Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

To milliarder fra ulandsbistanden skal være med til at finansiere de mange ukrainske flygtninge, som ventes at blive en del af det danske samfund. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fattige skal betale regningen: Ulandsmilliarder går til ukrainere

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyheder tager udgangspunkt i den særlov, som forventes vedtaget i morgen, onsdag. For da loven var i høring mandag, kom det frem, at regeringen vil finansiere en stor del af modtagelsen af ukrainske flygtninge med penge fra den eksisterende udviklingsbistand. Det er på forsiden i dag hos både Jyllands-Posten og Berlingske.

Konkret drejer det sig om 2 milliarder kroner, der kommer fra ulandenes bistandskasse. I alt forventer regeringen, at udgifter i 2022 til ukrainske flygtninge vil løbe op i 2,4 milliarder kroner før skat og tilbageløb.

Kassen er dog ikke tømt, da bistand til udviklingslande har en samlet ramme på 14,2 milliarder kroner. Alligevel vækker beslutningen om finansieringsmodellen harme hos Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

- Jeg bliver skuffet over, at det er verdens fattigste, der skal betale for, at vi modtager ukrainske flygtninge i Danmark. Den danske befolkning har ydet et ekstraordinært bidrag til Ukraine. Det synes jeg også godt, regeringen kunne, siger han til Ritzau.

Lige nu er vurderingen, at de 2,4 milliarder passer til, hvis Danmark skal huse 20.000 flygtninge fra Ukraine. Imidlertid fremgår det i teksten til lovforslaget, at tilstrømningen kan blive endnu større, og dermed må regningen også forventes at blive dyrere.

Ukrainere kan tyvstarte ansøgninger

Vi bliver ved særloven, der giver ukrainske flygtninge mulighed for opholdstilladelse langt hurtigere, og som skal sikre, at de bliver en del af samfundet med det samme. For allerede nu kan ukrainske flygtninge søge ophold i Danmark under loven. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Jeg er glad for, at man allerede nu kan søge om opholdstilladelse efter særloven, så myndighederne hurtigst muligt kan begynde at behandle de første sager, efter at loven er trådt i kraft, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en kommentar til Ritzau.

Loven er støttet af et bredt flertal i Folketinget og hastes igennem, efter at Rusland har invaderet Ukraine og sendt millioner af landets indbyggere på flugt mod vest.

Formålet er blandt andet, at ukrainere hurtigst muligt bliver fordelt i landet, får et sted at bo, støtte og adgang til skolegang og arbejdsmarked. På nuværende tidspunkt estimeres det, at over 1500 flygtninge fra Ukraine er kommet til Danmark.

Udspil til sundhedsreform lander i dag

Nyhedssporet forsætter med politiske skinner. For efter planen vil regeringen i dag klokken 17 løfte sløret for sit udspil til en ny sundhedsreform, som mange har ventet længe på. Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Reformen har til formål at få styr på flere udfordringer som stigende levealder blandt den danske befolkning og et generelt presset sundhedsvæsen, hvor der mangler hænder.

Derudover er det også kommet frem, at regeringen ønsker at gøre noget ved vores druk- og rygevaner. Et forslag lyder, at det skal være slut med at købe alkohol, hvis du er under 18 år, ligesom børn og unge, der er født efter 2010, aldrig skal have adgang til cigaretter i fremtiden. Det har B.T. blandt andre medier erfaret.

Hvad regeringens fulde plan er, og hvordan den skal udmøntes i praksis, må vi vente med at se senere i dag, når udspillet bliver præsenteret på et pressemøde på Rigshospitalet.

Fjerde runde med sanktioner venter

Vi slutter dagens nyheder med en fjerde bølge af sanktioner mod Rusland, som EU's medlemslande ifølge nyhedsbureauet Reuters er blevet enige om forud for et møde mellem EU-landenes finansministre senere i dag i Bruxelles.

Skal man tro Reuters, er det nu Ruslands samhandelsstatus i Verdenshandelsorganisationen, der står for skud. Det vil åbne for indførelse af straftold på russiske varer og desuden sidestille Rusland med lande som Nordkorea og Iran.

Sanktionerne indeholder også et importforbud mod russisk jern og stål samt et eksportforbud mod luksusvarer. Derudover kommer et investeringsforbud i russiske olie- og energiselskaber, mens også 15 navngivne russiske rigmænd bliver ramt.

Men hvis man spørger den danske finansminister Nicolai Wammen (S), så skal det ikke stoppe her.

- Vi fortsætter med at diskutere behovet for yderligere tiltag. Danmark ønsker stadig, at alle muligheder er på bordet, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Millioner af ukrainere er flygtet fra deres hjem siden krigen startede. Mange er endnu i Ukraine eller nabolandene, men det forventes at flere vil søge asyl i Danmark de kommende uger. Her billeder fra Polen, hvor grænsebyer er fyldt til bristepunktet. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix)

Vil du have en ukrainer boende? Overvej om du er klar til at lukke krigen ind i din stue - og om dit internet er hurtigt nok

Krigen i Ukraine skaber en enorm flygtningestrøm, og selv om kun godt 1000 ukrainere ind til videre har søgt asyl i Danmark, forventer organisationen Dansk Flygtningehjælp, at mange flere kan komme til de næste uger og måneder.

Derfor kan der blive brug for at tænke alternativt, når de mange mennesker skal have tag over hovedet. En mulighed er at private giver dem husly for kortere og længere perioder.

Men selv om lysten til at hjælpe er stor blandt danskerne, skal man tænke sig godt om - og have både det juridiske, økonomiske og praktiske på plads - før man lukker en ukrainsk familie ind i sit hjem. Det anbefaler sektionschef Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.

- Det er mennesker i en usikker, sårbar og vanskelig situation. Man kan sige, at de tager krigen med ind i din dagligstue. Så du skal tænke om dig selv, at du er robust og klar til at håndtere det, hvis du vil have dem boende, anbefaler Mette Blauenfeldt.

Mange danskere overvejer at give husly til ukrainske flygtninge. Men før du gør det, bør du overveje det grundigt, ligesom der skal forventningsafstemmes - og så skal du have styr på netforbindelsen, anbefaler eksperter.

Ukraine: Ind til videre har kun godt 1000 mennesker fra Ukraine søgt om asyl i Danmark. Men tallet er ikke nødvendigvis retvisende for, hvor mange ukrainere, der har søgt til Danmark siden den russiske invasion. Det vurderer Mette Blauenfeldt, der er sektionschef hos organisationen Dansk Flygtningehjælp.

- De første bølger var domineret af ukrainere, der havde et netværk i Danmark, og tog hertil på et tre måneders turistvisum, som de helt lovligt kan. Men de seneste dage er der flere, der i stedet har søgt asyl, og vi formoder, det er fordi der nu er begyndt at komme flere uden netværk og dermed et sted at tage hen, siger hun og tilføjer.

- For når man søger asyl, tager asylsystemet over og sørger for bolig og forplejning.

Hvis tendensen fortsætter, vil der kunne komme brug for at tænke alternativt, så alle flygtninge kan få tag over hovedet. En mulighed kan være privat indkvartering. Noget, som man hos Dansk Flygtningehjælp oplever stor interesse for hos danskerne.

- Jeg forstår godt at mange har trang til at handle – til at gøre noget. Det har vi stor sympati og respekt for. Men samtidig er det også vores anbefaling, at man grundigt overvejer, hvordan man bedst griber det an, siger Mette Blauenfeldt.

Hun bliver bakket op af Séamus Anthony Power, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Psykologi og forsker i nogle af de psykologiske aspekter omkring integration.

- Der er en enorm entusiasme over at hjælpe de ukrainske flygtninge. Og en forventning om at vi ligner dem meget, og derfor vil have let ved at leve sammen. Men de står også i en situation, der er langt fra den, vi står i, og det er værd at tage med i sine overvejelser, påpeger han.

Her er tre områder, som eksperterne anbefaler, at du overvejer før du fylder gæsteværelset med ukrainere.

1 Tænk det igennem - også juridisk og økonomisk

Lige nu er Folketinget ved at forhandle en særlov på plads, der kan give ukrainske flygtninge en genvej til opholds- og arbejdstilladelse. Når den falder på plads, er det Dansk Flygtningehjælps forventning, at det kan blive langt mere formaliseret at invitere ukrainerne ind i dit hjem i en kortere eller længere periode.

- Det vil sætte nogle formelle rammer omkring de her flygtninge, og give kommunerne mulighed for at hjælpe med for eksempel lejekontrakt. Og ikke mindst vil flygtninge, som får opholdstilladelse, kunne få nogle penge i hånden, i hvert fald indtil de kommer i arbejde, fortæller hun.

Dermed bliver der med den nye lov sat nogle rammer for hvordan man juridisk og økonomisk kan tænke private ind i opgaven. Og netop det juridiske og økonomiske bør du også tænke igennem, før nogen flytter ind hos dig.

- Splejser i om maden? bor de gratis?, og hvor lang tid drejer kan de blive boende? Det bør du snakke igennem med de mennesker, der skal bo hos dig, både inden, men også undervejs. Og jo tydeligere og mere åben, du er, jo mindre er risikoen for store konflikter, siger Mette Blauenfeldt.

2 Hav en god netforbindelse klar

Det kan måske lyde lidt ligegyldigt om internettet er godt, når vi har at gøre med mennesker på flugt. Men Séamus Anthony Power forklarer, at en god netforbindelse kan øge de ukrainske flygtninges trivsel.

- Et stærkt internet og et sted, hvor man kan tale uforstyrret over nettet, kan være virkelig vigtigt, hvis man har efterladt sine nærmeste i Ukraine. Det kan være, at de har forladt deres ægtefælle eller forældre i et krigshærget område, og så er det selvsagt vigtigt at kunne komme i kontakt med dem derhjemme, forklarer han.

Generelt er det vigtigt, at de fysiske rammer er sådan, at både du og de nye beboere har rum til at kunne trække jer og være selv. Men selv om det er vigtigt at give hinanden plads, anbefaler Séamus Anthony Power, som selv er fra Irland, samtidig at man ikke giver ”alt for meget plads”. For det kan danskere have tendens til, har han erfaret.

- Danskere kan godt virke lidt reserveret, nok fordi I gerne vil give folk plads. Men jeg vil opfordre til at lægge det lidt på hylden, og i stedet forsøge at tale om stort og småt med dem, man giver husly. Hvis man står i en svær situation, kan en eller to menneskers støtte betyde alverden, siger han.

3 Er du klar til at lukke krigen ind i stuen?

De ukrainske flygtninge, som kommer til Danmark, kan være både traumatiseret, stressede og angste. Derudover vil mange stadig have familie og venner, der er blevet tilbage i Ukraine.

- Så man skal være forberedt på, at mange simpelthen ikke har det særligt godt, og er kede af det, siger Séamus Anthony Power.

Mange vil også have et stort behov for at følge aktivt med i krigen, måske diskutere den og generelt være ekstremt fokuseret på Ukraine i hverdagen. Og det kan være svært, hvis man ikke er forberedt på det.

- Det er mennesker i en usikker, sårbar og vanskelig situation. Man kan sige, at de tager krigen med ind i din dagligstue. Så du skal tænke om dig selv, at du er robust og klar til at håndtere det, hvis du vil have dem boende, anbefaler Mette Blauenfeldt.

Hjemmeværnet laver andet end at dirigere trafik. Blandt deres opgaver er også bevogtning af militære installationer og flyvestationer, eftersøgning af personer, uddannelse af Forsvarets soldater, sikring af civile lufthavne, overvågning af luftrummet, afspærring af områder og suverænitetshåndhævelse til søs. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Vi sidder hjemme i stuerne og vil gerne gøre en forskel: Dobbelt så mange vil være en del af Hjemmeværnet

Krigen i Ukraine har gjort noget ved os danskere. Pludselig har vi fået travlt med at hjælpe, hvor vi kan. Om det handler om at donere tøj og legetøj, at hjælpe flygtninge med husly eller at rejse til Ukraine for at kæmpe med ukrainerne, er der mange, der gør deres.
Men også Hjemmeværnet oplever den stigende interesse for at gøre en forskel. I øjeblikket ser de en fordobling i antallet af udfyldte kontaktformularer, som er første skridt på vejen til at blive medlem.
Det er endnu for tidligt at konkludere, hvor mange nye medlemmer det fører til, for nogle vil unægtelig falde fra undervejs i processen. Men holdes frafaldsprocenten nogenlunde på det normale niveau, vil Hjemmeværnet altså opleve en fordobling i antallet af nye medlemmer.

Vi vil gerne hjælpe, hvor vi kan. Det mærker de lige nu i Hjemmeværnet, hvor der de sidste par uger er sket en fordobling i antallet af folk, der melder sig som interesserede, potentielt nye medlemmer. Både tidligere medlemmer kommer tilbage og spritnye vil være med. Alle vil de bidrage til sikkerheden herhjemme.

Forsvar: Tendensen er ikke til at tage fejl af. I disse tider med krig og ufred vil vi gerne hjælpe, hvor vi kan.

Nogle gør det ved at rejse til Ukraine for at kæmpe med militæret. Nogle gør det ved at tilbyde husly eller donere tøj til flygtningefamilier. Nogle henter ukrainske flygtninge ved grænseovergangene. Og nogle melder sig ind i Hjemmeværnet.

Selvom Hjemmeværnet modtager ansøgninger om indmeldelse løbende over hele året, har de seneste uger dog været anderledes.

- Der er en øget interesse inden for de sidste par uger. Det er cirka en fordobling i forhold til, hvad vi plejer at se, siger Thilde Lejre, der er kommunikationskonsulent og pressevagt ved Hjemmeværnskommandoen.

Fordobling og tredobling

I Syd- og Sønderjylland bekræfter man tendensen med omtrent en fordobling i antallet af interesserede.

Oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland Claus Klaris ser forsigtigt på udviklingen, da det kan være for tidligt at konkludere noget endeligt ud fra den relativt korte periode. Han medgiver dog, at tendensen indtil videre er ganske klar.

Hos Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn beretter man om endnu større stigning. Siden konfliktens start den 24. februar har omkring 30 personer udfyldt en formular på internettet, som er startskuddet til ansøgningsprocessen. Normalt modtager de omkring 10 udfyldte formularer på en hel måned, fortæller Carsten Roskjær, der er major og ansvarlig for presse- og informationstjeneste i distriktet.

Det er naturligt, at flere søger kontakt til os med den sikkerhedspolitiske situation, der er i Europa i øjeblikket. Det får folk til at tænke sig om.

Claus Klaris, oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland

Tallene, som de ser ud indtil videre, bør dog, som Claus Klaris påpeger, ikke umiddelbart oversættes 1:1 til antal nye medlemmer. Processen om medlemskab kan nemlig tage op til to måneder, hvor nogle altid falder fra undervejs.

- For nogle handler det om et ønske om at bidrage med noget. Men man skal lægge 250 timer i grunduddannelse for at kunne komme ud og løse opgaver, og en del bliver overrasket over, hvad det faktisk kræver at være frivillig i Hjemmeværnet. Andre kan have skavanker, der bliver opdaget undervejs i processen. Så det er altså ikke alle, der tager første skridt med at udfylde formularen, som går igennem og bliver en del af Hjemmeværnet, siger Thilde Lejre fra Hjemmeværnskommandoen.

Det er forskelligt, hvor mange der falder fra i processen. Men med et lidt forsigtigt bud og med forbehold ser det altså indtil videre ud til, at Hjemmeværnet kommer til at se en fordobling i antallet af nye medlemmer, afhængigt af frafaldsprocenten.

Et bidrag til landets sikkerhed

Ved første skridt til at blive en del af Hjemmeværnet, bliver man ikke spurgt om årsagen til ens interesse for at være med. Men blandt dem, der melder sig, og som fortæller om hvorfor, er det tydeligt, at situationen i Ukraine har stor betydning.

- Mange har overvejet at blive medlem i flere år. Men udviklingen i Ukraine gør, at de nu gør alvor af det. Derfor virker det også til at være en velovervejet beslutning blandt dem, vi ser nu, siger Carsten Roskjær fra Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn.

Sådan bliver du en del af Hjemmeværnet

  1. Du udfylder en formular på hjemmesiden vistillerop.dk
  2. Du bliver herefter kontaktet af en rekrutteringsofficer fra dit lokalområde.
  3. Du inviteres til en samtale og eventuelt et informationsmøde i din lokale afdeling. Her får du informationer om Hjemmeværnet og om, hvilke pligter og rettigheder, der følger med medlemskabet, ligesom du kan få svar på spørgsmål.
  4. Du udfylder en formel ansøgning om optagelse i Hjemmeværnet.
  5. Inden du kan optages, undersøges din baggrund og der indhentes oplysninger om dig fra Kriminalregisteret, sundhedsvæsenet, Hjemmeværnskommandoens læge, Sessions- og Værnepligtstjeneste samt Forsvarets Personeltjeneste.
  6. Hvis du findes egnet, modtager du en kontrakt i din e-boks. Når dit lokale distrikt har modtaget en underskrevet kontrakt fra dig, kan du få udleveret uniform og påbegynde Hjemmeværnets Grunduddannelse.

Han fortæller desuden, at der i hans område er en tendens til, at ansøgerne i øjeblikket er lidt ældre end normalt. Hvor ansøgningerne om medlemskab ofte kommer fra personer i alderen 18 til 25 år, er der nu flere i alderen 25 til 40 år.

I Syd- og Sønderjylland er aldersspredningen blandt ansøgere god, som den plejer at være. Men også her er det tydeligt, at krigen i Ukraine spiller en stor rolle. Og ikke alene lokker den nye medlemsinteresserede til - den får også fat i tidligere medlemmer, der nu søger tilbage.

- Det er naturligt, at flere søger kontakt til os med den sikkerhedspolitiske situation, der er i Europa i øjeblikket. Det får folk til at tænke sig om. Tidligere medlemmer får måske nye tanker eller sidder og overvejer det medlemskab, de havde engang og aktiverer det igen. Andre kommer udefra og vil gerne bidrage på en eller anden vis, som mange andre danskere også gerne vil, siger Claus Klaris fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.

- Om det så er at bidrage til flygtninge, der kommer hertil eller bidrage til sikkerheden i Danmark, det kan være forskelligt. Ved at være en del af Hjemmeværnet bidrager man til det nationale beredskab, der er i Danmark på frivillig basis. Det er det, der er kerneværdien i det her.

Dommerholdet i X Factor 2022. Fra venstre Martin Jensen, Kwarmie Liv og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Kære X Factor: Musikkens skytsengel greb ind og slukkede for jer

Et strømsvigt lagde TV 2 i mørke under fredagens livesending af X Factor - en udmærket hilsen fra musikkens skytsengel, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. For i det, der skal være et musikprogram, har følelser og selve det at have x-faktor taget styringen i en grad, der tillader piv-falske optrædener.

X Factor kom godt fra start i år. Med nyt koncept, hvor de tre dommere i stedet for hver sin kategori af sangere har en deltager med fra hver kategori: Unge, voksne og grupper. Der var ovenikøbet overvældende meget talent at vælge imellem for dommerne, så der var lagt op til øre-creme og en spændende konkurrence.

Men så gik det galt. Show-toget er kørt af sporet og endt i en grøft af falske toner, misforstået definition af, hvad det egentlig vil sige at have x-faktor, og overdreven korrekthed.

Meget symbolsk - som et tegn fra musikkens skytsengel - blev programmet i fredags ramt af strømsvigt, i sekunderne før Lorenzo og Charlo skulle på scenen. Og det var rart med en pause til omtanke. De to drenge, som sikkert er gode mennesker, man kun kan ønske godt, sang så falsk forrige fredag, at det udløste samme fysiske følelse som stanniol i en sølvfyldning eller lyden af en skrabende negl på en kridttavle.

X Factor er en sangkonkurrence. Man må derfor som minimum forvente, at deltagerne har toner i livet, og det er der bestemt også nogle, der har i overmål. Dommernes udvælgelse og taletid handler dog mere og mere om den såkaldte x-faktor, og det virker ærligt talt som om, at et par af dommerne trænger til at genlæse definitionen.

For at gøre det let for dem, får de den her fra Den Danske Ordbog: "Ubekendt og uforudsigelig faktor der kan vise sig at være den udslagsgivende forskel på to sammenlignelige størrelser - ofte om det der gør en person til stjerne inden for medier, musik m.m."

Gentagelse: "To sammenlignelige størrelser".

Med andre ord er det ikke nok at være festlig, et godt menneske, at se sej ud eller eje en sixpack. Ens evner udi sang skal kunne tåle en sammenligning med de andres sang-evner.

Lorenzo og Charlo endte da også med at ryge ud - endelig. Dommer Thomas Blachman sendte dem hjem, efter at dommer Martin Jensen havde holdt dem inde i scene-varmen ugen før. Men både før og efter Blachmans afgørelse skulle vi seere sovses ind i, hvor højt deres dommer, Kwamie Liv, elsker dem.

Blachman må i år kæmpe med en overdreven korrekthedsmani for at få sagt sin mening. Det er nærmest forbudt at nævne, at noget er falsk, eller at andre dommere - ifølge Blachman - ikke har forløst potentialet i enkelte deltagere. Facebook svømmer efterfølgende over i tirader af forsvarstaler mod hans "urimelige" kritik.

Jeg savner ikke Blachmans kommentarer om, hvordan deltagerne ser ud. Dygtige og altid veloplagte Sofie Linde er i sin gode ret til at håndhæve, at det er uvedkommende, men også derfor burde al den x-faktor-snak om charme skæres ned.

Det ville klæde programmet at holde sig til sin kerneopgave: Kan deltagerne synge, formidle en sang, så den rører os, er sangen velvalgt og vel-tilrettelagt, fungerer sceneshowet, får dommerne det bedste ud af deltagerne musikalsk, finder de en musikstil? Der er så rigeligt at forholde sig til. Det er muligt, der er seere, som ser programmet, fordi de finder falske toner sjove, nyder at dommerne skændes eller håber,  at nogle falder på scenen, glemmer teksterne eller noget andet dramatisk. Men flertallet må formodes at se showet, fordi det er en musik-konkurrence - det underbygges af, at det var seerne, der bragte Lorenzo og Charlo i farezonen ved ikke at stemme på dem.

Da X Factor begyndte, blev Thomas Blachman næsten lagt for had. Hans selvbevidsthed og selvsikkerhed var for meget, hans insisteren på, at han ved, hvad musikalitet er, var for meget. Nu er han den eneste, der siger noget væsentligt - næsten som det ærlige barn, der højlydt undrer sig, når en meddommer bedyrer, at det vi nu skal se, er en deltager, som han virkelig er. For hvem var han så de forrige gange?

De to andre dommere bruger også gerne taletiden på følelser - især deres egne  - og deres begrundelser for at mene det ene eller det andet er ordfattige sammenlignet med den sprogligt nuancerede Blachman.

Strømsvigtet var som et rygestop for rygere. Først rastløsheden, abstinenserne og så endelig frigørelsen og eftertanken. Der er andre og sjovere måder at bruge sin fredag aften på, og hvis X Factor skal have relevans fremover, skal dommerne have en seddel på bordet foran sig med teksten: Det skal handle om musik!

Der er andre og sjovere måder at bruge sin fredag aften på, og hvis X-Factor skal have relevans fremover, skal dommerne have en seddel på bordet foran sig med teksten: Det skal handle om musik!

Uddrag af klummen
- Havtraktaten vil blive en slags ’Verdenshavenes Parisaftale’, som sætter spillereglerne for, hvordan vi kan frede områder. Det afhænger af den her traktat, siger Sune Scheller fra Greenpeace. Foto: Mike Hutchings /Ritzau Scanpix

Nu skal hvalerne bedre kunne fræse op og ned ad deres oceangående motorveje

Hvalerne har brug for såkaldt "blå korridorer" for at kunne komme rundt og gøre det, hvaler nu skal gøre. Korridorerne skal sikre, at kæmpe containerskibe ikke spærrer for, at man kan svømme på den årlige tur sydpå? Forhindre, at fiskeri stjæler fiskene på buffeten og gør havet til en farlig forhindringsbane af net og fiskeudstyr og sikre, at olieboringer ikke  forstyrrer lydene fra andre hvaler, så man ikke kan finde en mage at få unger med.

De blå korridorer kaldes havets Parisaftale, som FN arbejder på at få nedfældet i en traktat.

WWF Verdensnaturfonden har i samarbejde med forskere kortlagt de områder, som bør beskyttes til gavn for verdens hvaler. Og FN arbejder for ”verdenshavenes Parisaftale”, som skal gøre det muligt.

Miljø: Svømme, æde, yngle. Livet som hval burde være rimelig let og ligetil. Men hvad gør man, hvis et kæmpe containerskib spærrer for, at man kan svømme på den årlige tur sydpå? Når fiskeri stjæler fiskene på buffeten og gør havet til en farlig forhindringsbane af net og fiskeudstyr? Eller hvis olieboringer forstyrrer lydene fra andre hvaler, så man ikke kan finde en mage at få unger med?

Når vi mennesker trænger ind på hvalernes domæne, truer det de kæmpe arters liv.

Derfor har Verdensnaturfonden, WWF og en række internationale forskere bag rapporten ’Protecting Blue Corridors’ dykket ned i havets blå horisonter, så hvalernes vandringsruter bedre kan beskyttes.

Rigtig mange hvaler migrerer nemlig over store områder for at yngle, finde mad og parre sig.

For eksempel kan grindehvaler rejse op til 8500 kilometer hver vej, når de migrerer to gange om året. Det er på disse vandringsruter, at korridorerne skal beskytte hvalerne bedre.

Nødvendige tiltage

Rapporten har kortlagt seks blå korridorer over hele kloden, som hvalerne bruger, når de migrerer.

Målet er at udvikle globale og regionale planer for at beskytte hvalerne på de seks ruter. Ved at beskytte de områder kan man nemlig skabe en slags oceangående supermotorveje, der sikrer frie migrationsruter for havets store kæmper.

En hval er ligeglad med, om den bevæger sig gennem internationale eller nationale farvande.

Udfordringen er dog, at mange af hvalerne migrerer over områder på verdenshavene, som tilhører alle og ingen på samme tid, fortæller Sune Scheller, der er kampagne- og programchef i Greenpeace:

- Her er ofte ikke nogen love eller regler, og det er derfor ikke muligt at udpege de områder til beskyttelse.

Ifølge ham er det derfor nødvendigt med en fælles lovgivning.

Og det er FN allerede i fuld gang med at forhandle i form af en havtraktat, der både skal hjælpe havets hvaler og andre dyr.

- Havtraktaten vil blive en slags ’Verdenshavenes Parisaftale’, som sætter spillereglerne for, hvordan vi kan frede områder. Det afhænger af den her traktat, fortæller Sune Scheller og forsætter:

- Jeg er helt sikkert optimistisk omkring, at det er muligt at få lavet de blå korridorer. Fordi der er behov for de beskyttede områder - ikke kun for hvaler, men for flere af verdens havdyr som for eksempel skildpadder og hajer.

Havets økosystem

At beskytte hvaler er ikke kun vigtigt for at forhindre deres udryddelse. Hvaler spiller en vigtig rolle for havets sundhed, da de er med til at bevare andre arter og hele økosystemer.

For eksempel optager en stor hval omkring 33 tons CO2 i gennemsnit i dens levetid, hvilket svarer til den samme mængde som flere tusinde træer.

Hvalsafari skaber en industri på over to milliarder dollars om året.