Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Carlsberg indstiller nu både produktion og salg i Rusland - og suspenderer samtidig sine forventninger til årets regnskab. Foto: Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix

Slut med dansk øl i russiske haner: Carlsberg dropper produktion og salg i Rusland

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med nyheden om, at den danske bryggerigigant Carlsberg nu har valgt at indstille både produktion og salg af øl i Rusland. Det meddelte selskabet ifølge Ritzau i en fondsbørsmeddelelse i går aftes.

Siden år 2000 har Carlsberg ejet bryggeriet Baltika, som ligger i Rusland, men dette bryggeri vil dog ikke lukke sin praksis. Ifølge Carlsberg sker det for at understøtte bryggeriets 8400 ansatte og deres familier.

Den russiske invasion af Ukraine forventes dog at få en væsentlig betydning for Carlsberg, som nu suspenderer sine forventninger til årets regnskab. Salget i alene Rusland og Ukraine stod sidste år for sammenlagt 13 procent af hele koncernens salg.

Tidligere har Carlsbergfonden doneret 10 millioner euro til det humanitære arbejde i Ukraine, og koncernen meddeler, at alt overskud forbundet med virksomheder i Rusland vil blive doneret til nødhjælpsorganisationer.

Over 40.000 civile blev i går evakueret fra krigsramte byer

Vi lister videre til endnu en krigsrelateret nyhed. I går lykkedes det nemlig at evakuere over 40.000 civile fra ukrainske krigsramte byer. Det oplyste Davyd Arakhamija, en af de ukrainske forhandlere, i går på sociale medier, skriver Ritzau.

Tallet er betydeligt større end de foregående dage, men ifølge forhandleren forsøgte man at få evakueret 100.000, og dermed endte man langt fra målet. Det har nemlig fortsat været svært at få civile ud af især byerne Kyiv, Kharkiv og Mariupol.

Mens civile stadig forsøges evakueret fra flere byer, er det dog allerede lykkedes 2,3 millioner ukrainere at flygte ud af landet.

Herhjemme er de første flere hundrede også ankommet, og til og med tirsdag havde 749 ukrainere søgt om asyl i Danmark. Det til trods for, at ukrainere med pas frit kan rejse ind i Danmark i 90 dage, uden de behøver at søge om asyl, før den periode udløber, skriver Ritzau.

Danskerne er for tykke

Vi vender snuden hjem mod trygge Danmark, hvor landets største nationale sundhedsundersøgelse viser kedelige tendenser.

Ifølge undersøgelsen, som flere end 180.000 danskere har svaret på, bevæger vi os nemlig generelt for lidt, mens vi bliver stadigt tykkere.

I alt har 53 procent af den voksne befolkning moderat eller svær overvægt, mens næsten hver femte dansker er svært overvægtig, skriver Ritzau.

Samtidig er det næsten 60 procent af os, der ikke opfylder WHO's minimumskrav for fysisk aktivitet. For kun fem år siden var tallet 29 procent. Anbefalingen lyder for voksne på to en halv times fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet - eller 75 minutter ved høj intensitet.

Det er dog ikke kun voksne, men også de unge, der har svært ved at leve op til anbefalingen. Blandt unge i undersøgelsen lever kun omkring halvdelen op til den.

Midt i alle de kedelige tendenser er dog også et lyspunkt. Det går nemlig den rette vej med vores forhold til både alkohol og tobak.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Afstemningen om EU-forbeholdet kan ende som en rigtig møgsag for statsminister Mette Frederiksen - især hvis det ender med, at danskerne vender tommelfingeren nedad og vil bevare forbeholdet, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Fire grunde til at EU-afstemningen er giftig for Mette Frederiksen

Det er statsminister Mette Frederiksen, der har allermest på spil, når danskerne den 1. juni skal stemme om EU-forsvarsforbeholdet. For godt nok står der fem partiledere bag aftalen om et "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik", men det er statsminister Mette Frederiksen, et nederlag vil klæbe til. Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse, hvor han kommer med fire grunde til, at EU-afstemningen er giftig for statsministeren.

Når danskerne onsdag den 1. juni skal stemme om EU-forsvarsforbeholdet, er der særligt én partileder, som har meget på spil: Statsminister Mette Frederiksen (S). Der er stadig 80 dage til selve valgdagen, og valgkampen er slet ikke godt i gang, men den kan udvikle sig til at blive ganske giftig for Mette Frederiksen. Her er fire giftige grunde fra Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Det var en tilfreds statsminister Mette Frederiksen, som stod i midten af dansk politik, da hun forleden præsenterede det såkaldte "nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik", mens hun var flankeret af de to borgerlige partiledere Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) samt Sofie Carsten Nielsen (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF).

Men prisen for pladsen i midten af dansk politik kan blive utrolig omkostningsfuld for Mette Frederiksen. Ikke kun i form af de mange milliarder kroner, der fremover skal bruges på det danske forsvar, men også for hendes politiske kapital.

En sejr i den kommende folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet vil naturligvis være historisk, mens et nederlag kan vise sig at være katastrofalt for hende. Her er fire grunde til, at den kommende afstemning kan blive endog særdeles giftig for statsministeren:

1 Forklaringen

Man plejer at sige, at hvis det ikke kan forklares, kan det ikke forsvares. Da det såkaldte "nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik" blev præsenteret for offentligheden på et pressemøde, havde statsminister Mette Frederiksen meget svært ved at forklare, hvorfor det lige er nu, at Danmark ikke længere skal have et forbehold for forsvarssamarbejdet i EU.

Statsministeren har ingen konkrete eksempler på, at forbeholdet har forhindret Danmark i at deltage i møder eller træffe nødvendige beslutninger. Hun har i hvert fald ikke leveret konkrete eksempler. På den måde risikerer det for ja-partierne at blive en ganske hypotetisk diskussion om nogle beslutninger, som måske skal træffes ude i fremtiden - og det er ganske enkelt svært at forsvare i en valgkamp, hvor nej-partierne traditionelt har nemmere ved at skære deres budskaber til.

Bliver Mette Frederiksens og de øvrige ja-partiers hovedargument den aktuelle krig i Ukraine, risikerer de samtidig, at nej-partierne får frit spil til at bygge spekulationer op om, at partierne vil udnytte krigen til at slippe af med et forbehold, og at ja-partierne kun har ventet på en opportunt tidspunkt.

2 Forvandlingen

Hvor mange gange kan en toppolitiker skifte holdning og stadig bevare sin troværdighed? For to uger siden gik Mette Frederiksen fra at være klima-grøn til camouflage-grøn. Hun skrev i en kronik i Politiken og sagde i videoer på sociale medier, at hun ikke længere var rød, før hun var grøn. Den grønne omstilling og klimaet var nu statsministerens topprioritet, måtte man forstå.

Siden ændrede virkeligheden sig markant, og det klima-grønne blev til camouflage-grøn, da det danske forsvar lagde et stort dræn ind i statskassen - både i år og i de næste ti år. Nu er Mette Frederiksen så klar til at gå fra at være EU-kritisk til EU-positiv. Partier flytter sig naturligvis og skal følge med tiden for at blive ved med at være relevante overfor vælgerne, og partiledere bliver også klogere med tiden, men vælgerne skal kunne følge med, så de stadig vurderer politikerens troværdighed højt.

Med udskrivelsen af folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet udfordrer Mette Frederiksens de politiske naturlove. Hun har allerede været gennem adskillige forvandlinger, og nu skal vælgerne acceptere en ny. Endda på EU-området, hvor nogle af de gamle DF-vælgere, som Socialdemokratiet har fået tilbage, vil være ekstra kritiske over for Mette Frederiksens nyeste, politiske ham.

3 Flad ja-kampagne

Allerede inden at de fem partier bag "det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik" havde præsenteret deres aftale, stod Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, klar lige ude foran Statsministeriet på Christiansborg. Klar til at føre kampagne. Klar til at tale dunder mod EU.

Der er bare altid energi i nej-kampagnerne, og spørgsmålet er, om ja-partierne kan mobilisere samme gejst. Ideen om en folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet lige nu er næppe groet i Mette Frederiksens have. Det er et ønske, som Jakob Ellemann-Jensen, Sofie Carsten Nielsen og til dels også Pia Olsen Dyhr længe har haft. Men er de i stand til at løfte en hel kampagne?

 Hos ja-partierne er der forhøjet risiko for, at deres kampagne kommer til at fremstå flad, når først nej-maskinen ruller sig ud.

4 Frygten for fiasko

I 2000 stemte danskerne om euroen og godt et år senere udskrev daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen folketingsvalg. Danskerne stemte nej til euroen, og senere stemte de Poul Nyrup Rasmussen ud af Statsministeriet og ind med Anders Fogh Rasmussen. De spor må skræmme Mette Frederiksen.

Det værste scenarie for Mette Frederiksen er naturligvis et nej. Selv om der er fem partier bag "det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik", vil der sandsynligvis kun være en ejer til nederlaget: Statsministeren. Og det er Mette Frederiksen pinligt bevidst om.

Sådan så han ud engang, Mogens Amdi Petersen. Som ung lærer blev han fyret på grund af langt hår. Derefter lavede han sit eget alternative skolesystem, Tvind, som har kostet ham og andre centrale skikkelser fra ledelsen anklager for underslæb og skattesvindel for over 115 millioner kroner. Arkivfoto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

Er en sag mod Tvind-Amdi ved at smuldre definitivt? Ja, hvis landsretten godkender hans forsvareres argument om, at han er for gammel og svækket

Forsvarerne for Mogens Amdi Petersen og fire andre ledende Tvind-skikkelser protesterer mod, at Danmark genfremsætter en anmodning om udlevering over for Mexico, hvor fire af dem bor - deriblandt Amdi selv.

Det fremgik af et retsmøde i Vestre Landsret i Viborg onsdag, hvor omvendt anklagemyndigheden fastholdt anmodningen om at få Amdi & Co. arresteret og udleveret. Det er ikke kendt, hvor i verden, den femte tiltalte opholder sig. Amdi Petersen er nu 83 år, og netop hans alder er et af forsvarernes argumenter for at droppe sagen. Men alder friholder ikke for ansvar, påpegede anklager Jørn Thastrup.

De er tiltalt for skatteunddragelse og underslæb for i alt 127 millioner kroner. I byretten blev de i 2006 dels frikendt, dels idømt betinget straf. Det blev anket, men de forlod Danmark inden ankesagen.

Mogens Amdi Petersen og tre andre fra Tvind-imperiets ledelse lever i Mexico. Her holder de sig på lang afstand af de danske myndigheder, som nu igen forsøger at få dem udleveret til strafforfølgelse for fup og svindel for 127 millioner kroner. Opholdsstedet for en femte tiltalt er ukendt.

Tvind: Havde det ikke været, fordi en 26-årig lærer i daværende Næsby Kommune i 1965 blev fyret, fordi han var langhåret, jamen det er sandt, og fordi en 63-årig mand i 2002 havde overset, at 11. september-terroren drastisk havde øget kontrollen i amerikanske lufthavne, havde der måske aldrig været grund til at gennemføre et retsmøde onsdag i Vestre Landsret i Viborg.

Her var ét spørgsmål på dagsordenen: Skal Danmark på ny forsøge sig over for de mexicanske myndigheder med en begæring om arrestation og udlevering af manden fra Næsby og Los Angeles, den mangemillonsvindeltiltalte leder af Tvindskoleimperiet Mogens Amdi Petersen?

Og med ham fire andre medtiltalte Tvindskikkelser? En dommerkendelse giver svar om en uge.

- Hvis ikke de udleveres, betyder det, at sagen dør. Det er den eneste mulighed for at få dem stillet til ansvar, siger anklager Jørn Thostrup, der vurderer strafmuligheden til to et halvt års fængsel for fire af de fem, et år for den femte.

Den mulighed skal slet ikke udnyttes, mener forsvarerne, blandt andet med henvisning til Amdis alder, 83 år.

- Han er blevet gammel og svækket og vil næppe kunne huske så meget, siger advokat Niels Ulrik Heine, der primært repræsenterer Amdis medtiltalte samleverske Kirsten Larsen.

Amdi Petersens egen advokat John Korsø Jensen deler den opfattelse.

- Der ligger helbredsoplysninger på ham, som er fortrolige. Men en fængsling, en udlevering og en retssag vil være en meget stor belastning, siger John Korsø Jensen.

Desuden, anfører tvindadvokaterne, har sagen nu strakt sig over tre årtier, og Mexico har allerede flere gange afvist en udlevering, foruden at straflængden ikke står mål med den varetægtsfængsling, man vil nå op.

Svindeltiltalt for over 100 millioner

Forbindelsen mellem Næsby, Los Angeles og Viborg er opstået, fordi Mogens Amdi Petersen ud over at være langhåret som ung også havde andre tanker om undervisning og pædagogik end dem, der havde været hans generation til det.

Fyringen fik ham til at oprette sit eget, alternative skolesystem. I første omgang med domicil i Ulfborg mellem Ringkøbing og Holstebro. Her fik skolen - på den tid - verdens største vindmølle opført som sit vartegn. Det var i 1970, da begreber som vedvarende energi, grøn omstilling og bæredygtighed rimede på volapyk.

Ifølge politi og myndigheder havde Amdi også alternativt greb på selskabskonstruktioner og finansiering.

Med et forgrenet net af skoler og en humanitær fond gjorde han og den øvrige skoleledelse sig skyldig i skatteunddragelser og underslæb for 127 millioner kroner, lød anklagen og den dertil knyttede internationale efterlysning.

- Der er tale om ganske alvorlig økonomisk kriminalitet, sagde anklager Jørn Thostrup, i landsretten i Viborg onsdag.

Journalist Simonsen fandt luksuspalads

Det var derfor sikkerhedsfolkene i Los Angeles slog til. Haps, i kachotten med dig, sagde de, da Amdis efterlysning dukkede op på deres kontrolskærm.

Amdi hev den store tegnebog frem og hyrede O.J. Simpsons advokat, Robert Shapiro, og henslæbte 11 måneder i amerikansk varetægtsfængsel. Til sidst lod han sig frivilligt udlevere og blev stillet for retten i Danmark. Her blev han og fire andre frikendt i 2006, mens en sjette fik en betinget dom.

Inden en ankesag var en mulig, var Amdi og fire af de andre forduftet. Ingen anede, hvor de var.

Bortset fra journalist Kurt Simonsen fra Ekstra Bladet, som i 2002 dækkede anholdelsen i Los Angeles. Her blev en adresse i Mexico læst op fra en lille sort bog, amerikansk politi havde fundet på ham: San Juan de las Pulgas ved Stillehavet.

- Det var dér, han var på vej hen, da han blev anholdt, så jeg tog dertil for at se, hvad det var. Her var et gigantisk byggeri ved at tage form. Det skulle blive Amdis og den øvrige ledelses nye luksuøse domicil, i øvrigt med Jørn Utzons søn, Jan Utzon som arkitekt, fortæller Kurt Simonsen.

- Mondænt og futuristisk

Alt imens dansk politi- og anklagemyndigheder rev sig i håret over ikke at kunne finde Amdi, drog Kurt Simonsen igen til San Juan de las Pulgas nogle år efter, denne gang bevæbnet med blomster og fødselsdagskort, da Amdi fyldte 70 år den 9. januar 2009.

Det var et enormt mondænt og futuristisk byggeri, helt surrealistisk stort og prangende

Journalist Kurt Simonsen om Tvinds domicil i Mexico

Han vendte hjem med et par solide bilag til bladets bogholderi. Han havde nemlig hyret både et fly og en helikopter, så han og en fotograf kunne tage Amdis palads i øjesyn fra højderne.

- En af de skikkelser, vi kunne se på de grynede billeder, var Amdi, det er jeg hundrede procent sikker på. Jeg har set ham mange gange og kunne kende hans skikkelse, siger Kurt Simonsen.

Han talte med flere af de lokale beboere, der bekræftede de rige danskeres tilstedeværelse. Kurt Simonsen ringede på for at sige tillykke. Men han kom ikke længere end til døren, hvor en portner lukkede den ved synet af Simonsen, som dog nåede at aflevere kort og blomster.

Han måtte nøjes med det, han så fra sine flyvninger over herlighederne, og det var heller ikke så lidt.

- Det var gigantisk, tre kilometer langt og en kilometer bredt, vil jeg tro. Det var et enormt mondænt og futuristisk byggeri, helt surrealistisk stort og prangende, siger Kurt Simonsen.

I Vestre Landsret bekræftede forsvarerne, at dér bor Mogens Amdi Petersen den dag i dag sammen med de medtiltalte Kirsten Larsen, Malene Gunst og Christie Pipps. Den femte tiltalte, Steen Byrner, bor et andet, men ukendt sted i verden.

Udlevering af Amdi & Co.

Mogens Amdi Petersen var hovedmand, da skoleimperiet Tvind blev skabt i 1970.

Den Rejsende Højskole, Det Nødvendige Seminarium og en kæmpemæssig vindmølle i Ulfborg blev fikspunkterne. Senere kom Ulandshjælp fra Folk til Folk og andre enheder til

Det blev bygget op med skatteunddragelse og underslæb for i alt 115 millioner kroner, lyder anklagen, der endte i straffesag, der formelt blev rejst i 2002.

I 2006 blev Amdi og fire andre fra Tvind frifundet. De forlod Danmark, inden ankesag kunne afholdes. Siden har de været internationalt efterlyst.

Amdi og tre af de andre opholder sig i Mexico, som hidtil afvist at udlevere danskerne på grund af manglende  lovhjemmel. Efter mexicansk lov er sagen forældet, desuden kan man, ligeledes efter mexicansk lov, ikke varetægtsfængsle personer, der er frikendt i en første retsinstans.

Vestre Landsret afsiger 16. marts en kendelse, der afgør om Danmark på ny skal bede om udlevering.

Mads-Emil Longhi sidder sammen med journalist Emil Jørgensen på bagsædet af hans bil. De er på vej til Danmark. Foto: Lasse Sandborg

Mads-Emil fra bagsædet på vej hjem fra Ukraine: Jeg ville gerne have gjort mere

25-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle brugte hele sin onsdag på bagsædet af journalist Emil Jørgensens 24 år gamle Citroën.
På turen gennem Polen, Tyskland og Danmark var der tid nok til at tale alle oplevelserne fra Ukraine igennem.
Selvom han nu er i tryghed hjemme i Danmark, er det ikke det vigtigste for ham. Det er ærgrelsen, der fylder mest. Ærgrelsen over ikke at have gjort mere for ukrainerne, end han gjorde, mens han var i landet.
Men han er ikke færdig med at hjælpe. Så snart batterierne er ladt op, finder han en ny måde.

En lille uge var, hvad det blev til for 25-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle i den internationale militærbase, han meldte sig ind i, et hemmeligt sted i Ukraine. Han fik nok af, at han ikke var til nogen hjælp, ikke fik nogen militærtræning, så han kunne være til hjælp, og af den manglende fokus på sikkerhed på et sted, der ville være oplagt skydeskive for russiske styrker. Men lige nu er det ærgrelsen over ikke at have gjort mere, der overskygger alt andet.

Ukraine: Han fik både rystende hoveder og masser af hep med på vejen, da han i sidste uge tog fra Vejle til Ukraine for at melde sig til militæret og kæmpe på ukrainernes side under den russiske invasion af landet.

Nu sidder han atter i journalist Emil Jørgensens 24 år gamle Citroën på vej hjem mod Danmark igen. Sammen har de spist den polske suppe zurek til morgenmad, og de er nu små tre timer fra den polsk-tyske grænse.

Jeg er meget bitter over, at jeg ikke kunne hjælpe mere end det, jeg nu har fået gjort.

Mads-Emil Longhi

25-årige Mads-Emil Longhi rejste væk fra den internationale militærbase igen, fordi han ikke følte, han var til nogen nytte. Han fik ingen militærtræning, så han kunne gøre sig klar til kamp. Systemet med de udenlandske frivillige var generelt uorganiseret, mener han - og oven i det var sikkerheden ikke nok i fokus på et sted, der må være oplagt mål for russiske styrker.

Og selvom det er rart at sidde i en bil på vej mod trygge Danmark, hvor man ikke konstant skal frygte for sit liv, er det ærgrelsen, der fylder mest.

- Jeg er meget bitter over, at jeg ikke kunne hjælpe mere end det, jeg nu har fået gjort, siger han fra bagsædet i bilen.

Rejsen ud af Ukraine

Forud for de mange timers køretur mod Danmark har Mads-Emil Longhi været på en endnu længere rejse. Først ud af militærbasen, hvor han tilsyneladende uden problemer kunne bryde med den kontrakt, han i ugen forinden havde skrevet under på.

Ifølge ham selv endnu et billede på, at foretagendet med de udenlandske frivillige ikke var så seriøst. Så længe han tilbageleverede sit ukrainske militærtøj, kunne han nemt rive kontrakten i stykker.

Dernæst med taxa til den vestukrainske storby Lviv, hvor han overnattede. Efter en overnatning på hotel i byen tog han tirsdag aften en taxa til den polske grænse.

Her landede han omkring klokken 20 for at stille sig i kø til at komme over. En meget lang og meget kaotisk kø. Efter syv stive timer, nærmest stillestående og i bidende kulde, stod han i Polen.

Det er en lang køretur, Mads-Emil Longhi og Avisen Danmarks journalist Emil Jørgensen har foran sig. Her er god tid til at endevende alle oplevelserne i Ukraine. Foto: Lasse Sandborg

Her måtte han vente i små to timer på at komme med en af de busser, der kører i pendulfart fra grænseovergangen ved byen Korczowa til en slags nødhjælpsbanegård fem kilometer derfra.

Her var der udenfor fyldt med busser og private biler, der transporterede flygtninge i alle mulige retninger. Indendørs var den kæmpestore hal fyldt op med madrasser og senge, som passerende kunne sove i, og her blev uddelt vand, mad, tøj og anden nødhjælp.

I snevejr og frostgrader ankom Mads-Emil Longhis lift fra Danmark. Klokken var nu 05.10.

Kritik for at prøve

Onsdag formiddag har den 25-årige dansker allerede nået at fortælle meget om sin oplevelse i Ukraine til avisens journalist, Emil Jørgensen. Samtidig kan han følge med i, hvad fremmede mennesker skriver om ham i kommentarspor på sociale medier, fordi han har valgt at stå frem og fortælle om sin oplevelse.

- Jeg tror, jeg kan tale på Mads-Emils vegne, når jeg siger, at han er ked af at se, at folk på sociale medier har travlt med at kalde ham det ene, andet eller tredje - uden helt at vide, hvad han har oplevet, siger Emil Jørgensen.

Emil Jørgensens rejser til og fra den polsk/ukrainske grænse

Mandag den 28. februar blev journalist Emil Jørgensens Citroën Xantia pakket med soveposer, kampstøvler og sikkerhedsveste. Ukrainske og danske mænd fra Frederikshavn, Bjerringbro og Vejle ville ikke længere sidde overhørig, mens Vladimir Putin missilsprængte sig længere og længere ind i Ukraine. Så nu sad de i Emils bil på vej i krig.

I løbet af de næste 30 timer kom Avisen Danmarks journalist ikke bare til den ukrainske grænse. Han kom også ind i hovederne på de kampberedte knejte. Hørte om den mentale bagage, som ikke lå i bagagerummet. Forstod deres frygt og fattede deres mod.

Torsdag den 3. marts var mændene draget i krig, og Emil drog hjem. Denne gang med to nye passagerer på bagsædet. Ukrainske kvinder i starten af 20’erne - begge fra Kyiv, begge på flugt - fik et lift til deres familie og bekendte i Danmark.

Siden er Emil igen kørt mod den polsk-ukrainske grænse for at hente en af de danske mænd, han i sidste uge satte af for at tage i krig.

Der er ingen tvivl om, at den unge mand på bagsædet af Citroënen er fuldt ud bevidst om, at hans beslutning om at tage af sted til Ukraine i første omgang måske gik lidt hurtigt. Han vidste ikke på forhånd, hvad der ventede.

Han var blevet fortalt, at alle var velkomne - også personer uden militær erfaring. Men hans oplevelse var, at ukrainerne ikke var klar til at modtage frivillige udefra.

Og han er da også langt fra ene om at have forladt sin base - mandag tog omkring 50 personer væk derfra, har han fortalt, og blandt dem var også nogle af de officerer, der skulle have trænet de frivillige.

Selvom turen nu går mod Vejle, er han dog fast besluttet på, at han stadig vil gøre sit for at hjælpe ukrainerne. Han kan nemlig godt hjælpe uden et våben i hånden, som han flere gange har gentaget.

Måske bliver han en af dem, der kommer til at transportere flygtninge til Danmark. Han har allerede talt med flere venner om idéen. Men først skal han lige lade batterierne op, som han siger.

Mød journalist Emil Jørgensen

Få hele Emils personlige beretning om turene til den ukrainske grænse og tilbage igen. Hvad er det for nogle danskere, der drager i krig? Hvad flygter ukrainerne fra? Og hvilke etiske overvejelser har journalisten gjort sig, før han er indvilliget i at køre folk både den ene og den anden vej?

Få svarene på det hele - og meget mere - til JV Direkte i Kolding torsdag, online debatmøde med Vejle Amts Folkeblad torsdag og til Café Stiften i Odense fredag, hvor der også vil blive rum for, at du kan dele dine betragtninger og forslag til Avisen Danmarks videre dækning af krigen i Ukraine.

Mød Emil Jørgensen og hør mere om turen:

Kolding:
Tid: Torsdag den 10. marts klokken 17-18.30
Sted: Essen 16, 6000 Kolding
Tilmelding via mail til jehni@jfmedier.dk (frist torsdag klokken 09.00)

Vejle (online):
Tid: Torsdag den 10. marts klokken 20.30
Sted: Vejle Amts Folkeblads Facebook-side

Odense:
Tid: Fredag den 11. marts klokken 16-17.30.
Sted: Medielab, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C.
Tilmelding: avisfordele.dk

De første forsigtige prognoser om stigende fødevarepriser var ekstreme, men nu ser det ifølge ekspert ud til at blive endnu værre end først antaget. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Fødevarekrise uden bremseklods: - En stigning på 20 procent er nok i underkanten

Da krigen brød ud i Ukraine for knap to uger siden, vurderede ekspert Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet, at fødevarepriserne kunne stige med 20 procent. Siden da er der sket meget, og nu spår han, at den prognose nok var lige i underkanten.
- Vi ser ind i, at Vesten også lukker ned for import af russisk olie og gas, og det giver en endnu dyrere produktion af fødevarer. Der er faktisk ikke noget, der er positivt. Det er negativt, det hele, siger han.

Da krigen brød ud i Ukraine for knap to uger siden, vurderede ekspert Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet, at fødevarepriserne kunne stige med 20 procent. Siden da er der sket meget, og nu spår han, at den prognose nok var lige i underkanten.

Fødevarekrise: Verden befandt sig allerede i en fødevarekrise, da Vladimir Putin invaderede Ukraine den 24. februar. Under et døgn senere forklarede ekspert i fødevareøkonomi, Henning Otte Hansen, til Avisen Danmark, at eskaleringen østpå kunne give prisstigninger på vores fødevarer på op til 20 procent.

Og Henning Otte Hansen, der arbejder som seniorrådgiver ved Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, tør nu godt her fjorten dage efter krigens udbrud tage forudsigelsen til et vildere niveau.

- Tendensen er kun blevet forstærket siden. Hvis vi ser et russisk forbud mod eksport af fødevarer, samtidig med at de er ved at lukke Ukraines havne, som hindrer eksport, så jeg vil sige, at en stigning på 20 procent nok er i underkanten, siger han.

Prisernes himmelflugt på mad har flere ligheder med den energikrise, vi også ser lige nu indenfor olie, gas og el. Den handler bare om en anden råvare - nemlig korn. For Ukraine og Rusland står til sammen for godt 30 procent af den globale hvedeeksport.

Fødevarekrisen for forbrugerne vil tage op til fire år, før at markedspriserne er faldet så meget, at det kan ses på priserne i supermarkederne.

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, KU

Og mens hvede er hovedkilde til vores brød, mel, gryn og endda øl, så er korn som majs, ris og hirse vigtigt dyrefoder til især grisen og koen, som giver os flæskesteg, bøf og mælken til alverdens mejeriprodukter. Dertil kommer, at de to forsyningsfaktorer, energi og korn, følges ad.

For nok kan det være svært at bage brød uden korn, men uden energi i fødevareindustrien, står bageren også uden varme til ovnen, mens landmanden og mejeristen er uden strøm til maskiner og mælketanke.

- Vi ser ind i, at Vesten også lukker ned for import af russisk olie og gas, og det giver en endnu dyrere produktion af fødevarer. Der er faktisk ikke noget, der er positivt. Det er negativt, det hele, siger Henning Otte Hansen.

Vi har ikke marker nok

Hvis du kører en tur i det danske landskab en sommerdag, så har du nok bemærket, at der ikke er langt mellem de gyldne kornmarker. Derfor kan det måske virke underligt, at vi ikke har nok af afgrøderne selv, så vi kan undgå at udvide vores madbudgetter.

- Korn er et stort globalt marked, hvor vi køber og sælger på tværs af landegrænser. Vi har selv et lager til omkring to måneders forbrug, men bare et lille svind kan give meget uro på markedet, hvor folk indkøber i panik. For man er ret sårbar for at mangle rug, hvis man eksempelvis lever af at lave rugbrød, siger Henning Otte Hansen.

Europas kornkammer i krig

Korn er en global handelsvare på linje med energi. Uheldigvis er Rusland ikke kun rig på olie og gas, men også korn. Faktisk kaldes Rusland og Ukraine til sammen for Europas kornkammer med en markedsandel på knap 30 procent globalt. 

Derfor rammer en krig mellem netop de to lande forbrugerne ekstra hårdt, når vi både har behov for benzin, varme og korn til mad. 

Rusland står for 20 procent af den globale hvedeeksport, mens Ukraine står for 10 procent. Hvede er den primære kornsort til produktion af fødevarer. Når det kommer til korn generelt, står landene for cirka 10 procent hver af den globale eksport. 

En af hovedimportørerne af russisk korn er i øvrigt Kina. 

Noget andet er igen, at korn ikke bare er korn. Meget af kornet herhjemme dyrkes eksempelvis med en kvalitet, der passer godt til dyrefoder, og vi har ikke korn som hvede i massevis til lækre rundstykker og franskbrød, forklarer seniorrådgiveren.

Imidlertid kan vi heller ikke bare slagte vores husdyr og omlægge landbruget til marker med brødkorn i morgen.

- Det vil nok tage fem år at omlægge marker fra foderkorn til brødkorn, hvis det er akut. Men hvis vi også skal tage højde for, at landmænd skal lukke ned for husdyrproduktion og skal have afskrevet investeringer på stalde og så videre, så vil en helt udramatisk omlægning tage omkring 20 år, siger Henning Otte Hansen.

Fire års sprængt budget

Med andre ord må vi altså æde prisstigningerne. Konkret vil de højeste priser på over 20 procent ramme kornprodukterne, mens de afledte effekter på kød- og mælkeprodukter vurderes at give stigninger på den anden side af 10 procent.

- Korn er et stort globalt marked, hvor vi køber og sælger på tværs af landegrænser. Vi har selv et lager til omkring to måneders forbrug, men bare et lille svind kan give meget uro på markedet, hvor folk indkøber i panik, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Foto: Mette Mørk

Og hvis du tænker, at det klarer vi nok en rum tid, så skal du nok tage luft ind endnu en gang, inden du lægger madbudgettet på lang sigt.

- Hvis vi får en fredsaftale indenfor et par uger, fjerner de værste sanktioner og markedet falder til ro, så vil hvedeprisen nok nå toppen om et år. Men hvis det fortsætter som nu, kan det tage op til tre år, før den topper. Og hele fødevarekrisen for forbrugerne vil tage op til fire år, før at markedspriserne er faldet så meget, at det kan ses på priserne i supermarkederne, siger Henning Otte Hansen.

De nye prisskilte kan allerede nu ses i køledisken, mens den fulde effekt af situationen bliver aktuel om tidligst et år - og altså derfra kan vare fire år frem.

Så selvom forbrugspriserne er forsinkede i forhold til markedspriserne, er der god grund til at forberede sig på et historisk hop. Imens kan vi forbrugere næsten kun rette vores øjne mod Ukraine og håbe på det bedste.

Politisk samles landbrugsministrene i G7-landene fredag for at drøfte krigens konsekvenser for fødevaresektoren. Det skriver den tyske regering i en pressemeddelelse.