Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i ledighedsstatistikken, selv om de potentielt kunne arbejde
I dag er der omtrent 82.000 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke indgår i ledighedsstatistikkerne. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er knap 32.000 af dem så relativt stærke, at de på mange måder ligner dem, som er på arbejdsmarkedet.
Der er tale om personer med dansk oprindelse, mange med erhvervserfaring og en vis grad af uddannelse, og så er de mere raske både fysisk og psykisk end den gennemsnitlige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager. Gruppen har dog flere psykiske diagnoser end den generelle befolkning. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Derfor mener cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm også, at der et stort potentiale i den her gruppe, hvis virksomhederne ønsker det.
- Den her gruppe kan afhjælpe manglen på arbejdskraft, men det kræver en ekstra indsats og en rummelighed fra virksomhederne, men det er også en smule forkælet, hvis virksomhederne ikke forsøger, siger hun og uddyber:
- Når det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er virksomhederne hurtige til at sige, at de ledige er forkælede, når de ikke vil tage de job, der er. Nu er situationen vendt om, så arbejdsgiverne ikke bare kan vælge og vrage.
Beskæftigelse: I hverdagene ringer 30-årige Stefanie Hasses vækkeur allerede klokken 05.25, fordi hun skal møde på sit arbejde 06.30. Men sådan har det ikke altid været.
I juni fik hun sit første ordinære arbejde på trods af, at hun ikke har nogen fysiske skavanker. Ifølge Stefanie Hasse handlede det om psykiske problemer, der medførte, at hun ikke kunne færdiggøre sine studier eller få et job.
- Tidligere havde jeg problemer med at stå tidligt op. Jeg havde ikke den samme indstilling som nu. Jeg lærte at værdsætte et arbejde, men jeg skulle over en stor barriere, da jeg vant til at gå hjemme, og altid kunne melde mig syg, hvis jeg havde en skidt dag, for jeg fik stadig min økonomiske støtte, fortæller Stefanie Hasse.
Den nu fuldtidsansatte Stefanie Hasse er langtfra alene med udfordringen om at komme på arbejdsmarkedet, hvis man døjer med psykiske problemer.
I dag er der omtrent 82.000 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark - mennesker, som ikke indgår i ledighedsstatistikkerne.
Emilie Agner Damm, cheføkonom i Arbejderbevægelsens ErhvervsrådNår det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er virksomhederne hurtige til at sige, at de ledige er forkælede, når de ikke vil tage de job, der er. Nu er situationen vendt om, så arbejdsgiverne ikke bare kan vælge og vrage.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er knap 32.000 af dem så relativt stærke, at de på mange måder ligner dem, som er på arbejdsmarkedet.
Der er tale om personer med dansk oprindelse, mange med erhvervserfaring og en vis grad af uddannelse, og så er de mere raske både fysisk og psykisk end den gennemsnitlige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager. Gruppen har dog flere psykiske diagnoser end den generelle befolkning. Derfor mener cheføkonom i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm også, at der et stort potentiale i den her gruppe, hvis virksomhederne ønsker det.
- Den her gruppe kan afhjælpe manglen på arbejdskraft, men det kræver en ekstra indsats og en rummelighed fra virksomhederne. Det er også en smule forkælet, hvis virksomhederne ikke forsøger, siger Emile Agner Damm og uddyber:
- Når det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er virksomhederne hurtige til at sige, at de ledige er forkælede, når de ikke vil tage de job, der er. Nu er situationen vendt om, så arbejdsgiverne ikke bare kan vælge og vrage.
Hvem er personerne på kanten af arbejdsmarkedet?
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der seks arketyper af personer på kanten af arbejdsmarkedet.
- Gruppe 1: 32.000 personer. Objektivt relativt stærke personer med dansk oprindelse og med psykiske diagnoser
- Gruppe 2: 28.000 personer. Unge, ufaglærte mænd med dansk oprindelse og med psykiske diagnoser og kriminel historik
- Gruppe 3: 20.000 personer. Indvandrerkvinder, som har dårligt fysisk helbred og bor med familien
- Gruppe 4: 2000 personer. Unge danske kvinder med psykiske diagnoser
- Gruppe 5: Knap 800 personer karakteriseret ved et dårligere fysisk helbred end gennemsnittet. Personer med indvandrerbaggrund udgør en tredjedel af gruppen
- Gruppe 6: 330 personer som ligner gruppe 5, men har mere erhvervserfaring og lidt oftere diagnoser inden for hjerte-kar-sygdomme og nervesystemet
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Niklas Andersen har læst analysen, og han genkender billedet af, at ledighedsstatistikkerne ikke fortæller det fulde billede, og at der er personer, der ville kunne begå sig på arbejdsmarkedet, som egentlig ikke er betegnet som jobparate. Om det er præcist 32.000, har han sværere ved at vurdere.
- Det er klart, at de alle sammen ville være på førtidspension, hvis man vurderede, at der ikke var noget potentiale, så der er ting, man kan gøre for at få dem i beskæftigelse, siger Niklas Andersen.
Arbejdsmarkedsforskeren vurderer også, at gruppen på 32.000 personer er uden et vedvarende fysisk handicap eller nedsat arbejdsevne, men at gruppen alligevel godt kan være udfordret på mange måder, som det er vanskeligt at måle.
- De psykiske udfordringer er mere usynlige, og man kan mene, at de er mere variable i den forstand, at hvis du har en diagnose, kan du nogle gange godt komme ud af den. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at gruppen også kan være påvirket af misbrugsproblemer, social arv eller lav IQ, hvilket kan betyde, at de stadig kan være langt fra arbejdsmarkedet, selv om de ikke har fysiske problemer, forklarer Niklas Andersen.
Virksomhedskarrusellen
Selv om gruppen ikke på papiret har de store udfordringer, så forklarer Niklas Andersen, at en stor del har været så længe på kontanthjælp, at det alene kan medføre, at de står langt nede på arbejdsgivernes liste, når der skal ansættes nye folk.
En udbredt løsning i Danmark har været brugen af virksomhedspraktik, fordi kommunerne tidligere er blevet belønnet for at sætte så mange prøveperioder i gang som muligt. Ifølge Niklas Andersen kunne det dog resultere i for mange forløb, hvor hverken virksomheden eller borgeren fik nok ud af det.
- Risikoen er, at folk skal igennem seks, syv eller flere praktikophold, og det kan få folk til at miste troen og få dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
I dag har mange kommuner dog fået øjnene op for dette, og derfor har flere ændret deres praksis, så det i højere grad bliver undersøgt inden, om borgerne og virksomheden er et godt match.
- Man skal ikke have en ph.d. i økonomi for at regne ud, at det er en ekstremt stor udgift for kommunerne, hvis virksomhedspraktikkerne mislykkes og folk fortsætter på kontanthjælp, siger Niklas Andersen.
Også Emilie Agner Damm mener, at det særligt kræver noget af virksomhederne, der virkelig mangler arbejdskraft, fordi det er bedre at få en på halv tid end slet ikke nogen.
- Sådan er det, når økonomien går godt - så er det virksomhedernes tur til at være fleksible, som vi også forventer af de ledige, når det er lavkonjunktur, hvor man ikke kan vente på drømmejobbet.
Praktik blev nøglen
Virksomheder, der tør tænke ud af boksen og være fleksible, var netop vejen til et arbejde for Stefanie Hasse.
For Stefanie Hasse blev en vellykket virksomhedspraktik nemlig vejen til et arbejde. Hun deltog i det utraditionelle projekt "Unge på toppen", som kombinerer cykeltræning, vejledning om kost, personlig udvikling og virksomhedspraktik.
- Da jeg kom i praktik, fandt jeg ud af, at det egentlig er fedt nok at arbejde, og når man har den indstilling, så hjælper det på at holde én i gang, i stedet for bare at sige, at jeg sidder på min flade røv.
Også hendes selvopfattelse og reaktionen fra andre var udslagsgivende for, at Stefanie Hasse fandt et arbejde. Hun gad ikke blive kaldt "nasser".
- Jeg har fået en mening med at stå op om morgen. Dengang, jeg var på kontanthjælp, følte jeg ingen grund til at stå op. Og så er det rart at tjene sine egne penge, selv om man nogle dage gerne ville ligge længere i sengen, men hvem vil ikke det nogle gange, siger Stefanie Hasse.