Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

44 procent af danskerne ville stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, viser ny måling. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Ja eller nej til forsvarsforbeholdet? Danskerne tøver

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

1 juni skal vi til stemmeurnerne for at finde ud af, om Danmarks EU-forsvarsforbehold skal beholdes eller afskaffes.

Og godt nok anbefaler regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget, at danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, men befolkningen er ikke helt så sikre i deres sag.

Det skriver Ritzau, der har fået analyseinstituttet Voxmeter til at tage temperaturen på danskernes forhold til forsvarsforbeholdet.

Hvis folkeafstemningen blev afholdt i dag, ville 44 procent stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

29 procent ville stemme nej og beholde forbeholdet, mens 27 svarer ”ved ikke” i målingen.

Ifølge Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, viser målingen, at danskerne ikke umiddelbart har ændret syn på EU-forbeholdet.

- Der er ikke så meget, der tyder på, at den kontekst og den trussel, som er omkring Rusland, ændrer afgørende på folks holdning til, om vi er med eller ikke med i det her EU-samarbejde, siger Derek Beach til Ritzau.

Ingen amerikanske tropper til Ukraine

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har gentagne gange appelleret til Europa og Vesten om at svare militært igen og hjælpe ukrainerne i deres krig mod Rusland.

Blandt andet har han efterspurgt et flyveforbud over Ukraine, så russiske jagerfly og helikoptere ikke ville kunne bombe landet.

Men USA’s præsident, Joe Biden, afviser endnu en gang at sende amerikanske styrker til Ukraine.

- Vi vil ikke udkæmpe en krig mod Rusland i Ukraine. En direkte konfrontation mellem Nato og Rusland er tredje verdenskrig, og noget vi skal bestræbe os på at forhindre, skriver han i et tweet fredag aften.

Da den russiske præsident, Vladimir Putin, meddelte, at han havde iværksat invasionen af Ukraine, advarede han også andre lande om at komme ukrainerne til undsætning.

- Til alle, der overvejer at blande sig udefra: Hvis I gør det, vil det få større konsekvenser end nogensinde før i jeres historie. Alle relevante beslutninger er truffet. Jeg håber, I hører mig, sagde han på russisk tv.

Fjernvarmekunder mærker også stigende gaspriser

Danskere, der varmer huset op med et gasfyr, er ikke de eneste, der rammes af de stigende priser på naturgas.

For cirka 200.000 ud af i alt 1,6 millioner fjernvarmekunder i Danmark får varmen leveret fra fjernvarmeanlæg, der er afhængige af naturgas.

Det fortæller Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, til Ritzau.

 - Det er ikke så mange ud af det samlede antal forbrugere, men dem, der oplever det, rammes af markante prisstigninger, siger han.

Godt 100.000 fjernvarmekunder har oplevet, at varmeregningen er steget med minimum 20 procent i løbet af den kolde vinter, hvor prisen på naturgas bare er steget.

Fjernvarmeværkerne, der er afhængige af naturgas, ligger primært i Midt-, Øst- og Sydjylland og på Sjælland.

- Mange af anlæggene har planer om at skifte deres naturgasforsyninger ud med andre energikilder, siger Kim Mortensen til Ritzau.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Isabella Hansen modtog gennem sine to års ansættelse uønsket pornografisk materiale fra den fysisk handicappede mand, som hun var plejer for. Hun har politianmeldt sagen, men politiet afviser at tage sagen op, da de ikke mener, hun har sagt tydeligt nok fra. Foto: Jacob Schultz

Isabella modtog krænkende pornovideoer i to år på jobbet: Politiet afviser hende, fordi det var 'sjofelt' og 'sjovt'

Isabella Hansen modtog krænkende pornovideoer i to år på jobbet, men politiet afviser at rejse en sag. Forklaringen lyder: Du sagde ikke fra, og afsenderen mente det for sjovt.

Det får kritikken til at hagle ned mod politiet, der bliver anklaget for ikke at tage seksuelle krænkelser seriøst. I spidsen for den kritik er eksperter i digital seksuel chikane, der har gennemgået materialet på vegne af Avisen Danmark. De fremhæver en masse kritikpunkter i politiets håndtering, der rejser det ubehagelig spørgsmål:

Kan man slippe for straf for krænkelser, hvis det bare var for "sjov”?

Politiet afviser sag mod fysisk handicappet mand, der over en toårig periode har sendt pornovideoer til Isabella Hansen, der var ansat til at pleje ham. Politiet medgiver, at videoerne er krænkende, men mener ikke, hun har sagt tydeligt fra, eller at manden krænkede bevidst. Eksperter undrer sig, og fagforening frygter, at færre vil gå til politiet med seksuel chikane.

I denne artikel kan der forekomme passager med stødende sprogbrug, red.

Sexchikane: I en af videoerne kan man se, hvordan en kvinde giver oralsex til en mand, mens han affyrer et gevær. En anden viser en kvindes underliv, der bliver penetreret af en penis og en dildo på samme tid. Lige under lyder beskeden: Vil du have vagten d. 17/9?

I omtrent to år har Isabella Hansen modtaget pornografisk materiale fra den fysisk handicappede mand, som hun var plejer for. Materialet er sendt igennem Facebook-appen Messenger, som de to også har brugt til at planlægge vagter, meddele sygdom og praktiske gøremål.

- Da han sender videoerne, fyldes min krop af væmmelse, skyld og skam, tankerne drøner af sted. Hvorfor sender han det til mig? Har jeg gjort noget? Har jeg sagt noget?, fortæller Isabella Hansen.

Derfor har hun politianmeldt sagen til Sydøstjyllands Politi. Men politiet afviser at rejse en sag mod manden, selvom det vurderes, at det er blufærdighedskrænkende billeder og videoer, der er strømmet ind på Isabella Hansens telefon.

Da han sender videoerne, fyldes min krop af væmmelse, skyld og skam, tankerne drøner af sted. Hvorfor sender han det til mig? Har jeg gjort noget? Har jeg sagt noget?

Isabella Hansen,

- Du har ikke sendt beskeder, hvor du siger fra over for de billeder og videoer X fremsender, står der i afgørelsen fra politiet, som Avisen Danmark har fået indsigt i.

Samtidig vurderer politiet, at manden ikke havde onde intentioner, da han sendte materialet.

- Det er min vurdering, at mange af videoerne og billederne er af en sådan seksuel karakter, at de kan anses for at være krænkende for blufærdigheden. Det er imidlertid min vurdering, at X har sendt billederne for at være sjofel og sjov, står der i afgørelsen fra politiets anklagerfuldmægtig.

Den vurdering møder nu hård kritik fra eksperter i sager om seksuel chikane samt FOA, der mener, at sagen rejser et ubehageligt spørgsmål:

Kan man slippe for straf for krænkelser, hvis det bare var for "sjov”?

Siger ikke fra

Avisen Danmark kunne i sidste uge fortælle, hvordan ansatte på plejehjem, i døgninstitutioner og hjemmeplejen er den gruppe på arbejdsmarkedet, der udsættes for flest seksuelle krænkelser: Næsten hver tiende sosu-assistent har oplevet seksuel chikane gennem det seneste år, men alligevel bliver der oftest ikke gjort noget ved sagerne.

Isabella Hansens afviste sag lægger sig i slipstrømmen på den undersøgelse. Da hun i februar åbnede sin E-boks fra sit hjem i Vejen med nyheden fra politiet, var det kulminationen på et forløb på over 2,5 år, der endnu ikke har set sin afslutning.

Begyndelsen var ellers god. Hun var ansat som 24-timers handicaphjælper tre til fire dage hver anden uge, som gav plads til fritid med børnene. Et job, der ikke hænger på træerne, fortæller hun. Men da den første pornovideo tikkede ind, fik den gode begyndelse en bitter bismag.

Billederne og videoerne, som Isabella Hansen har fået tilsendt, er ikke af afsenderen selv. Det er materiale, der har ligget forskellige steder på internettet, som er videresendt direkte til hende som beskeder.

Igennem hele forløbet har Isabella Hansen ikke direkte sagt fra over for manden, hverken i beskederne eller når hun har været på arbejde. I stedet forsøgte hun en anden taktik.

- Jeg burde nok have sagt fra. Men jeg følte, at hvis jeg ignorerede videoerne, så forstod han nok på et tidspunkt, at jeg ikke var interesseret i dem, fortæller Isabella Hansen.

Videoerne og billederne stoppede dog ikke og ifølge afgørelsen har Isabella Hansen i tre omgange svaret tilbage på materialet med en grinesmiley. Politiet vedlægger de tre smileys stor betydning, da det på baggrund af dem vurderes, at hun ikke har sagt ordentligt fra.

- Nogle af videoerne er nok sendt, fordi det skulle være lidt sjovt. Og så har jeg vel forsøgt at behage og komme ham lidt i møde. Men jeg synes bestemt ikke, at de var sjove. Det var en ren forsvarsmekanisme, siger hun.

Samtidig mener hun, at politiet tillægger de tre smileys for stor betydning. Det præcise omfang af materiale er uvist, men Isabella Hansen anslår det til at være på et omfang af næsten 50 videoer. Af dem har hun svaret tilbage på tre - resten har hun ignoreret. Avisen Danmark har set en del af materialet, der spænder fra topløse rutchebaneture til hardcore pornografi.

Ulige magt

Samtidig rejser det, ifølge Isabella Hansen, spørgsmålet om, hvornår man kan kræve, at man siger fra over for krænkende handlinger.

Isabella Hansen modtog det pornografiske materiale på Facebook-appen Messenger. Derfor landede det oftest på hendes telefon, som hendes børn ofte også sidder med. Foto: Jacob Schultz

Isabella Hansen betegner nemlig manden som sin chef, selvom hun er ansat gennem et bureau. I beskeder til manden, som Avisen Danmark har set, skriver hun også “chef” til ham, og hans stillingsbetegnelse er “arbejdsleder” ifølge dokumenter fra bureauet.

- Jeg mener ikke, det er i orden, at politiet kræver, man siger fra. Nogle gange kan man ikke, fordi der er en magtposition. Det er ikke så nemt, som nogle går og tror. I sidste ende følte jeg, at det ville få mig fyret, hvis jeg sagde noget, fortæller Isabella Hansen.

Politiet lægger i afgørelsen vægt på, at anmeldelsen først kommer 22 dage efter, at hun er blevet fyret. Direkte adspurgt afviser Isabella Hansen, at der er tale om en hævnaktion efter afskedigelsen - for hende handler det om, at hun ikke længere havde et job at miste, og af principielle årsager ville hun rejse sagen.

Ifølge opsigelsen, som Avisen Danmark er i besiddelse af, blev hun afskediget grundet for meget sygdom og uenigheder om arbejdsopgaver.

- Det kan ikke passe, at man skal modtage sådanne videoer og billeder, når man går på arbejde og i tide og utide, når man har fri. Jeg føler ikke, at politiet tager det seriøst, siger hun.

Politi fra en anden planet

Isabella Hansen er ikke den eneste, der undrer sig over politiets afgørelse. FOA har på hendes vegne klaget til Statsadvokaten i håb om, at Sydøstjyllands Politi tvinges til at tage sagen op igen.

- Det er dybt rystende, at politiet kan komme med sådan en afgørelse og afvisning i 2022. Hvilken planet bor politiet lige på?, siger forbundssekretær Maria Melchiorsen.

Hun forstår ikke, hvordan politiet på den ene side konkluderer, at pornovideoerne er krænkende, men alligevel afviser sagen, fordi der ikke blev sagt fra.

- Når man får sådan en reaktion fra politiet, er det jo nærmest en dobbeltkrænkelse. Det er et signal om, at man bare skal finde sig i sådan noget her, siger hun og uddyber:

- Jeg synes, det illustrerer en forstokket oldnordisk tanke om, at man som kvinde hele tiden skal tænke over, hvordan man agerer i krænkende situationer. Man må ikke sidde tilbage og opleve, at man selv er skyld i en situation, hvor man bliver udsat for chikane, fordi man eksempelvis tog imod en drink i byen, eller fordi man haft en nedringet trøje på, siger hun.

Eksperter undrer sig

Professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet forsker i seksuelle krænkelser og chikane på arbejdspladser og har derfor set et hav af sager om krænkelser på jobbet. Hun har læst politiets afgørelse og undrer sig ligesom FOA over, at politiet på den ene hånd anerkender, at der er sendt krænkende materiale. Men alligevel dropper en straffesag.

- Det er ikke svært at forstå, at pornobilleder kan virke krænkende. Men politiet er kun inde i hovedet på krænkeren og prøver slet ikke at vurdere, hvad modtageren af billederne synes.

- Og så lægger de vægt på, om hun har sagt tydeligt fra. Vi er ovre i retning af viktimisering - altså at det er hendes egen skyld, at hun bliver krænket, siger hun.

Anette Borchorst understreger dog, at hun ikke har erfaring med at vurdere straffesager. Det har til gengæld Miriam Michaelsen, der er advokat, stifter og bestyrelsesleder for videnscentret Digitalt Ansvar.

Sådan straffes blufærdighedskrænkelser

Straffen for blufærdighedskrænkelse er beskrevet i Straffelovens § 232 stk. 1, hvor der står:
"Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået overfor et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år."

Hun vil ikke forholde sig til, om politiet har taget en korrekt eller forkert beslutning i den konkrete sag, da hun ikke ligesom politiet har det fulde indblik i sagens akter.

- Men når det er sagt, så er det vigtigt at forholde sig til faktum i sagen: Er der fremsendt seksuelt krænkende materiale uopfordret til et andet menneske? Og er det for modtageren en seksuel krænkelse? Objektivt set er det jo det, der er sket. Det er de facto kategoriseringen af blufærdighedskrænkelse, siger hun.

Da hun læser politiets afgørelse, undrer hun sig over flere ting: Hun fortæller, at det er symptomatisk for mange sager, at kvinder først anmelder krænkelser på jobbet, når de har forladt arbejdspladsen. Det er helt naturligt, da de kan frygte at miste deres arbejde, fortæller hun. Hun bider samtidig mærke i, at politiet anerkender, at materialet bør anses som værende krænkende. I eksempelvis sager om dickpics (uønsket billede af en mands penis, red.) dømmes afsendere for blufærdighedskrænkelse - uagtet hensigten med billedet, hvis det er uopfordret og uden samtykke.

- Dem, der sender et dickpic, gør det sikkert også for at være sjov eller sjofel, pointerer hun.

Samtidig undrer det hende, hvis politiet i sin afgørelse ikke har taget højde for et eventuelt ulige forhold mellem Isabella Hansen og den handicappede mand, da han har fungeret som arbejdsleder.

- Det bør jo være skærpende omstændigheder, hvis der er en arbejdsrelation mellem parterne, hvor den krænkede af den grund kan have ekstra svært ved at sige fra. Ud fra de oplysninger, jeg har her, undrer det mig, hvis konklusionen er, at der ikke er tale om en blufærdighedskrænkelse alene fordi hun ikke har sagt fra, mens hun havde en arbejdsrelation til manden. Og fordi han angiveligt havde til hensigt, at det var sjovt og sjofelt. De ting ændrer jo ikke på, at det for modtageren er en blufærdighedskrænkelse, siger hun.

Frygter færre anmeldelser

Hos FOA frygter forbundssekretær Maria Melchiorsen, at politiets afvisning af sagen vil få færre til at anmelde seksuelle krænkelser i fremtiden. Allerede i dag oplever FOA, at få af deres medlemmer fortæller om krænkelser på jobbet.

- Vi ved, at vi har et skyggetal, og at flere medlemmer bliver udsat for sådan nogle ting her, siger hun.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Sydøstjyllands Politi om man kan slippe ustraffet fra at sende blufærdighedskrænkende materiale, hvis man forklarer, at det ikke var hensigten at krænke modtageren? Og hvorfor det er afgørende, om Isabella Hansen har sagt fra eller ej? Men Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen. Ifølge politiet af hensyn til, at Statsadvokaten endnu ikke har truffet en afgørelse i sagen.

Avisen Danmark har været i kontakt med manden, der har tilsendt Isabella Hansen det pornografiske materiale. Han har ikke ønsket at kommentere sagen. I afgørelsen fra politiet fremgår det, at manden troede, at det var i orden med Isabella Hansen, når han sendte billeder og videoer.

Isabella venter nu på, om hun og FOA får medhold i klagen til Statsadvokaten. Hun håber, at politiet på den måde bliver tvunget til at genoptage sagen.

- Jeg tænker, at der er noget galt med systemet når de vælger ikke at rejse en sag. Og det må, og skal ikke være sådan her, vi lever i år 2022. Jeg føler ikke, jeg bliver taget seriøst, og at politiet åbenbart ikke kan bevise noget, fordi der er to sider af en sag.

- Men uanset hvad, har jeg ikke bedt om at få tilsendt de krænkende pornografiske videoer, og det burde være det, de lagde vægt på, frem for at tilgodese krænker, mener Isabella Hansen.

Pansring, mobilitet og ildkraft er nøgleordene for Forsvarets nye Leopard-kampvogne, der blev præsenteret i Oksbøl i efteråret. Fremover skal der flere soldater og meget mere materiel til at passe på Danmark. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Derfor har Danmark pludselig råd til kampfly, ubåde og tungt artilleri

Coronakrisen lærte os, at staten i en ruf kan skaffe utrolige milliardbeløb til hjælpepakker og sundhedsvæsen, fordi en pandemi trods alt er engangsomkostninger. 
Det ser anderledes ud, når regeringen skaffer sig et flertal til en dramatisk oprustning af dansk forsvar, som det skete sidste weekend. Her taler vi om et "varigt" løft, og politikerne har accepteret, at forsvaret af Danmark kommer til at koste underskud på de offentlige finanser. Det er lige præcis det, skiftende regeringer har forsøgt at undgå siden 1980'erne. Erhvervsredaktør Jens Bertelsen fortæller om, hvorfor Danmark har fået råd til masser af krudt og kugler.

Coronakrisen var en åbenbaring for mange - også når det handler om statens pengekasse. Regeringen kunne på få dage øremærke trecifrede milliardbeløb til at bære erhvervslivet, lønmodtagerne og sundhedsvæsnet igennem en modbydelig pandemi. Heldigvis blev der ikke brug for alle pengene.

Men vi lærte, at prisen for en pandemi er engangsudgifter, og dem er der udmærket råd til. Det hjalp også, at aktiekurserne røg i vejret og udløste langt større indtægter fra pensionsbeskatning, end selv de mest optimistiske regnedrenge og -piger i Finansministeriet kunne drømme om.

Nu står vi her så igen. Regeringen har sammen med et politisk flertal fundet penge til en dramatisk oprustning af det danske forsvar. Ønskesedlen er lige så lang som en femårigs ønsker til jul. I dette tilfælde skal ubåde, kampfly og tungt artilleri dog bestilles i fuld størrelse.

Omdrejningspunktet er Danmarks efterhånden støvede løfte til Nato om at afsætte to procent af bruttonationalproduktet til Forsvaret. Nu skal det realiseres, og merprisen er 18 milliarder kroner om året.

"Varigt", som det hedder i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, der er signeret af Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K).

Det gør en markant forskel, at udgifterne fortsætter uendeligt, og mens politikerne kaldte forsvarsaftalen ”historisk”, var landets økonomer på nippet til at gøre det samme, når det kom til finansieringen.

- Normalt har man sigtet efter, at der skal være balance i de offentlige finanser. Det står også i regeringsgrundlaget, at sådan skal det være i 2030. Det fraviger man nu, og det er ret historisk, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Han peger på, at skiftende regeringer siden begyndelsen af 1980'erne har været optaget af at være forsigtige, ansvarlige og langsigtede.

- Nu tager man et lille skridt i den anden retning. Det er ikke uansvarligt. Det kan sagtens hænge sammen, men det er lidt mere satset, konstaterer cheføkonomen.

Politikerne accepterer nemlig, at Danmark fremover har underskud på de offentlige finanser på omkring 0,5 procent af bruttonationalproduktet fra 2025. Dermed løsner man grebet om finanspolitikken, så vi nu er på niveau med reglerne i EU og ikke længere har vores egne og strammere regler, skriver Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen i en analyse.

Derfor skal staten ud at låne pengene, for der bliver brug for dem, både til krudt og kugler og til alle de udgifter, vi kendte til i forvejen, nemlig sundhed og pleje til det voksende antal ældre i Danmark. Og når de penge er brugt, er kassen faktisk tom. Med andre ord: Det bliver mindre sjovt at forhandle finanslove på plads i de kommende år.

Ønskesedlen er lige så lang som en femårigs ønsker til jul. I dette tilfælde skal ubåde, kampfly og tungt artilleri bestilles i fuld størrelse.

De sædvanlige reserver er væk, og skal der findes nye penge, skal politikerne fiske to andre værktøjer op af statens værktøjskasse: Besparelser på velfærd eller skattestigninger.

Trods en bred erkendelse af behovet for at skrue op for forsvarsbudgettet, skal man ikke lede længe for at finde kritikere af økonomien i denne øvelse.

Dagbladet Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, der selv er tidligere socialdemokratisk finansminister, er i hvert fald ikke imponeret over graden af ansvarlighed i den model, som det politiske flertal har valgt.

I en leder kalder han det et ”dramatisk brud på de seneste 40 års møjsommeligt opbyggede evne til at styre økonomien ansvarligt”. Han peger på, at nutidens politikere ikke er i stand til at prioritere.

- I stedet bruger de narkomanisk løs af penge, som andre allerede har skaffet. Da råderummet ved weekendens nationale kompromis slap op, gik de ubesværet videre med at disponere penge, som andre forventes at skaffe for fremtiden, tordnede han.

Som en del af aftalen har regeringen lovet, at den præsenterer en 2030-plan for dansk økonomi senest i tredje kvartal i år. Her får regeringen en mulighed for at lukke munden på Corydon og andre skeptikere.

Perspektivet? Det er ikke nu, at man skal håbe på, at politikerne afblæser de aftalte stigninger i folkepensionsalderen for de kommende årtier.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Krigen i Ukraine og de økonomiske konsekvenser behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Benzinpriserne på Circle K på Amagerfælledvej i København, hvor dieselen var dyrere end benzinen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Scanpix

Ny rekord: Prischokket fortsætter på gas, benzin og mad - det er virkeligt voldsomt, siger ekspert

Der er intet, der tyder på, at de markante prisrekorder på gas, benzin og mad stopper her.
Vi står på tærsklen til prisstigninger som kan blive meget værre, og hvis vi pludselig bliver afskåret fra at forbruge gas fra Rusland, så kan vi slet ikke se toppen af prisstigninger herfra, hvor vi står nu.

Intet tyder på at de markante prisrekorder på gas, benzin og mad stopper her. Vi står på tærsklen til prisstigninger som kan blive meget værre, og hvis vi pludselig bliver afskåret fra at forbruge gas fra Rusland, så kan vi slet ikke se toppen af prisstigninger herfra, hvor vi står nu.

Priser: Det bliver dyrere og dyrere at være dansker, for forbrugerpriserne fortsætter himmelflugten.

Med de historiske store prisstigninger på både gas og benzin, så står vi en situation, de fleste af os aldrig har stået i før.

- Det her er et nybrud i dansk økonomi. Vi skal meget langt tilbage i tiden - helt tilbage til 1989, for at finde så store prisstigninger på især energi.  Og meget tyder på, at det her ikke er forbipasserende, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Hun bliver bakket op af kollegaen Las Olsen, der er cheføkonom samme sted.

- Det her er meget voldsomt, og det er selvfølgelig også et udtryk for hvor voldsom en situation vi er havnet i på grund af krigen i Ukraine, siger han.

Din pengepung bliver hårdt ramt

Flere økonomer har i den seneste tid fremlagt beregninger, der viser, at en typisk dansk familie skal have op mod 21.000 kr. mere op af lommen om året for at købe de samme varer og tjenester.

- Jeg vurderer, at alene din gasregning bliver 2-4000 kroner større om måneden, og dertil kommer prisstigningerne så på fødevarer, benzin og alt det andet, som priserne også er steget på. Det forklarer Louise Aggerstrøm, der er privatøkonom i Danske Bank

Selvom de fleste danskere kommer til at mærke det, så er der alligevel stor forskel på, hvilke grupper af danskere, der bliver hårdt ramt.

- Det er især de danskere, der har et gasfyr, og pendler til arbejde i bil. Så hvis du bor ude på landet og arbejder i storbyen og samtidigt fyrer med gas, så bliver det her ekstra mærkbart for dig, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter:

- Har du fjernvarme og og bor tæt på dit arbejde, så bliver det markant mindre mærkbart.


Prisen på gas steg mandag morgen med 80 procent sammenlignet med prisen i fredags. Heldigvis har priserne stabiliseret sig lidt i ugens løb i. Foto: Morten Pape


Det bliver værre endnu?

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så steg forbrugerpriserne i februar med 4,8 pct. set i forhold til samme måned i fjor, og det er den højeste inflation siden december 1989, hvor inflationen også lå på 4,8 pct.

Forbrugerpriserne dækker over alt fra energiudgifter, til fødevarepriser, møbler, elektronik o.s.v. Det vil sige næsten alt det en normal dansker bruger en stor del af sine penge på.

Og der er desværre ikke noget der tyder på, at det stopper her. Det skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar:

Det kommer til at blive endnu højere, før det igen bliver lavere. Energipriserne er skudt yderligere i vejret med Ruslands invasion af Ukraine og sanktioner som modsvar, og det vil de kommende måneders inflationstal bære mærkbart præg af.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

-  Som tingene ser ud nu, så er der udsigt til, at forbrugerprisinflationen vil kunne nå et niveau omkring 6 til 7 pct. hen over foråret og sommeren. Det vil i så fald være den højeste inflation, der er registeret siden starten af 80’erne. Det bør dog pointeres, at usikkerheden er enorm og at prisudsvingene på energimarkedet i øjeblikket er ekstreme.

Den pointer bliver bakket op af Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det kommer til at blive endnu højere, før det igen bliver lavere. Energipriserne er skudt yderligere i vejret med Ruslands invasion af Ukraine og sanktioner som modsvar, og det vil de kommende måneders inflationstal bære mærkbart præg af, siger Jeppe Juul Borre til Børsen, mens han peger på, at det ikke kun er forbrugerne, som oplever højere energipriser, men også virksomhederne.

Fødevarepriserne slår også ny rekord

Danmarks Statistik kunne torsdag fortælle, at allerede inden krigen i Ukraine steg fødevarepriserne historisk meget. I perioden den 7.-15. februar tog fødevarepriserne et stort hop opad og er dermed i gennemsnit 5,7 pct. højere end for et år siden.

Heller ikke her er der udsigt til, at den udvikling slutter. Krigen har i de seneste uger skabt panik på råvarebørserne og udløst en ny bølge af prisstigninger, som de kommende måneder vil forplante sig gennem fødevareindustrien og videre ud til supermarkeder og forbrugere.

- Det ligner den perfekte storm, hvor stort set alting stiger i pris på samme tid. Skal man finde et enkelt lyspunkt, så sker det heldigvis på et tidspunkt, hvor danskernes opsparinger generelt er høje, så de fleste vil være i stand til at kæmpe sig igennem og betale regningerne alligevel, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

Hjælpepakker kan blive en nødvendighed

For en måneds tid siden indgik et flertalt i Folketinget en aftale om, at hjælpe de hårdest ramte husstande i Danmark.

Den såkaldte varmecheck er på 3750 kroner, og den kommer til at blive udbetalt automatisk til husstande med en årlig indkomst under 550.000 kroner, og som forbruger varme fra de kilder, der har oplevet de hårdeste prisstigninger.

Men ifølge Jens Bertelsen vokser presset på parterne bag aftalen for at genåbne aftalen, fordi hjælpen ikke rækker.

- Danmark er bestemt ikke et af de lande, der har gjort mest for at komme borgerne i møde på de høje energiudgifter. Varmechecken, der blev besluttet for en måned siden, er endnu ikke udbetalt og tager heller ikke højde for, at priserne er steget endnu mere siden, siger Jens Bertelsen.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Krigen i Ukraine og de økonomiske konsekvenser behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.







Uha, han kan være brysk. Søren Pilmark som Svend Tveskæg overfor Laura Berlin, der spiller Emma af Normandiet. Fra serien "Vikings: Valhalla". Foto: Bernard Walsh/Netflix 

Avisen Danmark streamer: Her er fem film og serier værd at se lige nu

Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har været på rundtur i streamingtjenesternes jungler af indhold.
Her får du hendes anbefalinger: En stak gode historiske serier og film, der bringer os tilbage til vikingetiden, det vilde vesten, olieeventyrets begyndelse i Norge og Grønlandsekspeditionerne. Vi er også et smut i de rå gader i engelske Liverpool.

Der er nok at vælge imellem hos streamingtjenesterne, og det kan være svært at beslutte sig, så her er fem film og serier, det er værd at bruge tid på.

Her er en stak gode historiske serier og film, der bringer os tilbage til vikingetiden, det vilde vesten, olieeventyrets begyndelse i Norge og Grønlandsekspeditionerne. Vi er også et smut i de rå gader i engelske Liverpool.

1 Lykken er 'Lykkeland"

6 stjerner: Vores fire hovedpersoner i norske "Lykkeland". Særligt Anna, Anne Regine Ellingsæter, i nederste højre hjørne, er gennemgående figur og umulig ikke at holde af. Foto: NRK

Det er et par år siden, at første sæson af den norske serie "Lykkeland" ramte DR, og det skete desværre i næsten ubemærkethed. Men nu er der en sæson 2 og dermed en god anledning til at få set hele den medrivende serie.

"Lykkeland" handler om det norske olieeventyr, der begyndte i slutningen af 1960'erne. Vi følger særligt fire unge mennesker i et lille og lidt snæversynet samfund, Stavanger, der med oliefundet ved sin kyst hastigt forandrer sig. En forandring, som stadig er i fuld gang i anden sæson, hvor vi befinder os i 1970'erne. 

Serien føles nær og inderlig og efterlader en med ulyst til at forlade de mennesker, vi holder af. Men den er også præget af storhed med en nærmest ødsel produktion. Et stykke nyere Norgeshistorie. Lykken er at se "Lykkeland" - også selv om livet dér er, som livet altid er: Fyldt med glæder, vi smiler af, og sorger, vi græder over.

"Lykkeland", DR TV: To sæsoner, 8 afsnit a 50 min. 6 stjerner

2 Brutal historie fortalt poetisk

4 stjerner: "1883". Den unge Elsa er seriens fortæller. En sej ung kvinde, der søger frihed og selvstændighed. Foto: Paramount+

Jeg holdt af serien "Yellowstone", og jeg holder også af serien "1883", der er en såkaldt prequel - forløber - for "Yellowstone". Vi følger familien Duttons forfædre og -kvinder, som sammen med et følge af "drømmere" søger en bedre tilværelse og derfor begiver sig ud på en rejse gennem et utæmmet Amerika, hvor indianerne stadig bider fra sig og naturen er nådesløs, men hvor den hvide, bevæbnede mand i form af røvere og banditter er langt de farligste. Her er mange brede skuldre, men ikke af den slags, der automatisk bærer dem med de smalle - alle må finde ud af at klare sig selv.

Fortælleren er den unge Elsa (Isabel May), der beretter poetisk på kanten af det svulstige, men hendes røst og refleksioner pakker den brutale handling ind i smuk cellofan. Hun vokser mentalt ind i landskabet og bliver symbolet på den amerikanske søgen efter frihed.

Det er en vanvittigt smuk serie ud i naturscenerier. Det er også en rå omgang, man ikke bliver  i jubelhumør af - i stedet bliver man bevæget og lever med, at det til tider går vel langsomt.

Selveste Tom Hanks dukker op for en kort bemærkning, mens Sam Elliott leverer en pragtpræstation som sorgramt, men handlekraftig kaptajn. Jeg har aldrig set ham bedre.

"1883", Paramount+, 10 afsnit a 1 time. 4 stjerner

3 Forførende historieforfalskning

4 stjerner:  "Vikings: Valhalla". Til venstres ses Sam Corlett, der spiller Leif den Lykkelige. Foto: Bernard Walsh/Netflix 

Blodet flyder, musklerne buler på både mænd og kvinder, intrigerne er uendelige, asatroende og kristne myrder hinanden, når de ikke i fællesskab myrder andre, og "Vikings: Valhalla" er så langt fra den virkelige historie, at det næsten er til at blive fornærmet over som en ægte efterkommer af vikingerne. 

Leif den Lykkelige, Svend Tveskæg, Kong Knud og mange andre optræder i sammenhænge, de historisk set aldrig har optrådt i, Jarl Haakon er blevet til en kvinde i skikkelse af Caroline Henderson, og vikingeskibe kan sejle på tsunamier. Men det er også flot at se på og stærkt underholdende.

Af danske skuespillere medvirker foruden Henderson også Søren Pilmark som Svend Tveskæg og Asbjørn Krogh Nissen som en skruppelløs og hellig kriger.

"Vikings: Valhalla", Netflix. Kan ses uafhængigt af serien "Vikings". 8 afsnit a 50 min. 4 stjerner.

4 På randen af sammenbrud

5 stjerner. "The Responder". Martin Freeman er sublim som betjenten Chris på randen af et sammenbrud. Foto: Freemantle/DR

Chris er på godt gadedansk ude at skide. Han er betjent i Liverpools natteliv og på sammenbruddets rand. I evigt søvn- og kærlighedsunderskud, plaget af både sin samvittighed og et godt hjerte, der gør livet svært for ham. Og han får stigende vanskeligt ved at skelne mellem rigtigt og forkert.

Vi kender Martin Freeman blandt andet som loyal hobbit og en trofast doktor Watson, og i rollen som den krakelerende Chris er han sublim i sin indlevelse. Hans indre uro smitter, og hvert øjeblik frygter man, at han vil gå amok. Der er noget under opsejling, og det bliver næppe rart.

Freemans præstation i kombination med godt tempo og rå og upyntede billeder  -  alle de natlige gadebilleder fremstår som en tv-dokumentar - gør thrilleren både se- og troværdig og lettere deprimerende.

"The Responder". DR TV. 6 afsnit a 50 min. 5 stjerner.

5 Glemt i Grønland

4 stjerner: "Against the Ice".  Nikolaj Coster-Waldau som Ejnar Mikkelsen og Joe Cole som Iver Iversen . Foto: Lilja Jonsdottir/Netflix 

I 1909 rejste den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen med skibet Alabama til Grønland for at finde "resterne" af en anden dansk ekspedition, der var i gang med at modbevise, at det såkaldte Peary Land skulle høre til Amerika og ikke Grønland. 

Stort set intet gik som planlagt, og efter en udmarvende og selvpinerisk ekspedition, der gjorde det af med deres hunde og næsten dem selv, endte Mikkelsen og mekaniker Iver Iversen med at tilbringe små tre år alene i en primitiv hytte, inden de blev reddet. Det er lang tid - og føles også lidt sådan i den sidste del af filmen.

I de to hovedroller er Nikolaj Coster-Waldau som den bryske Mikkelsen og Joe Cole som den altid rødkindede og hjælpsomme Iversen. Deres forsigtige udvikling af et venskab er en fornøjelse at se på, og øjet svømmer også hen i den storladne grønlandske natur.

Der er fiflet med virkelighedens historie, men du kan høre den sande i podcasten "Den yderste grænse" afsnit 10 på Nationalmuseets hjemmeside. Her er lydklip med den virkelige Mikkelsen og forklaringer fra hans barnebarn, Naja Mikkelsen, som også er polarforsker.

"Against the Ice", Netflix, 102 min. 4 stjerner.