Sexchikane: Fatma husker tydeligt lyden af de dybe åndedræt. Hun glemmer heller aldrig synet af de hurtige bevægelser fra den hånd, der gnubbede en klud mod underlivet, mens den mandlige plejehjemsbeboer hviskede:

- Du er porno!

- Hvad siger du?, spurgte Fatma undrende, inden hun indså, hvad manden var i færd med.

Badeværelsesdøren stod åben, da beboeren vaskede sig, alt imens Fatma var i gang med at rede sengen.

- Du er porno, lød svaret igen tilbage, mens han onanerede og betragtede Fatma.

Hun bad ham med det samme stoppe. Men imens Fatma skyndte sig ud af stuen, fortsatte han med at onanere.

Det er over et år siden, at 34-årige Fatma blev udsat for den mest grænseoverskridende oplevelse, hun har været udsat for i sine otte år som social- og sundhedsassistent. Men det er langt fra den første gang, at hun eller kollegaer har været udsat for seksuel chikane begået af plejehjemsbeboere.

Gennem årene har Fatma og kollegaerne oplevet, at særligt demente borgere eksempelvis råber "slik fisse!” efter dem, blotter sig for dem eller beder dem "komme og ride på dem” på det plejehjem, hvor de arbejder.

Fatma og kollegerne er langtfra alene om deres oplevelser. Seksuelle krænkelser er hverdagskost i ældreplejen, og for nogen er krænkelserne så grove, at de må søge psykologhjælp.

En ny rapport fra Arbejdstilsynet viser, at personale på døgninstitutioner og i hjemmeplejen er dem, der udsættes for allermest sexchikane.

Næsten hver tiende sosu-assistent har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Og Arbejdstilsynet oplyser, at det nærmest udelukkende er ældre borgere, der krænker personalet i ældreplejen.

- Det er ikke overraskende, og det er i bund og grund det tragiske. De her tal bekræfter den virkelighed, som vores medlemmer arbejder i, siger Maria Melchiorsen, Forbundssekretær i FOA.

Rapporten er den første af sin slags, men tidligere opgørelser viser, at problemet har hersket længe. FOA udgav i 2019 en lignende analyse, der viste, at særligt medlemmer i social- og sundhedssektoren har oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen. Dengang lød tallet på hele 23 procent. Her lød konklusionen også, at det oftest er borgere, der udsætter personalet for krænkelserne.

Ifølge Maria Melchiorsen tæller chikanen alt fra grove seksuelle tilnærmelser til at blive taget på numsen, låret eller på brysterne.

- Vi hører også fra vores elever, der er helt nye på arbejdsmarkedet, at de får et kulturchok, når de kommer ud og bliver udsat for det her, fortæller hun.

Forbundssekretæren kender ikke til personer, der har forladt jobbet udelukkende på grund af seksuelle krænkelser. Men sammenholdt med et hårdt arbejdspres, mener hun, at det kan have store konsekvenser.

- Står man alene med det, og får man ikke talt med kollegaerne om det, så kan man til sidst ikke holde til det. Til sidst bliver man syg og forlader måske helt ældreområdet, fordi man ikke kan arbejde i det, siger hun.

Maria Pedersen har en master i sexologi og har i mange år undervist i, hvordan plejepersonale håndterer seksuelt krænkende adfærd hos borgere.

Ifølge hende er det vigtigt at skelne skarpt mellem krænkelser som disse og dem, som man kender fra Metoo-sager.

- Vi har at gøre med mennesker, der ikke gør det bevidst. Det kan være rigtig vanskeligt at sige, fordi personerne kan være ret bevidste i deres chikane og eksplicitte i deres ordforråd, når de siger ting som: "Jeg vil se dine patter”, fortæller Maria Pedersen.

Den krænkende adfærd kan blive fremprovokeret af, at de ældre måske har mistet deres partnere og derfor ikke får den berøring og omsorg, som de har været vant til. Pludselig bliver de ikke aet på kinden eller nusset i håret, og det kan medføre en "hudsult”, fortæller Maria Pedersen.

- Rigtig mange mennesker bliver kun rørt professionelt på plejehjemmene, de bliver vasket og tørret om munden, men det er vigtigt for dit velbefindende at blive fysisk stimuleret. Seksualitet er mere end bare at få fyret bomben af, det handler også bare om en kærlig hånd på skulderen.

En af forklaringen er også, at mange af de ældre lider af demens eller på anden vis har skade på frontallapperne. Det medfører, at de grænser, man normalt godt kan sætte for sig selv, bliver vanskeligere.

- Når personalet kommer hver dag med venlige øjne, hjælper og taler med de ældre, kan borgerne blive tiltrukket af det. Så ved du og jeg godt, at det skal man ikke gøre noget ved, men det er fordi, vores hjerner kan tænke den tanke færdig. Demens er en hjernesygdom, som gør, at du ikke har samme mulighed, forklarer Maria Pedersen.

Derfor mener hun også, at det i sidste ende er plejepersonalet, der har ansvaret for at neddrosle situationerne. Det går ikke, at man kalder den ældre "klam” eller et "svin”. I stedet bør man finde måder, hvor man giver beboeren den nødvendige fysiske kontakt, uden det bliver seksuelt.

Gennem sit sexologstudie på Aalborg Universitet lavede hun en undersøgelse blandt sosu-personale, der viste, at medarbejderne manglede et sprog til at håndtere situationerne.

På mange måder er det problem stadig intakt i dag, fortæller FOA. Der bliver fortsat talt for lidt om seksuel chikane, og nogle steder anses det stadigvæk som et tabu.

- Det holder ikke at sige, at det er den ældre demente, der skal ændre adfærd. Vi bliver nødt til med vores faglighed at sørge for, at udføre plejen på en måde, hvor vi mindsker risikoen for, at medarbejderne udsættes for det her, siger forbundssekretær Maria Melchiorsen og uddyber:

- Problemet kan ikke gå væk. Men det kan mindskes.

Det kan eksempelvis gøres ved at personalet ikke går alene ind til borgere, som er kendt for at udvise seksuelt grænseoverskridende adfærd eller dække seksuelle lyster ved eksempelvis at hjælpe med køb af pornoblade. Men før man overhovedet kan tage nogle af de redskaber i brug, skal problemet med seksuel chikane italesættes.

- Jeg tror, det er mega stort tabu, og mange steder har man desværre en holdning om, at det er et vilkår, at sådan nogle ting sker. Mange vender det også indad, og tænker at de selv kunne have gjort noget anderledes, så det er svært at få talt om og sige højt. Især hvis arbejdspladsen har en kultur, hvor man siger: ”jamen sådan er Hr. Hansen bare”.

Men er seksuelle grænseoverskridende oplevelser ikke bare et vilkår, man må acceptere, når man arbejder inden for det her fag?

- Nej, så har vi spillet totalt fallit. Man skal selvfølgelig vide, at man kan blive mødt af det, men det må aldrig være noget, man bare må tåle. Målet må være at mindske det så meget som muligt, så det kommer så tæt som muligt på nul-grænsen, siger hun.

Kaster man et blik på tidligere undersøgelser, ser omfanget af seksuelle krænkelser i ældreplejen ud til at være faldende, selvom undersøgelserne ikke er fuldstændig sammenlignelige. Pia Marstrand Bertelsen har i 25 år arbejdet som social- og sundhedshjælper i Odense Kommune og er tillidsrepræsentant på et plejehjem. Hun oplever også, at der er længere mellem de seksuelle krænkelser, og det skyldes ifølge hende, at man er blevet bedre til at tale om problemet på plejehjemmet. Men det er langt fra elimineret. Og selv bærer hun også oplevelser om sexchikane med sig i bagagen.

Særligt én episode har printet sig fast i hukommelsen. Hun var knap trådt ind ad døren til en ældre dement mand, før hun blev mødt af de ord, der gik langt over hendes grænser.

- Kommer du for at kneppe mig?, sagde den demente mand, imens Pia Marstrand Bertelsen rakte den ene hånd i vejret og sagde ”stop”.

- Det kom som en kæmpe overraskelse. Jeg blev ramt af en slags blokering. Og så gik jeg udenfor og ventede et stykke tid med at gå ind til ham igen, siger hun om episoden, der fandt sted inden for de seneste år i hendes arbejdsliv.

Hun har gennem 25 år flere gange oplevet, at hun eller kollegaer blive ”klappet bagi” eller oplever voldsomt seksuelt sprogbrug hos særligt demente beboere. Og hun har to gange oplevet, at kollegaer har været nødt til at opsøge psykologhjælp, efter de er blevet udsat for seksuelt krænkende adfærd fra beboere.

- Min psyke får blå mærker. Jeg er en personlighed, og jeg skal ikke tales til på den måde. Jeg møder dette menneske med respekt, og jeg har en forventning om at blive mødt på samme måde, siger hun

Pia Marstrand Bertelsen fortæller, at hun har rystet episoden af sig. Blandt andet fordi, at de på plejehjemmet i Odense taler meget om, hvordan de kan afværge seksuelt krænkende handlinger.

- Det kan ganske enkelt knække mennesker. Derfor skal vi italesætte det, så det er ude og er synligt. Og så alle ved, at det kan forekomme, men at det ikke er acceptabelt, at det forekommer, siger hun.

I modsætning til Pia Marstrand Bertelsen meldte Fatma aldrig episoden med den onanerende beboer til sin ledelse. Det følte hun ikke, hun havde behov for. Men hun fortalte sine kollegaer om det. Selvom Pia Mastrand Bertelsen oplever, at krænkelserne er ved at blive aftabuiseret, føler Fatma stadig, at det er et tabubelagt område.

- Det er jo under ingen omstændigheder rart at stå der. Alligevel så grinte jeg af det efterfølgende sammen med mine kollegaer. Jeg ved ikke hvorfor. Det er måden, vi overlever på. Vi laver sjov med det. Nogen kan bare ryste det af sig, men andre kan ikke, og derfor bør vi også have mere fokus på det og tale om det, siger hun.

Fatma fortsatte med at passe den ældre beboer efter den krænkende oplevelse, men hun fortæller, at kollegaer har forsøgt at undgå at passe og pleje enkelte beboere af frygt for at blive udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Selvom hun nok aldrig glemmer synet af den onanerende mand, er hun ikke vred på sin krænker.

- Hans intention var ikke at krænke mig. Måske skulle han prøve grænser af. Det seksuelle behov er nok ikke dækket. Han har haft et behov. Og det behov kan jeg ikke tage fra ham, siger hun.

Fatma har ikke ønsket at stå frem med fuldt navn og billede, da der er tale om en meget følsom problematik. Avisen Danmark kender hendes fulde identitet.

Ukraine: Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij står ifølge de ukrainske myndigheder øverst på den russiske præsident Vladimir Putins dødsliste. Men da USA tilbød at evakuere ham ud af landet, lød hans svar ifølge den ukrainske ambassade i London:

- Kampen er her. Jeg har brug for ammunition, ikke for et lift.

Svaret er på mange sigende for den ukrainske modstand mod den militære overmagt Rusland, som invaderede deres land 24. februar.

I en uge har ukrainere kæmpet med molotovcocktails mod russiske kampvogne, og de er lykkedes med at holde den militære overmagt Rusland ude af deres hovedstad Kyiv. For ukrainerne er hver dag, de stadig kæmper en sejr, lyder det fra eksperter.

Men hvad er det der gør, at almindelige ukrainere er villige til at risikere deres liv for at beskytte deres land mod en fjende, som al fornuft siger, de ikke burde kunne slå? Hvorfor overgiver de sig ikke, som Danmark gjorde 9. april 1940, da vi blev besat af det nazistiske Tyskland?

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Niels Bo Poulsen, militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet giver seks årsager til den ukrainske kampvilje.

Ukraine: Du bliver enten kvalt, brændt eller slået ihjel af eksplosionens enorme trykbølge.

Den russiske hær er tilsyneladende begyndt at bruge et våben af en helt anden kaliber i krigen i Ukraine.

Raketkampvognen TOS-1 - også kaldet "vakuumraketten" - ødelægger alt på sin vej.

- Russerne har den store, grumme tingest kaldet TOS-1, som består af undervognen fra en kampvogn, hvor der er monteret en kasse med 24 raketter ovenpå. Raketterne kan ikke skyde specielt langt - til gengæld har russerne proppet dem med så meget sprængstof, de overhovedet kan, siger sikkerhedsleder på Institut for Kemi på Aarhus Universitet, Peter Hald.

Han forklarer, at to-tredjedele af raketterne på toppen af en TOS-1 er fyldt med sprængstof. I midten ligger der en tændladning. Sprængstoffet i raketten er blandet op med et andet materiale - formentligt aluminium, fordi det er billigst, men det vides ikke med sikkerhed, da den frygtindgydende raketkampvogn er forbundet med mystik og hemmeligholdelse.

- Der er mytedannelse og uklarhed over, hvad der er i en TOS-1, og hvad den egentlig gør. Det er en blanding af myter og propaganda, som har gode muligheder, fordi det er nyt, siger Peter Hald. Derfor findes der endnu ikke megen viden om det russiske våben.

Ifølge Peter Hald kalder russerne den selv for en "tung flammekaster", men den ikke minder om en flammekaster i traditionel forstand.

- Ud fra videoer med russiske demonstrationsskydninger at dømme, er der ikke noget magisk ved raketten, når den slår ned. Det er "bare" en masse sprængstof, som laver en kæmpe ildkugle og en stor trykvirkning. Når raketten rammer jorden, eksploderer den, siger Peter Hald.

- Og fordi der er 24 raketter, kan våbnet levere mange hundrede kilo sprængstof i mål på få sekunder.

En TOS-1 kaldes også et "termobarisk" våben - et ord, der kommer af "varme" og "tryk". Når man tilsætter aluminium til sprængstoffet i raketten, bliver energien øget kraftigt. Det mindsker ifølge Peter Hald "slaget" fra sprængstoffet, som man skal bruge til at bryde gennem stål og armeret beton, men overtrykket bliver kraftigere og varer længere - og dét giver en ødelæggende effekt på bygninger, bløde køretøjer og personer.

Ifølge Ruslands våbeneksportør Rosoboronexport ødelægger en fuld salve fra en TOS-1 et område på 40.000 kvadratmeter.

Det er ikke officielt bekræftet, at Rusland har brugt raketkampvognen mod ukrainske civile under krigen i landet.

Den ukrainske ambassadør i USA, Oksana Markarova, meddelte i denne uge, at russerne havde benyttet sig af den. Det ekstreme våben er blevet fordømt af flere menneskerettighedsorganisationer herunder Amnesty International og Human Rights Watch.

Pressesekretær i Det Hvide Hus Jen Psaki har udtalt, at man er opmærksom på meldingerne, og at det potentielt kan vise sig at være en krigsforbrydelse, der kendetegnes ved alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne under en konflikt.

Der er på nuværende tidspunkt ingen internationale love, der forbyder brugen af TOS-1, men hvis et land bruger våbnet mod civile i bebyggelsesområder, skoler eller hospitaler, kan det blive dømt som en krigsforbrydelse.

Tidligere på ugen meddelte Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, at landet klager over Rusland til Den Internationale Domstol i Haag, som er den øverste domstol i FN. Domstolen indleder retsmøder den 7. og 8. marts, hvor den netop skal vurdere, om der er begået krigsforbrydelser i Ukraine.

Ifølge BBC kan våbentypen, som TOS-1 hører under, spores tilbage til Anden Verdenskrig, hvor den blev brugt af tyskerne. USA har benyttet sig af den under krigen i Vietnam og i Afghanistan mod al-Qaeda og Islamisk Stat. Rusland brugte den i krigen i Tjetjenien i 1999, og det russiske våben blev også brugt af Assad-regimet under krigen i Syrien.

Energi: Danske Ørsted, med staten som hovedejer, har haft sit at slås med i denne uge, efter at topchef Mads Nipper har meldt ud, at han ikke vil rive en langvarig kontrakt med russiske Gazprom over.

Kontrakten forpligter Danmark til at købe store mængder russisk gas frem til udgangen af 2030. Men da den russiske energikæmpe har tætte forbindelser til præsident Vladimir Putin, står Ørsted i en situation, hvor vi sender milliarder til Rusland, der er med til at finansiere den russiske invasion af Ukraine.

Etik eller kolde kontanter

Dilemmaet er til at få øje på. For river Ørsted-topchefen Mads Nipper kontrakten over, vil det få så store konsekvenser for selskabet, at det vil få brug for en finansiel redningskrans.

Men lader Ørsted kontrakten bestå, vil den danske energikæmpe fortsætte med at tjene milliarder på alt den russiske gas, som Gazprom, via Ørsted, forsyner danskerne med.

- Det er en meget uheldig situation Ørsted står i, og uanset hvad Ørsted gør, så bliver det her ikke en vindersag, siger aktieanalytiker Per Fogh fra Sydbank.

Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark, mener derfor også, at danske selskaber som Ørsted skal have en håndsrækning fra de danske politikere, hvis Danmark som land mener, at det er forkert at sende danske gas-milliarder i armene på russerne.

- Hvis der indføres sanktioner mod køb af russisk gas, løser det Ørsteds problem, for så må de slet ikke opfylde kontrakten længere. Men det skaber så andre problemer, siger Jens Bertelsen.

Drop Rusland for nu og altid

At Ørsted nu står som sorteper i et geopolitisk spil er nemlig en skæv vinkel på situationen.

For hele debatten om gasaftaler mellem Danmark og Rusland bør slet ikke handle om enkeltkontrakter, men om at mindske den europæiske afhængighed af russisk naturgas.

Sådan lyder det fra Lars Aagaard, der er adm. direktør hos brancheorganisationen Dansk Energi. Han påpeger over for Børsen, at en opsigelse af Ørsteds aftale med Gazprom meget vel kan ende med at sende flere penge russernes vej.

- Den gas vil de (Gazprom, red.) sandsynligvis bare sende ind i det europæiske gasspotmarked, hvor priserne med garanti er betydeligt højere end de priser, der gælder i Ørsteds kontrakt - uden at jeg kender kontrakten - men det er jo logikken, at langsigtede kontrakter er til en lavere pris, siger han.

Den pointe bakker aktieanalytiker fra Sydbank, Per Fogh, op om:

- Hvis Ørsted vælger at rive kontrakten i stykker, så kan Gazprom trække Ørsted i retten, og dermed kan det ende med, at Ørsted skal betale den fulde indtjening for gasleverancen, og det kan blive en endnu større pengepose til russerne, siger Per Fogh og fortsætter:

- En overset pointe er, at leverancen af den russiske gas fra Gazprom forsyner mange danske hjem og store dele af dansk erhvervsliv med gas. Går Ørsted ud af kontrakten, står både erhvervsliv og danske hjem uden den naturgas, de skal bruge.

Politikerne skal ud af busken

Mads Nipper udtalte i en pressemeddelelse tidligere på ugen, at Ørsted anbefaler en "tydelig og koordineret indsats fra EU og Storbritannien" i forhold til den gas, som Gazprom leverer til Danmark.

- I modsætning til at stoppe forsyningen af andre typer produkter vil det have alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser, hvis der ikke bliver leveret nok gas, og der er derfor behov for at koordinere dette på EU-niveau snarere end lade det være op til den enkelte virksomhed, skriver Mads Nipper.

Og det er det rigtige skridt at tage, hvis Ørsted skal ud af kontrakten:

- Hvis politikerne og gerne hele EU beslutter at forbyde import af russisk gas, kan Ørsted via en force majeure-klausul komme ud af den her kontrakt med skindet på næsen. Til gengæld står vi så og mangler gas, som vi skal ud og købe på det frie marked, og der vil russerne igen stå som leverandør medmindre hele EU forbyder importen af gas, siger Per Fogh fra Sydbank.

Vi har fortsat tillid til Mads Nipper

Mens Ørsted med Mads Nipper i spidsen kæmper for selskabets gode ry og rygte, så ser det ikke ud til, at tilliden til Ørsted og Mads Nipper har lidt et knæk.

Over for Berlingske fastslår flere af af Ørsteds store investorer, at de har tillid til, at Ørsted kan håndtere situationen. Det gælder både verdens største kapitalforvalter, Blackstone, men også den danske pensionskasse PFA, som har Ørsted-aktier for godt 1,8 milliarder kroner.

- Denne tragiske situation viser endnu en gang, hvor vigtig omstillingen er i forhold til Europas afhængighed af fossil energi. Vi har tillid til, at Ørsted har kapaciteten til at håndtere kompleksiteten ved de forhold, der er opstået, lyder det i en skriftlig udtalelse fra PFA Pensions investeringsdirektør, Kasper Lorenzen, til Berlingske.