Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen fortæller nu om en del af regeringens kommende udspil, som blandt andet skal komme med forslag til, hvordan Danmark hurtigere bliver uafhængig af russisk gas. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Mette F.: Gasfyr skal være fortid i de danske hjem

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder i dag i de danske hjem. 400.000 af dem bliver lige nu opvarmet med naturgas. Men det skal være slut, siger statsminister Mette Frederiksen nu til Berlingske.

Det er et af elementerne i et kommende udspil fra regeringen om, hvordan Danmark kan blive uafhængigt af russisk gas.

I stedet skal de 400.000 husstande over på andre energikilder.

- Vi skal have dem over på fjernvarme eller individuelle varmepumper, hvor det kan give mening. Vi skal sikre, at danskere kommer væk fra naturgas, siger hun til avisen.

Hele regeringens udspil med navnet "Danmark kan mere 2" bliver præsenteret på den anden side af påsken. Udspillet vil indeholde flere forslag til "en ambitiøs og hurtigere grøn omstilling, mere vedvarende energi og hurtigere uafhængighed af russisk gas", lyder det fra statsministeren.

Finland og Sverige drøfter NATO-alternativ

Mens politikere herhjemme taler om, hvordan vi kan slippe for russisk gas, rykker krigen i Ukraine også på store beslutninger i andre vestlige lande.

Fredag lød det fra den finske statsminister Sanna Marin, at Finland inden for de næste par måneder forventer at beslutte sig for, om landet vil søge medlemskab i Nato.

Men nu er en anden mulighed måske på bordet. Ifølge den tidligere finske udenrigsminister Erkki Tuomioja drøfter Finland og Sverige netop nu et alternativ til Nato-medlemskab, nemlig en forsvarsalliance mellem de to lande. Det skriver Ritzau.

Sveriges forsvarsminister Peter Hultqvist ønsker dog ikke at kommentere oplysningerne, men afviser, at en sådant forslag er på bordet.

Hverken Finland eller Sverige er endnu medlem af Nato, og officielt er landene neutrale. Trods årtiers modstand i begge lande mod medlemskab af Nato, er de begge nære partnere af alliancen.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er holdningen dog ved at ændre sig i både Sverige og Finland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Regeringen vil have Syrien-børn hjem

Vi runder af i Syrien, hvor der stadig befinder sig fem børn med dansk statsborgerskab i en fangelejr. Nu planlægger regeringen en evakueringsoperation for børnene, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod til Ritzau.

Regeringen vil dog fortsat ikke have børnenes mødre til Danmark, og derfor appellerer regeringen til, at mødrene vil lade deres børn blive evakueret.

- Vi gør det som reaktion af den forværrede sundhedsvurdering og med et håb om, at vi får lov til fra Danmarks side at hjælpe de her fem børn, og at de her mødre og deres advokater giver samtykke til det, siger Jeppe Kofod.

Bjørn Elmquist er forsvarsadvokat for den ene af de tre mødre, som regeringen ikke vil have til Danmark. Han kalder regeringens plan om at evakuere børnene og lade deres mødre blive i lejren for "helt uacceptabel" og kalder meldingen for en "magtfordrejning".

- Magtfordrejning foreligger, når det ikke er saglige hensyn, der er relevante for sagen, der bliver afgørende. Det man skal lægge vægt på her - og som også er saglige hensyn - er børnenes ve og vel, siger Bjørn Elmquist til Ritzau.

Den af kvinderne, han repræsenterer, ønsker fortsat ikke at give samtykke til, at børnene kan hjemtages uden hende, fastslår han.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du serveret fire udvalgte historier fra Avisen Danmark, som vi synes, du bør dykke ned i.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Karina Andersen tog ét forkert valg, da hun var ung: Hun kørte uden at spænde selen. Det har kostet mange, mange ærgrelser og besværligheder siden da. Foto: Mette Mørk

Karina glemte selen, kørte galt, blev lam og fik børn, selv om sexlivet er svært: - Jeg troede aldrig, jeg ville få en kæreste

30 procent af alle trafikdræbte bilister i perioden 2017-2020 brugte ikke sele.
Nye tal fra Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik viser, at på den ene side kører kun tre procent af alle førere af personbiler rundt uden spændt sikkerhedssele. På den anden side er de voldsomt overrepræsenterede i dødsstatistikken.

Sikker Trafik har omsat procenterne til faktiske tal: Mindst 40.500 personbilsførere kører på daglig basis rundt uden sele.

- Med de konsekvenser, det kan have ikke at følge selepåbuddet, er det en alvorlig overtrædelse af færdselsloven. Derfor foreslår vi, at det ikke bare skal koste en bøde, som det er nu, men også give et klip i kørekortet, siger direktør i Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

46-årige Karina Andersen fra Brejning ved Vejle kan tale med om konsekvenserne. Som 19-årig kørte hun uden sele, forulykkede og har været lam siden.

- Det er det dummeste, jeg nogensinde har gjort. Min veninde havde spændt selen. Hun slap med en forstuvet fod, siger hun.

Næsten hver tredje trafikdræbte kørte uden sikkerhedssele. Det antal skal ned, mener Sikker Trafik, der foreslår klip i kørekortet til bilister, som lader selen hænge.

Sikkerhedsseler: Hendes appetit på livet var så glubende, som den nu engang er for 19-årige. Hun nåede bare ikke at få rigtigt bid i det. Det fik hun i stedet i en græsmark, helt bogstaveligt.

Det var en oktoberaften i 1995, at Karina Andersen, var i selskab med andre unge og hun tog bilnøglerne fra en fyr, da han ville køre efter mad. Han var beruset og risikerede at køre galt, mente hun. Selv var hun ædru og tilbød at hente maden sammen med en veninde.

Da de kørte, glemte hun én ting: At spænde sikkerhedsselen. Kort efter skred hun ud med sin bil og blev slynget ud gennem forruden.

- Det eneste, jeg husker, er, at jeg ligger på en mark og spytter jord og græs ud af munden.

Med de kræfter, der slippes løs, svarer ens vægt til en flodhest eller en elefant. Ingen bryder sig vist om at få en flodhest i nakken, vel?

Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik

Hun kunne heller ikke røre sig. Ulykken havde lammet hende permanent fra brystet og ned, Højre lunge var punkteret, og flere ribben var brækkede.

- Min veninde havde spændt selen. Hun slap med en forstuvet fod.

Denne enorme forskel i skadesomfang er ikke tilfældig, siger seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers.

- Når et menneske ikke er i sele, men flyver rundt inde i en bil eller ud af den, har det bilens hastighed. Det gælder også dem på bagsædet. Med de kræfter, der her slippes løs, svarer ens vægt til en flodhest eller en elefant. Ingen bryder sig vist om at få en flodhest i nakken, vel, siger hun.

- Giv et klip i kortet

Der er ikke mange selesyndere som Karina Andersen, men konsekvenserne for dem kan være voldsomme.

Karina Andersen er stadig på landevejen, men nu som kørestolsbruger, efter hun som 19-årig glemte selen, kørte galt og mistede førligheden. Foto: Mette Mørk

Nye tal fra Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik viser således, at på den ene side kører kun tre procent af alle førere af personbiler rundt uden spændt sikkerhedssele. På den anden side er de voldsomt overrepræsenterede i dødsstatistikken: 30 procent af alle trafikdræbte bilister i perioden 2017-20 brugte ikke sele.

Internationale undersøgelser viser ifølge Pernille Ehlers, at over halvdelen af dem, der dør uden at bruge sele, ville overleve, hvis de gjorde.

Sikker Trafik har omsat procenterne til faktiske tal: Mindst 40.500 personbilsførere kører på daglig basis rundt uden sele.

- Det er et foruroligende højt antal, siger direktør i Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

Han tror ikke, at sund fornuft og kampagner alene har den fornødne virkning over for restgruppen. Der skal mere til.

- Med de konsekvenser, det kan have ikke at følge selepåbuddet, er det en alvorlig overtrædelse af færdselsloven. Derfor foreslår vi, at det ikke bare skal koste en bøde, som det er nu, men også give et klip i kørekortet.

Nok så væsentligt, mener han, er, at sådan et klip må formodes at mindske lysten til at fortsætte med at ignorere selen.

- Det er ikke helt ligegyldigt, hvis det til sidste ender med et mistet kørekort, slet ikke for folk, der kører taxa eller varebil i forbindelse med arbejdet, siger Mogens Kjærgaard Møller.

En undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet blandt 2524 personer, viser bred opbakning til forslaget: 70 procent synes, det er en god eller en meget god idé at give et klip i kørekortet.

Hverken ja eller nej

Transportminister Trine Bramsen (S) er forbeholden over for forslaget, men ikke afvisende.

- Når klip i kortet ikke i dag gives for manglende sele, er det, fordi klip bruges, når man bringer andre i fare i trafikken. Derfor giver det også klip i kortet ikke at spænde børn fast. Jeg drøfter dog altid gerne ønsker, der kan øge trafiksikkerheden. Herunder også hvad der kan få flere til at spænde selen, skriver hun i en mail som svar på Avisen Danmarks spørgsmål.

Ifølge direktør i Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller hører det imidlertid med til billedet, at de samlede omkostninger ved trafikulykker ligger på 16-17 milliarder kroner.

- Der er tale om samfundsøkonomisk meget høje omkostninger, så det handler ikke kun om, hvad det betyder for den enkelte, siger han.

Som Karina Andersen ser det, kan seleulykker på et meget konkret plan få store konsekvenser for andre end de skyldige selv.

- Hvis man kører galt og bliver kastet ud af bilen, kan man ikke gøre noget. Men hvis selen er spændt, bliver man i bilen og kan i mange tilfælde med egen køreindsats rette op, undgå at påkøre andre, gøre ulykken mindre og dermed mindske risikoen ikke bare for én selv, men også for passagerer og medtrafikanter, siger hun.

Intime konsekvenser

Det har hun mange gange siden ulykken ønsket, at hun havde været i stand til.

- Det er den dummeste handling, jeg har gjort, og jeg kan ikke tilgive mig selv, siger Karina Andersen, der siden 2008 har været tilknyttet Sikker Trafik.

Som sådan kører hun med afsæt i sin egen ulykkeshistorie ud og taler med skolernes ældste elever om trafiksikkerhed.,

Karina Andersen har det fortrinligt med kæresten Tommy Lykkebo Sørensen, også selv om hun i deres mest intime stunder er mærket af sit handicap. Foto: Mette Mørk

Hun bor i dag med sin kæreste og to børn, en pige på 18 og en dreng på 11, i Brejning ved Vejle. Dét i sig selv lyder egentlig meget gennemsnitligt, men det er det ikke, for lammelsen sendte hende i den grad i slæbetempo ude på livets vej.

Der er sindssygt mange af det daglige menneskelivs facetter, hun ikke kan tage del i. På positivlisten står dog, at hun har fået to børn.

- Det havde jeg ikke regnet med. Da jeg var ung, og mit liv lige var blevet smadret, tænkte jeg: Hvem vil dog have en i kørestol? Jeg troede aldrig, at jeg ville få en kæreste.

Men det lykkedes, og sexlivet blev ikke helt umuliggjort af ulykken, viste det sig.

- Dét spørger mange elever  om, når jeg er rundt på skolerne. Jeg spytter lige ud af posen og siger det til dem, som det er, og det gør jeg også her:

- Jeg er jo lam, så når jeg har sex med min kæreste, må han kæmpe med mine ben. Jeg kan ikke mærke noget, når han kommer op i mig. Men jeg kan godt få orgasme, for jeg har mine bryster og følelser. Han kan ikke mærke forskellen, siger han. Det betyder meget for mig.

Sexlivet er ikke det eneste intime problem, lammelser i underlivet giver. Det får hun at mærke, straks en ny dag starter.

Karina Andersen fortæller ærligt om alle aspekter i sin situation som følge af trafikulykken. Blandt andet må hun bruge engangskateter (tv.) hver fjerde time for at tømme sin blære, dog ikke om natten. Hver morgen bruger hun et afføringsmiddel, hun må sidde på toilettet og afvente virkningen af. Foto: Mette Mørk

- Igen for at sige det, som det er: Min blære og tarm er også ramt af lammelsen. Hver fjerde time skal jeg have et kateter sat op. Jeg kan ikke ved egen kraft få noget ud, så jeg skal også have et afføringsmiddel; det sidder jeg længe og venter på skal virke. Jeg udnytter tiden ved at se Netflix, og jeg skal også bade, sætte hår og have tøj på og alt, hvad der ellers hører sig til om morgenen. På en god dag tager det hele halvanden time, somme tider længere tid.

Mor med besvær

Det er ikke det eneste, der tager tid. Eller slet ikke kan lade sig gøre.

- Alt skal planlægges, der er ikke plads til det impulsive. Jeg kan ikke bare tage på café uden at have undersøgt toiletforholdene, og vi kan ikke hoppe på en afbudsrejse, når ikke de fysiske forhold på destinationen er kendt i detaljer.

Jeg er blevet god til at vinke farvel og sige ha' det nu sjovt, når børnene er taget af sted til et eller andet.

Karina Andersen

Især har hun mærket de følelsesmæssige afstikkere, hvad angår rollen som mor til sine børn.

- Jeg har ikke kunnet spille bold med dem, sidde i sandkassen med dem, taget gyngeture med dem, været med i rutsjebanen, på badestranden, i Legoland, hvad som helst.

I haven har Tommy Lykkebo Sørensen bygget et shelter, som Karina Andersen også kan bruge til at overnatte i med familien, der blandt andet tæller deres fælles søn Alexander på 11 år. Foto: Mette Mørk

- Men jeg er blevet god til at vinke farvel og sige ha' det nu sjovt, når børnene er taget af sted til et eller andet, siger Karina Andersen.

Dårligt valg rammer mange

I den forløbne uge er nogle af de tre procent, der kører seleløst i bil, måske kommet på andre tanker. Politiet over hele landet har holdt særligt øje med selebrugen og stået klar med bødeblokken.

Hvor mange bøder, det bliver til, når søndagen er slut, vil svæve i det uvisse. Med den politisk vedtagne rundbarbering af Rigspolitiet er det nationale færdselscenter nedlagt fra nytår, så overblik og erfaringer samles ikke længere centralt. Den aktuelle nationale indsats finder sted, fordi den nåede at blive planlagt inden nytår.

Under alle omstændigheder håber Karina Andersen, at det vil lykkes at få de sidste tre procent til at lægge sig i selen, fordi det efter hendes mening er for egoistisk ikke at gøre det.

- Jeg tog ét dårligt valg, da jeg lod selen hænge. Når man gør det, og det går galt, skaber man sorg og bekymringer for andre end én selv: forældre, søskende, bedsteforældre, børn, familie i det hele taget, venner, kæreste ... Det dårlige valg rammer rigtig mange, siger Karina Andersen.

Tre korte om skkerhedsseler

  1. I 2020 kørte tre procent af førere af personbiler uden sikkerhedssele. For taxaer var tallet syv procent, for varebiler var det ni procent. I perioden 2017-2020 døde 375 mennesker i trafikken. 111 af dem kørte uden sele. Det er 30 procent af de dræbte.
  2. Mænd udgør den største gruppe - 9 ud af 10 - af de dræbte bilister, som ikke benyttede en sikkerhedssele.
  3. Det koster en bøde på 1500 kroner at køre uden sikkerhedssele. Rådet for Sikker Trafik foreslår at straffen skærpes med et klip i kørekortet - sådan som straffen allerede er for dem, der kører rundt med børn, der ikke er fastspændt.
Dasha og Dima Balyansky er kommet ud af Ukraine og i sikkerhed, men det er der 7,5 millioner andre ukrainere, der ikke er. De internt fordrevne. Dem vil de hjælpe. Foto: Tommy Byrne

Ukrainske flygtninge: - Vi er i krig, selv om vi er i Randers

Det er ikke kun på jorden, ukrainere kæmper med våben mod den russiske besættelsesmagt. De mange ukrainere, der er flygtet til Danmark og andre steder er også i krig.
Avisen Danmark har mødt to af dem - ægteparret Dasha og Dima Balyansky- i en lille loftslejlighed i Randers:
- Vi er i krig, selv om vi er her. Jeg vil stoppe russerne. Vi er i krig mod Rusland, uanset hvor vi er, og det er alle ukrainere, siger de.

Det er ikke kun på jorden, ukrainere kæmper med våben mod den russiske besættelsesmagt. I en lille loftslejlighed i Randers fortæller et ukrainsk ægtepar på flugt fra krigen om kommende slag mod russerne med en helt anden slags våben. Og om fjenden, som også findes i Randers.

Flugt: Dasha Belyansky har en dåse Tuborg i hånden, og hendes mand, Dima Belyansky, har en lille bærbar computer. Det er sen aften, belysningen er dunkel, og vi sidder i en lille loftslejlighed i Randers fuld af bøger og gamle møbler. Men det ukrainske ægtepar er her ikke for hyggens skyld. De er i krig.

- Vi er i krig, selv om vi er her. Jeg vil stoppe russerne. Vi er i krig mod Rusland, uanset hvor vi er, og det er alle ukrainere, siger Dima.

Selv om han mere ligner en træt kontormand end en kriger, så mener han det dødsens alvorligt. Og det gør hans kone, Dasha, også:

- Vi er taknemmelige over den enorme støtte, vi har fået både her i Danmark, men også fra alle andre, vi har mødt på vej hertil. Men lige meget, hvor vi ukrainere befinder os, så gør vi hver især alt, hvad vi kan, for at russerne ikke får held med at overtage vores land.

- Vi vil have vores liv tilbage, siger hun.

Dasha er grunden til, at de lige nu er i Randers. For en snes år siden var hun på et højskoleophold på en midtjysk højskole, hvor hun mødte ham, der har lejligheden. Martin hedder han.

Den korte udgave af en lang historie er, at Dasha og hendes familie har været venner med en stor dansk familie lige siden. Og en naturlig del af sådan et venskab er, at Dasha, Dima og deres familie selvfølgelig var velkomne, da russiske kampvogne rullede over grænsen til Ukraine og ændrede alt.

Ingen overgivelse

Nu sidder ægteparret her og prøver at forstå det hele. De to er rystede og trætte. Men de har også det trodsige og kompromisløse udtryk, som vi har set i fjernsynet i ansigterne på alle lige fra de anonyme ukrainere på gaden i de bombede byer til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Et udtryk, som siger: - Vi overgiver os ikke. Det udtryk, som ramte Putin og de russiske soldater, da de sendte en på papiret overlegen styrke over grænsen til Ukraine fra både øst, nord og syd 24. februar.

- Mine kollegaer er helte, siger Dima Belyansky om de journalister, der stadig arbejder for at sende billeder og historier fra Ukraine 24 timer i døgnet. Hans krig  er også vigtig, og den har udgangspunkt i Randers lige nu. Foto: Tommy Byrne


- Det overraskede Putin, hvor klar vi var. Han havde regnet med, at den russiske hær kunne rykke ind og overtage, og at det ville være hurtigt overstået, siger Dima Belyansky.

Som en meget erfaren journalist og nyhedschef har han et stort netværk og et stort indblik i både Rusland og Ukraines forberedelser til den krig, som landet nu er midt i.

- I årevis har Ukraine forberedt sig på, at det her kunne ske. Lige siden krigen, da Rusland gik ind og overtog Krim-halvøen for otte år siden, siger han.

Dima Belyansky fortæller om, hvordan ukrainere på alle niveauer har forberedt sig. Hvordan militæret er blevet massivt styrket for skatteborgernes penge. Hvordan man har modarbejdet den russiske propaganda. Og hvordan man har påvirket Vesten. Og alt i alt har det gjort ukrainerne til noget, de ikke var tidligere:

- Tidligere havde vores hær også våben, men vi var ikke dræbere. Det er vi nu, siger han.

- Selv da jeg hørte eksplosioner, havde jeg svært ved at tro på det. Jeg tænkte: Vi er i Kyiv, vi lever i 2022. Jeg kunne ikke tro på, at det skete. At der fløj raketter over Kyiv, siger Dasha Balyansky. Foto: Tommy Byrne

- Man bomber ikke Kyiv

Selv om Dima som en indsigtsfuld mand fortæller om den militære og mentale oprustning, så var hverken han eller Dasha for alvor selv klar, da invasionen indtraf, og truslen blev til alvor. Dima var slet ikke i Ukraine, men i Canada, hvor hans far bor, og han troede ikke på, at Ruslands spillen med musklerne ville udvikle sig til en invasion i stor skala.

Selv da det skete, havde Dasha svært ved at tro på det:

- Jeg havde været på ferie og kom først tilbage til Ukraine et par uger før invasionen, og folk snakkede om, at man skulle pakke en nødtaske, så man kunne flygte hurtigt, og folk var begyndt at hamstre i butikkerne, siger hun.

- Selv da jeg hørte eksplosioner, havde jeg svært ved at tro på det. Jeg tænkte: Vi er i Kyiv, vi lever i 2022. Jeg kunne ikke tro på, at det skete. At der fløj raketter over Kyiv. Man bomber ikke hovedstaden!

Men det var det, der skete, og snart var familien på flugt 100 kilometer øst for Kyiv, hvor Dashas forældre bor.

- Det gik ret nemt, for alle andre kørte mod vest, og de kom til at sidde i kø en hel dag eller to eller tre, siger hun.

Senere kom de til Polen og blev genforenet i Krakow - og senere til Danmark. Dima er dog ikke i Randers så længe ad gangen.

- Jeg skal til Paris, og senere skal jeg til Canada igen, siger han.

Dimas krig går nemlig ud på at skabe kontakter, at udveksle information og at få udbredt den sandhed, som store dele af den russiske befolkning ikke har forstået eller vil forstå.

De fire store tv-selskaber i Ukraine har forenet sig til én kanal, der dækker krigen hele døgnet i fællesskab i en nyhedsmaraton under navnet United News. Og i skjul. Det hele finansieres af den ukrainske rigmand Rinat Akhmetov.

- Vi sender fra et nyt sted, og vi har journalister alle steder. Mine kollegaer er helte, og havde jeg været i Ukraine, ville jeg også have været med. Og hvis jeg ikke kunne arbejde med det, så ville jeg gribe til våben og deltage i kampen mod russerne, siger Dima Belyansky.

Han ærgrer sig over, at han var i Canada, da krigen brød ud, men han har ingen planer om at tage tilbage til Ukraine nu.

- Jeg kan gøre mest nytte ved at bruge al min professionalisme og mine kontakter her. Vi er et stort netværk af journalister og intellektuelle, som arbejder med forskellige planer og projekter, siger han.

Atomkrig eller revolution

Dima Belyansky er hverken ekspert i krig eller grænsedragning, og han er heller ikke upartisk. Men hans vurdering af den situation, Ukraine og hele verden står i nu, er ret dyster. Han tror nemlig ikke på, at Rusland kommer til at give sig en tomme, hvis ikke Nato går ind og stopper krigen. Og hvis der sker, er det heller ikke en lykkelig udgang.

- Det kan føre til tredje verdenskrig. Det vil føre til en atomkrig, for når Putin kan se, han taber, vil han ikke tøve med at trykke på den røde knap. Som jeg ser det, er der kun to veje ud af det her: Enten bliver det en langvarig krig - en verdenskrig. Eller også skal den russiske befolkning gøre oprør mod Putin, siger Dima Belyansky.

Den sidste løsning er noget af det, Dima og hans netværk arbejder på.

- Det er svært, for Putin er populær i den russiske befolkning. Vores opgave er at analysere og ødelægge den russiske propaganda. Vi skal gøre russere opmærksomme på, at de bliver nødt til at handle. Hvis de ikke gør noget, så støtter de krigen, siger han.

Motivationen kan både han og Dasha hente døgnet rundt, når nye billeder og øjenvidneberetninger kommer ud fra Ukraine. For dem er det ikke bare noget i fjernsynet, når borgere i Mariupol bliver bombet sønder og sammen uden at kunne komme væk. Eller når civile bliver slået ihjel i Butja, Irpin og Gastonik, som nærmest er i baghaven fra, hvor familien Belyansky boede i Kyiv.

De beskriver byerne som fremadstormende satellitbyer. Mønsterbyer i kraftig vækst.

- Jeg har været i Butja flere gange, og endnu flere gange i Irpin, hvor jeg har en nær veninde. Det er kun en halv times kørsel fra os, og det er et fantastisk sted. Min veninde nåede at flygte med sit etårige barn, men hendes forældre slap først ud i sidste øjeblik. De så russere skyde efter civile, der ville forlade byen, siger Dasha Belyansky.

Nu har hverken veninden eller hendes forældre et hjem mere. Og det er kampen for mennesker som dem - de internt fordrevne - Dasha fører fra Randers nu. Hjælpen til dem, der ikke er så heldige som de 4,5 millioner ukrainere, der er flygtet til et andet land. Det er de cirka 7,5 millioner ukrainere, der bare er flygtet. Væk fra deres hjem og deres by. Internt fordrevne.

Dasha er uddannet tolk i engelsk, ukrainsk og russisk, og hun har arbejdet for US Aid og British Council med fordeling af nødhjælp. Nu er hun en del af et internationalt kvindenetværk, som samler ind og organiserer hjælp til de mange steder i hjemlandet, hvor folk er i stor nød.

Dima Belyansky har ingen planer om at tage tilbage til Ukraine og gribe til våben. Han gør mest nytte ved at bruge sin professionalisme og sine kontakter fra udlandet som en del af et netværk af journalister og intellektuelle, der fører en anden slags krig mod Rusland. Foto: Tommy Byrne

- Folk sulter, de mangler mad, tag over hovedet, medicin. Ja stort set alt, siger hun

I den lille lejlighed i Randers er kræfterne ved at slippe op. Dima skal op klokken 7 for at nå en bus til København og et fly til Paris. Dasha skal forsøge at finde gode samarbejdspartnere i Danmark, så hun kan samle ind til de internt fordrevne.

Og hun skal have skabt en form for hverdag i Randers, hvor fjenden også er. I hvert fald har parret billeder af en husfacade, hvor der er sprayet et Z - det bogstav, som står på russernes kampvogne og er blevet en symbol på Ruslands storhed. Der er krig i verden, også set fra Randers.


Det er svært, for Putin er populær i den russiske befolkning. Vores opgave er at analysere og ødelægge den russiske propaganda. Vi skal gøre russere opmærksomme på, at de bliver nødt til at handle. Hvis de ikke gør noget, så støtter de krigen.

Dima Belyansky, journalist


I alt 12 kandidater stiller op til det franske præsidentvalg. Første række fra venstre mod højre: Nathalie Arthaud, Nicolas Dupont-Aignan, Anne Hidalgo, Yannick Jadot, Jean Lassalle, Marine Le Pen. Anden række fra venstre mod højre: Emmanuel Macron, Jean-Luc Mélenchon, Valerie Pécresse, Philippe Poutou, Fabien Roussel, Eric Zemmour. Fotos: Sarah Meyssonnier, Johanna Geron, Gonzalo Fuentes, Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Præsidentvalget i Frankrig er i gang: Mød de vigtigste kandidater til dagens valg her

I dag skal franskmændene til stemmeurnerne. De skal vælge deres præsident. Men selvom vi hører mest om to af kandidaterne - ovenikøbet de samme to som til valget for fem år siden, Emmanuel Macron og Marine Le Pen - er der opstillet hele 12 kandidater til posten.
Nogle virker praktisk talt ligegyldige, når man ser på, hvor mange procent af stemmerne de står til i meningsmålingerne. Andre har større betydning for valgkampen.
Avisen Danmark præsenterer dig i denne artikel for de vigtigste kandidater, du skal kende til.

I dag finder første runde af det franske præsidentvalg sted. 12 kandidater kæmper om posten som leder af Frankrig. Avisen Danmark giver dig her overblikket over kandidatfeltet - og over hvilken baggrund de kandidater, der spås de bedste chancer, kommer fra.

Frankrig: I Frankrig fungerer valget til landets mest magtfulde post noget anderledes end i Danmark. Der skal for eksempel formentlig mere end én valgdag til.

Denne søndag skal franskmændene til stemmeurnerne, hvor der kan sættes kryds ved en af 12 opstillede præsidentkandidater. Får én kandidat 50 procent af stemmerne eller mere, har kandidaten vundet valget. Men det sker normalt ikke.

Derimod forventes det, at franskmændene skal stemme igen to uger senere - 24. april - hvor de to kandidater med flest stemmer fra første runde skal kæmpe om posten.

Men hvem er egentlig kandidaterne, og hvordan ser deres chancer ud? Avisen Danmark giver dig her et overblik.

1 Emmanuel Macron

Frankrigs nuværende præsident genopstiller i håb om at beholde sin post. Han er 44 år og dermed den yngste af de 12 kandidater.

Macron er uddannet i filosofi, statskundskab og offentlig forvaltning og har både arbejdet som leder i det private erhvervsliv i investeringsbanken Rothschild og som finansinspektør i staten.

Før han blev valgt som præsident i 2017, deltog han i 2012 i valgkampen for socialisten François Hollande, hvorefter han i 2014 blev udnævnt til økonomiminister. I 2016 droppede han ministerposten for at danne sin egen politiske bevægelse, En Marche, der siden blev omdannet til det politiske socialliberale parti La République en Marche.

Ingen kandidat uden for landets to største partier, Parti Socialiste og Les Républicains, var nogensinde blevet valgt til præsident før Macron. Han havde blandt andet ført kampagne på hverken at tilhøre højre- eller venstrefløjen.

I valgets første runde vandt han kun knebent over sin største modstander, Marine Le Pen - med 24 procent af stemmerne mod Le Pens 21,3 procent. I anden runde vandt Macron 66 procent af franskmændenes stemmer.

I skrivende stund står den siddende præsident til at vinde 26,5 procent af stemmerne ved søndagens valg. Det viser en ny meningsmåling udført fredag, skriver den franske avis Le Monde.

2 Marine Le Pen

Den siddende præsidents største modstander er 53-årige Marine Le Pen, som han også stod over for ved valget i 2017. Le Pen stiller denne gang op til posten som præsident for tredje gang.

Inden hun tog hul på sin politiske karriere, arbejdede hun som advokat 1992-1998. Herefter blev hun en del af den juridiske afdeling i partiet Front National, der oprindeligt blev grundlagt af hendes far, Jean-Marie Le Pen, og som hun i 2011 blev formand for. I 2018 skiftede partiet navn til Rassemblement National.

I 2004 blev hun medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun sad indtil 2017, da hun blev stemt ind i Nationalforsamlingen. Politisk tilhører Le Pen den yderste højrefløj.

Ifølge en meningsmåling fra fredag, står hun til at vinde 22,5 procent af stemmerne i første runde.

3 Jean-Luc Mélenchon

Den 70-årige politiker har ligesom Marine Le Pen forsøgt sig som præsidentkandidat i både 2012 og 2017. Uanset udfaldet har han udtalt, at dette tredje forsøg bliver hans sidste.

Inden han gik ind i politik i slutningen af 70'erne som en del af Parti Socialiste, arbejdede han som lærer og journalist.

Siden har han fået sig en hel del politisk erfaring. Han har været medlem af og næstformand for departementsrådet for Essonne, repræsenteret Essonne i senatet og været viceminister for erhvervsuddannelser.

I 2008 forlod han socialistpartiet for at grundlægge sit eget politiske parti, Parti de Gauche. Han stiftede igen i 2016 et nyt parti, som han kaldte La France Insoumise. Politisk tilhører han den radikale venstrefløj.

Mélenchon blev i 2009 valgt ind i Europa-Parlamentet, hvor han var medlem indtil 2017, da han blev valgt ind i Nationalforsamlingen.

En meningsmåling fredag placerede ham på en tredjeplads, hvor han ser ud til at kunne tage 17,5 procent af stemmerne i første runde.

4 Eric Zemmour

Det er første gang, at 63-årige Eric Zemmour stiller op som præsidentkandidat.

Siden 1996 har han arbejdet som politisk journalist og polemiker hos den franske avis Le Figaro. Her er han blevet kendt for sine radikale konservative holdninger, som han også har præsenteret talrige gange på tv.

Han er formand for det politiske parti Reconquête, som han grundlagde sidste år. Zemmour tilhører den yderste højrefløj - længere ude på fløjen end sin modstander Marine Le Pen - men har ingen reel erfaring i politik.

Flere gange er Zemmour blevet idømt bøder for hadtaler. Senest i januar, efter at han i et tv-program i 2020 havde sagt om uledsagede migranter, at "de er tyve, de er mordere, de er voldtægtsmænd. Det er alt, de er, og de skal sendes tilbage".

Ifølge en meningsmåling fredag står Eric Zammour til at vinde 9 procent af stemmerne i den første runde af præsidentvalget søndag.

5 De otte andre

Valérie Pécresse, 54 år. Kandidat for det borgerlige parti Les Républicains. Står ifølge meningsmåling til 8,5 procent af stemmerne.

Yannick Jadot, 54 år. Kandidat for det grønne parti Europe Écologie les Verts. Står til 5 procent af stemmerne.

Fabien Roussel, 52 år. Kandidat for kommunistpartiet Parti Communiste Français. Står til 3 procent af stemmerne.

Nicolas Dupont-Aignan, 61 år. Kandidat for Debout la France på den ydre højrefløj. Står til 2,5 procent af stemmerne.

Jean Lassalle, 66 år. Kandidat for Résistons. Står til 2 procent af stemmerne.

Anne Hidalgo, 62 år. Kandidat for socialistpartiet Parti Socialiste og borgmester i Paris. Står til 2 procent af stemmerne.

Philippe Poutou, 55 år. Kandidat for Nouveau Parti Anticapitaliste på den ydre venstrefløj. Stod fredag til 1 procent af stemmerne.

Nathalie Arthaud, 52 år. Kandidat for arbejderpartiet Lutte Ouvrière. Står til 0,5 procent af stemmerne.

- Myndighederne foretager et indgreb i retten til familieliv. De skiller forældrene, og de fjerner et lille barn fra sin mor, siger Eddie Khawaja, der er advokat for den iranske kvinde Ghadam. Mens hendes fremtid i Danmark hænger i en tynd tråd, diskuteres det, om Danmark har forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Faderen, 36-årige Siroos, og deres yngste barn, som ses her, har ikke pas. Foto: Emil Jørgensen

Voldsom video af deportation af iransk mor vakte heftig debat: Nu undersøger advokat, om opsplitning af udsendt familie er på kant med konventionerne

Hvornår må man skille en mor fra hendes 15 måneder gamle barn? 

Det spørgsmål er centralt i sagen om iranske Ghadam - kvinden, som Hjemrejsestyrelsen i sidste uge forsøgte at tvangsudsende til Iran sammen med to af hendes tre børn - kvinden, som kunne ses ligge på asfalten foran Asylcenter Avnstrup i en voldsom og meget delt video. 

Noget gik galt under hjemsendelsen, og Hjemrejsestyrelsen måtte vende retur til Danmark. Ghadam blev stillet for Retten i Hillerød fredag 1. april, og politiet fik lov til at frihedsberøve hende i fire uger med henblik på "ny snarlig udsendelse". 
Torsdag i denne uge blev udsendelsen sparket til hjørne til 19. april, og nu er kvindens advokat i gang med at undersøge, om Danmark har handlet på kant med konventionerne.

Var det et brud på retten til familieliv, at Ghadam - kvinden fra en voldsom og meget omtalt video - blev fjernet fra sin etårige søn, da hun med magt blev forsøgt sendt ud af Danmark? Ja, siger hendes advokat. Myndighederne ser det derimod som en konsekvens af forældrenes valg. Uanset skyldsspørgsmålet er det børnene, der bliver taberne, siger eksperter.

Familieliv: Det sidste punktum er ikke sat i sagen om den iranske mor til tre, som Hjemrejsestyrelsen i sidste uge forsøgte at tvangsudsende.

Kvinden, hvis deportation blev filmet af en tilskuer med rystende hånd i en video, der blev meget omtalt og skabte rystelser på Christiansborg. Hende, som pludselig var tilbage i landet og stod for i Retten i Hillerød med fire sting i panden. Hende, som torsdag fik udskudt sin udsendelse til efter påske, mens Flygtningenævnet overvejer, om nævnet skal genoptage hendes afviste asylsag.

Men de voldsomme scener og muligheden for genoptagelse af sagen er ikke det eneste, som diskuteres. Kvindens advokat arbejder på at bevise, at Danmark har forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Nærmere bestemt artikel 8, hvor der står, at “Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv” og “ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret”.

Sagen kort

Hjemrejsestyrelsen forsøgte i sidste uge at tvangsudsende Ghadam og to af hendes tre børn til Iran. Ghadam er kvinden, som kunne ses ligge på asfalten foran Asylcenter Avnstrup i en voldsom og meget delt video.

Noget gik galt under hjemsendelsen, og styrelsen returnerede til Danmark med Ghadam og de to børn. Hun blev stillet for retten 1. april, og politiet fik lov til at frihedsberøve hende i fire uger med henblik på "ny snarlig udsendelse".

Torsdag i denne uge blev udsendelsen sparket til hjørne til 19. april, og nu er Ghadams advokat ved at undersøge, om Danmark har handlet på kant med konventionerne ved at skille kvinden og hendes 15 måneder gamle barn.

For med om bord på den fejlslagne rejse mod Tehran var hendes 10-årige tvillinger, mens hendes mand og deres tredje barn - en 15 måneder gammel dreng - var efterladt og sad tilbage i Danmark på udrejsecentret Avnstrup.

- Myndighederne foretager et indgreb i retten til familieliv. De skiller forældrene, og de fjerner et lille barn fra sin mor. Det kræver, at der konkret foretages en vurdering hos myndigheden af, at indgrebet er berettiget og proportionalt - også i en udsendelsessituation. Jeg vil derfor bede Hjemrejsestyrelsen om nærmere at begrunde, at indgrebet er berettiget, siger advokaten Eddie Khawaja, der anmodede om Hjemrejsestyrelsens akter i sagen onsdag 30. marts.

Han har endnu ikke hørt fra styrelsen, som heller ikke har svaret på Avisen Danmarks henvendelse.

Familiens eget valg

Til gengæld oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i et mailsvar til avisen, at den tvangsmæssige udsendelse og adskillelse af familien er en konsekvens af forældrenes egne valg.

De kom til Danmark for syv år siden, og de blev allerede i 2017 oplyst om, at de ikke havde ret til beskyttelse i landet. Deres sag er siden blevet afvist flere gange - både af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet - og myndighederne har haft adskillige samtaler med familien om frivillig hjemsendelse. Dialogen førte ingen vegne, så tvang blev nødvendig.

Den 39-årige mor, Ghadam, har et udløbet iransk pas, hvilket gør, at Hjemrejsestyrelsen kan aflevere hende i lufthavnen i Tehran og håbe på, at de iranske myndigheder vil tage imod hende. Det samme har de 10-årige tvillinger.

Men det yngste barn og faderen, 36-årige Siroos, har ingen rejsedokumenter. Skal de deporteres, kræver det, at han indvilliger i at oprette et pas på den iranske ambassade i København. Det nægter han - også selv om de danske myndigheder for år tilbage frihedsberøvede ham i over en måned for at få ham til at gøre det. Hjemrejsestyrelsen kan tvinge ham ud af landet, men styrelsen kan ikke tvinge ham til at få lavet et pas.

"Hvis familien fortsat ikke ønsker at medvirke i en samlet frivillig udsendelse, er det i sidste ende muligt at foretage en tvangsmæssig udsendelse af den del af familien, som er i besiddelse af et pas", skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Familien har selv truffet en afgørelse om, at den ikke vil udrejse samlet, siger Rasmus Stoklund (S), der er udlændingeordfører for regeringspartiet. Foto: Asbjørn Sand

Det samme mener Rasmus Stoklund, der er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet. I radioprogrammet "Spurgt!" på Radio4, blev han tirsdag direkte spurgt, om det er i strid med konventionerne, at de danske myndigheder skiller børnene ad.

- Det ville det være, hvis det var det, man gjorde. Men det er jo ikke det, man gør. Familien har selv truffet en afgørelse om, at den ikke vil udrejse samlet. Der var ikke noget, myndighederne hellere ville end at hjælpe faren med at få papirerne i orden. Men det har han valgt, at han ikke vil, svarede ordføreren.

Familien har selv truffet en afgørelse om, at den ikke vil udrejse samlet. Der var ikke noget, myndighederne hellere ville end at hjælpe faren med at få papirerne i orden. Men det har han valgt, at han ikke vil.

Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører - på Radio4

Advokat lodret uenig

I advokat Eddie Khawajas ende af telefonen er der ikke enighed med Rasmus Stoklund:

- Jeg er lodret uenig i, at omstændighederne skulle fritage myndighederne fra at vurdere, om det er berettiget at adskille familien. Familien har besluttet, at den ikke ønsker at udrejse frivilligt, og så må myndighederne, der laver et tvangsmæssigt indgreb i familielivet, sikre sig, at internationale forpligtelser og danske regler overholdes, siger Eddie Khawaja.

Hvis man bliver dømt ved en domstol og skal i fængsel, så risikerer man jo også at blive skilt fra sin familie. Er det ikke sammenligneligt?

- Jo, i den henseende, at der også der foretages et indgreb i en families ret til et familieliv. Men netop derfor foretages der altid en vurdering af, om udvisningen er berettiget, når den holdes op over for retten til et familieliv. Det er netop den vurdering, der umiddelbart ikke er foretaget i min klients sag, siger advokaten, der overvejer at anmode Folketingets Ombudsmand vurdere udsendelsessagen, når advokaten får et svar fra Hjemrejsestyrelsen.

Familien har besluttet, at den ikke ønsker at udrejse frivilligt, og så må myndighederne, der laver et tvangsmæssigt indgreb i familielivet, sikre sig, at internationale forpligtelser og danske regler overholde.

Eddie Khawaja, advokat for den 39-årige iranske kvinde Ghadam

Børnenes traumer

Ligegyldigt hvad det ender med, så kommer børnene til at betale den højeste pris. Det siger flere eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

- Det nærmer sig definitionen af følelsesmæssig tortur, hvad børnene har oplevet, mener Mozhded Ghasemiyani, som er klinisk psykolog med speciale i flygtningebørn.

Det iranske pars tvillinger har levet syv ud af deres 10 år på asylcentre i Danmark. Det eneste som har været konstant i deres liv, er deres forældre, forklarer Ghasemiyani.

- Når du så fjerner den ene forælder, så fjerner du en meget stor del af det, der gør deres hverdag tryg, siger hun.

Tvillingerne blev vækket tidligt om morgenen og ført ud i en kassebil. De så deres mor kæmpe med civilklædte betjente, og de så hende udøve selvskade for at bremse hjemsendelsen.

- De to 10-årige har oplevet at blive behandlet som voksne kriminelle. Alt, hvad der er sket, strider imod børnene tarv, siger Ghasemiyani, der frygter, at konsekvenserne vil blive traumer og depression.

Og hun er lige så bekymret for drengen på 15 måneder, som blev hos faren i Danmark.

- Et halvandetårigt barn er sikkert på, at dets overlevelse afhænger af dets forældre. Instinktivt bliver barnet bange for, at det ikke overlever, hvis moren tages væk fra det, siger hun.

Per Frederiksen, som er psykolog og tilknyttet Red Barnet, vil ikke kommentere den konkrete sag med den iranske familie. Men han vil gerne forklare, hvad forskningen generelt siger om at skille børn fra deres omsorgspersoner.

- Vi forsøger at lære vores børn en gradvis adskillelse. Vi ser det allerede i vuggestuerne. Først er mor og far væk i 10 minutter. Så en halv time. Med tiden lærer børn, at de godt kan være trygge, selv om forældrene ikke er der. Men det er netop noget, som skal læres. Det er ikke godt, når det sker fra den ene dag til den anden, siger han.

De psykologiske konsekvenser kan være både følelsesmæssige og adfærdsmæssige.

Kniv under hovedpuden

Effekterne af fejlslagne hjemsendelser har Michala Bendixen set på flere flere børn.

Hun er formand for foreningen Refugees Welcome, har beskæftiget sig med flygtninge i 15 år og har skrevet flere rapporter om afviste asylansøgere. Alligevel er hun rystet over sagen med den iranske familie:

- Jeg har set vold, tvang og mennesker, som har siddet fast på udrejsecentrene i 23 år. Men jeg har aldrig oplevet, at en familie skilles på denne måde, siger Bendixen, der ikke selv mener, at hun er aktivist:

- Jeg arrangerer ikke demonstrationer. Men jeg forsøger at forsvare den her udsatte gruppe juridisk og forholder mig til, hvad der står i menneskerettighedskonventionerne.

En, som hun har forsøgt at hjælpe, har oplevet noget, der minder om det, som skete for de iranske tvillinger. Bendixen fortæller om en femårig dreng, som efter tre år i det danske asylsystem blev deporteret med magt sammen med sin mor. I familiens afrikanske hjemland ville myndighederne ikke tage imod dem, og så endte både mor og barn i Danmark igen.

- Oplevelserne traumatiserede drengen. Han havde mareridt og problemer med at sove, han tissede i bukserne i årevis - selv da han blev ældre. Han stivnede fuldstændig, hver gang han så en politibil. Og da han var 10 år, fandt hans mor en kniv under hans hovedpude, siger Bendixen og fortsætter:

- Efter 10 år som afviste endte moren og barnet med at få opholdstilladelse. Og det gør det jo endnu mere grotesk: Man piner og plager de her mennesker i årevis, og så ender de alligevel med at få asyl og blive i landet. De skulle have haft ophold fra starten

Det sidste spørgsmål

Et spørgsmål står tilbage i hele sagen om den afviste iranske familie fra udrejsecenter Avnstrup og børnenes tarv: Hvorfor opretter faren, Siroos, ikke bare et pas på ambassaden, så han ikke behøver se sin familie blive udsat for magtanvendelse og adskillelse?

- Hvis jeg tager med, så bliver jeg dræbt af det islamistiske regime i Iran. Hvis jeg tager med, så mister vores tredje barn begge sine forældre, siger Siroos om grunden til, at han ikke bare følger med sin hustru, der blev forsøgt tvangshjemsendt til Iran. Foto: Emil Jørgensen

Avisen Danmark spurgte ham i sidste uge, få dage efter at hans kone var returneret fra den fejlslagne hjemsendelse:

Din kone og to af dine tre børn risikerer snart at blive udsendt til Iran igen. I har fået afvist jeres asylsag flere gange. Hvorfor rejser du ikke med?

- Hvis jeg tager med, så bliver jeg dræbt af det islamistiske regime i Iran. Hvis jeg tager med, så mister vores tredje barn begge sine forældre, svarede han.