciplin i Dansk Folkeparti, at partiets politikere kan finde udlændingevinklen i enhver diskussion. Det mest lysende eksempel var, da daværende transportordfører Kim Christiansen blev spurgt af Fyens Stiftstidende, om Dansk Folkeparti ville sænke taksten på Storebæltsbroen.

Svaret var: Ja, men ikke for udlændinge.

Formandskandidat Martin Henriksen er det, man i jobannoncer kalder agil. Tidligere sagde man omstillingsparat. Da han brugte en søndag eftermiddag i en streamingvirksomheds lokaler i Amaliegade i København på at deltage i en debat med de tre andre DF-formandskandidater, var han egentlig kun i debat med en af dem: Morten Messerschmidt. Favoritten i ræset.

Det var den ene debat, som der bliver i formandsvalget, og det var med tidligere formand for De Konservative Hans Engell som ordstyrer. En mand, der har gjort sine egne erfaringer med interne parti-giftigheder og måske derfor sørgede næsten omsorgsfuldt for, at debatten ikke stak helt af i hvirvlende kasteknive, men bevarede en overfladisk fernis af hygge - selv om man ikke ligefrem behøvede at være decideret DF-connaisseur for at få øje på hadet mellem især Henriksen og Messerschmidt, men også fra Høgh-Sørensen mod Messerschmidt.

Merete Dea Larsen var der ikke rigtig nogen, der brugte energi på at forsøge at jorde.

Henriksens omstillingsparathed bestod i at forvandle den indgroede DF-disciplin med at få alt til at handle om udlændinge til i stedet at få alt til at handle om personlige stridigheder. Henriksens åbenlyse håb var, at partiets delegerede på søndag vil placere ansvaret for sådanne  hos Morten Messerschmidt, som Henriksen stirrede på, hver gang han talte om fløjkampe, fraktioner, interne stridigheder og personlige ambitioner, der kommer før partihensyn.

Hvis man kunne kigge ind i hovedet på Messerschmidt imens, ville man formentlig se en hjerne, der var ved at eksplodere for at smadre direkte tilbage mod den Martin Henriksen, som han og Pia Kjærsgaard - og Messerschmidts i øjeblikket to faste støtter Peter Kofod og Anders Vistisen - har ligget i åben krig mod i snart et par år.

Men Messerschmidt nikkede blidt, smilte, erklærede sig enig og nøjedes med at komme med små diskrete giftigheder mod Henriksen i ny og næ.

Analysen er, at Henriksens - og Erik Høgh-Sørensen og Merete Dea Larsens for den sags skyld - eneste chance i formandsvalget er at gøre det så uforudsigeligt som muligt og at få tirret Messerschmidt til at lade en af de finker, som han har tendens til, flyve af panden.

Til sidst var det Martin Henriksen, der blev frustreret og sagde til Messerschmidt, at han skulle holde op med bare at stå og nikke, smile og erklære sig enig - havde Messerschmidt slet ikke forstået, at Henriksen stod og fodrede de plus 5000 mennesker, der sad derude og fulgte debatten, med den ene Messerschmidt-sviner efter den anden?

Så smilede Messerschmidt, erklærede sig enig og nikkede. Og lukkede en lille, diskret giftighed ud mellem sidebenene.

To dage før debatten udkom Ekstra Bladet med en opsigtsvækkende historie. Avisen havde fået fat i en lydoptagelse fra et gruppemøde i DF i oktober 2019, hvor Messerschmidt taler grimt om Nye Borgerliges Pernille Vermund, og så var der også to kvindelige DF-medlemmer, der havde en oplevelse af at være blevet behandlet dårligt af Messerschmidt.

Ekstra Bladets læsere blev også mindet om, at Messerschmidt har kaldt en tidligere EU-parlamentariker - Rikke Karlsson, der fik svindelsagen mod ham til at rulle - for en "lille forvirret pige".

Det er den slags finker, Messerschmidt-modstanderne håber på at få tirret ud af ham igen.

Billedet, der stod tilbage, var, at Messerschmidt har et problem med kvinder. Noget, folk omkring ham afviser med forsvaret, at Messerschmidt behandler alle nedladende, når det stikker ham, og at det altså ikke har noget med køn at gøre.

Det egentligt opsigtsvækkende i historien - og noget helt enestående i dansk politik - var dog, at der ikke bare var blevet lækket en lydoptagelse fra et gruppemøde, men at der overhovedet eksisterer en lydoptagelse fra et gruppemøde. Der bliver af princip ikke taget referater fra DF's gruppemøder - netop for at de ikke skal kunne lækkes - så der er ingen god grund til, at der eksisterer en lydoptagelse.

På Messerschmidt-fløjen bliver der spekuleret i, at det kan have været Kristian Thulesen Dahl eller folk omkring Thulesen Dahl, der har iværksat lydoptagelser fra gruppemøderne i forventning om, at der ville komme voldsomme interne stridigheder oven på det gigantiske valgnederlag i 2019. Stridigheder, som det kunne være opportunt at kunne dokumentere.

Blandt Messerschmidt-modstandere bliver der til gengæld spekuleret i, at lækket af lydoptagelsen kan være hævn for, at nogle tidligere havde lækket til B.T., at Thulesen Dahl havde ladet partiet betale omkring 200.000 for sin MBA-uddannelse efter valgnederlaget.

Alt sammen spekulationer, men gode eksempler på, hvor giftigt dette formandsvalg er under den overfladiske fernis.

Ordstyrer Hans Engell leverede bevidst eller ubevidst en affyringsrampe for en diskussion om Messerschmidts kvindesyn i søndagens debat ved at stille et spørgsmål om, hvorvidt Dansk Folkeparti - som mange andre partier, sagde han - har problemer med at tiltrække unge, kvindelige kandidater.

- Det er helt oplagt, at der skal flere kvinder frem. Kvinder, der har ben i næsen og kan sige fra. Det er der nogen, der har gjort på det seneste. Det er befriende med stærke selvstændige kvinder. Det har vi da brug for, sagde Martin Henriksen, så ingen var i tvivl om, hvad han snakkede om.

Hvorefter Engell straks forsøgte at genetablere overfladen med en vaskeægte tø-hø-morfar-joke:

- Vi kan nu konstatere, at Martin går ind for kvinders valgret.

Og så blev der grinet lidt af det.

Der blev gjort forsøg på at finde frem til, om der egentlig er nogle politiske forskelle mellem de fire kandidater. Det var ikke sådan lige til at få øje på nogle vigtige.

Erik Høgh-Sørensen mente, at det er meget vigtigt, at Messerschmidt ikke har villet stemme for et forbud mod omskæring af drengebørn. Det var en tilbagevendende strategi for ham at bringe det emne på banen. Faktisk lykkedes det Erik Høgh-Sørensen at få et spørgsmål om små og mellemstore virksomheders vilkår til at handle om omskæring.

Helt generelt vil alle fire kandidater tilsyneladende gøre alt godt for små og mellemstore virksomheder, de gamle, de svage, psykiatrien, det arbejdende folk, kristendommen og danske traditioner. Og så var de enige om, at der faktisk ikke kan ske noget værre nogensinde, end hvis De Radikale kommer i regering igen.

Da Engell var ved at runde den to timer og 20 minutter lange debat af, ville Erik Høgh-Sørensen dog lige nå at stille et spørgsmål til ordstyreren:

- Minder dette om det, I var igennem i Konservative?

- Det var meget værre, sagde Hans Engell.

Det virkede som en lille trøst.

Landbrug: - Jeg er på et niveau lige nu, hvor det koster mig 100 kroner, hver gang jeg producerer en gris.

Sådan siger landmand Henrik Nielsen fra Lund ved Horsens. Han har en svineproduktion med 600 søer og producerer 20.000 smågrise om året. De sælges videre til andre landmænd.

Han mærker lige nu, som andre danske svinebønder, hvordan en cocktail af afrikansk svinepest i udlandet, et coronamættet marked og et kinesisk importstop for grisekød sænker priserne. I denne uge kom nyheden så om, at Italien også er ramt af svinepest, hvilket får prisen for slagtesvin ned på 8,10 kroner pr. kilo fra næste uge. Den laveste notering i 12 år.

Det giver også et dyk i den beregnede pris for smågrise, som vil hedde 314 kroner og ikke er set lavere i næsten tre år.

Uanset om man laver slagtesvin eller sælger smågrise videre til andre avlere, eller hvilken notering man regner efter, så er svinebranchen for tiden en underskudsforretning.

- Der er lang vej igen for at tjene penge lige nu, og nyheden om svinepest i Italien gør mig bekymret. Vi er i en tid, hvor intet er normalt, og markedet påvirkes af faktorer, vi ikke selv er herre over. Men det skal nok vende igen, spørgsmålet er hvornår, siger Henrik Nielsen.

Allerede før meldingen om det yderligere prisdyk torsdag fortalte flere eksperter til Avisen Danmark, at der er udsigt til flere konkurser i branchen. En kendsgerning, der også er nået forbi gården nær Horsens.

-  Det er udfordrende for alle, og jeg har da hørt om flere, som ser ind i, at de er nødt til at komme af med grisene eller afvikle deres landbrug, siger landmanden.

Udover at svinebønder i øjeblikket taber penge på forretningen har øgede omkostninger til især foder, men også energiprisernes himmelflugt gjort det dyrere at være til. Og sammensuriet af dårligdomme har fået Henrik Nielsen til at sætte en stopper for produktionen af smågrise i et par måneder.

- Vi er ved at lave en sanering lige nu, hvor vi sætter nye dyr ind med en højere sundhedsstatus. Det er temmelig dyrt at skifte en besætning ud på den måde, men det er billigere at gøre nu, hvor vi alligevel taber penge på at producere, siger han.

Med andre ord gør han plads til mere robuste grise, der koster mindre i medicin, vacciner og foder, som han så også kan tjene bedre på, når priserne vender. Når det nye hold først er en realitet, regner han med at tjene tabet ved saneringen ind på et års tid.

- På den måde udnytter vi den dårlige situation og gør et eller andet i stedet for bare at vente på bedre tider, siger han.

Dermed tror Henrik Nielsen også på fremtiden.

- Vi er i en tid, hvor der ikke er penge i at lave grise, men det betyder også, at produktionen naturligt vil falde, så det skal nok blive godt igen, siger han.

Landmanden sætter især sin lid til, at velstandsstigninger i Østen holder produktionen i gang.

- Det kan godt være, at vi ser en nedgang i kødforbruget i Vesten, men samtidig ser vi også, at købekraften stiger globalt i takt med bedre levestandarder. Jeg tror på, at der fortsat er brug for meget grisekød.

Men meget kan ændre markedet undervejs. Tyskland har i lyset af svinepest oplevet en produktionsnedgang på næsten 10 procent, og samtidig mødes de tyske landmænd af flere velfærdskrav i fremtiden, hvilket øger omkostningerne. Det kan betyde, at tyskerne får meget svært ved at konkurrere med andre lande på grisemarkedet.

- Det er spændende, hvad der sker i Tyskland, og hvordan det påvirker vores eksport af smågrise til dem. Det kan jeg godt være noget nervøs for. Det kan skabe et marked for os, men det afhænger af, om de stiller de samme krav til vores grise, som de vil gøre til deres egne. Men det er også et spørgsmål om, hvordan de tyske forbrugere agerer, og hvad de vil betale for, siger han.

Coronavirus: Jacob Borgholm fra Brabrand nær Aarhus er nyretransplanteret, og dermed i særlig risiko for et alvorligt forløb, hvis han smittes med covid.

Men på trods af at smittetallene - og dermed risikoen for at få covid - bare stiger og stiger, har det ikke fået ham til at isolere sig eller undlade at give konen og børnene et knus, når de kommer hjem fra skole og arbejde.

Det handler om balance.

- Jeg gør ikke noget, der er for risikabelt, men jeg holder samtidig fast på at ville leve et liv. Det ville være ærgerligt at rykke tre år ud af kalenderen, hvor man har levet på "diæt", så jeg tager stadig til koncert og ser en fodboldkamp, siger han.

Hvor holder du igen?

- Der har været perioder, hvor jeg ikke har købt ind. Min kone kan købe lige så godt ind, som jeg kan. Vi købte også ind online. Det er to eksempler på ting, hvor man ikke mister noget, men nedsætter risikoen, siger han.

Jacob Borgholm er 47 år, han er gift og har to børn, der går i henholdsvis femte klasse og i 3. g.

Han er klar over, at smitten i øjeblikket spreder sig blandt elever i skoler og på ungdomsuddannelser.

Der er jo langt større risiko for smitte nu, end der var i foråret. Du har ikke overvejet at isolere dig, indtil flokimmuniteten indtræffer i marts?

- Er den flokimmunitet der nu også til foråret? Vi har før troet, lykken ventede lige om hjørnet, og alt ville blive normalt. Jeg har indstillet mig på, at det nye "normalt" bliver en fremtid, hvor gruppen af ældre og særligt udsatte fremover skal have et årlig covid-stik - ligesom med influenzavaccinationen, siger Jacob Borgholm.

Det skal tælles med i regnskabet over Jacob Borgholm smitterisikovillighed, at der er kommet nye behandlingsmetoder mod covid.

- Risikoen er der, men sikkerhedsnettet foldes ud. Det startede med vacciner, der nu suppleres med nye behandlinger, så vi er nu der, hvor man i mindre grad føler, at det er livet, man sætter på spil, siger Jacob Borgholm.

- Skulle jeg blive smittet, kan jeg få infusion med monoklonale antistoffer, eller tabletbehandling, der er beregnet til personer i den sårbare gruppe, siger han.

Familien har ligesom så mange andre danskere købt et sommerhus under pandemien, hvor de har holdt deres ferier.

- Jeg har ikke været ud at flyve siden december 2019. Normalt er 95 procent af mine flyrejser via arbejdet, og der har vi nu kun det, der hedder "critical business travel", som skal godkendes oppefra. Så udgangspunktet er, at man ikke skal rejse, siger Jacob Borgholm.

Ferieflyvningen skal nok komme tilbage.

- Det er et spørgsmål om tid. På nær de sidste to år har vi kun holdt ferie i Danmark, dengang børnene var nyfødte, siger han.

I perioder har han udskiftet boligen i Brabrand med sommerhuset. Men ikke kun på grund af smitterisikoen.

- Når vi alle har været hjemsendt, har det været for at udnytte kvadratmeterne bedre og for at skabe lidt variation, så man ikke sidder i den samme stol dag ud og dag ind - det bliver man skør i hovedet af, siger han.

I december blev sønnen i huset smittet med covid.

- Da tog jeg også i sommerhus. Men det var i lige så høj grad, fordi jeg havde en masse arbejde op til jul. Så det blev lidt en arbejdslejr, siger Jacob Borgholm.

Jacob Borgholm bor i Brabrand ved Aarhus, han arbejder for Grundfos' HR-afdeling, hvor hans titel er Head of Global Rewards. Og så er han formand for Nyreforeningens regionaludvalg i Midtjylland. Han har været transplanteret i tre år.