Da dronningen blev dronning, var kongehuset ikke nær så populært som i dag.

- Men det er dronningen blevet, efterhånden som hun har fået erfaring og skabt respekt i befolkningen for, hvad hun står for, og for sine fantastiske egenskaber. I de senere år er hun også blevet mere afslappet og åben, siger Christian Eugen-Olsen, der var ceremonimester i kongehuset fra 1992 til 2012.

Der er dog grænser for åbenheden.

- Mange, især unge, tror, at de kongelige skal være en almindelig familie, og det skal de ikke. Den kongelige familie er ikke en almindelig familie. Da Isabella spurgte sin mor “om hun var helt væk”, som unge piger jo kan finde på til deres mødre, var der flere, der sagde, at det var dejligt, at kongefamilien nu var kommet ned på jorden. Men det er ikke meningen. Der er tale om en familie og en dronning, som er født til at indtage en særlig rolle, siger Christian Eugen-Olsen.

Han mener, at respekten for dronningen skyldes, at hun opfører sig som et eksempel for andre at efterfølge. Som at hun altid sætter sig ind i tingene og viser stor interesse og nærvær for andre, og at hun taler godt med folk. Hun holder også alvorlige, formanende taler som for eksempel coronatalen.

Kan man kritisere dronningen?

- Dronningen er altid modtagelig for et ordentligt og konstruktivt modspil.

Man skal sige "De" til dronningen?

- “Vi har vist ikke gået i skole sammen,” svarede hun engang, da en journalist blev ved med at sige "du" til hende. Det var særdeles uheldigt. Modsat havde dronningen intet at indvende, da en jysk dame spurgte hende: “Hvordan har hinner knæ det”. Det morede dronningen meget.

Dronningen om kritik:

”Bare at blive klappet på ryggen, det er selvfølgelig mægtig hyggeligt, men det varmer ikke så længe. At få en spand mere eller mindre skident vand over hovedet er heller ikke vanvittigt sjovt.”

Dronning Margrethe i 2011 efter 40 år på tronen. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

81-årige Birgitta Hillingsø var kun 10 år, da hun første gang mødte prinsesse Margrethe. Deres forældre kendte hinanden, så da kongefamilien en dag besøgte Juelsberg Gods ved Nyborg, hvor Birgitta og hendes familie boede, fik hun til opgave at underholde Margrethe. Hun viste prinsessen sin samling af levende tudser, og i det øjeblik, den unge Margrethe kyssede en af dem på næsen, blev pigerne venner. Et venskab, som har varet i mere end 70 år.

Hvad har det betydet for dig at have en dronning som veninde?

- Hvis man har en god ven, så har man en god ven, men i det her tilfælde er der så det oveni, at dronningen er dronning, og det har betydet, at jeg har været med til fantastiske og vidunderlige kongelige fester ud over det sædvanlige. Jeg var blandt andet med til brylluppet i Grækenland, prinsesse Benediktes bryllup, kronprinsparrets bryllup og nogle vidunderlige jagter.

Er der ting, I ikke kan tale om?

- Dronningen taler aldrig om politik, for det er hendes pligt ikke at gøre det. Vi taler heller ikke om vores ægteskaber. Dronningen er et vanvittigt loyalt menneske. Men så er der andre morsomme ting at tale om som i alle venskaber: børn, bøger, oplevelser. Jeg tænker ikke på, at hun er dronning, når jeg er sammen med hende.

Spørger hun dig til råds?

- Det har hun måske gjort i gamle dage, da vi var meget unge, og hun ikke var gift endnu.

I bogen ”Monark og menneske” forestiller en anden af dronningens veninder sig, at monarkens position en gang imellem må være forbundet med ensomhed.

- Hun har ikke mange, hun kan diskutere sit job med, men hun er ikke ensom, for hun er god til at beskæftige sig selv, og hun har jo så rigeligt at lave sin alder i betragtning.

- Hun forstår også at more sig, og det er en dejlig egenskab. Hun har en kæmpe latter, og hun er ingen sortseer. Det er en fordel.

Hvordan fungerer det, når I skal ses? Kan du brase ind hos dronningen?

- Nej, det kan man jo næsten ikke hos nogen. Brase ind hos sine venner - nej, det ligger slet ikke til min natur. Man braser jo heller ikke ind hos én, der er omgivet af livvagter. Det vil kun skabe besvær. Som alle andre, så aftaler vi, hvornår vi skal ses. Nu er dronningen jo ikke ligefrem nogen ørn på telefon, men vi ringer sammen og aftaler.

Dronningen om holdninger:

”Når folk taler om, at jeg ikke må sige noget, så glemmer de, at jeg godt må tænke noget. Jeg må jo tænke, hvad jeg vil, som alle og enhver. Jeg skal bare lade være med at sige alt, hvad jeg tænker. Det kunne godt være, at mange mennesker skulle det en gang imellem!”

Dronning Margrethe i 1988 i Det Fri Aktuelt. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

Året var 1998, og Stephen Bates var i Danmark for at dække folketingsvalg. Ét mandat - 176 færøske stemmer - sikrede Poul Nyrup Rasmussen fire år mere i statsministeriet, men det var en oplevelse på Amalienborg, som gjorde det største indtryk på britiske Bates.

- Jeg gik igennem slotsanlægget som turist, da jeg pludselig så dronning Margrethe stige ud af en bil med en shoppingpose i hånden. Det fandt jeg meget charmerende, for vores dronning - Queen Elizabeth - ville aldrig gøre sådan, altså blive sat af på gaden og gå op til døren.

Stephen Bates har arbejdet for The Times, BBC, Daily Telegraph og The Guardian. I de sidste år dækkede han det britiske kongehus og skrev bøger om dets brand.

Og mens vi fejrer dronning Margrethes 50-års-jubilæum som regent i Danmark, så venter en endnu vildere markering lige rundt om hjørnet i Storbritannien, for 6. februar fejres det, at Queen Elizabeth har siddet på tronen i hele 70 år.

- Jeg tror, at den generelle opfattelse i England er, at jeres kongehus er lidt mere nede på jorden, end vores er, siger Stephen Bates.

Den i dag 95-årige Elizabeth har også haft sit at slås med. Prinsesse Dianas død. Tre ud af fire børn er gået igennem skilsmisser. Meghan Markle, barnebarnets prins Harrys kone, har brudt med det britiske kongehus for rullende kameraer.

Allerværst er dog prins Andrews, hendes søns, bånd til den pædofilidømte Jeffrey Epstein.

- Modsat den danske kongefamilie har der været mange skandaler i den britiske, siger Bates, der dog mener, at det er et andet forhold, som udgør den største forskel:

- Jeres dronning har en meget tydelig interesse og entusiasme i en lang række ting. Arkæologi og kunst.

- Ingen kender ret meget til Queen Elizabeths personlighed. Ingen aner, hvilke bøger hun læser. Selv om hun er et af de mest fotograferede mennesker i verden, har vi aldrig fået lov til at lære hende af kende.

Dronningen om sin rolle:

”Man udfylder ikke sin rolle som konge eller dronning, hvis ikke man giver af sig selv, og derfor må man hele tiden udvikle sig for at have noget at give af.”

Dronning Margrethe i 2002 i Dagens Nyheter. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”:

Christian Grau er foredragsholder og livsstilsekspert - især kendt fra programmet "Kender du typen". Når han skal typeopdele os danskere, er det især vores job, bolig og indretning, der kan "sladre om os". Men når det kommer til regenten, er jobbet, boligen og en del af møblementet givet på forhånd.

Derfor er det gennem blandt andet dronningens kreative udfoldelser, sprogbrug og i hendes møde med danskerne, at hun har haft mulighed for at agere mere personligt, siger han og beskriver hendes stil som både konservativ og moderne.

- Selv om kongehuset er den mest traditionsbundne institution, har hun inden for de rammer formået at flytte og udfordre det med sin personlige ageren. Jeg tror, det er det, hendes popularitet står på og det, at hun gerne vil være dronning.

- Og så har hun været feminist i den forstand, at selv om hun har regeret med en mand ved sin side, så har man ikke været i tvivl om, hvem der havde skoene på. Hendes kunstneriske virke bidrager også til at forstærke det indtryk. Hun har valgt at arbejde og udfolde sig meget selvstændigt, siger Christian Grau.

Livsstilseksperten har også noteret sig, at dronningens nye limousine er en Bentley Bentayga Hybrid.

- For i dag skal man køre grønt, men hun er samtidig nødt til at ankomme standsmæssigt. Igen et billede på, at kongehuset i nogen grad følger med tiden.

Til gengæld er det politisk ukorrekt at ryge, og rygningen har gjort dronningen til genstand for utallige karikaturer.

- Det har på en måde været en del af hendes brand, og det har ikke rokket ved hendes popularitet, siger Christian Grau.

Han vil ikke kalde det moderne at være royal, men udbredt.

- Det er ikke ligesom vinterbadning, at så går man amok over det, og så gider man ikke længere. Det er ikke et modelune.

Dronningen om rygning:

”Helt ærligt. Jeg ryger, og jeg prøver ikke at lade, som om jeg ikke gør. Så i det mindste er jeg ikke en hykler.”

Dronning Margrethe i 2017 til RTL Belgien. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

Der var engang en fransk præsident, som fik røbet sin livret: tête de veau, kalvehoved.

Siden da fik han kalvehoved serveret ved stort set samtlige statsbesøg, til det til sidst ikke var hans livret længere.

Af den grund ønsker Jesper Vollmer ikke at afsløre dronning Margrethes yndlingsspise. Til gengæld deler han gavmildt ud af andre anekdoter fra sine 10 år som chefkok for regentparret.

Om prinsgemalen, der en sæson ikke kunne huske, at de havde fået nogen som helst artiskokker fra Fredensborg og beklagede sig til kokken, indtil dronningen brød ind og satte sin mand på plads: “Jamen Henri. Jeg er næsten træt af artiskokker, så mange har vi fået.”

Om dengang, hendes majestæt fik indført en fransk okseudskæring ved Danish Crown kaldet “Edderkoppen”.

Om samtalerne med dronning Margrethe, der fik det til at kilde i maven.

- Uanset hvor mange år jeg havde været der, så rettede jeg altid ryggen, samlede hælene og tog mig ekstra meget sammen, når jeg talte med hendes majestæt, siger Jesper Vollmer, som var kongehusets kok fra 2006 til 2016.

- I virkeligheden har jeg bare lavet mad til et sødt, ældre ægtepar, som har nogle store huse og holder nogle store fester. Og det er enormt intimt, når man gør det 365 dage om året.

Larmende og - til tider - provokerende - var det prins Henrik, som blandede sig mest i madlavningen. Men dronning Margrethe er også “ekstremt vidende, nysgerrig og engageret i gastronomi”, fortæller Jesper Vollmer.

- Det var aldrig sådan, at hun bare bad om en nummer 2 og en nummer 14. Hun havde holdninger. Og så var hun enormt behagelig at omgås - uanset hvor i hierarkiet man befandt sig.

Og dér ligger hemmeligheden bag danskernes kærlighed til dronningen, tror Jesper Vollmer:

- Hun har holdt fast i traditionerne. I mystikken og distancen til den danske befolkning. Men hun giver også enormt meget af sig selv. Og selv om man omtalte hende i tredje person, følte man som ansat aldrig, at man blot var en del af inventaret.

Dronningen om at sige tak:

”Man kan godt sige tak for det, man får, selvom man har ret til at få det. At yde med et smil og tage imod med et ”tak”! Det får så meget til at glide lettere.”

Dronning Margrethe i sin nytårstale i 2008. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

Da Paneeraq Siegstad Munk blev viet som biskop i Hans Egede Kirke i Nuuk i oktober, sad dronning Margrethe på tilskuerrækkerne. Hendes majestæt var i gang med en af sine mange officielle rejser i Grønland, og dronningen imponerede den nye biskop.

- Efter bispevielsen spurgte hun mig, hvor jeg er fra. Jeg kommer fra en lille vestgrønlandsk by ved navn Attu, som ikke mange kender. Men dronningen kunne huske, at hun havde været der i 1975, og hvad præsten i byen hed, fortæller Paneeraq Siegstad Munk.

Dronning Margrethes hukommelse og viden om Grønland er noget, som vinder respekt på den isklædte ø 3000 kilometer fra Danmark.

Til gengæld deles glæden ved danskerne ikke i hele befolkningen. Paneeraq fortæller, at hun er gift med en dansk mand og har en rødhåret dreng. Husbonden er blevet kaldt “kolonist”, og barnet er blevet sparket i maven. I kølvandet på Black Lives Matter-protesterne i USA blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling og fik påskrevet ordene "decolonize" - altså et opråb om at afkolonisere Grønland.

Historien gør Grønland til et farefuldt farvand at navigere i for dronningen. Men ifølge biskoppen Paneeraq Sigestad Munk har Danmarks regent en god evne til at samle den grønlandske befolkning.

- Efter at man er begyndt at tale om selvstændighed, har det ikke altid været rart at være mellem to kulturer. Men dronningen giver os plads til at sætte pris på forbindelsen til Danmark, siger hun.

Postvæsenet i Grønland har netop indført nye frimærker med dronning Margrethe afbilledet i en grønlandsk nationaldragt - samme klæder, som hun normalt har på, når hun besøger øen.

- Og det betyder meget. Men vigtigst er det, at det reelt virker, som om dronningen interesserer sig for de mennesker, som bor i Grønland.

Dronningen om sin rolle:

"Det er ikke min rolle at blande mig i den daglige debat. Noget andet er, at jeg undertiden har prøvet at sige noget om holdninger. Det kan jeg godt. For hvor er vi henne, hvis alt – ja, jeg ved godt, at det er der nogle, som synes – hvis alt er politik?”

Dronning Margrethe i 1988 i Det Fri Aktuelt. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

Da dronning Margrethe i 2011 udstillede sine malerier på Arken, som er museum for moderne kunst, arrangerede hun udstillingen i tæt samarbejde med museets direktør, Christian Gether. Det var de to, som sammen udvalgte malerierne og komponerede udstillingen.

Kunne du sige din mening, hvis der var malerier, du ikke ønskede skulle med?

- Ja, det kunne jeg sagtens, for man gør kunstnerne en tjeneste ved at være kritisk. Det er jo ikke alt, der er mesterværker - uanset, hvem der har malet. Vi havde en god dialog, siger Christian Gether.

Ville du have udstillet hendes billeder, hvis hun ikke var dronning?

- Det er et meget hypotetisk spørgsmål, for nu er hun jo dronning, og det kan jeg ikke se bort fra - men det tror jeg. Hvis ikke billederne var gode og af høj kvalitet, havde vi aldrig udstillet dem. Selvfølgelig er det en fordel for hende, at hun er dronning, for det er der en ekstra fascinations-dimension i.

- I sine billeder viser dronningen en meget stor følsomhed og sensitivitet. En meget stor evne til at give det, hun oplever, en visuel form.

Hvordan kan man se hendes følelser?

- I både penselføringen og farve- og motivvalget. Det er helheden. Hun fornemmer en stemning og lader denne fornemmelse løbe ind over sit eget sind, og derefter giver hun det en billedkunstnerisk form. Hun fortætter stemningen. Hun har flere forskellige udtryksformer - også det nonfigurative - men ellers vil jeg kalde hendes stil for følsom naturalisme.

Med årene er dronningen blevet friere, sikrere og tillader sig mere i sin kunst, og det tætteste, vi kan komme på den private dronning Margrethe, er ved at betragte den, fordi den er meget personlig, siger han.

- Og så har dronningen i høj grad været med til at understrege, at kulturproduktion er en seriøs beskæftigelse, som det er helt afgørende, at en kultiveret nation har og respekterer.

Dronningen om kritik:

”Jeg er spændt og nervøs for kritikken. Kun at have sig selv som publikum er jo lidt ensomt i det lange løb. Jeg er ikke så bange for kritik af det, jeg har skabt som kunstner. Jeg er mere bange for, at jeg skal få for fin kritik, fordi jeg også er dronning.”

Dronning Margrethe i 1991 i B.T. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

At blive taget af en bølge, akkurat som stod man på et surfbræt. At gå ud på isen og sætte den ene fod foran den anden, så det siger knirk, knirk. At bære drømme.

Det er den slags metaforer og billeder, som dronning Margrethe bruger i sine interviews og taler. Fornemmelsen af at surfe beskriver lørdag 15. januar 1972, da statsminister Jens Otto Krag udråber tronfølgeren kronprinsesse Margrethe til dronning Margrethe II af Danmark for øjnene af et menneskehav. At føle sig frem på isen bruges til at forklare, hvordan hun tacklede sine nytårstaler i de første år. Og “drømmebæreren” var hendes majestæts beskrivelse af Øresundsbroen ved indvielsen i år 2000.

- Dronningen har det - som hun selv kalder - et velplejet sprog, siger Adrian Hughes.

Han er journalist og vært på DR P1’s program "Klog på sprog" og har lavet en særudsendelse sammen med dronningen, hvor de diskuterede majestætens sprog.

- Det var en drøm, der gik i opfyldelse. I hele mit voksne liv har jeg beundret dronning Margrethe for hendes helt exceptionelle brug af det danske sprog, siger Adrian Huges.

Især er det hendes evne til at genfortælle de samme historier på nye måder, som imponerer.

- Hun synes, at hvis folk som hun er så frimodige, at de stiller sig til rådighed for et interview, så skylder hun dem at forsøge at give dem noget, som deres kollegaer ikke har fået tre øjeblikke før.

Dronningen har selv sagt, at hun ikke er god til at “hitte på ting”. Til gengæld “vrider hun ord”. Og ifølge Adrian Hughes er det ikke bare noget, man lærer. Det kommer af en “stor, voldsom og altfortærende interesse i sprog”.

- Og så tror jeg, at det betyder kolossalt meget, at dronningen virker, som om hun selv synes, det er sjovt. Hun kan godt lide at være dronningen, at være på, at blive taget alvorligt, at der bliver lyttet til hende.

- Hun bliver svær at efterfølge. Hun har simpelthen klaret opgaven til det, der i hendes karakterskala hedder UG, kryds og slange.

Dronningen om sprog:

Dronning Margrethe i 2020 i ”Enegænger”. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

”Det sprog, vi taler, sætter mærke i vores tankegang, ligesom vores tankegang sætter mærke i sproget. En af grundene til, at det er så vigtigt at lære hinandens sprog, er jo, at man kommer tættere på hinanden, men også at man kommer til at vide noget om hinandens ubevidste tankegang.”

Da Lene Helmer fra Odense mandag 8. november 2010 klokken 7.29 stod ind i toget på Odense Banegård for at rejse til København, lå hendes hvide konfirmationshandsker klar i tasken. Lene Helmer skulle til audiens hos dronningen, og så skal man have hvide handsker på.

- Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle møde dronningen, siger hun.

Det havde derimod hendes arbejdsgiver, for da Lene Helmer gik på efterløn, var det 42 år siden, hun begyndte som elev i regnskabsafdelingen på Fyens Stiftstidende. Derfor indstillede avisen hende til Den Kongelige Belønningsmedalje, man som privatansat kan få efter 40 års fortjenstfuld indsats.

Lene Helmer skulle nu takke dronningen for medaljen.

- Jeg var lidt bange for at falde over mine egne ben, men det gik fint. Jeg nejede, som jeg skulle. Jeg stod op, mens dronningen sad ned, og vi havde vi en helt naturlig samtale. Hun spurgte til mit arbejde og mine børn og var så afslappet, at jeg følte mig tryg. Det varede højst 10 minutter.

Lene Helmer kalder mødet for en spændende og meget positiv oplevelse, som hun tænker på, hver gang hun ser dronningen på tv.

- Jeg går 100 procent ind for monarkiet. Et kongehus hører til i Danmark, og dronning Margrethe er et forbillede. Jeg tror, vi kan lide hende og har respekt for hende, fordi hun har fundet balancen mellem at være hævet over os andre og alligevel være nede på jorden. Når hun møder os almindelige mennesker, er hun så ligetil.

Dronningen om leveregler:

”Hvem af os lever efter de idealer, vi sætter os? Jeg har ikke leveregler skrevet op på en dør, men jeg prøver at leve en tilværelse, som jeg føler, jeg kan være bekendt over for mig selv og dermed, selvfølgelig, i højeste grad over for mit land.”

Dronning Margrethe i 1981 i B.T. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.