Lørdag formiddag skal Pia Olsen Dyhr tale til sit bagland til SF's landsmøde på et konferencehotel i Kolding. Det har hun brug for.

Det sker lige efter, Olsen Dyhr har meldt SF ind i klubben af klassiske forsvarspartier, der i et nationalt sikkerhedskompromis pumper 18 ekstra milliarder kroner ind i forsvaret om året fra 2033 og beder danskerne om lov til at droppe forsvarsforbeholdet i EU.

Det er et SF, der har snurret fuldstændig rundt om sig selv i forhold til stiftelsen i 1959, hvor parolen var "afrust vort land". Valgplakaten med ordene hænger på væggen på vej ind mod Pia Olsen Dyhrs formandskontor. Nu kan den skiftes ud med en plakat med ordene: "Oprust vort land".

Og Pia Olsen Dyhr har smidt sin klassiske SF-landsmødetale i skraldespanden.

- Nu skal du tale om krudt og kugler, oprustning og forsvarspolitik. Hvad skulle du have talt om?

- Det er ingen hemmelighed, at jeg ville have talt om børn og unge, klima og natur osv. Jeg havde faktisk skrevet den tale, men den giver bare ingen mening nu, hvor vi står i denne situation. Alt er blevet sat i relief af krigen i Ukraine.

Meget er også blevet sat i relief baglandet i SF. På forskellige måder. Avisen Danmark kunne tirsdag fortælle historien om et parti, hvor oprustningsvilligheden fra ledelsen på Christiansborg har fået det til at knirke og knage ude blandt de aktive medlemmer. En enkelt lokalformand i Haderslev har smidt sin formandspost fra sig, fordi han ikke synes, han længere kan repræsentere partiet, men den generelle reaktion blandt de 28 lokalformænd og byrødder, som avisen havde talt med, var, at hvis det virkelig er oprustning, der skal til, så må det være sådan, men for rigtigt mange er det bare en bitter pille at sluge.

Og i en meningsmåling Voxmeter har foretaget for Ritzau, er det kun lige over halvdelen - 54 procent - af dem, der stemte på SF ved sidste valg, der støtter en forøgelse af forsvarsbudgetterne til to procent af BNP, som SF har forpligtet sig på i det nationale sikkerhedskompromis.

- Jeg synes, det var nogle seriøse overvejelser, som SF'erne kom med i Avisen Danmark. Det er ikke sådan, at vi sidder i SF og naturligt tænker, at vi gerne vil bruge 18 milliarder på forsvaret. Men nu siger vi, at vi gerne vil, fordi vi står i en anden sikkerhedspolitisk situation. Jeg hører en forståelse, siger Pia Olsen Dyhr.

- Formanden, der trækker sig i protest mod jeres politik, argumenterer bl.a. med, at SF har bundet sig til store forsvarsudgifter i mange år, og hvis truslen fra Putin forsvinder inden for overskuelig fremtid, får I aldrig de andre partier til at skrue ned igen?

- Jeg vil håbe, at verden har ændret sig om et år, men jeg tror ikke på det. Allerede inden Putin gik ind i Ukraine i denne omgang, begyndte vi at opleve en stigende grad af angreb på vores cybersikkerhed. Men kunsten i den aftale, vi har lavet, er, at velfærden ikke skal betale, fordi vi kommer til at køre med strukturelt underskud. Det gør, at de borgerlige ikke kan lave skattelettelser, og at vi umiddelbart ikke kan lave store investeringer i velfærd. Skal vi lave mere, skal vi lave reformer for at finde pengene.

Når Pia Olsen Dyhr udlægger aftalen om at opruste Danmark, lægger hun konsekvent vægt på, at pengene skal bruges på at forsvare Danmark mod cyberangreb og på mere tilstedeværelse i og omkring Grønland og Arktis. Og så taler hun mindre om f.eks. kampfly og jord-til-luft-missiler.

- Jeg er ikke bange for krudt og kugler, men mit fokus vil hele tiden være på forsvar og sikkerhed og ikke kun angreb. Siger jeg så det for at please SF's bagland? Nej, jeg siger det, fordi det er SF's politik.

- Skal baglandet trods alt ikke vide, at når de mange milliarder skal bruges, kommer f.eks. V og K's fokus til at vægte mindst lige så meget - at der kommer masser af krudt og kugler?

- Det er ikke første gang, SF har lavet aftale om forsvaret. Vi var med i 2010 og 2013, men var ude igen, da der skulle investeres i kampfly - ikke på grund af investeringen, men fordi vi var uenige i valget af kampfly. Det vil være vores tilgang igen. Vi er ikke bange for at investere i ting.

Retorikken omkring de mange milliarder til forsvaret nu og i fremtiden går typisk på to ben: At vi skal blive i bedre stand til at forsvare os inden for Danmarks grænser, og at Danmark og Natos styrke skal virke afskrækkende på især Putin og Rusland. Det sidste er vel nærmest definitionen på oprustning.

- Er du enig i, at det er oprustning, vi er i gang med?

- Det kommer an på, hvad man bruger pengene på, men ja, det er flere penge til sikkerhedspolitik.

- Hvorfor er det svært for dig at sige oprustning?

- Skal jeg være helt ærlig, så er det, fordi nogle ligger noget særligt i ordet. De tænker krudt og kugler. Der er mange flere facetter i sikkerhedspolitik end det. Vi lever i en tid, hvor der bliver oprustet på begge sider - vi har en sikkerhedspolitisk situation, hvor fronterne er kridtet hårdt op - også på cybersikkerheden.

- Tror du ikke, at de partier, som SF var uenige med, dengang jeres parole var "afrust vort land", også mente, at oprustning er mere facetteret end som så?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg fik selv min politiske vækkelse under den kolde krig og var dybt bekymret for den verden, vi levede i. Senere gav det mening at snakke om at bruge færre penge på forsvar, fordi truslen ikke længere var så stor. Nu er vi et nyt sted, og så skal SF selvfølgelig flytte med.

Pia Olsen Dyhr taler om Donald Trump, at USA har rettet fokus mod Kina, at Europa må vise større muskler i Nato, så musklerne ikke kun sidder på USA og Tyrkiet, at hun selv kæmpede for, at SF skulle blive et Nato-positivt parti, inden det blev det. Og udbryder:

- Hvor er det egentlig dejligt at tale om udenrigspolitik!

- Er du ved at snakke dig ind i en post som udenrigsminister?

- Jeg skal ikke være udenrigsminister. Jeg har siddet i det ministerium i to et halvt år som handelsminister - det sker aldrig igen. Aldrig!

Udråbstegnet taler for sig selv, og det fortæller også, at hun ikke har tænkt sig at indvie læserne i, hvorfor hun aldrig skal tilbage til Udenrigsministeriet.

- Så lad os tale om, hvordan I finder pengene til at hæve forsvarsbudgetter til to procent af BNP. Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan de to procent skal opgøres?

- Jeg er meget optaget af, at vi tæller alt med, som kan tælles med.

- Skal investeringer i grøn energi f.eks. tælle med, fordi det kan frigøre os fra Putins gas?

- Noget af det bør tælles med. Vi kunne også godt tælle udgifter til sikkerhed omkring vores digitale infrastruktur med. Det er ikke svært at lægge vores energinet eller vores vandforsyning ned. Alle de steder, skal vi opruste - jeg sagde ordet! - og det skal vi tælle med. Vi opfører os som dukse på dette felt - på samme måde som at vi ofte overimplementerer direktiver fra EU. Vi er meget artige. Vi kan også begynde at tælle vores forskning i cybersikkerhed med. Jeg er meget sikker på, at Finansministeriet allerede er i gang med dette.

Efter aftalen om det nationale sikkerhedskompromis har noget af debatten handlet om den økonomiske spændetrøje, de fem partier har placeret sig selv og dansk økonomi i de næste mange år. For nok pilles der ikke ved det såkaldte økonomiske råderum, men milliardinvesteringen i forsvaret betales ved at fortsætte med et underskud på statens finanser.

- Vi stod i forvejen med en kæmpeudfordring i dansk økonomi, fordi vi alle bliver pensionister lige om lidt. Hver gang vi i SF har snakket om velfærd, har vi været dybt bekymrede for, hvordan vi skulle finde finansiering. Nu har det hjulpet os, at vi skulle finde penge til forsvaret, fordi det gjorde os lige pludselig i stand til at frigive penge ved, at vi kan øge det strukturelle underskud fra 0,5 til 1 procent af bruttonationalproduktet.

Pia Olsen Dyhr understreger, at gældsætningen "ikke er en fribillet til noget som helst", men hun ser stadig mulighed for at investere i velfærd, selv om der skal bruges mange milliarder kroner på forsvaret.

- Lige nu er dansk økonomi overholdbar, så vi afdrager meget på vores gæld. Hvis den udvikling fortsætter, betyder det bare, at vi afdrager mindre på vores gæld - ikke at vi gældsætter os yderligere. I det tilfælde kan jeg godt se muligheder for noget velfærd.

- Du afviste kategorisk, at du nogensinde skal være udenrigsminister. Er du nu ved at tale dig varm til en post som finansminister?

- Jeg vil gerne være finansminister, hvis jeg får tilbuddet.

- Handler alt dette med SF med i aftalen om oprustning, at I skal kunne komme i regering igen?

- Nej.

- Kunne du godt føre SF i regering efter valget, hvis I stod udenfor?

- Så kunne man jo tiltræde aftalen. Liberal Alliance tiltrådte alt muligt, da de kom i regering. Vi er med i aftalen, fordi vi fik indflydelse på den - at vi kan køre med strukturelt underskud, at den er finansieret på en socialt balanceret måde, at vi kigger på at gøre os uafhængig af russisk gas, at vi styrker det humanitære og diplomatiet. Det er en god samlet pakke.

- Som også gør jer klar til at komme i regering?

- Det tænkte jeg slet ikke på.

- Hvornår tænker du så på det?

- Kun når I eller andre journalister spørger mig.

- Påstår du, at ellers gør du dig ikke tanker om at komme i regering?

- Jo, det gør jeg, men ikke når jeg forhandler en konkret politisk aftale.

- Hvad går dine tanker så ud på?

- Vi var villige til at gå i regering efter sidste valg, og det er vi igen. Vores udgangspunkt er at få mest mulig politik igennem, og de sidste tre år har vist, at SF har fået meget politik igennem.

- Er det bedre at stå udenfor?

- Ikke altid. Jeg vil bare ikke sidde i regering for enhver pris. Det har vi prøvet, og det sker ikke igen. Vi kommer ikke til at acceptere en eller anden økonomisk nødvendighedspolitik.

- Hvis flertallet efter næste valg er uændret, er det så en mulighed, at Socialdemokratiet kan danne en etparti-regering igen?

- Det, tror jeg, Sofie Carsten Nielsen har sagt noget om, har hun ikke?

- Jo, hun siger, at det er udelukket. Hvad mener du?

- Jeg synes, det vil være en god ide med en flerpartiregering.

- Er det en mulighed, at Socialdemokratiet igen kan lave regering med sig selv?

- Det må se efter et valg.

- Så det ER en mulighed?

- Jeg synes, det vil være bedre med en flerparti-regering.

- Det lyder som et ja.

- For mig handler det om politikken.

Boligmarked: Væksten i Danmark bliver markant lavere end forventet, boligrenten ramte 3,5 procent i dag, og alt tyder på, at inflationen, der især er drevet af de stigende energipriser, fortsætter op.

Det er en elendig cocktail, hvis du som boligejer havde håbet på et yderligere prishop på din bolig.

For vinden blæser i retningen af faldende priser, og for nogle husejere i Danmark kan prisfaldet blive mærkbart.

- Ejerlejlighedspriserne er høje, og mange købere har derfor behov for et stort lån. Da renten er steget, og vi samtidigt kigger frem mod en boligskattereform i 2024, der vil gøre det dyrere for nye købere at bo i en ejerlejlighed, kan vi ikke udelukke, at vi kommer til at se faldende priser på dele af boligmarkedet , siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea, og fortsætter:

-  Falder priserne på ejerlejligheder, vil det også påvirke husejerne i de omkringliggende kommuner, da færre solgte ejerlejligheder betyder færre købere på husmarkedet i de omkringliggende kommuner. Jo længere væk fra centrum, vi kommer, jo mindre effekt forventes et lokalt fald i boligpriserne et have.

Den pointe bliver bakket op af Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit

-  Sandsynligheden for at vi nu skal have en periode med prisfald er steget . Det skyldes bl.a., at priserne er steget markant, men i løbet af andet kvartal i år, der føler vi os ret overbevidste om, at de her rentestigninger i kobling med de andre negative faktorer kan ende med prisfald.

Da store dele af Danmark blev lukket ned under coronakrisen, satte det gang i danskernes renoverings- og købelyst. Det påvirkede boligmarkedet så meget, at det slog den ene rekord efter den anden.

Siden midten af 2021 er boligmarkedet dog begyndt at bremse op, og det er den tendens, der blandt økonomer ventes at fortsætte.

- Vi har netop fået nye handelstal, som viser, at boligmarkedet er i gang med en hårdere opbremsning, end vi havde forventet. Det er måske ikke så overraskende, når vi ser på de stigende renter og alt den usikkerhed, der rammer verdenen netop nu, siger Mira Lie Nielsen.

Og netop kombinationen af høje renter og usikkerhed er med til at presse især førstegangskøberne.

- Boligpriserne er allerede høje, og renten er den seneste tid steget. Det gør det dyrere at låne penge og sværere at blive kreditgodkendt. For nogle købere betyder det, at de finder en mindre eller en mindre attraktivt beliggende bolig, mens det får andre købere til at trække sig fra markedet, forklarer Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Dertil kommer, at krigen i Ukraine skaber usikkerhed om fremtiden, hvilket også kan få nogle købere til at se tiden an, mens den ekstraordinære påskønnelse af vores bolig, som opstod under coronapandemien, forventes at løje yderligere af i den kommende tid, med mindre der opstår nye smitsomme virusvarianter.

Når boligmarkedet er, som det er lige nu, så skal alle købere, der er på jagt efter drømmeboligen, have en skrap handelsstrategi klar.

Det mener Mira Lie Nielsen:

- Jeg synes virkelig, at man som køber skal tage rentestigningerne med ind i en forhandling. Måske skal sælgerne bruge lidt ekstra tid til at tygge det igennem, men især hvis boligen er prissat for nogle måneder siden, så skal køberne kræve et større nedslag i pris, end de skulle for bare et par måneder siden.

Der er dog stadig en god nyhed, som kan blive vigtig for flertallet af boligejere.

For kigger vi samlet set på hele 2022, så er der ikke noget, der lige tyder på, at de prisfald, vi vil opleve i løbet af de kommende måneder, vil blive større end den samlede prisstigning i år.

Derfor forventer Mira Le Nielsen fortsat, at når 2022 render ud, så vil der være et lille plus på bundlinjen.

Der er uenighed blandt landets økonomer om, hvor stort plusset bliver på bundlinjen.

Onsdag fremlagde Nationalbankens økonomer sine forudsigelser for dansk økonomi. Her barberede Nationalbanken et helt procentpoint af prisudviklingen på boligmarkedet sammenlignet med en lignende analyse sidste år. Det betyder at Nationalbanken nu forventer et plus på 3,6 procent i år mod 4,6 procent i septembers analyse.

Men det er for optimistisk, mener Mira Lie Nielsen:

- Der er tale om en forholdsvis lille nedjustering på et procentpoint i forventningerne til prisudviklingen på boligmarkedet i 2022. Vi mener, at kombinationen af betydelig højere renter, forøgede energipriser og inflation samt den generelle utryghed, som krigen i Ukraine skaber, vil få flere til at trække sig fra tanker om boligkøb i den kommende tid, siger hun i podcasten Erhvervsklubben, hvor hun også påpeger, at Nykredit kun forventer en prisstigning på huse på landsplan på omkring tre procent i år.

Ukraine: Optimismen står ikke i sit lyseste flor hvad angår chancen for, at fredsforhandlingerne i Ukraine-krigen rent faktisk fører til fred. Den langt overvejende vurdering er, at der er tale om skinforhandlinger. Dog er der nogle få tegn, der peger i den rigtige retning.

Både Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Ruslands præsident Vladimir Putin har på det seneste givet udtryk for en forsigtig optimisme, uden at de ligefrem har ruttet med ordene i den anledning.

Avisen Danmark har talt med lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, analytiker orlogskaptajn ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Jens Wenzel Kristoffersen Center for Militære Studier på Københavns Universitet og Ruslandskender og indtil 2019 leder af Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg Marie Tetzlaff:

Steen og Rosa bor i Hellevad i Rødekro og har et tømrerfirma sammen. De har også to børn og er netop blevet færdige med at bygge deres drømmehus. Alligevel synes de efter 22 år som par, at de trænger til at få en fælles udfordring, og det skal jeg da lige love for, at de får.

Parret deltager i den nye sæson af "Alene i Vildmarken" og bliver, som Rosa konstaterer i første afsnit, "spist af frost". De bliver også pænt rundforvirrede. For hvordan er det nu med nord og syd og retvendte kort?

Parret er blevet sat af nord for polarcirklen ved søen Altevatn i Norge og skal i første afsnit ud på en længere vandretur for at finde frem til deres habitat - der hvor de sammen skal være alene i vildmarken så længe som muligt. Problemet for det frilufts-utrænede par er blot, at de ikke kan finde vej og derfor ender på den forkerte side af et for almindelige danskere monsterstort fjeld, der ovenikøbet bader sig i en truende og fugtig tåge.

Det er ikke for 'svakpissere", som Rosa på bramfrit sønderjysk siger. Og så alligevel, for produktionen vælger at sende en norsk fjeldmand ud for at redde parret fra en evighedsvandring og få vendt deres vandrestøvler i rigtig retning.

Det er snyd! Blødsødent snyd. Og hvad bliver det næste? En trænet fisker, der skal lære sultne deltagere at kroge en laks? En skorstensfejer, der skal hjælpe dem med at holde bålrøg ude af nybyggerhytten? Eller en diætist med "husk at drikke rigeligt med vand"?

I den sjette sæson af "Alene i Vildmarken" deltager både par og solodeltagere. Det overordnede spørgsmål for denne sæson er, om man klarer sig bedre alene eller sammen. For nok kan man som to dele opgaver og undgå ensomhed, men man skal også dele den sparsomme mad, de måske formår at finde.

Foruden det sønderjyske par møder vi i første afsnit venindeparret og humørbomberne Katja og Katrine, der har lært hinanden at kende i militæret, og 26-årige Simon, der for nylig har mistet sin far og har brug for at stoppe op og fordøje sit liv, men med det samme begynder at savne sin kæreste og børnene. Det bliver også til et overraskende gensyn med 63-årige Carl fra Ribe. Han røg ud i forrige sæson, fordi hans søn hakkede sig selv i hånden med en økse. Nu får han chancen alene, men Carl, der er så dygtig i naturen og kan alt det rigtige, kæmper med lungerne.

Allerede i første afsnit tjekkes der ud fra friluftshotellet, men jeg siger ikke af hvem.

Som noget nyt byder sæsonen foruden den omtalte vandring til habitatet også på tidligt vintervejr. Turen er lagt senere på året, så faretruende istapper, hidsige vinde og nådesløs frost, der æder varme og bær og holder fiskene på dybt vand, er rykket nærmere. 

Det er en god idé. Os, der har set den amerikanske version af programmet, vil gerne have den danske lidt vildere. Ikke fordi det er en nydelse at se andre i nød. Tværtimod. Det er nærmest irriterende, når folk jamrer, brokker og taber den fisk, de lige har fanget, mens det er oplivende og lærerigt, når medmennesker er opfindsomme og gode til at klare sig under de meget vanskelige forhold.

I takt med, at vi mennesker er i gang med at udrydde naturen, er der paradoksalt en stigende interessere for at være i den og prøve kræfter med den. Som om vi inderst inde ved, at vi er uadskillelige og kan mærke, at vi har distanceret os for meget fra den. Tabt respekten, mistet følelsen af at være den lille og dermed noget af os selv. Det er en tendens, "Alene i Vildmarken" afspejler.

De øvrige deltagere, som vi først møder i andet afsnit, er venindeparret Ester fra Odense og Anna-Caroline fra Silkeborg, far- og datterparret Aslak og Rikke fra Brørup ved Vejen og 60-årige Ulla fra Hvidovre.

"Alene i Vildmarken" kan ses hver torsdag kl. 20 på DR eller streames fra om morgenen på DRTV.