Da sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm, juleaftensdag sidste år kiggede i krystalkuglen i et interview her i Avisen Danmark, iklædte han sig optimismens grønne kåbe. Det gjorde han, fordi coronavaccinen bankede på. Tre dage efter røg vaccinenålen i overarmen på den første dansker.

De seneste uger har mange tusinde danskere været inviteret til det tredje stik, og nu er der for alvor skruet op på den front.

Tre stik? Det sagde han ikke noget om dengang. Men han og alle de andre vise sundhedsmænd -og damer bliver hele tiden klogere, som erfaringerne dynger sig op med en sygdom, de for mindre end to år siden ikke vidste en hujende fis om.

I dette interview siger han, at de endda kan blive så kloge, at det måske ikke bliver ved dette tredje stik. Coranavaccination kan blive en jævnligt tilbagevendende rutine.

Sidste år var hans optimisme også begrundet i et meget robust dansk sundheds- og sygehussystem. Nu siger han, at robustheden ikke er, hvad den har været. Sygehusvæsenet er kommet under pres, mere end godt er, mener han.

- Det knirker. Sygehusvæsenet er træt efter coronaen og en historisk lang sygeplejerskekonflikt, som trak hen over sommeren. Da havde vi i forvejen pukler efter coronanedlukningerne. Der var en meget, meget stor træthed på sygehusene efter vinterbølgen, da vi gik ind i foråret, siger Søren Brostrøm.

Det har haft store konsekvenser: Talrige udskydelser af planlagte patientbehandlinger, typisk sådan noget som nye hofter, nye knæ, brokoperationer.

- Der er nu ganske betydelige ventelister i alle fem regioner. Jeg skal helt tilbage til, da jeg var helt nyuddannet læge for at se så store ventelister, som vi har nu.

Sygeplejerskekonflikten handlede ikke om corona, men om dybereliggende problemer. Søren Brostrøm ser heller ikke for sig, at problemerne forsvinder, hvis og når coronaen ikke længere er så stor en belastning for systemet.

- Der er nogle kerneopgaver, som demotiverer og får folk til at søge væk. Det er noget, som ville have optaget os meget, også selv om vi ikke havde haft corona. Det kræver politiske løsninger, som ikke er mit anliggende, men fagligt set er det også noget, vi er optaget af i Sundhedsstyrelsen, siger Søren Brostrøm.

Ventelisterne omfatter ikke akutte og livstruende sygdomme. Menneskeliv er ikke på spil.

- Men det er klart, at hvis dette sætter sig mere kronisk i det danske sygehusvæsen, så er vi udfordret, siger han.

Ikke desto mindre ser Søren Brostrøm tilbage på et 2021 som et år, hvor der i coronasammenhæng blev gjort store landvindinger - og frem til et 2022, som, tror han, vil byde på yderligere landvindinger. Men lige nu er det surt.

- Vi fik deltavarianten, den havde vi ikke for et år siden. Den var mere smitsom, den var frygtelig, forfærdelig. Den omikron, vi nu har fået, var det sidste, vi havde brug for. Og så lige midt i en vinter, lige i julemåneden. Det er blevet en træls vinter. Vi orker ikke den virus mere, siger Søren Brostrøm.

Rekordstore smittetal i december har givet sidste års ellers hensyltede restriktioner et opkog. Søren Brostrøm tror imidlertid ikke, vi får så omfattende restriktioner som sidste vinter.

- Det er, fordi vi har vaccinerne. De er  ikke hundrede procent effektive i forhold til at forebygge smitte. Vi kan se, at indlæggelsestallene stiger, men langsommere, meget langsommere, og det skyldes vaccinationerne. De er vores supervåben mod corona. Men der er én forudsætning: en meget høj tilslutning, siger han.

En anden forudsætning kan også melde sig: Nødvendigheden af at vaccinationerne foretages oftere.

- Det kan godt være, at vi engang til foråret skal have det fjerde stik. Det ved jeg ikke, men hvis det er det, der skal til, så gør vi det. Vi har maskineriet og ressourcerne til det.

Dybest set kan coronavaccinationer ligefrem blive jævnligt tilbagevendende som andre vaccinationer som for eksempel dem mod influenza.

- Når vi kommer igennem denne vinter og kommer på den anden side foråret, har vi erfaringer med den nye variant og med det tredje stik.

Disse erfaringer kan åbenbare flere scenarier, mener han:  Det kan være, vi skal vaccineres hver vinter, det kan være, det kun er en del af befolkningen, der skal - de, der er i særlig risiko, de ældre. Det kan være, det kun er hvert andet eller tredje år. Kombinationsvacciner, hvor man vaccinerer mod flere ting på én gang, kan komme på tale, og de næsevacciner, som vi for eksempel bruger nu til influenzavaccination af børn, kan vise sig mere effektive mod smittespredning end stik.

- Det korte af det lange er, at jeg tror, vaccineområdet vil vise en masse potentiale. Det er det, der er supervåbnet både i Danmark og i resten af verden i forhold til at komme på forkant med de næste pandemier, for dette er ikke den sidste pandemi, vi har set i verdenshistorien, siger Søren Brostrøm.

Mens det store samtaleemne sidste år var udsigten til, at vaccinerne skulle komme, har deres ankomst fået vaccinemodstandere til at rejse sig. Det kom ikke bag på Søren Brostrøm:

- Sådan har det altid være med vacciner, altid. Der har altid været holdninger og diskussioner om vacciner i hele verden, det er der også i det moderne Danmark.

Til gengæld kommer det bag på ham, at emner som frihedsrettigheder og statsmagtsovergreb har været bragt på bane som argumenter i debatten. Andre lande er begyndt at stramme skruen, men i Danmark er vi langt fra tvangsvaccination, mener han.

- Det kommer aldrig til at være vores anbefaling, at der skal være tvangsvaccination i Danmark. Tværtimod har vi frivillighed, og det er ekstremt vigtigt for os, siger Søren Brostrøm.

Det nærmeste, vi i Danmark har været tvang, var i den lange periode fra 1810 til 1976, da der efter Søren Brostrøms opfattelse fandt en indirekte tvunget koppevaccination sted.

Man skulle eksempelvis have en koppevaccination for at komme i lære eller komme i 1. klasse i skolen. Da der var skolepligt, fik forældre dagbøder, så længe deres børn ikke var vaccinerede.

Det blev afskaffet på Sundhedsstyrelsens opfordring.

Disse tidligere tiders forhold er efter Søren Brostrøms opfattelse usammenlignelig med den situation, vi har nu, fordi man kan få et et grønt coronapas på tre forskellige måder: Man kan tage vaccinen, man kan blive testet, og man kan have haft sygdommen. Det ser han ikke som  indirekte tvang.

- Nej det gør jeg ikke, jeg ser det som et incitament til at tage vaccinen. Vi har et tilbud om vaccination, men det er også et tilbud, hvor man kan mærke, hvad sundhedsstyrelsen mener. Det er, hvad jeg kalder det venlige puf i ryggen, siger Søren Brostrøm.

Vaccinemodstanden i Danmark er efter hans mening ikke nær på højde med det, man ser i andre lande. Med den udsigt til endnu flere vaccinerede, det giver, får det ham til på ny at se optimistisk på det år, vi snart hopper ind i. Noget andet, der bidrager til optimismen, er behandlingsforbedringerne.

- Der er sket mange store fremskridt. Det har der ikke været skrevet så meget om, men fra anden til tredje bølge blev de meget bedre på sygehusene til at behandle, siger han.

Det omfatter brug af både nye og gamle lægemidler, som viser sig brugbare, og det handler om iltbehandlinger, der kan foretages på de almindelige sengeafdelinger, så man undgår at patienterne kommer på intensivafdelinger og i respirator.

- Folk er bliver mindre syge, de ligger kortere tid, færre ender i respirator, flere overlever. Vi slipper ikke helt for covid-19, men har taget brodden af den med vacciner, forebyggelse og effektiv behandling.

Tilbage står vi imidlertid med en slutning på året, hvor coronaen på ny har mindet os om, at vi skal være bekymrede.

- Ja det skal vi. Vi skal bestemt være bekymrede for den nye variant. Vi kan blive glædeligt overraskede: Den har måske ikke så mange tænder, som vi er vant til, gør os ikke så syge. Men - og det er forsigtighedsprincippet - vi er nødt til at handle på uvisheden, for vi har hele tiden set denne virus mutere til noget værre, siger Søren Brostrøm og truer med at blive endnu klogere i det nye år.

Energi: Poul Verner Christensen kiggede en ekstra gang, da han fik den seneste aconto-opkrævning på naturgas. Regningen for tre måneder lå næsten 3000 kroner højere end sidste år, selvom den 75-årige folkepensionist bor i et lille, lejet hus.

- Sidste år betalte jeg knap 1600 kroner, men denne her gang blev det knap 4500 kroner, siger Poul Verner Christensen, der bor i landsbyen Årre i Vestjylland, hvor de fleste varmer husene op med naturgas.

- Det er et emne, der bliver drøftet, for alle er berørt af det. Som pensionist kan du ikke rigtigt gøre noget ved det. Du kan skrue ned for varmen, men det bliver man i hvert fald ikke lykkelig af, siger Poul Verner Christensen.

Bekymringen over gasregningen deler han med 400.000 andre danske hjem, der bruger naturgas til opvarmning. Fjernvarmekunder fra områder, hvor der centralt fyres med naturgas, bliver også ramt. Årsagen er, at dagsprisen på gas er steget kraftigt hen over efteråret, og stigningen har taget ekstra fart i julemåneden.

Beregninger fra Arbejdernes Landsbank viser, at en gennemsnitlig husstand, der opvarmes med naturgas, risikerer en ekstraregning på over 16.000 kroner på årsbasis sammenlignet med året før. Beregningen tager udgangspunkt i et hus med et forbrug på 1700 kubikmeter gas om året.

Oveni kommer højere elpriser, som rammer alle danskere - herunder dem, der har en varmepumpe eller har skiftet til elbil.

En typisk familie med et årligt elforbrug på 4000 kWh har udsigt til en merudgift på 3500 kroner mere om året. Beløbet kan svinge meget afhængig af elleverandør og abonnementsmodel, påpeger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Mens breve fra energiselskaberne sjældent høster stor opmærksomhed, bliver de lige nu nærlæst i mange hjem, hvor aconto-opkrævninger for de kommende måneders energiforbrug har gjort krisen meget konkret for energikunderne.

Det oplever man blandt andet hos Norlys, der er et af landets største energiselskaber med næsten 700.000 el- og gaskunder, især i Jylland.

- Det er kedeligt at sende en julegave, som ingen har lyst til at få, men det er en helt ekstraordinær situation, og dem, jeg kender, der har været med i 15-20 år, har aldrig oplevet noget lignende, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi.

Han oplever tydeligt, at opkrævningerne bliver studeret nøje af kunderne.

- Vi får i øjeblikket 50 procent flere opkald til vores kundeservice, end vi normalt gør, og sådan har det været i seks-otte uger nu. Nogle tror, at regningen er en fejl, andre har spørgsmål til deres produkt, og så er der nogle, der har en udfordring med at få betalt regningen, siger han.

Samtalerne kan være svære, for det er sin sag at formidle, hvorfor specielt naturgas er dyrere end nogensinde.

- Gasprisen har i flere år været stabil, og det er svært at forklare, at Putins konflikt omkring Ukraine, lave gaslagre i Europa, og så Tyskland og Frankrig, der tager atomkraft ud af deres energisystem, påvirker danske forbrugeres gasregning. Vi prøver med den simple forklaring, at den gaspris, vi køber ind til, er væsentligt højere i forhold til tidligere, siger Mads Brøgger.

Forventningen er, at det høje prisniveau fortsætter hele vinteren, fordi Europa mangler gas til elproduktionen. Samtidig har vejret med for lidt regn og vind betydet mindre elproduktion i Norden end forventet.

Særligt Tyskland udfaser lige nu atomkraft, uden at vedvarende energiløsninger står klar, og derfor er vi endnu mere afhængige af gas og kul - som derfor er steget kraftigt i pris. Det forklarer Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, hvis medlemmer har udsigt til en milliardregning på energikontoen.

- Der er ikke nogen billige alternativer, og derfor ser vi, at energiregningerne stiger og stiger. Men det er vores forventning, at vi ser en normalisering, men at den først kommer et godt stykke ind i 2022 og måske først i 2023. Det afhænger af vejrliget og andre ting, men der er lys for enden af tunnelen i forhold til de skyhøje energipriser, vi ser i øjeblikket, siger Troels Ranis, DI Energi.

Ligesom pensionisten Poul Verner Christensen har han svært ved at se en nem løsning her og nu.

- Der er ikke noget quickfix, men man skal se på, om man kan energieffektivisere endnu mere. Vi ved, at potentialet er der for virksomhederne, og det gælder jo også danskerne i almindelighed. Du kan spare på energien, slukke for lyset, når du forlader lokalet og spare på varmen i de rum, hvor du ikke opholder dig. Det er sund fornuft i denne her situation, siger Troels Ranis.

De stigende energipriser er også et tema på Christiansborg. Allerede i starten af november stillede Dansk Folkeparti et krav til finanslovsforhandlingerne om varmehjælp til de allermest trængte borgere.

Nogle uger senere kom regeringen så med en pulje på 100 millioner kroner, som kommunerne kunne fordele til pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Men de penge findes allerede i en pulje, som alle partier står bag, lød kritikken fra De Radikale og Dansk Folkeparti.

Alligevel er der ikke mere hjælp på vej, siger Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. Han påpeger dog, at regeringen også har en aftale med Dansk Fjernvarme om, at regningen på energi skal fordeles ud over hele året, ligesom informationskampagner med spareråd er styrket på hjemmesiden sparenergi.dk.

- Vi er meget opmærksomme på problemet, for det er klart, at det rammer socialt skævt, når energipriserne stiger. Men nu har vi taget de her initiativer, som vi først gerne vil se, hvordan virker. Det er det, vi gør for nuværende, og så holder vi øje med prisudviklingen, siger Christian Rabjerg Madsen.

Radikale Venstres finansordfører Andreas Steenberg medgiver også, at der er tale om store prisstigninger, men fastholder, at pengene skal bruges på andet end energiregninger.

- Vi vil prioritere pengene til at løse problemer i dansk økonomi og det allerstørste problem, nemlig mangel på arbejdskraft. Regeringen har lagt op til at lempe elafgiften, og det synes vi er fornuftigt og en form for hjælp. Men nej, vi har ikke et udspil om en hjælpepakke på vej, siger han.

Og det er bare ikke godt nok, mener Dansk Folkeparti. Onsdag havde partiet et ændringsforslag til finansloven til afstemning om at afsætte lidt over en halv milliard kroner til de borgere, som har allerstørst besvær med at betale regningen for el og gas. Forslaget fik ikke flertal. Partiet så ellers gerne, at danskerne fik ekstra hjælp udbetalt allerede til januar.

- Der er jo ikke andet for end at presse regeringen på det her spørgsmål, for det betyder helt vildt meget for især de danskere, der har mindst. Der kan jo være tale om en ekstra regning på mellem 5-10.000 kroner. Og det er pudsigt, at regeringen godt kan finde milliarder til corona-hjælpepakker, men man kan ikke finde 5-600 millioner kroner, så de mest udsatte kan komme igennem vinteren, siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen.

Hos Norlys understreger direktør Mads Brøgger, at virksomheden er klar med forskellige løsninger og udstrakte hænder, hvis trofaste kunder kontakter selskabet, fordi de pludselig har fået svært ved at betale el- og gasregningerne.

- Det er vigtigt for os med individuelle håndteringer af den konkrete kundesag, så man taler med et rigtigt menneske, hvis man har udfordringer med at betale sin energiregning, og i øjeblikket har vi en kraftig stigning i antallet af afdragsordninger med vores kunder, siger Mads Brøgger.

Det bliver der trods alt ikke brug for hos Poul Verner Christensen i Årre:

- Jeg får da også betalt denne her regning, men så er der andre ting, jeg skal give afkald på. Så må det være sådan i en kold tid, konstaterer han.

Sundhed: Hvis du kan nikke genkendende til at spise, selv om du ikke føler sult, så er du ikke alene. Ifølge en undersøgelse fra Coop svarer 52 procent af de adspurgte, at de ofte tømmer tallerkenen, selv om de er mætte. Og nu står julen for døren, hvor danskerne endda bliver indlagt som følge af et for stort indtag af juleretterne.

- De fleste kan blive enige om, at julen giver en slags kollektiv lyst til at spise for meget, men lige så velkendt problematikken er, lige så få data har vi på, hvor mange det går galt for. En del vil sandsynligvis allerede i telefonsamtalen med vagtlægen få at vide, at de ikke kræver indlæggelse, siger Christian Lodberg Hvas, der er klinisk lektor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Kroppen er dog stadig på hårdt arbejde, når den fede julemad skal fordøjes, understreger Christian Lodberg Hvas.

- Det er som om, at vi har fået en forestilling om, at tarmen kan tåle alt, og at vi har vænnet kroppen til at kræve store portioner. Man ser også, at vi har vi fået en opfattelse af, at det er farligt at være sulten, hvorimod det er en god ting at være meget mæt, siger overlægen.

Anne Gaardmand Christensen er vanecoach og medstifter af Madroinstituttet. Hun mener, at det er vigtigt at få på plads, at spisningen ikke handler om 'at have rygrad som en regnorm'.

- Der er både biologiske, kulturelle, psykologiske grunde til, at vi spiser mere, end vi har brug for. Når det kommer til julemad, kan den såkaldte hamstrings-effekt få os til at 'proppe os', fordi tanken om, at vi først får julemaden igen om et år, får os til at spise os overmætte, siger hun.

Derudover bliver maden ofte brugt til at regulere følelser.

- Mange af os tror, at vi "bare har fået dårlige vaner", hvis vi går og småspiser dagen lang, men vaner opstår ikke uden grund, de tjener et formål. Så tit har vi ikke spurgt os selv, hvorfor vi spiser. Det kan eksempelvis være, at vi har brug for en pause, mærker uro eller savner selskab, hvor maden midlertidigt kan fjerne ubehaget, siger coachen.

En travl hverdag med for mange krav og for lidt fritid, kan også få os til at bruge mad som en slags stress-ventil. Ligesom en restriktiv tilgang, hvor vi nægter os selv bestemte fødevarer - som slik, kage eller brød - kan få os til at kaste os frådende over dem, når vi endelig må.

Men noget andet er, at de færreste mærker efter, hvornår de er mætte, forklarer Anne Gaardmand Christensen. Det gælder også til jul.

- Vi er ikke vant til at tjekke ind og mærke efter undervejs, når vi spiser, mens vi ofte mærker, når vi er helt vildt sultne eller propmætte. Men man kan træne sin mæthedsfornemmelse ved at lave små pauser undervejs i et måltid og mærke efter, hvornår man er mæt på en rar måde, siger hun.

En tommelfingerregel er også at holde øje med, om man stadig føler nydelse eller man bare spiser på autopilot.

Spørger man hjerneforsker Michael Winterdahl fra Aarhus Universitet har et overforbrug af mad mange ligheder med afhængighed.

- Hvis du spiser noget, du godt kan lide, frigives signalstoffet dopamin. Nogle gange taler vi om et dopamin-rush, når følelsen af nydelse er meget intens. Det er en tilstand, som vi gerne vil vende tilbage til igen og igen og kan blive en afhængighed. Det gode ved mad er så, at det er noget vi har brug for, og der er indbygget kontrolorganismer i kroppen, som siger stop på et tidspunkt. Hvorimod kroppen har sværere ved at stille noget op overfor stoffer som kokain, siger han.

Men man kan godt aflære hjernen, at den skal få sit dopamin-rush fra mad, forklarer professoren. Det kan være ved at erstatte madindtaget med noget andet, man godt kan lide.

Når vi taler om, hvad der sker i hjernen, når den kan få mad, kommer vi heller ikke udenom menneskers oprindelige tilgang til føden.

- Næsten lige så længe, der har eksisteret mennesker, har hjernen været kodet til at få fat i enhver kalorie for at sikre vores overlevelse. Især det farverige og det søde, er vi programmeret til at spise så meget af, som vi kan. Men det er selvsagt ikke en god strategi i vores nuværende samfund, hvor der er farverige og søde sager overalt. Det er i hvert fald ikke specielt fordelagtigt for vores overlevelse at spise alt det slik, vi kan, siger Michael Winterdahl.

Han medgiver, at hjernen trods alt har udviklet sig over tid, men at den på ingen måde kan følge med så store ændringer, der er sket med madudbuddet og mængden af tiltrækkende, farverige fødevarer.

- Basalt set, er det den samme hjerne i dag, som den, der levede i jæger-samlersamfundet, hvor det gjaldt liv eller død, hvis man ikke spiste op, når man eksempelvis fandt farverige bær eller sød honning, siger Michael Winterdahl.

Og de gode råd kan være dyre, når vi lever i en verden med fristelser alle vegne, og vores hjerne er programmeret til at rydde buffeten. Det kender Inge Vinding, der er psykolog og diætist, alt til. Hun har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, som vil have hjælp til spiseproblemer.

Hun mener, at danskerne har mistet fornemmelsen for portionstørrelserne.

- Vi har mistet vores kompetencer til at lave mad, og vi aner ikke længere, hvad en 'normal portion' er. I gamle dage var der en vis mængde mad, som man fordelte i de rette portioner, men i dag laver vi rigeligt, og så lader vi fadene stå og hapser af det, og pludselig er der ikke rester til næste dag, siger hun.

Samtidig køber vi mere færdiglavet mad, og portioner inden for især slik er blevet større. Mens der er en daglig risiko for at møde mængderabatter i supermarkedet.

- Vi har store flotte køkkener, men vi bruger dem ikke. Vi tager heller ikke børnene med derud, fordi det så tager endnu længere tid, og så lærer de heller ikke, hvad en portion er, siger Inge Vinding.

Og vi ender faktisk lidt, hvor det startede. For det kan godt være, at vores madvaner ikke opstår uden grund, og vi altid spiser af en årsag. Men vores madaktiviteter er ofte forbundet med rutiner, forklarer Inge Vinding.

- Når vi handler ind, laver mad og spiser, så gør vi som regel, som vi plejer at gøre, for det er det nemmeste. Derfor er man nødt til at stoppe op og tænke over vanerne, hvis man ønsker at ændre dem.

En af Inge Vindings go-to-råd er at blive "kaloriesnobbet".

- Jeg siger ofte, at det er bedre at vælge kvalitet frem for kvantitet. Så kan man måske spise én god flødebolle fra en specialforretning frem for hele den billige kasse med 12 styk fra Netto, siger psykologen og slutter af:

- Det har også noget med nydelsen at gøre, hvis vi føler velsmag og maden er dyr, så spiser vi langsommere og nyder mere. De fleste vil også spise en del hurtigere på McDonalds, end hvis de havde fået et bord på Noma. Der opstår en helt anden tilfredsstillelse, når man giver sig selv mulighed for at nyde maden.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

0.49 - Jens Bertelsen: PFA var for uforsigtige, da de lånte milliardbeløb til nedtursramt flyselskab fra Billund.

8.04 - Søren Løntoft Hansen: Dårlige nyheder sendte Novo Nordisks aktie ned, men investorernes dom var for hård.

18.21 - Louis Funder: Danske virksomheder skal ærgre sig over, at Joe Biden fejlede med sin klima og socialpakke.