Dataindsamling: For mange er en køretur lig med ro. En stund, hvor man kan være alene med tankerne og få sig en pause.

Har du en nyere bil, er du dog ikke helt alene i bilen. For næsten alt, du foretager dig, bliver registreret elektronisk, og dataene bliver automatisk sendt til bilproducenten.

I går skrev Avisen Danmark om en mand, der fik konfiskeret sin bil, fordi politiet mente, at hans bekendte havde kørt vanvidskørsel i den. Det skete, selv om politiet ikke havde målt bilens hastighed.

Politiet gik derfor til bilproducenten Tesla for at få adgang til bilens data, som kan vise, hvor bilen har befundet sig geografisk, og hvor hurtigt bilen har kørt.

Det kan sætte nogle tanker i gang. Data fra moderne biler bliver sendt til bilproducenten løbende, men hvem har adgang til dataene? Kun bilproducenten og bilisten selv - eller kan man risikere, at tredjeparter også får fingre i dem?

Bilisternes interesseorganisation, FDM, har haft en bil på værkstedet for at undersøge helt konkret, hvilke informationer man egentlig kunne pille ud af bilens system.

Resultatet talte sit tydeligt sprog.

- Det korte svar er alt, hvad man kan forestille sig. Nok også det, man ikke kan forestille sig, fortæller Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM.

Han oplyser, at den bil, der blev undersøgt, var en nyere plugin-hybrid - altså en bil med både el- og benzin- eller dieselmotor - og at selv om en del af dataene ikke kunne læses, kunne man altså stadig få alverdens informationer ud af bilens systemer.

- Vi kunne ikke se alle data, for noget kunne vi ikke afkode, men det, man kunne se, var, at der var en pokkers masse data. Det var alt om kilometerstand, hvilket køreprogram man kører i, hvornår man har haft lys eller ikke haft lys på, hvornår sædet bliver justeret, om sikkerhedsselen har været brugt, om man har bremset hårdt op - you name it - hvor bilen har været parkeret, og hvilke ladestandere man har brugt, siger Dennis Lange.

De fleste moderne biler er koblet op til internettet via et modem, og det betyder, at bilproducenten vil kunne se præcis, hvor man har kørt i bilen.

Ifølge Mikkel Laursen, som er cand.jur. og specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, er indsamlingen af data problematisk, hvis data bruges til profilering.

- Der er noget i menneskeretten om det her med, om man kan tegne meget detaljerede profiler af personer - altså profilering. Det her med at gå meget tæt på en persons bevægelsesmønstre eller adfærdsmønstre. Data fra en bil siger også noget om, hvor man er, og det kan være problematisk i forhold til databeskyttelsesregler og menneskeretligt.

Et af de bilmærker, der indsamler data om forbrugerne, er altså Tesla. Ifølge Tesla selv handler dataindsamlingen om at sikre den bedst mulige køreoplevelse, og at den er en forudsætning for selvkørende biler.

Hos FDM mener man dog, at det er en gråzone.

- Hvorfor data indsamles, kommer an på, hvem du spørger. Fra bilproducenternes side er det en måde - hvis vi tager de positive briller på - at sørge for, at bilerne fungerer så pålideligt som overhovedet muligt. Nogle gange kan man fange en fejl, inden den opstår og bliver et problem, siger Dennis Lange.

Der er næppe nogen, der er uenig i, at moderne biler skal være bedre og mere sikre. Men dataindsamlingen kan også være mere lumsk. Bilproducenterne kan nemlig bruge dataene til at binde brugeren fast eller i værste fald sælge informationerne videre til tredjeparter.

Dennis Lange mener derfor, at misbrug at data fra bilerne er mulig.

- Risikoen for misbrug er der. Den eksisterer allerede i dag i en eller anden udstrækning. Det betyder for eksempel at bilproducenten kan bestemme, hvor du kan forsikre bilen, hvem der kan hente den, hvis du er kørt i grøften, eller hvilket værksted, du kan få bilen repareret på.

- Det er et problem, for så er det producenten, der ud fra nogle økonomiske betragtninger bestemmer, hvem der har adgang til de data, man som bilejer genererer, siger han og fortsætter:

- Det handler også om at forsøge at binde kunderne til bilproducenterne. Forstået på den måde, at hvis det kun er producenten selv, der kan læse tekniske data ud af bilen, er det også kun de værksteder, som producenten arbejder sammen med, der kan lave din bil. Et uautoriseret værksted ville så ikke kunne reparere din bil. På den måde er det også en måde at få bedre hånd i hanke med sine kunder.

Det er svært at svare på, hvem der ellers kan få fat i den information, bilerne sender til bilproducenterne.

FDM har længe efterspurgt lovgivning på området. Både i forhold til gennemsigtighed på området - altså hvad der bliver indsamlet og til hvilket formål - og i forhold til, hvem der har adgang til dataene.

Ifølge Dennis Lange bør det kun være bilisten selv, der kan tilgå dataene.

- Vores grundtanke er, at data, som bliver genereret, tilhører bilejeren. Det er trods alt bilistens data, og meget af det er jo også personhenførbare data. Det skal også være bilejeren, der bestemmer, hvem der så har adgang til de data.

- Måske et konkurrerende værksted, et forsikringsselskab eller vejhjælp - altså forskellige firmaer, som udbyder service, som kan bruge denne data. Hvis det hele er låst til producenten af bilen, så fratager man bilisterne den mulighed, siger Dennis Lange.

Han mener dog isoleret set, at det ikke er et problem, at selve dataindsamlingen sker.

- Det er ikke problematisk i vores optik, at det bliver indsamlet, for der er også gode ting ved det. Kæden hopper dog af, når bilejeren ikke selv kan bestemme, hvem der har adgang til data. Det er der, problemet ligger. Dataene kan gøre det nemmere og og billigere at være bilist, hvis de bliver sendt de rigtige steder hen. Man bør dog selv kunne vælge, siger han og slutter:

- Retten til privatliv er ikke, hvad den har været. Man har meget mindre privatliv end for 20 år siden. Det er en ret, der er under pres fra mange sider. Det kan være svært at gøre noget ved. Man går glip af en masse muligheder, hvis man ikke vil være en del af denne dataindsamling.

Energipriser: Mens politikerne på Christiansborg forhandler og grubler over, hvad de skal gøre ved de ekstremt høje elpriser, ja så er Henrik Møller Jørgensen én af de danskere, der gør noget. Han har lavet sit eget program, som allerede i søndags forudsagde, at ugens billigste elektricitet ville være tilgængelig natten til i dag, torsdag.

Henrik står hjemme i Fredericia ved sit hæve-sænke-bord og forklarer. Ud over et tastatur og to skærme med grafer og tal ligger der en lille rå computerenhed på bordet. En såkaldt Raspberry Pi, som man med lethed kan have i én hånd. Det er den, Henrik har programmeret til - døgnet rundt - at stå og samle alle de data, der kan påvirke prisen på den strøm, der kommer ud af stikkontakten hjemme hos dig og mig. Og den pris svinger ustandseligt.

Minicomputeren er ikke meget større end en pakke cigaretter, men den ved for eksempel, hvis det blæser 20 meter i sekundet på Horns Rev. Den ved, hvor meget vand, der er bag dæmningerne i Norge. Den kender prisernes historiske udvikling i løbet af et døgn. Den har styr på produktionen på de forskellige kraftværker i Europa, styr på CO2-udledning og meget mere, som Henrik - via internettets mange åbne kilder - fodrer minicomputeren med, så den kan gøre sit arbejde: At forudsige elprisen. Eller i hvert fald forudsige hvornår prisen næste gang når et lavpunkt eller et højpunkt.

- Indtil nu har mine prognoser holdt, siger han med en tilfreds mine.

Er du lige så god til at forudsige elprisen på markedet, som Peter Tanev er til at forudsige vejret?

- Ja. Vi bruger jo nogle af de samme datasæt. Men min opgave er lettere end Peter Tanevs. Mens vejrudsigten vil forudsige, hvad temperaturen bliver en given dag, så skal jeg kun forudsige, hvornår elprisen når det næste lavpunkt og det næste højdepunkt. Jeg forudsiger jo ikke, hvad prisen præcist bliver, siger han.

De oplysninger, minicomputeren finder frem til, deler Henrik Møller Jørgensen på facebooksiden "Grønnere elforbrug" med en tekst som for eksempel: "Natten til søndag ser lige nu helt fantastisk god ud for grønne elforbrugere. Der er ikke langt til nulpriser i min prognose". Det er også på den side, hvor han bringer forskellige grafer og beregninger, for dem, der vil længere ned i detaljerne.

Henrik Møller Jørgensen begyndte at lave sit program i efterårsferien, og han roder stadig med at gøre det bedre og tøver ikke med at kalde sig selv en supernørd. En nørd, der vel at mærke er civilingeniør og har et stort kendskab til elmarkedet, da han har har været ansvarlig for energihandel for hundredvis af millioner kroner hos Fjernvarme Fyn. Lige nu sidder han i bestyrelsen hos elselskabet Ewii.

Og nu sidder han altså så i sin fritid og programmerer og regner, for at almindelige danskere kan spare et par kroner ved at sætte vaskemaskinen i gang på den rette ugedag og på det rigtige tidspunkt.

Hvorfor?

- For mig handler det om den grønne omstilling. En af de store udfordringer i den grønne omstilling er: Hvordan får vi slutbrugerne til at ændre adfærd? Komforten vinder nok altid, men prisen tæller også, så vi kan flytte på nogle ton CO2 ved at bruge strøm på de rigtige tidspunkter, siger Henrik Møller Jørgensen.

Selv om det er små penge, man sparer på en enkelt tur med opvaskemaskinen eller tørretumbleren, løber det op. Men endnu vigtigere er det, at hele elmarkedet er skruet så smart sammen, at ved at bruge den billigste strøm, bruger man også den strøm, der giver den laveste udledning af CO2.

Lidt forsimplet kan man sige, at de største udledere af CO2 er de kraftværker, som fyrer med kul, og de sætter ikke fuld gang i produktionen, hvis ikke efterspørgslen er der. Det vil sige, at der bliver en højere andel af strømmen, der kommer fra eksempelvis vindmøller, når efterspørgslen er lav, eller når det blæser meget, så der er gang i vindmøllerne.

Elpriser kan være en abstrakt størrelse for mange af os, men for Henrik har elmarkedet samme logik som alle mulige andre markeder: Prisen afgøres først og fremmest af, hvor meget el, der produceres, og hvor meget el kunderne vil købe.

- Det er stenhård udbud og efterspørgsel, siger han og tilføjer:

- Men det er måske lidt mere kompliceret med el, fordi der er en meget lang række af faktorer, der påvirker både udbuddet og efterspørgslen, siger Henrik Møller Jørgensen.

Desuden kan elektricitet ikke rigtig lægges på en lagerhylde og stabilisere prisudsvingene. Strømmen bliver brugt i samme nu, som den bliver produceret.

På det personlige plan har Henrik og familien elbil og en stribe hårde hvidevarer og andre strømforbrugende sager, som han gerne vil bruge mest miljøvenligt og billigt, siger han.

Men der er også andre grunde til at gøre noget ud af at fordele sit strømforbrug bedre ud over døgnet. Fra flere sider er der varslet om, at vores strømkabler slet ikke kan følge med til det store behov, der er for elektricitet i fremtiden, når flere og flere for eksempel køber en elbil.

- Hvis alle venter med at lade bilen op til efter klokken 20 eller - endnu bedre - om natten, så er der ingen problemer. Du kan sammenligne elforsyningen med trafikken på vejene, hvor vi holder i kø om morgenen, fordi alle kører på samme tid. Hvis det skulle kunne lade sig gøre, at alle kunne køre ind mod Rådhuspladsen på samme tid, så ville man nok skulle udvide Køge Bugt-motorvejen med flere hundrede spor. Det er det samme med strømmens forsyningsveje: Hvis alle klumper sig sammen, så bliver der problemer, siger Henrik Møller Jørgensen.

I en ikke så fjern fremtid vil de fleste biler, køkkenmaskiner og andre strømslugere hver især selv kunne regne ud, hvordan elpriserne udvikler sig, så de kan tænde, når der er mindst kø i kablerne.

Uanset hvad så nørder Henrik Jørgensen videre med sit lille program, for han ville gerne have, hvis det også på forhånd kunne spå om, hvornår der udledes mest og mindst CO2.

- Programmet arbejder på det, men det er ikke ret godt til at ramme. Men jeg har fået mig en hobby, siger han.

Der er i skrivende stund 788, der følger med i hans elprisudsigter på Facebook. Fortrinsvis elbilister, mener han.

I aftes skrev han på facebooksiden: "Fredag ser dyr ud. Lørdag har mere afdæmpede priser. Det er først henne omkring onsdag i næste uge, at vi ser ud til at komme langt ned med priserne igen".

Forurening: Fund af PFOS i kødet har skabt utryghed i kogræsserlavet i Seden Strandby ved Odense, fortæller bestyrelsesmedlem Ulf Løbner-Olesen til Ingeniøren.

- Vi har det dårligt med det. Vi har heldigvis ikke spist noget af dette års kød og har nu smidt det ud, men vi har haft køer gående på det konstaterede PFOS-forurenede areal siden 2018, hvor vi har spist kødet. Nu vil vi gerne have svar på, om vi er inficeret med det her, og i så fald hvor meget eller hvor lidt det er, siger Ulf Løbner-Olesen.

Prøver analyseret af Fødevarestyrelsen viser, at der i kødet er fundet PFOS i mængder på mellem 1,7 og 2,4 mikrogram pr. kilo. Og selv om det er markant lavere end i de meget omtalte fund af PFOS i Korsør, oplyser styrelsen, at kødet er for giftigt til at spise og derfor skal kasseres.

Den største udfordring er dog, at ingen aner, hvor forureningen kommer fra. Og det bekymrer lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne W. Strobel.

- Det er selvsagt problematisk, da man ikke ved, hvorvidt kilden stadigvæk er i gang med at sprede det her til andre områder, fortæller han.

Selvom koncentrationerne er lavere end Korsør, hvor der blev fundet koncentrationer på helt op til 230 mikrogram per kilo kød, så ser professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean stadig med stor alvor på sagen, da der ligesom i Korsør er tale om en kogræsserforening, hvor medlemmerne primært har fået husstandens forbrug af dets kød fra disse kvæg.

-Det er helt klart forurenet, det er i hvert fald en forøgelse på ti gange over det normale niveau. Samtidig er PFOS er et alvorligt giftstof med en lang halveringstid på mange årevis, siger Philippe Grandjean

Ejeren af arealet er Vandcenter Syd, der er ejet af Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Her kan driftschef Andreas Bassett godt forstå borgernes utryghed.

- Vi er drønærgerlige over det og meget kede af, at man i kogræsserlavet nu står i en situation, hvor man er usikker på, om man har spist kød med PFOS, siger Andreas Bassett.

Indtil videre har Vandcenter Syd ikke kunnet finde ud af, hvor forureningen kommer fra. Vandcentret er dog kommet med tre mulige forklaringer: Det kan være fra en tidligere æbleplantage, et depot for spildevandsslam eller det sand og grus fra slamsugere og renseanlæg, som tidligere blev spredt ud på området.

Philippe Grandjean mener ikke, at forureningen primært kan stamme fra æbleplantagen, da mængderne simpelthen for været for små fra de pesticider, der er blevet spredt. Til gengæld er der masser af eksempler på, at afløb og spildevandsslam kan være kraftigt forurenet fra nærliggende virksomheder. Bjarne W. Strobel bakker op om den vurdering, og så finder han det problematisk, at man endnu ikke kender kilden til forureningen.

- Det giver en meget stor usikkerhed, fordi du ved ikke, om du har stoppet kilden. I det her område er de måske stoppet med at sprede slam, men hvis det stadig løber ind i rensningsanlægget, så bliver slammet nu spredt et andet sted på en anden mark. Og så har vi bare transporten et andet sted, vi ikke kender til. Det er lidt utrygt, fortæller Bjarne W. Strobel.

Hos Philippe Grandjean får det også panderynkerne frem, at man endnu ikke ved, hvor forureningen stammer fra.

- Nu gælder det virkelig om at finde ud af, hvor det kommer fra. Fordi forureningen vil blive ved med at brede sig og med garanti vil der stadig ligge noget tilbage på grunden.

Fluorstoffer i spildevandsslam er ikke et helt nyt fænomen. For eksempel udgav Nationalt Center for Miljø og Energi i 2007 en rapport om PFAS i blandt andet slam og rensningsanlæg. Driftschefen i Vandcenter Syd mener heller ikke i dag, at det var en god idé at videregive området til kogræsserlavet.

Burde I have stillet det her areal til rådighed for et kogræsserlav med den historik, som området har?

- Nej, ikke hvis man ser det i bagklogskabens ulideligt klare lys. Men vi forsøgte udelukkende at være behjælpelige med at finde et areal til kogræsserlavet og havde ikke nogen som helst mistanke om, at der var nogen problemer ved at lade kvæget græsse på arealet. Hvis vi havde haft det, ville vi selvfølgelig ikke have brugt det, siger Andreas Bassett.

I Korsør-sagen var det Region Sjælland, der igangsatte en undersøgelse af borgerne, der havde spist forurenet kød, men Region Syddanmark oplyser, at det endnu ikke er besluttet, om det skal ske i denne sag. I første omgang handler det om at få kortlagt kilden og omfanget af forureningen.

Vandcenter Syd og Odense Kommune skal torsdag mødes for at afgøre, hvilke yderligere undersøgelser der skal laves i Seden, hvor der altså nu er fundet PFOS på to forskellige arealer og PFOS i kødet fra kvæg i det ene af områderne.

På søndag ved vi, hvem der er den nye formand for Dansk Folkeparti. Hvem skal samle stumperne af partiet sammen og udstikke en ny politisk kurs? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, leverer optakten til det ekstraordinære landsmøde i partiet. Derudover vender de to politiske nørder udnævnelsen af Venstres nye gruppeformand, Thomas Danielsen, og perspektiverne i Lars Løkke Rasmussens nye projekt, partiet Moderaterne.

I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser. Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.