Ventetider: En lang række patienter skal væbne sig med stor tålmodighed det kommende år. Der er udskudt så mange aftaler i sundhedsvæsenet, at sygehusene først næste år vil have indhentet puklen af udskudte operationer og behandlinger, så patienter igen kan behandles inden for en normal ventetid. Det oplyser flere regioner til Avisen Danmark.

- Vi står i en meget, meget alvorlig situation med så lange ventetider. Patienter skal vente med smerter, dårligere livskvalitet, og nogen risikerer at miste deres arbejde, fordi de ikke kan passe deres job, siger Morten Freil, direktør i foreningen Danske Patienter.

Et nyt notat fra landets største region, Region Hovedstaden, afslører, at antallet af udskudte operationer vokset med 12 procent siden november, og at puklen nu er så stor, at sygehuse formentlig først næste år når til bunds i ventelisterne.

Også i andre regioner er puklen efter corona og sygeplejestrejken vokset de seneste måneder. I Region Midtjylland forventer man at gå ind i foråret med 22.000-23.000 udskudte operationer - det svarer til en hel måneds aktivitet. Lige nu får en række patienter, der skal have foretaget ikke-akutte operationer, først en tid i 2023, oplyser regionen til Avisen Danmark.

I Region Syddanmark har man ikke et overblik over størrelsen på den samlede pukkel. Men regionsdirektør Jane Kraglund forventer ligesom i Region Hovedstaden, at der vil gå mindst et år, før man vil være nået til bunds.

- Det vil tage mindst et år - og det kan også tage længere tid. Det betyder, at nogle patienter vil opleve alt for lange ventetider, og det er vi rigtig kede af, for det frustrerer mange patenter og også os, at vi ikke kan tilbyde behandling inden for acceptable ventetider, siger hun.

Selv om omikronvarianten har løsnet presset på særligt intensivafdelingerne, går der fortsat tid, før regionerne overhovedet kan begynde at mindske ventelisterne. I Region Midtjylland sker det først til foråret - når et nyt supersygehus i Gødstrup er klar til brug. Og i Region Syddanmark og Hovedstaden betyder mangel på personale og sygemeldinger på grund af coronasmitte, at puklen fortsat vokser sig større. Til Dagbladet Information fortalte læger torsdag, hvordan de må aflyse operationer i massevis på grund af mangel på sygeplejersker.

- Grundlæggende har vi stadig et meget presset sundhedsvæsen. Vi er presset af to ting: Vi har personalemangel og rigtig mange af vores ansatte er syge på grund af covid, siger Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S), hvor man i december har været nødt til at lukke flere sengepladser.

Han fortæller, at coronavinterpakken, der blandt andet har givet mulighed for lønloft til sygeplejersker, har øget interessen for at tage ekstra arbejde. Men det opvejer ikke det ekstra pres, sygehusene er under på grund af personalemangel.

Allerede torsdag forudså professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive) over for Politiken, at det kunne vare et år, før puklen var indhentet. Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) ville i den forbindelse ikke give et bid på, hvornår ventelisterne var afviklet, men Avisen Danmarks nye oplysninger fra en række af landets regioner understreger, at vi må vente til i hvert fald 2023, før sygehusene er tilbage til normal drift, vurderer Jakob Kjellberg.

Årsagen til den store pukkel er, at vi i Danmark har et sundhedsvæsen, der kun er gearet til at tage de patienter, der kommer ind. Derfor er det ikke gearet til meget mere end at følge med det normale pres, fortæller han.

- Du skal lave det, du er gearet til, og oveni skal du så afvikle en ekstra pukkel. Den overskudskapacitet, man har, er ikke særlig stor, og derfor tager det lang tid at få ryddet op i de patienter, der har hobet sig op.

Fredag genindføres behandlingsgarantien, der skal sikre patienter udredning og behandling inden for 30 dage - ellers kan man henvises til privathospitaler. Men regionerne vil i vid udstrækning ikke kunne overholde garantien, lyder det samstemmende fra Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Jakob Kjellberg.

- Det private er også lagt ned, så det tager den tid, det tager. Der vil gå et års tid, før vi vil være i en normal situation, hvor vi ikke har en større pukkel, end vi plejer at have.

- Men det betyder ikke, at de, der står på ventelisten, først bliver opereret i et år. Man tager dem også i rækkefælge. Men der går et års tid, hvor vi ikke skubber ting foran os, og hvor vi kan behandle folk inden for behandlingsgarantiens rammer, siger Jakob Kjellberg.

Regionerne understreger, at det kun er ikke-akutte operationer, der udskydes. I Region Hovedstaden drejer det sig primært om øjenområdet, mave-tarm-området og led- og knoglekirurgi, fremgår det af det nye notat fra regionen. Det samme gælder overordnet set de øvrige regioner.

Men selv om det er ikke-livstruende operationer, der udskydes, har det store konsekvenser for den enkelte patient, fortæller Morten Freil fra Danske Patienter.

- At en operation er ikke-akut, betyder ikke, at den ikke er alvorlig. Pårørende- og patientforeninger får mange henvendelser fra borgere på ventelister, som går med smerter og nedsat livskvalitet, og som frygter, at sygdommen er ved at udvikle sig med uoprettelig skade. Vi hører eksempel om gigtpatienter, der har fået uoprettelige skader i foden, og som går med smerter. Og vi hører om folk med øjensygdomme, hvor man ikke kan tilbageføre det tabte, og som står på ventelister, mens de mister synet, siger han.

Selv har han ikke noget simpelt forslag, der for alvor kan sætte tempoet op på pukkelafviklingen.

- Nu og her må vi anerkende, at der ikke er en løsning på problemet, andet end at sikre så meget overarbejde og rigtige brug af personalet som muligt, så man får afviklet puklen.

Selv om ventelisterne nogle steder fortsat har vokseværk, er Jakob Kjellberg fortrøstningsfuld for, at man kan begynde at afvikle puklerne, så snart sygehusene ikke længere er ramt af de mange coronasygemeldinger. Han vurderer, at den lange venteliste vil betyde, at patienter det kommende år kan komme til at vente "et par måneder" længere på en operation.

Danske Patienter deler ikke helt optimismen.

- Nu hører vi, at man forventer, at vi skal ind i 2023. Vi frygter, det bliver endnu værre, for det forudsætter, der kommer en meraktivitet, der kan nedbringe puklerne. Men som det ser ud lige nu, mangler der sygeplejersker, og der opbygges fortsat ventelister. Det er en meget bekymrende situation, siger Morten Freil.

Spionsag: Historien gik sin gang rundt i alverdens internationale medier: Spionchef fængslet.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sidder varetægtsfængslet i arresten i Hillerød. Sigtelsen er hemmelig, men det er ikke hemmeligt, at sagen har udviklet sig til at blive sprængfarlig for regeringen.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer på fem centrale spørgsmål om spionsagen.

Frafald: Maiken Dalgaard Sørensen står foran indgangen til Rejsby Europæiske Efterskole. Hun er spændt og har brugt hele sommeren og det meste af foråret på at glæde sig til den her dag. For nu kan hun - endelig - starte på efterskole og bytte kedelige online-timer ud med et socialt år, hvor hun hele tiden er omringet af nye venner.

Men efter to år i folkeskolen, der i lange perioder var præget af nedlukning, var det overraskende hårdt for Maiken og vennerne at vænne sig til, at der pludselig hele tiden var mennesker omkring dem. Og så endda nye mennesker, de ikke kendte.

- Jeg var meget træt, for der var ikke mulighed for at trække sig. Jeg følte jo, at man hele tiden skulle være på, især i starten, fordi den definerer så meget. Der skete noget hele tiden, og det var meget overvældende, siger Maiken Dalgaard Sørensen, der er 16 år gammel og kommer fra Aarhus.

For Maiken var følelsen af at være overvældet til at overkomme, for hun kan grundlæggende rigtig godt lide at være på efterskolen. Men for flere af hendes venner blev det for meget. De droppede ud.

- Det giver en meget trykket stemning på skolen, når der er nogen, der rejser. En af mine rigtig gode veninder droppede ud ret hurtigt. Det var underligt, for vi var blevet virkelig gode venner ret hurtigt. Især i starten kan ens venner godt give én en tryghedsfølelse. Så hvis de dropper ud, føler man sig alene, siger Maiken Dalgaard Sørensen.

I løbet af de første seks måneder af efterskoleåret, har 18 elever valgt at forlade Rejsby Internationale Efterskole. Normalt er det mellem 8 og 10 på et helt skoleår. Det oplyser forstander Karsten Friis, som også fortæller, at flere af dem ikke gav advarselstegn inden.

- I år har vi oplevet nogle, hvor forældrene nærmest bare har ringet og sagt, at de har snakket om det, mens eleven var hjemme på weekend, og nu kommer de og henter tingene, siger Karsten Friis.

Flere af forældrene har skrevet og takket skolen for det, de har gjort for eleven. Det kan godt være frustrerende for Karsten Friis at få at vide, for hvis skolen ikke har gjort noget forkert, så er der ikke noget at rette op på, mener han:

- Min egen analyse er, at de jo de seneste par år har været hjemme i perioder. Så har de tænkt, at de skal have et år til at opleve det sociale og have det sjovt, men når de så skal vænne sig til at have undervisning og være sammen med så mange andre, bliver man overvældet, siger Karsten Friis.

- Men den her følelse af at være socialt overvældet, er en her og nu følelse. De fleste kommer over det, og normalt har de glemt det, når vi når til sommerferien. Så det er ærgerligt, når de dropper ud, for hver gang én stopper, sidder der nogen tilbage, der har knyttet sig til vedkommende. Det er jo det fede ved efterskolen, siger han.

Og det kan Maiken Dalgaard Sørensen sagtens genkende. Alene i hendes kontaktgruppe er der to, der er stoppet, og det kan godt være hårdt, når gruppen kommer til at tale om dem.

- Der var også en af mine gode venner, som droppede ud efter jul. Vi tog hjem på juleferie, og så så vi hende ikke mere. Jeg vidste det ikke. Jeg tror, der er mange, der går med det selv, men for os andre er det underligt, for man følte, man var gode venner. Det er tomt lige, når de er droppet ud, siger Maiken Dalgaard Sørensen.

Rejsby Internationale Efterskole er langt fra alene om at opleve modløse elever og større frafald, bekræfter Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen:

- Det er min klare opfattelse, at der er et større frafald af elever, end vi plejer at se. Vi har ikke lavet statistik på det, men jeg har ringet til flere skoler, og tendensen er tydelig, siger han.

Ikke nok med at flere melder sig ud af efterskolen. Flere gør det også nærmest uden varsel, og det piner en efterskoleformand:

- Vi er jo normalt rigtigt dygtige til at snakke med eleverne og til at arbejde med sårbarhed og tvivl. Men i år oplever nogle skoler, at elever falder fra, uden der overhovedet er blevet arbejdet med det. Mor eller far ringer fra parkeringspladsen og siger, at de er her for at hente Tobias, der stopper på efterskolen, fordi han er ked af det eller at det ikke lige er ham, siger Torben Vind Rasmussen.

Hans bedste bud på en forklaring er, at det er en følge af corona og meget tid alene under isolationer.

- Der er en ny sårbarhed blandt de unge, og der skal ikke så meget til, før læsset tipper for nogen af dem. Måske har coronaen og nedlukningerne været med til at skabe sådan en følelse af, at det hele kan også være lige meget: Det er lige meget om jeg arbejder med det her, for der er alligevel nogle andre der bestemmer, siger Torben Vind Rasmussen.

René Holm Hansen har også oplevet, at elever pludselig ikke vil mere. Han er forstander på Viby Efterskole ved Nr. Aaby på Fyn.

- 10 elever har forladt vores skole, og det plejer kun at være 5-6 stykker på det her tidspunkt, siger han og mener også, at livet i pandemiens skygge må være en forklaring:

- Jeg tænker, at hvis man har siddet hjemme på værelset meget det sidste halvandet år, så kan det nok blive for overvældende at komme på en efterskole. Jeg tror nogen føler, at de er på overarbejde socialt, siger han og har også har oplevet, at nogen er stoppet uden varsel.

- Det er så ærgerligt, for jeg tror vi kunne have hjulpet dem, hvis de var kommet til os. Vi kunne have støttet, hjulpet på vej, givet luft eller hvad der nu skulle til, som vi plejer. Så kunne de have fået oplevelsen af at lykkedes. Det overrasker mig, at der også er elever, som vi har set som velfungerende og stærke, der bliver meldt ud, siger han.

Noemi Katznelson er professor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, og hun erfarer, at mange unge er ramt af nedlukningerne, isolationen og af ensomhed i forbindelse med Corona.

- Der ligger nok sådan en slags social udmattelse oven på de her år. Det sociale er en muskel, man træner, og det gør man særligt intensivt i ungdomsårene. Men det har de ikke kunnet i lange perioder, og så svinder musklen ind. Det er lidt af et paradoks, at når de unge endelig kan deltage i de fællesskaber og relationer, de har savnet, så bliver det udmattende for nogen af dem. Det er et stort arbejde at forbinde sig socialt, og det er simpelthen blevet vanskeligt, siger hun.

Noemi Katznelson har ikke nogen specifik viden om efterskolerne, men hun synes det er logisk, at sårbarheden dukker op her, fordi det sociale er så fuldstændig centralt netop på en efterskole.

Hun peger også på, at der er særlig grund til at være opmærksom på de unge, der har det lidt svært.

- I løbet af sådan et skoleår bliver man som ung en del af en masse grupperinger. Dem, der har erfaringer med tit at være i periferien af fællesskaberne, vil nok have det sværest. De er mere sensitive, hvis de allerede slået sig på det sociale liv. Efterskolerne har som institution ofte været dygtige til at få dem lempet ind i fællesskabet, for det er dem, der risikerer at synke til bunds. De stærke skal nok klare sig i den sociale junglelov, siger Noemi Katznelson.

Ifølge Efterskoleforeningen plejer frafaldet på efterskolerne i gennemsnit at være 10 procent. Det er inklusiv de elever, der skifter til en anden skole eller bliver smidt ud af skolen. I år bliver det flere, spår efterskoleformand Torben Vind Rasmussen.

Tv-serie: Hvad får et ungt, velfungerende par, der lever i fredelig sameksistens med hinanden og med den lille by, de har plantet deres fremtid i, til at melde sig til et tv-program som "Årgang 20"? Og hvorfor udsætte sig selv og sine to børn for offentlighedens altid kritiske øje, når man i stedet kan leve upåagtet på Als, hvor solen denne vinterdag kaster et blændende lys over landskabets bløde bakker og den nærliggende Als Fjord, mens en bleg fuldmåne synes at være stået for tidligt op?

Det er sidst på eftermiddagen i Stevning. I lillebyens gamle kro med 350 kvadratmeter god plads og gildesal, er en robotstøvsuger i fuld gang, mens parrets lige så energiske børn, seksårige Malthe og snart toårige Asmus, hygger sig med pølsehorn hos farmor og farfar.

Forældrene, Mads og Lena Gram Thomsen, vil sikre sig ro til at forklare sig.

Deres udtræden fra de anonymes rækker begyndte med et opslag på Facebook, hvor tilrettelæggerne af "Årgang 20" søgte par, der ventede en lille ny. Mads og Lena meldte sig til, fordi de var i målgruppen og lidt for sjov, for de regnede ikke med at blive udvalgt. Men 80 par blev til 40, som blev til 20, som blev til otte og et møde med programmets produktion, og parrets overvejelser blev mere alvorlige.

Det endelige svar endte som bekendt med et ja. Et ulønnet ja, for deltagerne får ingen penge for at medvirke.

- Vi er åbne mennesker, og vi synes, vi har meget at byde på. Vi vil gerne vise vores hverdag i vores landsby. Vise, hvor godt man også kan leve i Udkantsdanmark, siger Lena.

Hun synes, at meget tv er storbypræget, og at mange historier om livet på landet handler om bagsider, som at folk flytter fra de små byer, og så glemmer man de mange forsider - de gode historier.

Mads og Lena er begge rundet af Als, og deres forældre bor lige i nærheden. De er begge tidligere gymnaster og nåede lige at møde hinanden på Sønderborg Statsskole, i de tre måneder Mads holdt ud at læse der. De har været forlovet siden 2016, og i 2023 vil de giftes. En dag, der betyder mest for Lena, men som netop derfor også betyder meget for Mads, som han romantisk udtrykker det. Inden længe er de begge 28 år. Hun er lærer på Oksbøl Friskole. Mads, der har haft eget anlægsgartnerfirma, men prioriterede tid til familien højere, er formandsaspirant hos Arkil.  Og så har de begge en stribe poster i det frivillige foreningsliv.

De har kendt hinanden så længe, at forelskelsen er blevet til kærlighed og venskab, og at deres indbyrdes dynamik falder dem let at beskrive. Mads er sædvanligvis speederen, og Lena er bremsen. Han er planlæggeren og den store redebygger. Hun er her-og-nu-menneske.

De skændes aldrig. De diskuterer, som de siger, men ikke foran andre mennesker og slet ikke foran børnene. Derfor er de ikke bange for at komme til at skændes på tv. Mads, der med egne ord elsker at snakke, ved på forhånd, at der kan smutte en maskinførerglose eller to, og Lena har heller ikke haft problemer med at føde eller græde foran kameraet, selv om det sidste kom bag på hende og nåede at smitte Mads, der ellers ikke har let til tårer.

De er, som de er, og står ved det. Når kameraerne kommer, og det gør de en gang om måneden, ændrer parret heller ikke på dagligdagen, men forsøger at leve så normalt som muligt, for at det hele skal blive så ægte som muligt, siger de.

I begyndelsen blev der gjort rent og ryddet op inden, men det er parret forlængst holdt op med. For i en perfekthedskultur kan det være en befrielse at se det modsatte, og håbet er da også, at mange andre kan spejle sig i deres familie.

Begge parrets børn er for små til at kunne tage stilling til, om de bryder sig om at være på tv og blive kendte. Mads understreger et par gange, at kontrakten med programmet kun gælder ét år ad gangen, selv om det er sat til at vare 18 år, og at de har redigeringsret. De ser en ny sæson, inden den sendes, og hvis de fortryder eller er kede af noget, har de ret til at kræve det fjernet.

- Vi føler os trygge, og vi bliver virkelig godt behandlet. Børnene synes, det er en fest. Vi er alle fire blevet gode venner med de to, som filmer os, og børnene nyder, når de er her og leger med dem, siger Mads og tilføjer:

- Men hvis en af drengene på et tidspunkt giver udtryk for gerne at ville stoppe med tv, så stopper vi! Vi vil ikke tvinge dem. Vi er en familie, og vi skal alle sammen have det godt med det her.

Med eksponeringen følger også ugeblade og anden medieomtale, og da en fotograf bad Malthe træde ud af billedet, fordi det er Asmus, som er årgang 20, blev både Malthe og forældrene kede af det.

- Det kommer ikke til at ske igen. Som sagt: Vi er en familie på fire, gentager Mads.

Der er også andre grænser. For Mads og Lena er økonomi for eksempel en privat sag. Og sådan kan der komme andre emner op, de ikke føler den store trang til at bidrage med tanker om.

Og der er tilvænning. Lena har kæmpet lidt med, at kameraerne er med, når hun bevæger sig ud af hjemmet. At andre pludselig skal forholde sig til det og vælge, om de vil undvige. Det er også lidt for for opsigtsvækkende, når man ikke føler sig spor bedre eller anderledes indeni end alle andre.

Eksponeringen giver også kommentarer, som at de udstiller deres børn, men parret synes ikke, at de gør det mere end de mange andre, der deler børnebilleder og børnehistorier på sociale medier.

Mads og Lena har dog ikke fået stor kritik på de sociale medier og vil heller ikke lade det fylde bortset fra en enkelt gang, da Mads reagerede på et groft udfald mod Lena.

- Når man stikker næsen frem, vil der uvægerligt falde nogle klask, konstaterer han.

Men der har været langt mere ros og opbakning - 95 procent, fortæller Mads. Og en masse glæde ved at være med i programmet, siger de begge og beskriver det som en fantastisk positiv oplevelse med kun "få hjørner at pudse af".

En af gevinsterne er et forbedret parforhold, fordi de får spørgsmål, der har fået dem til at tale om følelser, de ikke af sig selv var nået til at sætte ord på, og det har styrket deres relation.

Mads tror, at hvis det bliver ved med at gå godt, vil programmet også blive en fordel for drengene, for han mener, at flere døre vil åbne sig, hvis man er kendt for noget godt.

De har også fået nye venner. Inden en ny sæson sendes, mødes alle fire par i København for at se programmerne sammen, og nu er de også begyndt at mødes privat - senest på en sommerhustur, hvor børnene legede med hinanden, og de voksne delte erfaringer og bakkede hinanden op.

- Til trods for de få gange, vi har mødt de øvrige tre par, føles de allerede som nogle af de tætteste venner, vi har, fortæller Lena, inden hun sætter sig ud i bilen for at hente drengene, så de kan komme med på billederne - begge to. Imens sørger Mads for aftensmaden ud fra den ugentlige madplan, mens han fortæller, at der er kommet mange tilbud om produkter, han kan få foræret, hvis han reklamerer for dem på sin Instagram.

- Men jeg har sagt nej bortset fra noget outdoortøj, som jeg kan stå inde og i forvejen gerne bruger. Lena har sagt ja til lidt smykker og tøj på sin Instagram. Men vi skal ikke være reklamesøjler, og så skal vi selvfølgelig betale skat af det, siger han, mens vandet i gryden begynder at koge.

I samme øjeblik breder lyden af lyse stemmer sig i den gamle kro. Drengene spurter ind, og Asmus fortsætter sin høje fart siddende på sin plastic-knallert frem og tilbage i stuen, mens han siger en hel masse, kun forældrene kan forstå. Malthe viser sin samling frem af rav, han selv har fundet på Fanø, og af flotte sten, han har fundet i sin farfars samling. Det er en stor og vigtig skat, der har mange historier og oplevelser knyttet til sig.

Måske venter der Malthe en ekstra stor oplevelse, inden barndommen er slut. Familien drømmer om at hive stikket et halvt års tid og rejse ud - måske sejle ud. Men indtil videre gælder det brylluppet, redebyggeriet i form af forbedringer af huset og hverdagen ude på landet, som de begge holder af.

- Vi har et lykkeligt liv, siger Mads.

- Det synes jeg også, siger Lena.