Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har tidligere udtalt, at nyt lovforslag giver borgere tryghed og frihed. Karina Lorentzen, retsordfører i SF, mener, at logningens omfang er problematisk. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

3,9 millioner danskere bor i områder, der kan blive logget

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagen med en historie om logning af telefondata.

Hele 3,9 millioner danskere bor nemlig i områder, der kan blive omfattet af logning, hvis regeringens nye forslag om logning af borgeres teledata bliver til virkelighed. Det skriver Ritzau.

De 3,9 millioner svarer til 67 procent af hele Danmarks befolkning.

Oplysningen fremgår af et folketingssvar fra Justitsministeriet og er givet på baggrund af et skøn fra Rigspolitiet. Der er endnu ikke udarbejdet et endeligt kort over loggede områder, og ministeriet skriver, at det ikke er muligt at sige, præcis hvor mange danskere, der i sidste ende bliver omfattet. Særligt fordi man dagligt bevæger sig rundt i flere forskellige geografiske områder.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har tidligere udtalt, at forslaget giver borgerne "større tryghed og mere frihed". Karina Lorentzen, som er retsordfører i SF, mener, at logningens omfang er problematisk.

- Det er jo en ret væsentlig og stor andel af befolkningen. Derfor tænker jeg, at vi nærmer os en situation, hvor logningen vil være udifferentieret, og det er det, den ikke må være, siger hun til Ritzau.

Regeringens lovforslag til logning af teledata kommer efter en årelang periode, hvor skiftende regeringer har ført en ulovlig praksis, hvor informationer om, hvor vores mobiltelefoner befinder sig, registreres og gemmes af teleselskaber. Det nye lovforslag vil i stort omfang fortsætte den hidtige praksis.

Både Venstre og De Konservative bakker - i modsætning til regeringens støttepartier - op om forslaget.

100.000 danskere venter på en operation

I alt 100.000 patienter har fået udskudt planlagte operationer under coronapandemien. Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag.

Ministeren oplyste, at man indkalder Danske Regioner i denne uge i håbet om at finde en løsning hurtigst muligt. Det skriver DR.

- De her patienter skal selvfølgelig have tilbudt deres operationer, de skal have klar besked, og så skal vi sikre os, at det ikke kommer til at gå ud over den øvrige aktivitet i sundhedsvæsenet, sagde Magnus Heunicke.

Operationspuklen er særligt gået ud over patienter, som venter på nyt knæ, hofte eller har problemer med andre knogler, muskler og led. Også mange patienter med grå stær har fået udskudt operationer.

Sundhedsministeren tilføjede, at det ikke er tidskritiske eller livstruende operationer, man har udskudt. Han gjorde det dog også klart, at regeringen ikke forventer, at puklen bliver afviklet lige nu og her på grund af et stadigt presset sundhedssystem - derfor er regeringen åben for at inddrage private aktører for at komme puklen til livs.

Formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lohse (V), forudser, at det bliver et "langt, sejt træk" at indhente den lange venteliste.

- Det er manglen på hænder, der er den helt store udfordring. Og derfor bliver vi nødt til både at benytte os af private aktører og speciallægepraksisser. Men det lange seje træk skal komme fra vores offentlige sygehuse, og derfor er vi stadig nødt til at få forhandlet nogle løsninger på plads, der gør, at vores medarbejdere får nogle ordentlige arbejdsforhold, siger hun til DR.

De mange udskudte operationer er blandt andet opstået, fordi både behandlingsgarantien og retten til udredning blev sat på pause under pandemien.

Biden truer Putin med at lukke for stor gasledning

Vi runder overblikket af med endnu et blik på konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Mandag meddelte USA's præsident, Joe Biden, at gasledningen Nord Stream 2 ikke længere vil eksistere, hvis Rusland invaderer landet. Det skriver Ritzau.

Gasledningen er færdigbygget for nyligt og løber fra det vestlige Rusland til Nordtyskland genne farvandet ud for Bornholm. Den har endnu ikke fået tilladelse til at transportere gas.

- Hvis Rusland invaderer - det vil sige, hvis kampvogne eller tropper krydser grænsen til Ukraine - vil der ikke længere været noget, der hedder Nord Stream 2, sagde Joe Biden efter mandagens møde med Tysklands nye forbundskansler Olaf Scholz i Washington.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - men bliv hængende lidt endnu, for nu får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Lavt udbud af boliger, stigende priser og stigende renter rammer især førstegangskøberne. Forbrugerrådet advarer mod at vælge et lån med variabel rente for at få økonomien til at hænge sammen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Pludseligt rentehop rammer førstegangskøbere: Surt med surt på

Tiden med stabile renter - og endda minusrenter - på boliglån er et overstået kapitel. Signaler fra Den Europæiske Centralbank udløser nu rentestigninger, der især rammer den gruppe af boligkøbere, der er på udkig efter fast ejendom for første gang. 
De skal både håndtere stigende boligpriser og stigende renter, og Forbrugerrådet Tænk advarer mod at blive fristet af de lån, der umiddelbart ser billigst ud. Men boligejere, der allerede har flekslån eller lån med fast rente, skal også holde øje med renteudviklingen, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Pludselig brager boligrenterne i vejret, og tiden med minusrenter på flekslån er slut. Værst rammes førstegangskøberne, der både mødes af hundedyre boligpriser og en rente, der kan tvinge dem væk fra drømmeboligen.

Økonomi: En ny virkelighed rammer nu dem, der havde vænnet sig til boligrenter, der stort set ikke rykker sig ud af stedet.

I denne uge får 44.000 danskere fastsat renten på deres flekslån, og mandagens auktion hos Realkredit Danmark gav et varsel om de nye tider. Renten på et F1-lån ligger fra 1. april på 0,02 procent, og det er første gang siden 2017, at F1-lånet ligger over nul procent.

De endelige renter kendes først senere på ugen, men en rentestigning - og en højere månedlig ydelse - er svær at komme udenom. Det gælder også F3- og F5-flekslånene med en binding på tre eller fem år.

- Den største stigning ser vi for F3-låntagerne, hvor den månedlige ydelse stiger med i omegnen af 90 kroner i varianten med afdrag og 340 kroner i den afdragsfrie variant, fortæller Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Boligejere, der foretrækker lån med en fast rente, bliver også ramt lige nu. For et år siden lå renten på et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag på 0,5 procent. I dag er den oppe på 2 procent, og i løbet af denne uge ser flere realinstitutter ud til at åbne for lån med en rente på 2,5 procent.

Franske Christine Lagarde har siden 2019 været formand for Den Europæiske Centralbank, ECB. Når hun udtaler sig, har hun finansverdenen og investormiljøets fulde opmærksomhed. Arkivfoto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Våben mod inflation

Det betyder, at boligkøbere vil få en nedslående besked, når de møder op i banken for at få vurderet deres økonomi: De kan ikke købe for nær så stort et beløb, som de kunne for et år siden.

- Mange forbrugere havde nok fået det indtryk, at renten ville forblive på et lavt niveau i al uendelighed. Det kan vi hvert fald se nu, at det kan man ikke bare forvente, siger Lars Baadsgaard, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Uroen på rentemarkedet tog fart i sidste uge, da Den Europæiske Centralbank (ECB) signalerede, at rentestigninger er på vej. Det samme er sket i USA, for rentestigninger er centralbankernes våben mod inflationen, som har nået nye højder specielt i USA og Europa. Hvis ECB hæver renten, vil Nationalbanken gøre det samme herhjemme.

Skelsættende rentemøde

  • Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholdt efter et bestyrelsesmøde i torsdags den europæiske rente på det rekordlave niveau -0,5. Men en rekordhøj inflation i flere måneder får en række ledende markedsanalytikere til at gætte på, at der i løbet af 2022 kommer mere end en renteforhøjelse, skriver Financial Times.
  • I december blev inflationen i euroområdet opgjort til 5,0. Bankanalytikere havde forventet, at det ville falde til 4,4 i januar. Men da tallet blev offentliggjort onsdag, ramte det 5,1 procent. 
  • Det er i særdeleshed de voldsomt stigende energipriser, der presser inflationen op. Det har også været særdeles mærkbart i Danmark hos folk, der fyrer med naturgas.
  • ECB og formanden Christine Lagarde har gentagne gange holdt fast i, at der tidligst kommer en rentestigning næste år. Men professionelle investorer synes nu overbevist om, at det ikke holder, når inflationen presser så hårdt på.
  • Til Financial Times sagde flere ledende børsfolk i Europa i sidste uge, at renten i eurozonen vil stige i år for første gang siden 2011. "ECB har holdt sig til mantraet om ingen rentestigning i år, men markedet udfordrer klart det synspunkt," sagde Richard McGuire, der er rentestrateg i Rabobank.

/ritzau/

- Centralbankerne har ikke hævet renterne endnu, men investorerne forventer, at det vil ske, og derfor har rentemarkederne allerede tilpasset sig. Der er ikke nogen af investorerne, der ønsker at sidde med aben og få et stort kurstab på deres investeringer, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

Taberne er især førstegangskøberne, som måske over det seneste år har drømt om deres fremtidige bolig, men pludselig bliver mødt af den nye virkelighed.

- For dem er det lige nu surt med surt på. Priserne (på boliger, red.) er steget rigtig meget i de seneste år, og nu ser man også, at renten er steget. Det er bare blevet svært at komme ind på boligmarkedet, siger Lise Nytoft Bergmann.

Både hun og Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet Tænk foreslår at søge rådgivning, hvis man er i tvivl om de nye renters effekt på privatøkonomien.

- Det er umådeligt svært at spå om renten. Selv eksperter tager fejl, når de gætter på, om renten skal stige eller falde. Så det første råd til forbrugerne er, at de ikke skal tro, at de kan spå om renten om et halvt eller helt år. Man skal se på, hvor mange økonomiske stød, man kan tåle i forhold til rentestigninger, og det er individuelt for os alle sammen, siger Lars Baadsgaard.

Groft sagt er der tre grupper af mennesker, der lige nu er særligt interesserede i rentemeldinger på boligmarkedet. De skal læse videre her:

Man har haft nogle rigtigt gyldne år på boligmarkedet med lave renter. Nu skal vi vænne os til nogle år, hvor de bliver lidt højere.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker, Nordea Kredit

1. Boligejere med flekslån

Flekslån vil stige, men fra et super-super-lavt niveau til et nyt lavt niveau.

- Man har forhåbentlig et variabelt forrentet lån, fordi ens økonomi kan tåle disse udsving. Jeg synes, at man skal slå koldt vand i blodet. Man har haft nogle rigtigt gyldne år på boligmarkedet med lave renter. Nu skal vi vænne os til nogle år, hvor de bliver lidt højere, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

Hvis udsvingene alligevel giver mavepine, anbefaler Forbrugerrådet Tænk at overveje at skifte til et fastforrentet lån. Så er renteudgiften større, men til gengæld kan den ikke stige mere end det.

Det kan nemlig skabe et problem, hvis nogle forbrugere stirrer sig blinde på de lave variable renter.

- Den faste rente er steget mere end den variable rente. Du kan betragte det fastforrentede lån som en forsikring, og prisen på den forsikring er steget. Du skal passe på med at træffe beslutningen ud fra, hvad der er billigst for dig i dag. Du skal kigge på, hvad det vil betyde for dig, hvis renten stiger væsentligt, siger Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet Tænk.

2. Boligejere med fastforrentede lån

Hvis man allerede har et fastforrentet lån, kan man sove roligt om natten i vished om en forudsigelig økonomi i lånets løbetid. Særligt dem, der opnåede et 30-årigt lån med en rente på 0,5 procent, har meget at glæde sig over.

Rentestigningerne åbner samtidig en mulighed for såkaldt opkonvertering, hvor man omlægger sit lån til en højere rente. Så kan man skære en luns af sin restgæld, men det er ikke uden risiko.

- Opkonvertering rummer et element af spekulation. Du betaler en højere rente måned efter måned, og den giver først en gevinst, hvis man på et senere tidspunkt kan konvertere ned i rente igen. Går der tilstrækkelig lang tid, inden renten falder igen, så ender du med et tab, siger Lise Nytoft Bergmann.

Men er det ikke slut med rentefald i al overskuelig fremtid?

- Vi tror, at vi er forbi rentebunden. Men vi tror også, at vi har set den største del af rentestigningen på nuværende tidspunkt. Selvom centralbankerne hæver renterne, så tror vi allerede, at rentemarkedet har taget forskud på det, siger hun.

3. Førstegangs-køberne

Som nævnt er det surt at tilhøre gruppen af købere, som for første gang bevæger sig ud på det kaotiske boligmarked.

- De har allerede været ramt pænt hårdt, for priserne på huse og ejerlejligheder er ikke begyndt at falde i væsentlig grad. Samtidig er finansieringsomkostningerne begyndt at stige, så det bliver dyrere for hver million kroner, du låner. Førstegangskøberen, der ikke har en friværdi fra en anden bolig, der også er steget i pris, bliver ramt ekstra hårdt, siger Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet Tænk.

Han peger på, at nogle førstegangskøbere må se sig om efter en bolig i et område, hvor priserne er lavere, eller de må acceptere en bolig med færre kvadratmeter.

Rentestigninger betyder typisk lavere boligpriser, men hos Nordea Kredit forventer man ikke desto mindre svagt stigende boligpriser i 2022 - simpelthen fordi samfundsøkonomien koger med høj beskæftigelse og et usædvanligt lavt udbud af boliger.

Jeg kan godt være bekymret for, at nogle boligejere nu vil vælge det variabelt forrentede lån, fordi det er det billigere tilbud. Men sådan kan man ikke se på det. Det er ekstra vigtigt at overveje et fastforrentet lån, fordi førstegangskøbere ofte har en økonomi, der ikke kan tåle så mange stød i form af rentestigninger, som andre kan.

Lars Baadsgaard, chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk

- Rentestigningen vil før eller siden sætte sig i priserne, for når de unge førstegangskøbere går i banken, så kan de ikke låne så stort et beløb, som de kunne for et halvt år siden. Så kan de enten trykke sælgerne lidt på maven eller finde et billigere et hus. Det vil tage lidt tid, men det vil indlejre sig i boligmarkedet, siger Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Forbrugerrådet Tænk advarer endnu engang mod at løse problemet ved at vælge det lån, der umiddelbart er billigst.

- Jeg kan godt være bekymret for, at nogle boligejere nu vil vælge det variabelt forrentede lån, fordi det er det billigere tilbud. Men sådan kan man ikke se på det. Det er ekstra vigtigt at overveje et fastforrentet lån, fordi førstegangskøbere ofte har en økonomi, der ikke kan tåle så mange stød i form af rentestigninger, som andre kan, siger Lars Baadsgaard.

- Man har forhåbentlig et variabelt forrentet lån, fordi ens økonomi kan tåle disse udsving, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit. Pr-foto
To forskere er enige om, at der er en række væsentlige fordele ved at lade atomkraft være en del af den grønne omstilling af Europa. Foto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix

Skyttegravskrig om atomkraft: - Står valget mellem global opvarmning og atomkraft, så ville jeg til enhver tid vælge atomkraft

Siden EU Kommissionen har foreslået, at atomkraft skal med på EU's taksonomi-liste over grønne investeringer, er debatten om den omstridte energiform blusset op.
Og der er argumenter både for og imod atomkraft. Det bekræfter to forskere indenfor feltet.

Blandt argumenterne for er, at teknologien kan producere masser af energi uden at udlede CO2, ligesom den kan gøre fremtidens grønne energisystem mere robust.

Argumenterne imod atomkraft er derimod, at der både er et uløst affaldssystem, og trods større sikkerhed stadig er en risiko for, at det kan gå galt - og går det galt, kan det gå helt galt. Derudover er atomkraft en langt dyrere løsning end vindenergi i EU.

Debatten om atomkraft kører heftigt blandt politikere og interesseorganisationer, fordi EU ønsker at stemple det som en grøn investering. Men hvad siger de forskere, som arbejder med området? Avisen Danmark har bedt to førende videnskabsfolk om at komme med deres argumenter for – og imod – atomkraft som en del af den grønne omstilling af Europa.

Klima: Debatten om atomkraft er atter blevet vakt til live på nettet og rundt om spisebordene i mange danske hjem.

Denne gang skyldes det, at EU Kommissionen foreslår, at atomkraft kommer på listen over bæredygtige investeringer, den såkaldte grønne taksonomiliste. Et forslag, der mildt sagt ikke får opbakning fra den danske klimaminister, Dan Jørgensen.

Jeg er ikke fortaler for atomkraft, men skal jeg vælge mellem global opvarmning eller atomkraft, så ville jeg til enhver tid vælge atomkraft. Man hører enormt meget om, hvor slemt global opvarmning kan blive, men alligevel bliver det næsten altid underdrevet.

Gorm Bruun Andresen

Diskussionen kender mange danskere til hudløshed, for vi har med jævne mellemrum diskuteret atomkraft lige siden 1970’erne. I 1985 blev det vedtaget ved lov at Danmark ikke skal have atomkraft. Ulykken i Tjernobyl året efter, og det danske vindmølleeventyr op gennem 90’erne har hidtil slået fast, at vi I Danmark går andre veje.

Men nu er noget forandret. For mens kun 17 procent af danskerne ønskede atomkraft i 2016, er støtten siden vokset støt, og en ny Megafon-måling, foretaget for TV2 og Politiken viser, at hele 35 procent af danskerne nu støtter atomkraft.

I diskussionen bliver påstande, meninger og fakta ofte blandet sammen. Derfor har Avisen Danmark talt med to af Danmarks førende forskere på området for at blive klogere på, hvilke videnskabelige argumenter for og imod atomkraft der er i en tid, hvor klimaet er på afveje.

1 For: Kan producere strøm uden at ødelægge klimaet

Klimakrisens helt store synder hedder CO2. Det udledes der masser af, når vi brænder olie og kul af. Og derfor er Danmark og mange andre lande midt i en transformation, hvor vi udskifter sort energi med grønt.

Og blandt de klimavenlige energikilder er atomkraft. Det er der fra et videnskabeligt perspektiv ikke meget tvivl om. Det fortæller Gorm Bruun Andresen, der er lektor med speciale i energikilder på Aarhus Universitet.

- Ligesom det kræver en udledning at bygge vindmøller, kræver det også en udledning at bygge et atomkraftværk. Men når det først står der, kan man producere energi stort set uden at udlede CO2. Så atomkraft er en af de teknologier, der kan levere strøm uden at ødelægge klimaet.

Og han får opbakning fra Bent Lauritzen, der er forskningsleder på Danmarks Tekniske Universitet og selv har forsket i atomkraft i mange år.

- Der findes ikke en videnskabelig definition af, hvad en ’grøn energikilde’ er. Men hvis vi siger, at det er defineret af, at der ikke udledes CO2, så er atomkraft mindst lige så grøn som vind og sol, slår han fast.

2 Imod: Giftigt og radioaktivt affald

Man kan dog argumentere for, at det kræver mere end blot at være CO2-fri at være grøn. Andre hensyn til natur og miljø findes også. Og her er der en del problematikker ved atomkraft, som ikke i samme grad findes for vind og sol.

- Atomkraft efterlader den dag i dag affald, der er både giftigt og radioaktivt – og kan bruges til forskellige ubehageligheder, fortæller Gorm Bruun Andresen.

Og netop i forhold til affaldet, er problemet lige så tilstedeværende som altid. For trods ihærdige forsøg, mangler der såkaldte slut-depoter, hvor det allermest farlige affald kan ligge isoleret i tusindvis af år. Det vurderer Bent Lauritzen fra DTU.

- I forhold til højaktivt radioaktivt affald er der sket lige præcis ingenting de seneste år. Så længe jeg kan huske, har man arbejdet på at finde en løsning for, hvordan det kan deponeres. Men nu mener Sverige og Finland, de kan have sådanne depoter klar til at modtage det første affald i 2025, så der er da håb.

3 For: Giver endnu en "hest at spille på" i den grønne omstilling

Et argument for at inkludere atomkraft som en del af den grønne løsning de kommende år er simpelthen, at det giver os "endnu en hest at spille på". Det vurderer Gorm Bruun Andresen.

- Vi risikerer færre ressourceproblemer og gør hele energisystemet mere robust, hvis vi satser på flere heste samtidigt. Og her er atomkraft endnu en teknologi, der får os nærmere målet om at reducere CO2-udledningen.

Forskeren peger på, at det i forlængelse af det argument skal nævnes, at vi i Danmark har utrolig gunstige forhold til at få det maksimale ud af vindenergi. I andre lande, med mindre hav og vind, er opgaven sværere. Derudover har vi også et mere fleksibelt energinet end mange andre lande.

- Vi har allerede stor erfaring med at få det her helt nye energisystem, som beror på sol og vind, til at virke. Det er et system med mange mindre energiproduktioner, som leverer strøm med stor variation.

- Men i andre lande vil det være en meget kompleks øvelse at skifte fra eksempelvis kul til sol og vind. Her vil atomkraft være lettere at integrere, fordi et atomkraftværk minder mere om et kul- eller oliekraftværk på den måde, at der er få, centrale og stabile produktioner.

4 Imod: Ikke den billigste måde at lave energi på

Den mest økonomiske måde at producere strøm på i dag er ved at bygge vindmøller. Særligt landvindmøllerne kan ingen andre følge med. Heller ikke atomkraft.

- Vindenergi er meget billigere. Atomkraft skal ned i halv pris i Europa, før det kan konkurrere med vindenergi. Mærkeligt nok kan kineserne dog lave atomkraft langt billigere end vi kan i EU, så i Kina kan det faktisk konkurrere med vinden.

Så vælger man at satse på nye atomkraftværker i EU, vælger man altså ikke den billigste løsning.

- Og så tager det rigtig lang tid først at få godkendt og dernæst at få bygget et moderne atomkraftanlæg. Det betyder, at det bliver svært at nå 2030-målene med at bygge ny atomkraft, fordi det let kan tage over 10 år, fra idé til at et atomkraftværk er klar til at levere energi.

5 For atomkraft: Langt mere sikkert end i 1986

Ulykken i Tjernobyl i 1986 betød, at tusindvis af mennesker døde, og endnu flere måtte forlade deres hjem. Den dag i dag er et stort område omkring værket stadig lukket land på grund af strålingsfarer.

Men der er næsten uendelig lille risiko for at se en lignende ulykke med de værker, der bygges i dag.

- De reaktorer, der bygges i dag, har grundlæggende samme udfordringer som dem, der blev bygget for 20 og 30 år siden. Men det betyder ikke, at risikoen er den samme, for der har været en løbende forbedring af sikkerheden, således at moderne værker i dag kan klare sig uden for eksempel strøm eller menneskelig indgriben i et langt tidsrum, fortælle Bent Lauritzen og tilføjer.

- En anden ting, man også gør i dag, er at bygge værket, så selv en alvorlig ulykke ikke ville føre til et radioaktivt udslip.

Alt i alt er vurderingen fra Bent Lauritzen derfor, at store katastrofer er så sjældne, at det ikke er det, der skal blokere for, at atomkraft bliver en del af den grønne omstilling i Europa.

- Jeg mener, det er en central og afgørende teknologi for den grønne omstilling. Den er CO2 fri og kan levere strøm døgnet rundt og udbygges globalt - Så jeg er enig med EU i, at der er brug for atomkraft i årene frem.

6 Imod: Der er stadig en risiko

Selv om risikoen for katastrofer er lille med moderne værker, kan ingen afvise, at det kan ske. Så sent som i 2011 oplevede Japan, hvordan det selv i moderne tider kan gå galt, når ulykken rammer. Et jordskælv og en tsunami destabiliserede det moderne Fukushima-atomkraftværk.

Katastrofen var langt mindre end den i Tjernobyl. Men ikke desto mindre var den til at tage og føle på for det lokale miljø.

Og netop det, at risikoen er lille og lokal, gør i Gorm Bruun Andresens optik den til at bære sammenlignet med den globale krise, om klimaforandringerne kan ende i.

- Jeg er ikke fortaler for atomkraft, men skal jeg vælge mellem global opvarmning eller atomkraft, så ville jeg til enhver tid vælge atomkraft. Man hører enormt meget om, hvor slemt global opvarmning kan blive, men alligevel bliver det næsten altid underdrevet. Så jeg er klar til at gå langt for at reducere den globale opvarmning.

Forsanger i Kandis, Johnny Hansen, får et kram af en superfan. Dem får han mange af. Foto: Morten Stricker

Hyllested om Kandis: Sukker for folket - lærdom for eliten

Danseorkestret Kandis er for mange lig med en festlig aften med dans i hallen eller på marked, men for en skare af superfans er Kandis selve livets omdrejningspunkt. 
Det er mennesker,  som på mange måde står uden for det store fællesskab, og som dokumentaren "Kandis for livet" tegner et respektfuldt portræt af. Et portræt, ikke mindst eliten kan lære noget af at se, mener Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested.

Johnny Hansen fra Kandis har været en del på tv-skærmen på det seneste, og det har været både pædagogisk, sært og rørende.

Det pædagogiske skete, da Johnny Hansen dukkede op i programserien "Junkfood-eksperimentet", som nu kan ses på TV 2 Play, hvori han sammen med tre andre kendisser lever af junkfood i tre uger for at undersøge, hvad det gør ved kroppen. Særligt Johnnys helbred lider under den forøgede fedt-, sukker- og saltmasse, for den populære musiker med den store berøringsflade har gennem mange år på sin turnévej rundt i landet bygget sig en solid bund af livsforkortere i form af burgere, pølser, pizzaer og færdigmad. Nu vil han leve sundere, og håbet er, at det kan inspirere andre til at gøre det samme.

Det sære skete, da Johnny Hansen byttede musik med Jesper Binzer fra DAD i forbindelse med "Danmarksindsamlingen". Og jo, Johnny kan også spille "rigtig musik", og Jesper kan også "spille folkeligt til marked". Man kan også kalde musikbytteriet for et kuriosum - der var noget strakt arm over hele set-up'et, så vi kunne grine, om ikke af dem, så med dem.

Den slags er der ikke noget af i dokumentaren "Kandis for livet", som efter en tur i biograferne og en stjernehøst fra anmelderne nu kan ses på DR TV. Her skete det rørende.

Dokumentaren tager Hansen og en særlig gruppe af fans dybt alvorligt og tegner et respektfuldt og tankevækkende portræt af dem. Det er mennesker, for hvem danseorkesteret og især Johnny Hansen er livets sukker. Til tonerne af musikken forsvinder deres lyst til selvmord, sorg over døde, ensomhed og grå hverdag. De finder genkendelse og forståelse i teksterne, og de elsker sangeren.

Johnny Hansen, der aldrig tager en bagdør fra scenen, men altid møder sit publikum og gerne stiller op til snak, foto og kram, taler med en præst om det vanskelige i at håndtere det hele. Han kan underholde, men ikke dykke ned i det dybere, siger han, hvortil præsten svarer, at det ved Johnny ikke, om han gør, for der er mennesker, hvor det dybe ligger ret højt.

"Men det er mærkeligt, underligt, at folk siger, de elsker mig, for de kender mig jo ikke," svarer Johnny Hansen.

Men denne trofaste skare af fans synes, at de kender ham - og ikke kun for det glade. De kender ham også for at have været åben om sin første kones selvmord og skrevet tekster om sorg, de kan relatere til. Derfor føler de behov for at dele egne følelser med ham og indtaler lange beskeder på hans telefonsvarer eller skriver til ham.

Det har i alle årene med Kandis ligget i den kulturelle sfære, at gruppen ikke spiller god musik - at det hele er lidt grinagtigt. Så her lidt fakta: Kandis har siden 1989 solgt halvanden million plader og optræder et par hundrede gange om året. Johnny Hansen beskrives i de kulørte blade som mangemillionær.

Stort har ikke nødvendigvis ret, men for tusinder er Kandis kvalitet, når der skal festes. Og for en skare af ekstra dedikerede fans er Kandis selve livets omdrejningspunkt.

Stort har ikke nødvendigvis ret, men for tusinder er Kandis kvalitet, når der skal festes. Og for en skare af ekstra dedikerede fans er Kandis selve livets omdrejningspunkt.

Uddrag af klummen

Der er tale om mennesker, som vi har marginaliseret. Flere af dem er sorteret ud af arbejdsmarkedet og den store sammenhængskraft. De er "unyttige", glemte og sådan nogle, der bare er der. Ved at tage dem alvorligt giver "Kandis for livet" dem ansigter og stemmer. Vi får et indblik i deres liv og følelser. Og det kan vi alle - ikke mindst eliten i det her land - lære en hel masse af - for eksempel en mere inkluderende tilgang i adfærd og beslutninger.

Kærlighed er kærlighed, uanset hvem den er rettet imod. Sorg og ensomhed gør ondt, uanset hvad du kommer af, og hvor god du er til at udtrykke den. Og alle har behov for at være til nytte og en del af et fællesskab.

Jonas Poher Rasmussens film "Flugt" er nomineret til tre Oscars i kategorierne Bedste Animerede Film, Bedste Dokumentarfilm og Bedste Internationale Film. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Yes! Nu er danske 'Flugt' nomineret til ikke bare en, to men tre Oscar-statuetter!

Tirsdag afgøres det, hvem der er med i kampen om Oscar-statuetterne, og meget tyder på, at vi igen får en dansk film at heppe på. Den hedder "Flugt", er en animeret dokumentarfilm, og den er skabt af instruktør Jonas Poher Rasmussen. Filmen har nemlig allerede gennem et helt år høstet stribevis af internationale priser, og det plejer at være et tegn på, at den også står rigtig godt til at vide en Oscar. Avisen Danmark har besøgt instruktøren, der blandt andet fortæller, hvordan hans farfar, Halfdan Rasmussen, spiller en rolle i hans filmkarriere.

Tirsdag er kandidaterne til årets Oscar-fest blevet offentliggjort, og instruktør Jonas Poher Rasmussens film "Flugt" blev nomineret i kategorien "Bedste animerede film", bedste dokumentar OG bedste internationale film! Han har allerede vundet en stribe af internationale priser det seneste år, og nu er han altså direkte på vej til triumf, når Oscar-showet afholdes d. 27. marts.

Avisen Danmark interviewede Jonas Poher Rasmussen som optakt til oscarnomineringerne tirsdag. Artiklen er opdateret tirsdag eftermiddag 8. februar, fordi "Flugt" nu er blevet nomineret.

Film: "Freddy Fræk fra Fakse fangede i fælder femten flotte friske fiskefrikadeller". Du kender garanteret Halfdan Rasmussen, digteren bag masser af skøre rim og remser. Men det er ikke sikkert, du har hørt om hans barnebarn Jonas Poher Rasmussen. Det kommer du til.

Jonas Poher Rasmussen er den danske instruktør og filmskaber, der for et år siden vandt en hovedpris på The Sundance Film Festival for sin film "Flugt". Det blev starten på et år, hvor "Flugt" har vundet den ene internationale pris efter den anden. En sejrsstime, der plejer at føre direkte til nominering til den mest glamourøse filmpris af dem alle: Oscar-statuetten.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Nomineringerne blev offentliggjort tirsdag, og Jonas og "Flugt" er nu nomineret til både årets dokumentarfilm, årets bedste internationale film (ikke-amerikanske) og årets bedste animationsfilm. Tre ret forskellige kategorier, som tyder på, at det ikke er en helt almindelig film, Jonas Poher Rasmussen har skabt.

"En stærk og poetisk erindring om personlig kamp og selvrefleksion, som udvider definitionen på en dokumentar," skrev The Hollywood Reporter. Den er blevet udtaget til alle de store festivaler og er en film, som kan vinde en Oscar.

- Det har været vildt overvældende. Jeg havde nok en fornemmelse af, at jeg havde skabt noget særligt. Men den følelse har jeg haft andre gange, hvor det så viste sig, at jeg var den eneste, der havde det sådan. Det var først, da den blev udtaget til Cannes-filmfestivalen og Sundance, at jeg tænkte: "Okay den er god nok denne her gang," siger Jonas Poher Rasmussen.

"En stærk og poetisk erindring om personlig kamp og selvrefleksion, som udvider definitionen på en dokumentar," skrev The Hollywood Reporter i anmeldelsen af "Flugt". Nu er den nomineret til tre oscars. Foto: Final Cut

Prisvinder ved køkkenbordet

Den 40-årige filmskaber står hjemme i familiens store åbne køkken på Nørrebro og fortæller, mens han kværner bønner til en god kop kaffe med sin håndkværn. Køkkenet har faktisk også været rammen om en del af den glamour, der er drysset ned over Jonas gennem de seneste år.

- Jeg har siddet lige her ved køkkenbordet med min Mac og vundet Sundance-prisen. På grund af coronaen har det hele været lidt surrealistisk og skizofrent, fordi jeg ofte bare har været herhjemme. Og så om aftenen har jeg været filmstjerne på en festival ude i verden et sted online. Næste dag har jeg skullet hjemmeskole mine børn og tage mig af en skimmelsag i andelsforeningen, hvor vi bor, siger han.

- Men det har da været fantastisk, overvældende og dejligt alligevel. Og det gode er, at det så har været sammen med de allernærmeste - min hustru, familien og vennerne - i stedet for sammen med nogle, man ikke kender ret godt, siger Jonas Poher Rasmussen.

Om aftenen har jeg været filmstjerne på en festival ude i verden et sted online. Næste dag har jeg skullet hjemmeskole mine børn og tage mig af en skimmelsag i andelsforeningen

Jonas Poher Rasmussen

Én, han også kender rigtig godt, er hovedpersonen i filmen "Flugt". Amin hedder han i filmen, og Jonas mødte ham første gang, da den her afghanske dreng på hans egen alder ankom alene og begyndte på samme skole som Jonas. De blev venner, og det er de stadig.

- Han dukkede pludselig op, og der var ingen mor og far. Jeg har altid været nysgerrig efter at høre hans historie om, hvorfor han kom til Danmark. Hvad skete der? Men han har altid bare sagt "det har jeg ikke lyst til at snakke om," siger Jonas.

Men for godt fire år siden var Amin for første gang klar til at fortælle nogen den sande historie om, hvordan og hvorfor han flygtede alene til Danmark som barn. Jonas Poher Rasmussen indspillede det hele, og det er de optagelser, der er en del af lydsporet til filmen.

Optagelserne er godt fire år gamle, og her var Amin en 36-årig, veluddannet og succesfuld mand med et karrierejob. Alt kørte for ham. Men da hans kæreste Kasper friede til ham, blev han grebet af angst for at give sig hen. Ingen kendte nemlig hele sandheden om hans fortid.

Men det kom Jonas til, og han optog timevis af bånd, som fire år senere endte med at blive lydspor i filmen "Flugt".

At flygte fra sig selv

- Vores liv er meget forskellige, men det slår mig alligevel, hvor ens de også er. Amin voksede op i en akademisk familie i storbyen Kabul, hvor hans far var professor. Jeg voksede op i en kunstnerisk familie ude på landet i Nordvestsjælland. Han var vild med volleyball, og jeg var vild med fodbold, siger Jonas Poher Rasmussen.

Vejen mod Oscar...

Jonas Poher Rasmussen og hans film "Flugt" har vundet en stribe internationale priser, som antyder, at en Oscar-nominering eller to bliver det næste. Her er blot et lille udpluk af de priser, der allerede er i hus:

Sundance Film Festival

Annecy Film Festival 2021 (verdens største dokumentarfestival - 3 priser)

Toronto International Film Festival (publikumspris)

Nordisk Råds filmpris 

European Film Awards

Senest har "Flugt" netop vundet  4 Robert-priser og har fået to nomineringer til  Bafta, som er den britiske filmpris.

Men alt tog en drejning, da de russiske styrker trak sig ud af Afghanistan, og Mujahedin overtog magten og indførte streng sharialovgivning. Som 11-årig blev han flygtning og var først i sikkerhed, da han fem år senere kom til Danmark.

- Mens jeg stadig legede og brugte timer på at ramme overliggeren oppe på sportspladsen, så fik han et liv på flugt gennem fem år. Han var tvunget til at blive voksen, siger Jonas Poher Rasmussen, som ikke vil snakke flygtninge- eller indvandrepolitik.

- Jeg har hverken viden eller lyst til at gå ind i den debat. Det er så følsomt, fastlåst og polariseret. Det er ligesom, hvis man holder med FCK eller Brøndby, så kan man ikke skifte synspunkt.

- Det, der interesserer mig, er den menneskelig historie om at være tvunget til at flygte, og om hvordan det påvirker éns liv. Amin er også flygtet fra sig selv, fordi han har mistet sin familie og ikke har kunnet fortælle sin historie til nogen. Han var bange for, at han ville blive smidt ud af landet, hvis han ikke holdt sig til den historie, menneskesmuglerne havde udstyret ham med.

Ville han ikke det?

- Nej. Vi fik aktindsigt i hans sag, og han fik asyl fordi han var mindreårig og alene, siger Jonas.

Amin er ikke vennens rigtige navn, og hans ønske om anonymitet er også grunden til, at "Flugt" er blevet en animationsfilm. Den første, Jonas har lavet, og her har animationsmiljøet i Viborg spillet en stor rolle.

Viborg og Halfdan

Viborg Animations Festival blev da også én af de mange festivaler, der havde Jonas Poher igennem online, da "Flugt" vandt hovedprisen i oktober.

- Filmen var ikke blevet til noget uden Viborgs kreative miljø, siger Jonas Poher og fortæller, at  "Anidox Lab", har været med til at udvikle og producere filmen.

Jonas Poher Rasmussen har nok aldrig rigtig været i tvivl om, at han ville beskæftige sig med noget kreativt. Hans mor og far turnerede rundt med musik og teater på landets skoler med deres "Bjørneteatret", og Jonas var med. Farmor var forfatter Ester Nagel, og farfar var digter og forfatter Halfdan Rasmussen. Og Jonas' faster Iben var kæreste med den måske største danske poet og  hippielegende, Eik Skaløe. Han var frontmanden i Steppeulvene og skrev sangen Itsi-Bitsi til netop Jonas' faster, skuespilleren Iben Nagel, inden han forsvandt et sted nær Firozpur i Indien i 1968.

- Det ville have været et noget større oprør, hvis jeg var blevet ejendomsmægler, siger Jonas Poher Rasmussen.

Men han tog det konservative valg og blev kunstner. Og at det blev film har i høj grad noget med hans farfar Halfdan Rasmussen at gøre. Og med tiden efter Halfdans død i 2002.

- Jeg fandt en masse gamle små film, som Halfdan havde optaget, og det åbnede en helt ny verden for mig. Jeg oplevede pludselig, at min farfar ikke bare var den hyggelige gamle mand, der havde en kasse med æblemost i kælderen, siger Jonas Poher Rasmussen.

Det endte med, at han lavede sin første film "Noget om Halfdan" om sin farfar, længe før han gik i gang med filminstruktøruddannelsen "Super 16".  Og nu er han i affyringsrampen til Oscar-show med en film, der ligesom Halfdan-filmen er om et menneske tæt på ham selv.

Er det tilfældigt?

- Jeg har også lavet film, der ikke var tæt på mig selv, men det er nok de to bedste film, jeg har lavet. Jeg har brug for at gøre historien til min egen, og det er nemmere, når det er tæt på mig, siger Jonas Poher Rasmussen.

Den stærkt personlige film om Amin har i hvert fald allerede sikret, at der bliver nok at lave i fremtiden. Lige siden Sundance-sejren, har Jonas modtaget masser af tilbud, manuskripter og ideer.

- Den opmærksomhed, jeg har fået, har allerede givet mig en masse muligheder og gør det lettere at skaffe finansiering, siger Jonas Poher Rasmussen.

Blå Bog

Filminstruktør Jonas Poher Rasmussen er 40 år og uddannet fra den alternative filmskole Super16 i 2010.

Allerede inden da havde han lavet dokumentaren ”Noget om Halfdan” om sin farfar, Halfdan Rasmussen, og med medvirkende som Benny Andersen, Klaus Rifbjerg og Ib Spang Olsen.

Siden har han lavet flere dokumentarfilm – senest ”Det han gjorde” om Michael Schau, der slog sin kæreste, den kendte forfatter Christian Kampmann.

Jonas Poher Rasmussen bor på Nørrebro i København med sin kone og to børn.

Mulighederne og tilbuddene bliver endnu større, hvis han tirsdag den 8. februar bliver nomineret til en Oscar. Måske til to ... eller tre? Og hvem véd, hvad der sker til årets Oscar-fest den 27. marts. Og hvilket navn, der kommer til at afslutte en ikonisk sætning:

And the Oscar goes to ...

Jonas Koher Rasmussen havde en fornemmelse af, at jeg havde skabt noget særligt med filmen "Flugten". - Men den følelse har jeg haft andre gang, hvor det så viste sig, at jeg var den eneste, der havde det sådan. siger han. Foto: Tommy Byrne