Klima: Det gemmer sig dybt under jorden, langt ude i Nordsøen: Haraldfeltet.

Et olie- og gasfelt, som blev opdaget i 1980, og som siden 1997 har leveret enorme mængder olie og gas til Danmark.

Herude ligger boreplatformene som perler på snor. For Haraldfeltet er fyldt med olie og gas. Eller det har det i hvert fald været. For de seneste år er udvindingen dalet, og i 2021 blev der slet ikke udvundet hverken olie eller gas fra Haraldfeltet.

Men platformene, pumperne og rørene er her endnu. Og der er plads dernede, langt under havet. Så nu vil en af aktørerne i Harald-feltet, det franske energiselskab TotalEnergies, vende pumperne rundt og sende CO2 ned i feltet frem for at hive olie og gas op.

Det fortæller Martin Rune Pedersen, der er dansk landechef i virksomheden.

- Vi kan godt se, at Verden forandrer sig, og vi har besluttet, at vi gerne vil være med til at understøtte den grønne omstilling på flere måder, blandt andet ved at lagre CO2. I Danmark starter vi med Harald-feltet, hvor vi forventer at kunne lagre tre millioner ton CO2 om året fra 2027.

Tre millioner ton CO2 svarer i runde tal til, hvad godt en kvart million danske forbrugere udleder årligt. Så der er altså tale om et betydeligt bidrag. Og det er alene potentialet fra Haraldfeltet. Der er masser af andre udtjente oliefelter og gode lagermuligheder i den danske undergrund.

Derfor er det er ikke kun TotalEnergies, der ser potentialer i den grønne omstilling. Praktisk taget hele den danske olie- og gasindustri går i disse år til ekstremer for at komme med på klima-vognen, mens regeringen støtter op ved blandt andet at oprette nye, store udviklingspuljer.

Men kan Danmarks nok sorteste industri virkelig bidrage til at løse klimakrisen?

De seneste år har en trend ramt energisektoren: Alle skifter navn.

Dong (forkortelse for Dansk Olie og Naturgas) blev for eksempel til Ørsted i 2017. Det skete for at markere skiftet fra olie og naturgas til grøn energi. Total blev ligeledes til TotalEnergies sidste år - for at tydeliggøre, at virksomheden kan mere end at handle med sort energi.

Og den 1. december 2021 skiftede den danske brancheorganisation for Nordsø-industrierne navn fra "Olie Gas Denmark" til "Dansk Offshore".

Den administrerende direktør i Dansk Offshore, Martin Næsby, forklarer, at det navneskift var kulminationen på et projekt, der for alvor begyndte i 2019.

- Det år bliver vi inviteret til Marienborg, fordi den nye regering har en ambition om at skære 70 procent af Danmarks CO2-udledning væk i 2030. Her bliver vi inviteret til at deltage i et af regeringens klimapartnerskaber, og må derfor spørge os selv: Hvad er egentlig vores ambitioner på klimaområdet, hvad har vi bidraget med - og ikke mindst kan vi yderligere bidrage med?

Olie Gas Danmark havde allerede arbejdet på at hjælpe medlemmerne med at blive mere ressourceeffektive, ligesom nogle af dem, for eksempel Ørsted, havde flyttet forretningen fra sort til grøn energi.

Men at olie- og gasindustrien ligefrem skulle være en del af klimaløsningen var nyt. Derfor måtte brancheorganisationen starte helt fra bunden og genopfinde sig selv.

Snart blev det tydeligt, at en af de store muligheder for mange af deres medlemmer i fremtiden er at "vende pumperne" ude i Nordsøen den anden vej, så de kan sende CO2 ned i undergrunden i stedet for at pumpe olie og gas op fra den.

- Vi kender felterne og geologien i Nordsøen, vi har de folk, der skal til – og vi har infrastrukturen. Så det er jo helt oplagt for os at spille en rolle i den danske satsning på CO2 lagring som en central del af regeringens klimaløsninger, forklarer Martin Næsby fra Dansk Offshore.

Der skal selvsagt meget mere til end blot at vende pumperne rundt, før olie- og gasindustrien kan kalde sig en del af den grønne sektor.

Men grundidéen er enkel: Man samler CO2 fra luften, primært fra punktkilder som industriskorstene, og sender det ned i de tomme olie- og gasfelter i Nordsøen.

På den måde reduceres mængden af CO2 i atmosfæren, fordi skidtet bliver sendt tilbage, hvor det kommer fra.

Teknologien hedder CCS, som står for Carbon Capture and Storage. Og den har stort potentiale: Forventningen fra blandt andet regeringen er, at lagring i udtjente oliefelter og andre reservoirs i vores undergrund kan levere op til en-tredjedel af den CO2-reduktion, som den danske regering ønsker at opnå senest i 2030.

- Det er noget, vi tror på og er klar til at levere på. Vi forventer at kunne lagre mellem en halv og halvanden millioner ton CO2 i Nordsøen i 2025, og mellem fire og otte millioner ton i 2030, fortæller Martin Næsby fra Dansk Offshore.

Også forskningsinstituttet GEUS ser stort potentiale i CCS og dansk undergrund. Ifølge GEUS' beregninger kan den danske undergrund formentlig indeholde op til 22 milliarder ton CO2 i alt. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau.

Og da det danske Folketing allerede i 2020 besluttede, at det er helt slut med dansk olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050, ser CCS unægteligt ud som en kærkommen forretningsmulighed i området.

Der er naturligvis bump på vejen. For selv om CCS grundlæggende synes enkelt nok, så er teknologien langt mere avanceret og ikke helt klar til udrulning herhjemme. Det fortæller reservoiringeniør Carsten Møller Nielsen fra GEUS.

- Der er noget vej endnu, før det her kommer til at fungere i stor skala. Vi skal have fundet de bedste steder at lagre, og teknologien til at opsamle må også gerne blive mere effektiv, for eksempel. Så der er stadig et stort stykke forskningsarbejde, siger han.

Men forskningsarbejdet er i gang. I december 2021 fik TotalEnergies projekt ved Harald-feltet, som i øvrigt hedder Bifrost, 75 millioner kroner til udvikling fra den danske offentlige ordning EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). Samtidig fik en andet CCS-projekt i Nordsøen, Greensands, 197 millioner kroner til udvikling.

Pengene skal bruges til at få projekterne op at køre.

- Vi har ambitionerne for at CCS kommer til at fungere i Danmark, men vi skal have udviklet hele værdikæden, og CCS er endnu ikke kommercielt favorabelt. Så det er fra vores synspunkt godt at se, at der er den her støtte, så vi hurtigst muligt kan lagre store mængder CO2, siger Martin Rune Pedersen fra TotalEnergies.

Tilbage står spørgsmålet: Er det godt nok?

TotalEnergies pumper stadig masser af olie og gas op af undergrunden, selv om de har udvidet forretningen til også at indbefatte grøn energi, skiftet navn og i øvrigt håber at blive store på CCS.

- Vi forventer, at der vil være behov for olie og gas i flere årtier fremover, og derfor vil vi også fortsætte med at have det som en del af vores forretning, forklarer Martin Rune Pedersen.

Han peger dernæst på, at virksomheden vil være såkaldt ’netzero’ i 2050 for Europa, selv når man medregner den udledning, der kommer fra at forbruge deres produkter.

Det betyder, at hvis de i 2050 hiver olie ud af undergrunden et sted, skal de have negative emissioner et andet sted – for eksempel ved at føre CO2 til undergrunden. Og dermed er det oplagt at se en fare for, at CCS kan blive en måde at købe "aflad" på, når der brændes kul, olie og andre sorte energier af.

Netop den fare ligger til grund for en stor del af den kritik og bekymring, der også er i debatten omkring CCS. En af de bekymrede er miljøorganisationen Greenpeace. Generalsekretær Mads Flarup Christensen forklarer:

- Som situationen er nu, har vi endnu ikke set CCS virke i stor skala noget sted i verden. Så derfor er det voldsomt at satse på, at det skal spille så stor en rolle i det danske CO2-regnskab om få år. Vi vil gerne mane til forsigtighed.

Greenpeace's bekymring går ikke kun på at teknologiens potentiale bliver overvurderet.

- Helt grundlæggende er CCS en oprydningsindsats, ikke en del af den grønne omstilling. Det er dyrt at rydde op, og vi ser hellere, at fokus er på at omstille til mindre udledning end at rydde op efterfølgende, siger Mads Flarup Christensen og fortsætter.

- Men det er samtidig klart, at vi er kommet til et punkt, hvor klimakrisen er så alvorlig, at det er svært at komme helt uden om CCS.

Men potentialerne i CCS må ikke blive en undskyldning for at nøle i den grønne omstilling og fortsætte produktion og brug af olie, gas og andre sorte energiformer, understreger Mads Flarup Christensen.

Hos TotalEnergies er man enig med Greenpeace i, at CCS kun skal være et supplement til den klassiske grønne omstilling, ikke et alternativ, forsikrer Martin Rune Pedersen.

- Det skal ikke være en sovepude, og første prioritet skal altid være at undgå og reducere emissioner. CCS skal være noget ekstra, forsikrer han.

Alt i alt mener han, at TotalEnergies med rette kan indfinde sig i gruppen af virksomheder, der skubber til den grønne omstilling.

- Vi producerer olie og gas - og forsøger at gøre det på forsvarlig vis - fordi der er et behov. Men mit perspektiv er, at vi støtter den grønne omstilling og investerer i den her teknologi, ikke bare i Danmark, men globalt.

Mens danskerne skruer ned for varmen og vasker tøj om natten for at spare på elregningen, er der røre i international storpolitik. Mandag mødtes den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, og hans amerikanske modpart, Wendy Sherman, i Genève, og det blev startskuddet til en uge med møder og forhandlinger.

Emnerne er alvorlige efter Ruslands massive oprustning langs grænsen til Ukraine og krav om, at Nato skal holde sig langt væk fra Ruslands grænser.

Men møderne i Genève kan også få betydning for de energipriser, der allerede nu koster danske forbrugere dyrt.

Mandag morgen kom der nye tal fra Danmarks Statistik, der viste, at elregningen i december var vokset med 32 procent på et år, mens danskere med gasfyr betaler næsten 90 procent mere end for et år siden. Her er de ekstremt høje spot-priser, der gjaldt lige op til juleaften, endda ikke regnet med, påpeger Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm.

I Nato-landene frygter man en russisk invasion af Ukraine, og det vil omgående udløse krav fra amerikansk side om, at Europa står sammen om hårde sanktioner mod Rusland.

Russerne står normalt for næsten halvdelen af eksporten af naturgas til EU-landene, men leverancerne faldt allerede sidste år, så lagrene i Europa ikke blev fyldt op til fyringssæsonen. Da gas er en uundværlig del af den europæiske elproduktion, har det både skudt el- gaspriserne til vejrs i hele Europa.

Sanktioner, altså mindre samhandel med Rusland, bruges sikkerhedspolitisk, men vil også være dårligt nyt for de europæiske energikunder.

Ifølge Sydbank står en almindelig dansk familie foran en ekstraregning på 12.500 kroner om året på grund af inflationen, drevet af høje energipriser, og særligt familier med gasfyr oplever, at købekraften udhules.

Den gode nyhed er, at energipriserne kun ventes at holde det høje niveau i denne vinter, hvorefter priserne vil normaliseres igen. Medmindre at møderne i Genève kører af sporet, eller at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ser sig sur på europæerne og straffer os ved helt at lukke for gashanen.

Der er bare stor usikkerhed om, hvorvidt Putin overhovedet har brugt det magtmiddel, eller om Rusland i virkeligheden selv mangler gas til sine egne borgere.

Hvis de manglende gasforsyninger er en bevidst handling, kan det skyldes Putins utålmodighed over europæernes manglende godkendelse af den 1200 kilometer lange gasrørledning, Nord Stream 2, der næsten står færdig i Østersøen mellem Rusland og Tyskland.

- Der er stor diskussion om, om det er en bevidst politik fra Putins side, eller om russerne overhovedet kan levere mere gas. Det russiske gasmarked er fuldstændigt uoverskueligt, så der er ingen, der ved noget, siger Anders Plejdrup Houmøller, selvstændig elkonsulent med mange års erfaring fra energisektoren.

Han henviser til, at russerne selv havde en kold vinter sidste år og ikke nåede at fylde gaslagrene op igen. De har også været ramt af brand i et stort gasfelt. Samtidig har de rent faktisk overholdt deres langtidskontrakter, men holder altså igen med gas, der sælges på spot-markedet, og som europæerne har vist sig at være afhængige af.

- Hvis russerne havde leveret mere, så kunne Gazprom (det statskontrollerede russiske energiselskab, red.) have tjent styrtende med penge, og spørgsmålet er, om Putin har sagt nej til de penge for at presse europæerne, siger Anders Plejdrup Houmøller.

Indtil videre skal de danske energikunder holde ud og håbe på frugtbare møder i Schweiz, men også se i øjnene, at familiens husholdningsbudget nu skal tage højde for international storpolitik.

Forurening: Længe har debatten handlet om, hvordan brændeovne forurener naboerne. Men nu vil Socialdemokratiet, Venstre, Alternativet og Socialistisk Folkeparti have svar på, i hvor høj grad brændeovne udleder skadelige partikler direkte til deres ejermænds stuer.

Det sker efter Avisen Danmark har beskrevet to nye undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Rådet for Grøn Omstilling. Undersøgelserne viser, at brændeovne, selv når de er af nyere dato, kan forurene deres ejeres hjem med mange skadelige partikler.

Forsker i helbredssygdomme og professor ved Aarhus Universitet Torben Sigsgaard kan ikke sige præcist, i hvor mange hjem, antallet af partikler når helbredsskadelige niveauer. Der er nemlig blot tale om få og mindre undersøgelser. Men ifølge ham tyder målingerne på, at det kan være et problem i mange hjem. Derfor opfordrede han lørdag i Avisen Danmark til, at der bliver lavet en større landsdækkende undersøgelse af omfanget og årsagerne til, at nogle brændeovne forurener stuerne, mens andre ikke gør.

En rundringning til miljøordførere viser, at forskeren er ikke alene om at ønske mere viden om brændeovnes forurening indendørs.

- Vi har brug for mere viden, og det er klart noget, vi ser med alvor på. Vi vil bede Miljøstyrelsen om en kommentar. Vi vil gerne vide, hvad deres faglige vurdering er, lyder det fra Socialdemokratiets miljøordfører Kasper Roug.

Carl Valentin, miljøordfører for SF, fortæller, at han i første omgang vil bede ministeren forklare, hvorfor der ikke er krav til, hvor stor en mængde partikler brændeovnene udleder indendørs, men kun udendørs. Han vil også gerne have et overblik over den viden, der er på området, og hvor der er huller.

- Når vi finder ud af præcis, hvad der mangler, vil vi gerne finde midler til at undersøge det, siger han.

Venstre vil ikke udelukke, at der skal laves en landsdækkende undersøgelse af niveauet af partikler brændeovne udsender til de danske stuer. Men i første omgang peger miljøordfører Jacob Jensen peger på, at branchen skal spørges til råds.

- Det her er nyt for mig. Der har ikke været nok opmærksomhed på den partikeludledning, der sker indenfor hjemmets fire vægge. Det er ens eget ansvar, hvad man udsætte sig og sine for, men det skal være på et oplyst grundlag. Hvordan vi kommer derhen er vi meget åbne for at drøfte, siger han.

Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet er allerede nu klar til at sætte penge af til flere undersøgelser:

- Vi ved, hvor farlige de her partikler er. Hvis vi har en giftig dræber lige midt i vores stue, så lad os for guds skyld få den kortlagt, så vi kan se, om vi kan spare en masse sygdomme og liv på den konto.

Politikerne er enige om, at brændeovnsejere i fremtiden skal have mere viden om det produkt, de har placeret i deres dagligstuer. Socialistisk Folkepartis miljøordfører Carl Valentin mener for eksempel, at det er problematisk, hvis brændeovnsejerne tror, at alle de skadelige partikler ender i skorstenen, når målingerne tyder på, at det langt fra altid er tilfældet.

- Jeg kan godt forstå, hvis brændeovnsejere føler sig utrygge. Derfor giver det god mening, at dem, der har valgt at have en brændeovn, fremadrettet ved hvilken risiko, de bliver udsat for, og får en tryghed for, at de ikke udsættes for voldsom partikelforurening. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at det bedste man kan gøre er at skrotte brændeovnen. Det er både bedst for en selv og det omkringliggende samfund, siger han.

Carl Valentin påpeger samtidig, at partiet helst ser, at antallet af brændeovne begrænses, og at de som politikere stiller krav til, hvor stor en mængde af de skadelige partikler, brændeovne må udlede indendørs.

Det er Socialdemokratiets miljøordfører Kasper Roug dog ikke klar til endnu.

- Først og fremmet er der langt over en halv million brændeovne i Danmark, og før vi begynder at regulere, skal vi være helt sikre på, at brændeovne giver de problemer, de gør, i de her undersøgelser, siger han.

Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet, mener, det kan blive en ”gamechanger”, hvis en større undersøgelse viser lignende resultater som de foreløbige målinger.

- Så skal vi se på, om der ikke også skal stilles krav til, hvad brændeovnene må udlede indvendigt. Skorsten og andre ting i den forbindelse skal der også stilles krav til, siger han.

Regelsanering: Én ny, kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav.

Så enkelt lød det, da statsminister Mette Frederiksen nytårsdag fremlagde sine planer for, hvordan de ældre i Danmark kan få den ældrepleje, de fortjener. Men det er langt fra enkelt at bygge en ny, enkel og præcis lov oven på de to love - Sundhedsloven og Serviceloven - der gælder på ældreområdet i dag. Det tager tid, så en ny lov er måske tidligst klar til sommeren 2023, hvor et nyt folketingsvalg senest skal afholdes. Og det tager faktisk endnu længere tid, hvis det skal gøres grundigt nok, siger Frederik Waage, der er juraprofessor på Syddansk Universitet:

- Hvis man skal følge den normale måde at gennemføre holdbare reformer på så kompliceret et område, så vil det tage flere år, siger han.

Waage peger på, at den naturlige måde ville være at få et ekspertudvalg og et kommissionsarbejde i gang, og det vil kunne tage flere år.

- Jeg har forståelse for, at det skal gå stærkt, og man kan helt sikkert lovgive betydeligt hurtigere, hvis man vil.  Det er bare ikke anbefalelsesværdigt.  Problemerne kommer jo bare bagefter, hvis man ikke er grundig nok. De juridiske problemer forsvinder ikke af, at man fjerner paragrafferne, siger Frederik Waage.

Faren for lovsjusk ligger lige om hjørnet, når det går for hurtigt, mener også Djøf, der er fagforening for især jurister og økonomer. Et stort flertal i Djøfs jurapanel med 59 juridiske eksperter er netop kommet med en advarsel om, at kvaliteten af nye danske love er dalende:

- Man haster lovgivning igennem uden at få det prøvet af ude i virkeligheden. Der er behov for, at man gør det her mere grundigt og mere involverende, siger Sara Vergo, der er næstformand i Djøf.

Hun har ikke nogen viden om, hvor lang tid, det tager at få en ny ældrelov på plads. Men på baggrund af den politiske virkelighed siger  hun dog:

- Inden næste valg, hvis jeg skulle jeg give et forsigtigt gæt. Men jeg håber, man bruger tiden grundigt og tager tid til at komme ud og få talt med alle de involverede fagligheder og med borgerne, siger hun.

Sara Vergo bifalder dog regeringens initiativ med at starte forfra med en ny lov.

- Det er fornuftigt, når det nu er blevet for indviklet og for bøvlet og tungt at arbejde med den nuværende lovgivning, siger hun.

Det mener Ældre Sagen også:

- Plejen er gennem årene blevet drejet over i en tåbelig industriagtig tankegang, og sådan skal det ikke være. Det fjerner arbejdsglæden, siger vicedirektør Michael Teit Nielsen.

Ifølge Ældre Sagen er det dog kommunerne, der selv har fundet på langt de fleste af de snærende regler, der er udformet inden for de sidste 20 år. Derfor er det vigtigt, at kommunerne får afbureaukratiseret sig selv, mener organisationen, der repræsenterer 915.000 medlemmer.

Vicedirektør Michael Teit Nielsen mener også, at der mindst skal kigges et godt stykke ud i fremtiden, før regeringen har tegningen til en splinterny og enkel ældrelov klar.

- Man kan ikke bare slippe gækken fuldstændig løs. Men det skal være baseret på en faglighed, og vi skal som samfund tænke både patientsikkerhed og retssikkerhed ind i den ny ældrepleje, herunder at der skal være et tilsyn og en faglig opbakning på nationalt plan, siger han.

- Det er et godt spørgsmål, hvor lang tid, det tager. Det kompliceret, og de skal sagomeleme tænke sig godt om. Men et ukvalificeret gæt kunne være, at regeringen har noget klar, inden 4. juni 2023,  hvor der senest skal udskrives valg, siger vicedirektøren.