Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Stats- og regeringslederne af de 27 EU-medlemslande foran Versailles-slottet. 10. marts 2022. Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

Ingen turbooptagelse på vej: Ukraine må vente årevis på EU-medlemskab

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder i EU, hvor de 27 stats- og regeringsledere i nat afsluttede første dag på EU-topmødet på Versailles-slottet i Frankrig.

Teksten fra mødets første dag afslører ifølge Ritzau, at EU ikke vil give Ukraine en ekstraordinært hurtig vej til medlemskab. Der står dog, at EU vil "styrke båndene" og "partnerskabet" med Ukraine, mens landet forfølger sin "europæiske vej".

De baltiske lande og Polen havde ellers ønsket, at teksten ville indeholde afgørende ord om, at Ukraine har et "perspektiv" om at blive EU-kandidatland. Det ville have været et afgørende signal om, at Ukraine reelt var på vej til at blive medlem.

I teksten fra topmødet er der dog en formulering om, at EU-Kommissionen hurtigt skal se på Ukraines ansøgning om at blive medlem, men der lægges ikke op til, at landets ansøgning skal behandles med en særlig hasteprocedure.

Dermed kan der gå mange år, før Ukraine kan blive EU-medlemsland. For nabolandet Polen, der befolkningsmæssigt ligner Ukraine og som også har en kommunistisk historie, gik der 10 år fra ansøgning til medlemskab. Krigen i Ukraine hjælper dog heller ikke på vej, eftersom den blandt andet har svækket landets økonomi.

USA sender knap 14 milliarder dollars til Ukraine

Mens Ukraine tålmodigt må vente på EU-medlemskab, får landet dog stor opbakning fra den anden side af Atlanten.

I nat godkendte Senatet i USA nemlig en enorm hjælpepakke til landet, der lige nu er i krig. Det skriver Ritzau. Vedtagelsen betyder blandt andet, at USA kan sende 13,6 milliarder dollars til Ukraine - svarende til over 91 milliarder kroner.

Hjælpepakken mangler nu kun den formelle underskrift af præsident Joe Biden, før den kan igangsættes.

Pengene er dog reelt kun en mindre del af en større pakke, som Kongressen har godkendt.

Også fra private danskere får ukrainerne hjælp - dog i en lidt anden størrelsesorden. Mindst 100 danske 3D-printere kører nemlig nu i døgndrift for at printe årepresser til sårede ukrainere. Årepresserne kan hjælpe med at stoppe en blødning efter eksempelvis skud eller eksplosion.

Ifølge Frank R. Lorenzen, direktør for Dansk AM Hub, som er en del af en styregruppe, der forsøger at aktivere landets 3D-printere, kan de 100 printere i øjeblikket producere omkring 600 årepresser i døgnet.

- Projektet er kun få dage gammelt, og der kommer flere og flere 3D-printere til hver dag, siger han til Ritzau.

Instagram og Facebook tilsidesætter regler om opfordring til vold

Vi runder af hos selskabet Meta, der ejer de sociale medier Facebook og Instagram. Begge medier har normalt skrap politik om opfordring til vold, som man ikke vil tolerere. Men nu suspenderes disse regler tilsyneladende i visse lande i visse forbindelser.

I en række lande omkring Ukraine må man nu nemlig gerne opfordre til vold mod russere eller russiske soldater i anledning af krigen. Det viser en række interne mails, som nyhedsbureauet Reuters har set fra Meta, skriver DR.

Blandt andet vil det ikke længere være i strid med reglerne at skrive "død til de russiske besættere". Visse opslag, der opfordrer til døden for Ruslands præsident Putin eller Hvideruslands præsident Lukasjenko vil også i nogle tilfælde være tilladte. Opfordringer til vold mod civile russere vil dog fortsat ikke blive tolereret.

Ændringerne i reglerne gælder i Armenien, Aserbajdsjan, Estland, Georgien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Ungarn og Ukraine, oplyser Reuters.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du fire skarpe historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

- De stigende energipriser vil ramme boligmarkedet. Sådan er det desværre, men det er ikke rimeligt, når staten samtidig trækker et solidt provenu ind på afgifter. Christiansborg må handle og få afgifterne sænket, siger Anders Langballe, kommunikationschef i Dansk Ejendomsmæglerforening. Foto: Mads Dalegaard

Ejendomsmæglere bekymrede for boligejere med gasfyr: - Hvis det fortsætter som nu, får det konsekvenser

I Ribe oplever ejendomsmægler Thomas Gerken, at gasvarme er på alle køberes læber.

Og det er han ikke alene om.

I Dansk Ejendomsmæglerforening hører man fra medlemmerne, at energipriserne er et altoverskyggende tema for både købere og sælgere i øjeblikket.

Og allerede i januar oplevede hver tredje mægler, at efterspørgslen på gasvarmede boliger var faldende.

Usikkerheden om gaspriser og forsyningen vil sætte sig i boligmarkedet, vurderer boligøkonomer, og i ejendomsmæglerforeningen opfordrer man politikerne til at skrue ned for energiafgifterne for at holde hånden under boligmarkedet.

De Konservative har først og fremmest blikket rettet mod energikrisens konsekvenser for de mere kritiske funktioner i samfundet, men i Venstre afviser man ikke, at energiafgifterne kan komme på bordet, hvis ellers regeringen vil forhandle.

Huse med gasfyr er ikke i høj kurs på boligmarkedet i øjeblikket. I Dansk Ejendomsmæglerforening frygter man, at den dalende efterspørgsel kan gå ud over priserne. Usikkerheden omkring prisen og leverancen af gas vil sætte sig på markedet, vurderer boligøkonomer, men på Christiansborg tøver man med at gribe ind ved at sænke energiafgifterne, som ejendomsmæglerforeningen foreslår.

Boligpriser: I Danmarks ældste by, Ribe, er gasvarme på alle huskøberes læber.

Hos den lokale ejendomsmægler, Ribe Mæglerne, oplever man, at køberne gerne undgår gasfyr, fordi de er bekymrede for gaspriserne og den ustabile situation på markedet - og det kan give udslag i salgspriserne på huse, der varmes op af naturgas.

- Det gør selvfølgelig noget ved prisen på ejendomme med gas, hvis det koster 100.000 kroner at skifte til anden varme, siger indehaver af Ribe Mæglerne, Thomas Gerken.

I Dansk Ejendomsmæglerforening hører man fra sine medlemmer, at energipriserne fylder særdeles meget i øjeblikket. Og bekymringen tager til.

I en rundspørge i foreningens mæglerpanel, der består af godt 200 ejendomsmæglere, peger hele 85,7 procent på, at de stigende energipriser er det tema, der fylder mest, når de taler med købere og sælgere.

Vi har haft mange år, hvor energiudgifter har været forholdsvis stabile, så det chok, stigningen har givet, gør, at mange tænker sig om en ekstra gang og overvejer andre muligheder. Usikkerheden sætter sig hos os alle sammen - især når man skal købe hus.

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Allerede i januar svarede godt hver tredje ejendomsmægler i en tilsvarende undersøgelse, at de specifikt oplever, at efterspørgslen på gasvarmede boliger falder.

- Det bør være i alles interesse, at der er stabilitet og sikkerhed om boligmarkedet. I øjeblikket er boligejere med gasopvarmede huse mest udsatte, men det er generelt, at energipriserne sprænger rammerne, siger Anders Langballe, der er kommunikationschef i Dansk Ejendomsmæglerforening.

Hvis det fortsætter som nu, får det konsekvenser

Thomas Gerken fra Ribe Mæglerne mener dog, at det stadig er for tidligt at sige noget om, hvorvidt de stigende energipriser kommer til at sætte sig mere permanent i salgspriserne på ejendomme, som opvarmes med gasfyr.

Thomas Gerken, indehaver af Ribe Mæglerne, oplever, at gasvarme er på alle potentielle huskøberes læber i øjeblikket. Det er noget, man helst vil undgå, fornemmer han. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh

- Tingene kan jo ændre sig med et fingerknips for tiden. Men det er klart, at hvis det fortsætter som nu, så vil det på sigt få konsekvenser, siger han.

Den opfattelse deler indehaver af RealMæglerne Kolding, René Lorentzen. Han oplever, at de energirigtige ejendomme i øjeblikket har en klar konkurrencefordel.

- Det er klart, at huse, der er dårligt isoleret og med en "forkert" varmekilde, er en udfordring lige nu. Det må jeg sige. Men indtil nu har jeg ikke set det have en direkte betydning for efterspørgslen eller salgspriser, siger René Lorentzen.

Så sent som i sidste uge solgte han en ejendom, der er opvarmet med gas. I den forbindelse var varmekilden da også oppe at vende hos køberne.

- Der var holdningen, at det ikke er dét, man skal have i dag. De ville undersøge prisen på varmepumper. I mellemtiden er prisen på naturgas hamret i vejret, så det måske er blevet mere aktuelt, at det er nu og ikke senere, at der skal ske et skifte i den ejendom, siger han.

Usikkerhed sætter sig i markedet

Ifølge bolig- og formueøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen er det "helt nærliggende", at huse med gasfyr vil dale i popularitet, selvom det ikke afspejler sig i statistikkerne nu og her.

- Vi har haft mange år, hvor energiudgifter har været forholdsvis stabile, så det chok, stigningen har givet, gør, at mange tænker sig om en ekstra gang og overvejer andre muligheder. Usikkerheden sætter sig hos os alle sammen - især når man skal købe hus.

Også projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen tror, at usikkerhed kommer til at spille en rolle på boligmarkedet.

- Selv hvis man er iskold og køber nu, tror jeg, at markedet vil bremse op. Ligesom ingen kunne se, at effekten af coronapandemien ville blive, at priserne begyndte at eksplodere, kunne ingen forudse, at Putin ville kaste sig ud i en fuld invasion. På den helt korte bane, tror jeg, usikkerheden vil medføre en opbremsning, men hvad der sker derefter er usikkert.

Han kalder situationen for en "sort svane", fordi den er højst usædvanlig. Begrebet blev også brugt om krakket i 1987 i USA, hvor markedet krakkede uden synlig grund på én dag.

De stigende energipriser vil ramme boligmarkedet. Sådan er det desværre, men det er ikke rimeligt, når staten samtidig trækker et solidt provenu ind på afgifter. Christiansborg må handle og få afgifterne sænket.

Anders Langballe, kommunikationschef, Dansk Ejendomsmæglerforening

Står man og skal sælge et hus med gasfyr, vil det ifølge Mira Lie Nielsen derfor være en god idé at gøre sit forarbejde og finde ud, hvad det vil koste at få en anden varmekilde.

- Hvis mere af indkomsten skal gå til at varme boligen op, kan man låne mindre til det pågældende hus. Derudover vil køber måske sige, at de skal kompenseres for den udgift, det vil være at ændre varmekilden i huset.

Er man derimod køber, er der flere ting, man skal gøre sig den ulejlighed at undersøge og bruge i forhandlingen med sælger:

- Er det et stort eller ældre hus, bør man som køber tage det med i forhandlingen, at mange af husene, der er til salg nu, er prissat og sat i udbud før de seneste prisstigninger på energi. De er også prissat før de seneste rentestigninger kom på banen, siger Mira Lie Nielsen.

Ifølge Curt Liliegreen er det særligt i forstæderne til København, at andelen af huse med naturgas til enkeltfamilier er meget høj.

- Der er også en del større provinsbyer med mange naturgasfyrede huse, men i Københavns omegn har vi set markante prisstigninger under coronapandemien, og det er i præcis samme områder, vi nu ser stigende varmeudgifter. Det vil være med til at bremse prisudviklingen i de kommuner - men opbremsningen var i gang i forvejen, fordi vi har haft rentestigning.

Efterlyser handling fra Christiansborg

Den 11. februar indgik regeringen en aftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at give en engangscheck på 3750 kroner til godt 320.000 danske husstande, der er hårdt ramt af de højere varmeregninger.

Aftalen er endnu ikke blevet til et lovforslag, og på trods af at energipriserne siden start februar kun er fortsat med at stige, afviser klima- og energiminister Dan Jørgensen overfor Ritzau at genåbne aftalen.

- Det er klart, at huse, der er dårligt isoleret og med en forkert varmekilde, er en udfordring lige nu. Det må jeg sige. Men indtil nu har jeg ikke set det have en direkte betydning for efterspørgslen eller salgspriser, siger René Lorentzen fra RealMæglerne Kolding. Arkivfoto: Louise Lauritzen

Oppositionspartier som Venstre og Konservative, der ikke var med til at indgå aftalen, har opfordret til at udvide omfanget. I Dansk Ejendomsmæglerforening mener man, varmechecken er et godt initiativ, som dog rammer skævt.

- De, der rammes hårdest af stigende energipriser, bliver ikke nødvendigvis kompenseret. Det er ikke rimeligt for boligejerne, og det er usundt for boligmarkedet bredt set, siger Anders Langballe.

For at holde hånden under boligmarkedet, appellerer ejendomsmæglerforeningen til, at energiafgifterne bliver sat ned.

- De stigende energipriser vil ramme boligmarkedet. Sådan er det desværre, men det er ikke rimeligt, når staten samtidig trækker et solidt provenu ind på afgifter. Christiansborg må handle og få afgifterne sænket, siger Anders Langballe.

V og K tøver

I Det Konservative Folkeparti er energiordfører Katarina Ammitzbøll kun enig med ejendomsmæglerforeningen i, at varmechecken fra februar er utilstrækkelig.

Men hun finder det "meget vanskeligt" at gå ud at holde hånden under boligmarkedet ved at sænke energiafgifterne. Der er andre brancher – med mere samfundskritiske funktioner – der skal prioriteres først.

- Vi står i en krisesituation. Vi ser ind i, at virksomheder kan få svært ved at producere fødevarer, vi har mange der ikke kan betale varmeregningerne og vi kæmper med næb og klør for at gøre os uafhængige af russisk gas, siger hun.

Carsten Kissmeyer, der er energiordfører for Venstre, holder fast i, at regeringen bør rive aftalen om varmechecken i stykker og indkalde til nye forhandlinger. Han vil ikke afvise, at en reducering af energiafgifterne i så fald vil stå på Venstres ønskeliste til en ny aftale.

- For så vidt angår huspriserne mener jeg, at kommunerne og fjernvarmeselskaberne i den grad skal til at komme i gang med at skabe sikkerhed om, hvor man vil udrulle fjernvarme i naturgasfyrede områder. Det vil skabe en ro på ejendomsmarkedet og sikre, at folk ikke tager forhastede beslutninger om at investere i et varmepumpesystem i villakvarterer, hvor der kan komme fjernvarme om få år, siger han.

Avisen Danmark har efterspurgt en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), men ministeriets pressetjeneste er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Alma Tynell, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at salgsforbud og alkoholforbud til gymnasiefester flytter drikkeriet ud i mere utrygge ramme, det fjerner det ikke. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Alma siger nej til at udstede alkoholforbud til gymnasiefester: - Det er det dummeste man kan gøre

Sundhedsstyrelsens anbefalinger tidligere på ugen til unge under 18 år om slet ikke at drikke alkohol kolliderer med festkulturen på ikke mindst landets gymnasier.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er ikke begejstret ved tanken om, at der skulle blive udstedt et forbud mod alkohol til gymnasiefesterne
- Det er det allerdummeste, man kan gøre. Det er dér, man lærer at omgås alkohol og drikker under trygge forhold og efter aftaler om, hvordan man gør, siger Alma Tynell, der er forkvinde i
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Hun mener, at et forbud vil skabe et skyggeproblem, fordi gymnasieleverne vil søge ud i parker og ned i p-kældre, hvor de drikker under ukontrollerede former og i utrygge rammer

Gymnasierne og deres elever har svært ved at se et alkoholforbud for sig. Det ville ellers være sundt for de unge menneskers hjerner, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Ungedruk: En hundekiks uden hund er meget normalt. Men en gymnasiefest uden sprut, dér går  grænsen for, hvad der er realistisk.

Måske ikke alle steder, men på de gymnasier, Avisen Danmark har talt med, og hos både gymnasielevernes og rektorernes organisationer, bliver indførelsen af et alkoholforbud til festerne ikke modtaget som verdens fikseste ide.

- Det er det allerdummeste, man kan gøre. Det er dér, man lærer at omgås alkohol og drikker under trygge forhold og efter aftaler om, hvordan man gør. Et forbud vil skabe et skyggeproblem, fordi gymnasieleverne vil søge ud i parker og ned i p-kældre, hvor de drikker under ukontrollerede former og i utrygge rammer, siger Alma Tynell, forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Vi, der er unge i dag, drikker meget mindre end de, der vil lave regler, gjorde, da de var unge.

Alma Tynell, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Spørgsmålet er blevet aktualiseret af en ny alkoholpolitisk melding fra Sundhedsstyrelsen tidligere på ugen: Ingen, hverken kvinder eller mænd, bør drikke mere end 10 genstande om ugen, og unge under 18 år bør helt holde sig fra alkohol.

I samme forbindelse foreslår direktør for Statens Institut for Folkesundhed, professor Morten Grønbæk, at der indføres et generelt forbud mod salg af alkohol til unge under 18 år. Heller ikke det synes Alma Tynell om.

- Det forholder vi os meget kritisk til, for udviklingen går den rigtige vej. Vi, der er unge i dag, drikker meget mindre end de, der vil lave regler, gjorde, da de var unge, siger hun.

I gymnasierektorernes  organisation, Danske Gymnasier gør formanden Henrik Nevers opmærksom på, at de fleste gymnasier har en alkoholpolitik. Det er vigtigt, synes han, men han har svært ved at se et generelt alkoholforbud for sig.

- Vi anbefaler alkoholfrie studieture, og vi skal på gymnasierne ikke lukke elever ind, hvis de allerede er fuld, når de ankommer til fest. Men vi har ingen ambitioner om alkoholfrie fester. Med typisk 5-6 fester på et skoleår er der mange andre fredage og lørdage, hvor der bliver drukket igennem alle mulige steder. Det er ikke et problem, vi kan klare, siger Henrik Nevers.

Han anbefaler, at der samarbejdes lokalt i kommunerne og mellem skolerne om en alkoholpolitik.

- Den stærke spiritus er let tilgængelig og billig, så der er et problem, som gør en alkoholpolitik nødvendig de fleste steder, siger Henrik Nevers.

Adgang til fællesskab

Sådan en har man på Silkeborg Gymnasium. Her lægger de vægt på også at have sociale arrangementer uden alkohol og at indlægge sociale aktiviteter i fester med alkohol. Desuden er alkoholen dyr at købe til festerne, medbragt alkohol er ikke tilladt, og mad og vand skal være tilgængelig til festerne, hvor lærer og forældre i stort omfang er til stede.

- Siden jeg blev ansat i 2005 har jeg deltaget i 55-60 fester på gymnasiet, og min erfaring er, at vi har en fantastisk festkultur. Jo, nogle får da for meget og skvatter om, og nogle må hentes af forældre, men egentlige problemer, for eksempel i form af slagsmål, oplever vi stort set aldrig,  siger gymnasiets uddannelseschef Flemming Glerup.

Noget af det vigtigste med en alkoholpolitik er i virkeligheden at skabe en social ramme, hvor alkoholen er sekundær, mener han.

- For mange er alkohol adgangsbillet til det sociale fællesskab. Derfor er det meget afgørende at få opbygget de sociale relationer for de unge, inden de møder alkoholen første gang, siger Flemming Glerup.

- Udnyt corona-nedlukningerne

Af en ny national sundhedsprofil, som de fem regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen offentliggjorde onsdag aften og diskuterede på et seminar hele torsdag, fremgår det faktisk, at danske unges forbrug af alkohol er faldet.

Det ændrer imidlertid ikke på, at alkohol ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er noget djævelskab især for unge mennesker, mener Niels Sandø, der er chef for Sundhedsstyrelsens forebyggelsesenhed. Hjerner hos 12-17 årige er i en særlig kritisk udviklingsperiode, og her har alkohol, lige som nikotin, en skadelig effekt, påpeger han.

- Jeg ved godt, vi har en kultur i Danmark, som betyder, at det ikke er så ligetil at holde gymnasiefester uden alkohol. Selvfølgelig skal unge mennesker kunne feste og slå sig løs, men Danmark er et af de eneste lande i Europa, om ikke det eneste, hvor man udskænker alkohol på uddannelsesinstitutioner som gymnasierne, siger Niels Sandø.

Han er i øvrigt forbeholden over for det fald i de unges alkoholforbrug, som fremgår af den nye sundhedsprofil. For det første er faldet sket ud fra et højt udgangspunkt: Danske unge ligger stadig i den europæiske top, når det handler om at indtage alkohol. For det andet bygger sundhedsprofilen på en undersøgelse, der blev foretaget i foråret 2021, da det meste af samfundet og dets aktiviteter, herunder ungdommelige festligheder, var lukket ned.

- Men netop et par år med coronanedlukninger kunne være det, der gjorde det muligt for gymnasierne at sætte ind med en markant kulturændring i form af et alkoholforbud. De har jo lige nu at gøre med årgange, som på grund af nedlukninger i stort omfang har været afskåret fra at tage del i det velkendte festmiljø, siger Niels Sandø.

Hvis jeg skulle flygte, hvad ville jeg tage med? Avisen Danmarks kulturredaktør gjorde forsøget. Foto: Anette Hyllested

Jeg fik en time til at pakke min tilværelse sammen, og her er, hvad jeg tog med

Hvis du skulle flygte i hast, hvad ville du så tage med? For at forsøge at sætte sig ind i blot en af de svære udfordringer, dagens mange flygtninge står i, prøvede Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, om hun kunne pakke sit liv sammen på en time. Hun klarede det og nåede undervejs til en vigtig erkendelse.

Vi har set alt for mange af dem. I kulørte dynejakker og forgrædte blikke, slæbende på tasker og kufferter. De er flygtninge, og i øjeblikket kommer de fra Ukraine.

Hvad mon der er i deres kufferter? Hvad tager man med, når man i hast skal pakke sin tilværelse sammen og begynde forfra i et andet land? Hvad ville du tage med? Hvad ville jeg selv?

For at finde et svar giver jeg mig selv en time til at pakke - her og nu. Ikke noget med lister og indkøb og planlægning.  En for mig omkostningsfri udfordring, men dog et forsøg på følelsesmæssigt at forstå blot en smule af, hvad det vil sige at flygte.

Mens æggeuret styrer tiden med små utålmodige tik, styrter jeg i kælderen efter rygsæk og sportstaske og prioriterer at pakke noget mad først.

Maden hentes i skabene og havner i rygsækken - desværre er fangsten ikke overvældende. Det bedste er lageret af mørk chokolade. En stor flaske cola kan senere fyldes med vand. 

Sportstasken har hjul og kan også bæres som en rygsæk. Smart. Jeg er ikke fysisk stærk og må regne med, at jeg skal slæbe det hele selv, for med den aktuelle krig i Ukraine i tankerne, forudsætter jeg i mit eksperiment, at manden skal være soldat, og børnene er voksne og forlængst flyttet hjemmefra.

Dernæst finder jeg toiletsager, og det bliver sparsomt. Tandpasta og tandbørste, fast sæbe, hårbørste, hårelastik, håndsprit, lille håndcreme, læbepomade, mundbind, papirservietter. Ingen luksus, men dog et mindre håndklæde.

Medicintasken kommer med, som den er. Tung og fyldt - klar til mange situationer, jeg ikke håber at ende i, og jeg har heller ikke tid til at sortere den.

Jeg vil ikke fryse og være våd, så to par ekstra uldsokker, uldundertøj, to uldbluser,  et par ekstra bukser, trusser, et par ekstra sko og min strikponcho, der kan fungere som tæppe. Mere ekstra tøj behøver jeg ikke. Jeg pakker også min hovedpude til at give mig tryghed og komfort.

Jeg er foreløbig tilfreds med min evne til at skære igennem, og det går også strygende med at finde pas, penge, kreditkort, telefon, nøgler (man ved jo aldrig ... ), oplader, notesbog, skriveredskaber, lommelygte med ekstra batterier, min lommekniv og mine forrige briller, hvis der skulle ske noget med de nyeste, for jeg kan ikke klare mig uden. De få smykker, der er noget værd, og som jeg kan blive nødt til at bytte med eller veksle til penge undervejs, kommer i en lille stofpung sammen med 20 dollar, jeg finder ved passet, 105 svenske kroner og en håndfuld euro. Der ligger også nogle hukommelseskort - formentlig med billeder - og flyder i samme skuffe - de ryger med i en lille æske.

Jeg pakker også min morfars gamle sølvske, så jeg har noget at spise med, min fars saks og to lommetørklæder, min mormor kniplede - det ene har tilhørt min farmor. De afdøde skal med på min rejse, og med den tanke ryger overblik og handlekraft. Pludselig kan jeg kun tænke på dem og de ting, jeg har arvet efter dem. Og på min egen historie med børn og rejser og hjembragte "klenodier".

Da børnene var små, fik vi fremkaldt billeder - der var ingen sky at sende dem op i - og nu fylder de mange fotos 11 albums. Der er også de oldgamle slægtsbilleder. Og hvad med kassen med min oldefars og oldemors breve til hinanden under første verdenskrig, hvorunder han var ufrivillig tysk soldat? Og hvad med min farmors og mormors erindringer, som de begge skrev ned til mig med sirlig håndskrift? Hvorfor har jeg ikke digitaliseret det hele for længst!?

Der er et kvarter tilbage. Jeg vil bruge minutterne til med min telefon at affotografere så meget af det hele som muligt, men det holder hurtigt op med at give mening.

Jeg skal foregive at være på flugt, og mit største problem ved at pakke min tilværelse sammen er familiehistorien. Dét går ikke. Livet er her og nu, og hvis jeg skal forsøge at mærke flygtninges situation, er jeg lige som dem nødt til at give slip på i går, klare i dag og kun bekymre mig om i morgen - om fremtiden som forhåbentlig bliver sammen med mine kære.

Som det sidste snupper jeg min brasilianske cowboyhat. Den har skærmet mig for sol og vind på mange lykkelige rejser. Den skal være min amulet.

Jeg skal foregive at være på flugt, og mit største problem ved at pakke min tilværelse sammen er familiehistorien

Uddrag af klummen
Anette Hyllested. Foto: Michael Bager
Jesper Stein: - I begyndelsen er alkoholen blot en skygge. Men jo længere tid, der går, jo flere konturer får den skygge, og jo mere fylder den billedet af et menneske. Hvis man drikker helt til enden, fylder alkoholen det hele. Så er der kun lysten til at drikke tilbage. Foto: Asbjørn Sand.

Forfatter Jesper Stein om sit misbrug: Det var ikke min skyld, at jeg drak, men det var mit ansvar

Jesper Stein skulle blive 53 år, før han for alvor var i stand til at holde op med at drikke. I stand til at udholde følelser - både de gode og de dårlige - uden at viske dem ud med alkohol. I sin seneste roman "Ædru" skriver den populære forfatter om det vanskelige behandlingsforløb, hvor det blandt andet tog ham tid at erkende, at han var ikke bedre end andre misbrugere.

Igen og igen lovede forfatter Jesper Stein sig selv, at han ikke ville drikke. Og igen og igen gjorde han det alligevel, og imens voksede selvforagten. Med et gisp i halsen søgte han endelig behandling, og i sin nyeste roman fortæller han om den kamp, han måtte igennem, før gispet forsvandt. En kamp, der klædte ham af lag for lag, indtil kun ydmygheden var tilbage og det store spørgsmål: Hvem er jeg, når jeg ikke drikker?

"Tror du virkelig på", at jeg kan blive ædru?"

Forfatter Jesper Stein græd, da han spurgte sin supervisor - rådgiver - på det behandlingssted, der skulle hjælpe ham efter et langt liv med alkohol. "Ja," lød svaret. "Hvis du gør, som vi siger".

Det gjorde Jesper Stein. Han stoppede med at drikke, deltog i møder og fællesskabet med de andre misbrugsafhængige, lavede sine lektier udi selverkendelse, så sine mønstre, strukturer, løgne og benægtelser i øjnene. De fysiske abstinenser var få, men den psykiske afhængighed af promillerne blev hans livs store kamp. En kamp, han indtil videre har vundet, og som han nu har skrevet romanen "Ædru" om.

Bogens hovedperson er ham selv - en midaldrende forfatter - men pakket ind i et litterært univers, der ændrer på personer og personlige forhold for at skærme Jespers familie og de mennesker, han kom i behandling med. Derfor kræver det et spidset øre at tale med ham, når han veksler mellem at sige "jeg" og "bogens hovedperson".

Vi holder os til "jeg"'et. Det, der sidder veloplagt ved sit spisebord på Amager med te i kruset og sin sædvanlige, kraftige røst, der aldrig har mistet tonen af Aarhus. Udstrålingen er selvsikker og respektindgydende, men sindet er følsomt.

- Jeg er et følelsesfuldt menneske, og det er svært for mig at leve med store følelser. Både de dårlige og de gode. Alkoholen sleb kanterne af, så det var til at være i dem, siger han.

Hvorfor drikker Jeppe? spørger vi. Hvorfor drak Jesper? Forskning viser, at det handler om arv, miljø og udløsende faktorer. I Jespers ungdom blev forældrene skilt, og de blev begge alkoholmisbrugere, og han arbejder også i en kreativ branche, hvor alkohol er blevet romantiseret. Som han siger om sin store bogreol: "Der er mange promiller på de hylder."

Der er ikke ét svar, men et facit.

- Til sidst nåede jeg en fase, hvor jeg drak, fordi det regnede, eller fordi solen smilede til mig. Det var den psykiske afhængighed, der gjorde, at hvis jeg stødte ind i modstand eller glæde,  nivellerede alkoholen og skabte balance i min hjerne.

Det handlede om flugt fra følelser, erkender han, men siger samtidig:

- For mig kan det koges ned til, at man i dag anskuer alkoholisme som en sygdom - det står på WHO's sygdomsliste  - og til sætningen "Det er ikke din skyld, det er dit ansvar". Det er en meget afgørende sætning. Det er ikke din skyld, at du drikker. Det kan der være 100 forskellige årsager til, men det er dit ansvar over for dig selv og i høj grad over for andre mennesker - ikke mindst dine børn, for de kan ikke bare gå.

Hvem er jeg?

Det er ikke let at tage det ansvar på sig efter mange år som alkoholiker, og "Ædru" beskriver det vanskelige forløb. En af udfordringerne handler om at finde sin identitet, for hvem er man, når man ikke længere drikker og bedøver sig?

I kreative kredse er alkohol i mange år blevet hyldet som en inspirerende åre. Den vildfarelse har Jesper Stein gjort op med. Foto: Asbjørn Sand

""Du ser godt ud," siger min kollega. "Har du ikke også tabt dig?" Jo, det er sandt, jeg har tabt mig meget, ud over de seks kilo, som angsten og chokket har spist, har jeg tabt mig selv et sted på vejen, og jeg ved ikke, hvor jeg er, eller hvem jeg skal lede efter."

Da jeg efter oplæsning kigger op, er Jesper Steins øjne blanke. Han genkalder sig fortabtheden og spørgsmålene som "hvad er mit liv, og hvad har mit liv været?" En nødvendig fase, for hvis han ikke turde være i de følelser, ville han ikke kunne blive Jesper uden alkohol.

Han beskriver en hurtig lettelse over at være tørlagt, men også, at han var ude af sync med det, som de nærmeste var efterladt i. For når man er påvirket, kan man ikke håndtere problemer ordentligt. Alkoholen udvisker.

De første år som ædru var fyldt med fortrydelser.

- Når man drikker, ser man sig selv som verdens centrum og har tendens til at skyde ansvaret fra sig og give andre skyld. Du er følelsesmæssigt svingende og ustabil, og din evne til nærvær er stærkt begrænset. Når man får den viden, gør det jo meget ondt, hvis man som jeg har været tæt på mennesker hele sit liv. Jeg har haft fire lange forhold og har fire børn, og man kan ikke sidde og sige, at det ikke har udspillet sig i mine relationer, for selvfølgelig har det det.

-  I dag ved jeg, at da jeg drak, var jeg ikke i stand til at være en anden. Jeg skulle blive 53 år, før jeg kunne tage det forhåbentligt endelige opgør.

Tørlagt første gang

Det var i 2018, at han blev ædru, men allerede i 2012 erklærede Jesper Stein offentligt, at han var alkoholiker og stoppede med at drikke.

- Men jeg skulle ikke på Minnesotakur, for jeg vidste, at så risikerede jeg at blive rigtigt ædru.

Efter ni måneder begyndte han da også at drikke igen - først i smug.

- Jeg hadede det og hadede mig selv for at love mig selv ting, jeg ikke kunne holde. Jeg var magtesløs. Når jeg fik mulighed for at drikke, var det 100 procent sikkert, at jeg gjorde det.

Ifølge Jesper Stein er en aktiv alkoholiker aldrig på niveau med andre mennesker. Han er enten oppe eller nede. Når han er fuld, er de andre nogle skvadderaber, og når han er nede, er han angergivende og ødelagt. Et usundt liv uden samhørighed og samklang. Og livsfarligt.

-   I begyndelsen er alkoholen blot en skygge. Men jo længere tid, der går, jo flere konturer får den skygge, og jo mere fylder den billedet af et menneske. Hvis man drikker helt til enden, fylder alkoholen det hele. Så er der kun lysten til at drikke tilbage. Man har opgivet livet - det er det, alkoholen fører en til i yderste konsekvens. Det ender med døden. Jeg nåede ikke hen, hvor man ikke kunne se mig for drikketrangen. Jeg stoppede undervejs, men det er svært at sige hvor præcis på linjen.

Funktionel alkoholiker

Jesper Stein var i behandling et halvt år, og det tog ham tid at erkende, at han hverken var dårligere og især ikke bedre end de andre på "holdet".

- Jeg var vant til at udgive bøger, der sælger 30.000-40.000 styk, og alle inde på forlaget klappede mig på ryggen og kaldte mig fantastisk, og når jeg var ude at optræde, skete det samme. Det har jeg stor respekt for, men det har aldrig gjort noget godt for nogen at få at vide af andre, at de er fantastiske. Det har gjort noget godt for os at få det at vide af vores nærmeste.

Jesper Stein var 12-13 år, da han første gang smagte alkohol. I sin ungdom fandt han ud af, at han var bedre til at drikke end mange af kammeraterne, for han kunne gøre det uden at kaste op. Det var han stolt af. Foto: Asbjørn Sand

De fleste på afvænningen var funktionelle alkoholikere. De lå ikke på bænken og drak, men arbejdede, havde familie osv. Alligevel kæmpede Jesper Stein med en dem- og os-mentalitet og tegner et billede af sig selv som en oppustet parringsvillig kalkun - en, der troede sig mere skarpsynet og bedre til at gennemskue.

- Alt det skulle slibes ned, til der kun var ydmyghed tilbage, og den finder man i spejlingen af de andre. Der var forskel på, hvad vi havde gjort, men ellers var der ikke nogen forskel på os.

Derfor siger han også, at romanen ikke er en bog om ham. Det er en bog om dem alle.

- Om alle Danmarks alkoholikere. Om hvad der sker, når man holder op med at drikke, hvor bange man er, hvor svært det er, og hvor lidt man ved om, hvem man skal blive til, og hvordan det hele skal gå.  En fortælling om nogle mennesker, som mødes, og som kun har én ting til fælles, og det er den mest afgørende i deres liv: Deres afhængighed, og at de har taget den beslutning, eller den er blevet taget for dem, at nu skal det være slut.

Den danske drukkultur

- Om jeg savner at drikke. Nej. Overhovedet ikke, siger Jesper Stein.

Men han tænker en del over den danske drukkultur, som han kalder kritisabel.

- Jeg vil ikke lyde frelst og dømmende, men vores selvforståelse er, at når vi er glade, skal have sex, fejre og feste, skal vi have en promille. Alkohol er forbundet med livsglæde i Danmark. Det kunne være superfedt, hvis alle kunne nøjes med tre genstande, men for alkoholikerne, som ikke kan, og som hver gang, de tager én, ender med minimum fem, er det en katastrofe. Det trænger vi til et alvorligt opgør med, for der er en meget stor gruppe i Danmark, som er i gang med at begå langsomt selvmord, siger han og tilføjer:

- I andre lande er det lig med ydmygelse og menneskelig degradering, når voksne mænds mål fredag aften er at gå ud og drikke sig så stive, at de bliver reduceret til savlende babyer. Men det finder vi normalt i Danmark, og julefrokosten  - ja, det er et kapitel for sig.

I andre lande er det lig med ydmygelse og menneskelig degradering, når voksne mænds mål fredag aften er at gå ud og drikke sig så stive, at de bliver reduceret til savlende babyer. Men det finder vi normalt i Danmark

Jesper Stein, Forfatter

En god og en dårlig nyhed

Litteraturen er fyldt med figurer og forfattere, for hvem alkohol har været en fast bestanddel og romantiseret åre. Fra Hemingway, Einar Már Gudmundsson, Tom Kristensen, Sonnergaard og mange andre.

Steins konklusion er kort: Alkohol fremmer ikke kreativiteten.

- Jeg var nået til et punkt, at hvis jeg havde drukket aftenen før, kom der ingen linjer næste dag. Det er skidt for en forfatter.

I "Ædru" kører hovedpersonen en tur gennem København og siger farvel til alle sine "vandingssteder". Den tur kunne Stein ikke tage, da han i 2012 forsøgte at blive ædru, for han forbandt dem med livsglæde, latter, sex, skønhed, intensitet og intimitet.

-  Hvis man er aktiv alkoholiker, tænker man, at hvis man mister sit fluidum, er alt det skønne i livet slut, så er der kun leverpostej-liv tilbage. Men det eneste, der er væk, er glassene og flaskerne, og det, der er tilbage, kan mærkes. Det er hundrede gange dejligere, men det er også sværere. Det er, som superviseren siger i "Ædru: "Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig. Den gode er, at du har fået dine følelser igen, og den dårlige er, at du har fået dine følelser igen."

- Livet er ikke blevet abeskønt, fordi jeg er blevet ædru, men jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har fået en chance til i en alder af 53. At generobre tilværelsen med et andet blik. At få lov til at opleve livet med alle dets nuancer uden at flygte fra det.


Jesper Stein og "Ædru"

Jesper Stein, født 1965 i Aarhus. Uddannet journalist. Single, far til fire.

Bøger: Debuterede i 2012 som skønlitterær forfatter med kriminalromanen ”Uro”. Siden er det blevet til yderligere fem bøger med politimanden Axel Steen. I 2018 døde hans mor, han blev skilt og ædru og skrev romanen "Rampen" om sine forældre og sin opvækst. Den udkom i 2020. Planlægger at skrive en ny Axel Steen-bog.

Priser: De Gyldne Laurbær og Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi.

Om at skrive: - Jeg bruger sproget til at forstå mig selv. Jeg skriver for at få orden på verden.

Om at skrive om sine nærmeste: - Man må gerne skrive om sig selv, og fortælle historier om sine forældre. Men ikke sine børn. De skal selv vælge, hvad de vil fortælle. Øvelsen har for mig været, hvordan jeg kan være så ærlig og så sand som muligt, uden at de, der har været påvirket af de negative effekter af mit liv, skal læse om sig selv i mine bøger. Det har været svært, men hvis jeg bare havde givet los, havde jeg ikke kunnet se mig selv i øjnene.

Om at forstå en alkoholiker: - Hvis man læser min bog, så vil man aldrig igen sige til en, der drikker: Kan du ikke bare tage sig sammen? Så har man forstået, at det kan man altså ikke. Og hvis man alligevel ikke har forstået det, skal man læse Per Olov Enquists "Et andet liv". Han er en meget større forfatter end mig. Verdenskendt, en fantastisk stilist, en hædret dramatiker. Han er i en proces på 10 år, hvor han stålsat forsøger at drikke sig ihjel. Han giver op til sidst og kommer i behandlinger flere gange, og det er først tredje gang, at det lykkes ham. Det er for mig et eksempel på den styrke og kraft, alkohol har, når den får fat i alkoholikeren.

Danmarks alkoholikere: Ifølge Dansk MisbrugsBehandling og Behandlingsenter Tjele har cirka 600.000 danskere et skadeligt alkoholforbrug. Cirka 140.000 er afhængige af alkohol. 122.000 børn vokser op i familier med alkoholmisbrug.

"Ædru": 240 sider, udkommer 16. marts, Politikens Forlag.

Ædru