Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Danskerne er særdeles positivt stemte over for de ukrainske flygtninge. Foto: Timo Battefeld/Ritzau Scanpix

Hver tredje dansker siger ja til asyl til alle ukrainske flygtninge

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder skærtorsdagen med nyheden om, at hver tredje dansker ønsker at give asyl til alle de ukrainske flygtninge, der kommer til landet. 

Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for DR Nyheder.

I undersøgelsen svarer 32 procent, at de ikke mener, der findes en øvre grænse for hvor mange ukrainske flygtninge, Danmark skal give asyl. 

Ifølge professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen er der flere årsager til, at danskerne er mere positivt stemte over for ukrainerne end for de syriske flygtninge, der kom hertil i 2015:

- Årsagen til, at man kommer, betyder noget. Hvis man kommer på grund af krig eller personlig forfølgelse, så er man mere velkommen i Danmark, end hvis man kommer på grund af fattigdom, klimaforandringer eller bedre lønninger, siger han til DR.

Derudover spiller den religiøse baggrund samt troen på, at ukrainerne kan klare sig bedre på jobmarkedet i Danmark også en rolle, fortæller Christian Albrekt Larsen.

Udlændinge- og integrationsordfører i Socialdemokratiet Rasmus Stoklund er glad for danskernes vilje til at give ukrainere asyl, men han understreger, at der også følger udfordringer med.

- Vi kan ikke tage uendeligt med flygtninge ind, men vi må gøre det, så godt vi kan, og vi må tage vores del af ansvaret på os. Og så er vi heldigvis omgivet af en masse store lande og andre gode nabolande i Europa, som jo også tager et stort ansvar, siger han til DR.

I undersøgelsen foretaget af Epinion svarer blot 3 procent af danskerne, at Danmark ikke skal give asyl til nogen af de ukrainske flygtninge.

Alle ukrainere får opholdstilladelse

Vi bliver ved ukrainere, der kommer til Danmark, for de er nemlig næsten sikre på at få ja til et ophold, når de ansøger om det. 

Indtil videre har ikke én eneste ukrainer fået afslag på en opholdstilladelse efter særloven. Det skriver Jyllands-Posten

En opgørelse fra Udlændingestyrelsen viser, at der den 10. april var givet i alt 3.683 opholdstilladelser, hvoraf omkring 40 procent af dem gik til børn. 

På daværende tidspunkt var der kommet godt 21.000 ansøgninger om opholdstilladelse, og ifølge Jyllands-Posten kommer der omkring tre nye ansøgninger til, hver gang en enkelt tilladelse bliver givet.

Det møder kritik fra flere partier på Christiansborg - netop fordi særlovens hensigt er at få de ukrainske flygtninge hurtigt gennem systemet.

Venstre foreslår en såkaldt fast track-ordning, hvor ukrainere med et jobtilbud kommer forrest i køen. Socialistisk Folkeparti (SF) foreslår, at sagsbehandlingstiden højst må tage én uge.

Forslaget fra SF har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) afvist, og i en mail til Jyllands-Posten forholder han sig ikke konkret til Venstres bud. Ministeren oplyser, at flere sagsbehandlere er hentet ind for at hjælpe med de mange ansøgninger.

- Vi skal være helt sikre på, at sikkerheden er i orden, og at vi ikke tildeler opholdstilladelse til nogen, som ikke bør få det, skriver han.

Udlændingestyrelsen oplyser, at man til påske arbejder på at have tildelt op til 5.000 opholdstilladelser efter særloven. Det er forventningen, at op mod 40.000 ukrainere er kommet til Danmark efter helligdagene.

Flertal af kommuner har flere job end før coronakrisen

Vi runder nyhedsoverblikket af med at kaste et blik på det danske jobmarked.

Beskæftigelsen er under coronakrisen gået fra at falde til at stige stort - og i dag er rekordmange danskere i job. 

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser ifølge Ritzau, at der på tværs af landets 98 kommuner er betydelig forskel på, hvor antallet af jobs er vokset henne. 

Kommuner som Ringsted og Brøndby topper listen; i begge kommuner er antallet af jobs steget med ni procent. 

En del af stigningen kan forklares med, at supermarkedsgiganten Dagrofa har hovedkontor og logistikcenter i Ringsted, og onlinesupermarkedet Nemlig.com har hovedsæde i Brøndby. Begge arbejdspladser har ansat mange medarbejdere siden coronakrisens begyndelse.

Værre ser det dog ud i otte kommuner i landet, der i dag stadigvæk har færre jobs end før pandemien. Bundskraberen på listen er Tårnby Kommune, hvor man har 18 procent færre jobs. 

Årsagen til tilbagegangen kan skyldes, at Københavns Lufthavn har været hårdt ramt af corona-nedlukninger og derfor har måttet sige farvel til meget personale.

Ifølge analysen er der i 90 af landets i alt 98 kommuner flere job i dag sammenlignet med fjerde kvartal i 2019, der var det sidste, inden corona lukkede landet ned. Det betyder, at vi er blevet 115.000 flere lønmodtagere herhjemme. 

Selvom det er positivt for danskerne i job, er det ikke nødvendigvis godt nyt for virksomhederne.

- Rundt omkring er der rigtig mange virksomheder, der har svært ved at rekruttere arbejdskraft. Så desværre må de sige nej til kunder, når de møder op i forretningen, siger Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv, til Ritzau.

For at komme udfordringen til livs foreslår Dansk Erhverv, at man forbedrer mulighederne for at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU og nedbringer beskæftigelsen i det offentlige til niveauet før coronakrisen.

Det var alt fra skærtorsdagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Medicinstuderende Mia Lindegaard Pedersen fra Aarhus er en af de mange studerende, der overtager flere og flere opgaver hos de praktiserende læger. Privatfoto

Forbered dig på færre møder med din faste og færdiguddannede læge: Mia og rekordmange andre studerende rykker ind i lægepraksisser

Rekordmange studerende overtager behandlingsopgaver fra færdiguddannede sygeplejersker eller læger. Nye tal fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at antallet af kandidatstuderende i almen medicin med studiejob i en almen praksis er mere end tidoblet på otte år. Og det er godt nyt, lyder det fra ekspert, læger og patienter. De studerende aflaster nemlig lægerne, og samtidig kan det være med til at løse fremtidens lægemangel, lyder det. For medicinstuderende Mia Lindegaard Pedersen betyder et studiejob i en almen praksis, at hun nu kraftigt overvejer at blive praktiserende læge.

På otte år er antallet af studerende mere end tidoblet hos landets praktiserende læger. Udviklingen forventes at fortsætte og kan være med til at løse manglen på sygeplejersker og læger, mener ekspert, læger og patienter. For medicinstuderende Mia Lindegaard Pedersen betyder studiejobbet, at hun nu kraftigt overvejer en fremtid i en lægepraksis.

Sundhed: Når man skal have taget blodprøver, vaccineres eller have foretaget celleskrab hos Familielægerne i Skanderborg, er det langtfra sikkert, at man bliver behandlet af en færdiguddannet læge eller sygeplejerske. I stedet møder patienterne ofte 28-årige Mia Lindegaard Pedersen eller en af de fem andre medicinstuderende, der har fået et studiejob i klinikken.

På to år er antallet af studerende i lægepraksissen gået fra nul til seks, og udviklingen i Skanderborg er langtfra enestående. Nye tal fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at antallet af kandidatstuderende i almen medicin med et studiejob i en almen praksis er mere end tidoblet på otte år.

Det er da rigtigt, at det på sigt kan være, at man færre gange bliver mødt af en læge end for 10 år siden. Men det er nødt til at være sådan.

Lise Høyer, formand for PLO's Udvalg for Nær Sundhed

I 2013 havde 47 studerende et studiejob hos en praktiserende læge. I 2021 var det antal steget til 591 - det svarer til 130 fuldtidsstillinger. Og det er godt nyt, lyder det fra ekspert, læger og patienter.

- Vi mangler praktiserende læger, og i fremtiden kommer vi til at mangle endnu flere, fordi der bliver flere ældre og kronisk syge. Den her udvikling kan tyde på, at flere i fremtiden vil være interesserede i at være praktiserende læge, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Færre vil møde deres læge

De studerende udfører primært opgaver, som sygeplejersker eller andet praksispersonale normalt står for i de fleste klinikker. Det gælder eksempelvis foretagelse af blodprøver, telefonkonsultationer, lungefunktionsundersøgelser og visitering ved telefonerne.

Men nogle steder overtager de også opgaver, som færdiguddannede lægerne, tidligere stod for. Det sker eksempelvis, når de tilser patienter med sår eller med en halsbetændelse, fortæller praktiserende læge og formand for PLO's Udvalg for Nær Sundhed Lise Høyer. Den aflastning er der hårdt brug for i klinikkerne, lyder det.

Ifølge tal fra PLO havde over halvdelen af landets praktiserende læger i marts 2021 lukket for tilgang af nye patienter. Og samme år stod flere end 125.000 patienter i Danmark uden egen fast læge og var i stedet tilknyttet udbuds- eller regionsklinikker, som typisk opstår, når der ikke er en traditionel praktiserende læge klar til at overtage en ledig lægepraksis.

- Det er utrolig positivt for os at få flere studerende ind. De bidrager til en god atmosfære i klinikken, de er dygtige og patienterne er glade for at komme ind til dem. Vi tror på, at det kan være med til at rekruttere til specialet, så der er flere af de unge kommende læger, der ønsker at blive praktiserende læger i fremtiden, og det er der virkelig brug for, siger Lise Høyer, der vurderer, at der de kommende år vil være endnu flere studerende, der tager imod et studiejob i en lægepraksis.

Hun vurderer, at der de kommende år vil være endnu flere studerende, der tager imod et studiejob i en lægepraksis.

I dag er det 13 procent af alle kandidatstuderende i medicin, der har et studiejob i en almen praksis. Derudover er der et ukendt antal studerende, som tager et arbejde hos en praktiserende læge på bachelordelen af lægestudiet, altså tidligt under uddannelsen.

Studerende valfarter til lægepraksisser

  1. I første kvartal 2013 var der 47 kandidatstuderende i medicin, der havde et job i almen praksis. Det svarede til 11 fuldtidsstillinger. Siden er antallet steget støt. I første kvartal 2021 havde 591 kandidatstuderende et job i en almen praksis - det svarer til 130 fuldtidsstillinger.
  2. Den eksplosive stigning betyder, at 13 procent af alle kandidatstuderende i almen medicin i 2021 havde et job i en almen praksis.
  3. Der er stor geografisk ulighed i forhold til, hvor de studerende arbejder. De tager særligt arbejde i eller tæt på universitetsbyerne. Samtidig har særligt Region Midtjylland og Region Hovedstaden mange kandidatstuderende med job i en almen praksis. De to regioner står alene for tre fjerdedele af de studerende med en tjans i en lægepraksis.

For patienterne forstærker det den udvikling, der allerede er i gang: Lægerne uddelegerer flere og flere opgaver til andre faggrupper, og derfor bliver det i mindre grad en færdiguddannet læge, du møder, hvis du kommer med mindre problemer såsom halsbetændelse eller blærebetændelse.

- Vi praktiserende læger får flere og flere opgaver, og derfor er vi nødt til at uddelegere mere til andet personale. Hvis man er sund og rask og ikke er en sårbar patient, så skal man nok forberede sig på sjældnere at møde sin egen læge, siger Lise Høyer.

En nødvendig udvikling

Hun understreger, at de studerende er under supervision af læger, og at det fortsat er de praktiserende læger, der har ansvaret for behandlingen. Samtidig glæder hun sig over, at de studerende kan være med til at overtage opgaver, som traditionelt set er blevet varetaget af eksempelvis sygeplejersker, som lige nu særligt er en mangelvare i hospitalsvæsenet.

Men kan det ikke være et problem, at patienter behandles af studerende i stedet for en uddannet læge?

- Man skal ikke se det som et alternativ til de praktiserende læger. Nu er det medicinstuderende, der tager de her opgaver på sig, men ellers ville det have været sygeplejersker eller andet praksispersonale, der stod for de her ting i klinikkerne. Det er da rigtigt, at det på sigt kan være, at man færre gange bliver mødt af en læge end for 10 år siden. Men det er nødt til at være sådan. Og er de studerende det mindste i tvivl om noget, så spørger de lægen, eller de får lægen til at overtage opgaven, siger hun.

Regioner og patienter positive

Så længe de studerende arbejder under vejledning af uddannede praktiserende læger, hilser organisationen Danske Patienter de rekordmange studerende velkommen i lægepraksisserne.

- Det går ud over patienterne, når der mangler læger, og derfor er det fornuftigt at se på, hvordan andre faggrupper - herunder også studerende - kan bidrage til at løse opgaver i almen praksis, så længe der sker tilstrækkelig oplæring og supervision, skriver Danske Patienters direktør, Morten Freil, i et svar til Avisen Danmark.

Hos Danske Regioner håber formanden for regionernes sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), at udviklingen vil få flere af de studerende til at uddanne sig til praktiserende læger. Heller ikke her udtrykkes der bekymring for kvaliteten af det arbejde, som udføres af de studerende.

- Det er et område, hvor der er behov for flere hænder, og de medicinstuderende kan blandt andet bidrage til, at den lokale lægepraksis bliver mere tilgængelig, når man som patient har brug for at komme i kontakt med den. Forhåbentlig vælger nogle af de studerende også at gå den vej, når de er færdige med uddannelsen, skriver hun i et svar til Avisen Danmark.

PLO, De praktiserende lægers organisation, ved ikke, hvorfor så mange studerende pludselig søger mod almen praksis for at finde et studiejob og har ikke gjort egentlige tiltag for at tiltrække flere studerende.

For Mia Lindegaard Pedersen var det da også lidt af en tilfældighed, der gjorde, at hun nu en gang om ugen tager toget fra hjemmet i Aarhus for at tage en ottetimers-vagt i lægeklinikken i Skanderborg. En studiekammerat havde et job tilovers, og på den måde stiftede hun for to år siden bekendtskab med arbejdet som praktiserende læge.

Overvejer fremtid i praksis

Hun mener, at patienterne ikke behøver være bekymrede for, at de mødes af hende i stedet for en uddannet sygeplejerske, læge eller laborant, og hun understreger, at hun har været under grundig oplæring og hele tiden har mulighed for at få hjælp af en læge.

- Jeg synes ikke, at det er en ulempe for patienterne, at det er mig, der behandler dem. Det er opgaver, der kræver et praktisk håndelag, som jeg og andre medicinstuderende har, siger hun.

Til gengæld har studietjansen giver hende yderligere mod på at prøve kræfter med livet som praktiserende læge.

Langt de fleste af de 591 medicinstuderende med et studiejob i almen praksis har job nær universitetsbyerne København, Odense, Aarhus og Aalborg, og det er nok utopisk at tro, at de studerende vil rykke ud i yderområder, hvor der særligt er brug for flere lægefaglige hænder, for et studiejob, lyder det fra de praktiserende lægers organisation. Men praktiserende læger i Norddjurs, Svendborg og Slagelse har også formået at tiltrække studerende til deres klinikker, viser PLO's opgørelse.

Samtidig vælger studerende oftere også at bruge sommeren som vikar i en lægepraksis uden for de større byer, hvor der er større mangel på arbejdskraft, fortæller Lise Høyer. Mia Lindegaard Pedersen brugte eksempelvis forrige sommer to uger i en lægepraksis i Tinglev i Sønderjylland.

Hun tror på, at det hastigt voksende studiejob vil få flere medicinstuderende til at blive praktiserende læger i fremtiden. Lige nu hælder hun også selv mest til at tage et speciale i almen medicin, når hun er færdig med sit kandidatstudie, så hun kan overtage en lægepraksis i fremtiden.

Hun fortæller, at hun langtfra er den eneste blandt studiekammeraterne, for hvem studiejob har åbnet øjnene for en mulig fremtid som praktiserende læge.

- Baseret på dem jeg kender, så betyder det her, at flere vælger almen praksis som speciale. Jeg havde jo oprindeligt heller ikke tænkt mig at blive uddannet i almen medicin, siger hun.

En hund er klar til at vende tilbage til Kyiv med sin ejer. Mens krigen stadig raser i det østlige Ukraine, er der andre steder i landet blevet relativt roligt igen. Foto: Stefan Weichert

Avisen Danmark rapporterer fra togstationen i Lviv: Mens krigen stadig raser, vender nogle ukrainere hjem

- Vi vil bare gerne hjem. Vi var i Polen, og folk var meget venlige og
hjalp en hel del, men det er ikke vores hjem. Ukraine er mit hjem, så
jeg må tage tilbage, siger 30-årige Julia.

Hun sidder på en kuffert sammen med datteren Viktoria på togstationen i den ukrainske storby Lviv nær den polske grænse og venter på toget til sin hjemegn.

FN's Flygtningeagentur anslår at omkring 4,2 millioner ukrainere har
forladt landet, siden Rusland invaderede tilbage Ukraine 24. februar.
Men nu ser det ud til, at en del af flygtningene er ved at vende hjem.

Flere på togstationen i Lviv fortæller til Avisen Danmark, at det er
den forbedrede militære situation i dele af landet, som gør, at de nu tager
hjem. Læs journalist Stefan Weicherts reportage fra Ukraine.

Flere ukrainere, der var flygtet til udlandet, vælger nu at vende hjem, selv om store dele af Ukraine stadig hyppigt bliver angrebet af Rusland. De vil bare hjem, krig eller ej, forklarer de til journalist Stefan Weichert, der også er rejst tilbage til Ukraine og har skrevet denne reportage for Avisen Danmark.

Ukraine: De russiske soldater er stadig kun cirka 30 kilometer fra Julias hjem nær storbyen Kryvyi Rih i det sydlige Ukraine, men det stopper hende ikke. Hun er sammen med sin otteårige datter på togstationen i den ukrainske storby Lviv nær den polske grænse. De venter på toget hjem.

- Vi vil bare gerne hjem. Vi var i Polen, og folk var meget venlige og hjalp en hel del, men det er ikke vores hjem. Ukraine er mit hjem, så jeg må tage tilbage, siger 30-årige Julia, der sidder på en kuffert sammen med datteren Viktoria på perronen og venter på toget.

Nær Julia står cirka 100 andre flygtninge også klar til at tage toget hjem. Mange kommer lige fra Polen, hvor de har boet hos venner og familie. Andre som Julia og Viktoria har boet i en sportshaller eller skoler, mens de har ventet på, at krigens rædsler stopper.

28-årige Tina sendte sin søn til Vestukraine, da krigen begyndte. Nu mener hun, at det er sikkert nok at tage ham med hjem til Kyiv igen. Indtil videre. Foto: Stefan Weichert

De er ved at være trætte af at flygte. For nogle er det for dyrt eller for besværligt at finde et sted at være i længere tid, mens det for andre bare trækker i dem at komme hjem. Efter de russiske soldater har trukket sig tilbage fra det nordlige område omkring hovedstaden Kyiv og er blevet presset tilbage i dele af Sydukraine, er en del af flygtningestrømmen vendt.


Det er en smule mere stille hjemme, og derfor tager vi nu hjem. Mine forældre er der stadig. Min mand er der stadig. Jeg er bange, men jeg skal hjem.

Julia, ukrainsk flygtning på vej hjem

- Det er en smule mere stille hjemme, og derfor tager vi nu hjem. Mine forældre er der stadig. Min mand er der stadig. Jeg er bange, men jeg skal hjem, siger Julia.

Mange er taget tilbage

FN's Flygtningeagentur anslår at omkring 4,2 millioner ukrainere har forladt landet, siden Rusland invaderede tilbage Ukraine 24. februar. Dertil kommer omkring seks millioner, som er internt fordrevne, men altså har valgt at blive i Ukraine.

Danmark har gjort klar til at modtage 100.000 ukrainske flygtninge.

Men nu ser det altså ud til, at en mindre del af flygtningene er ved at vende hjem igen. Talsmanden for den statslige grænsevagttjeneste i Ukraine, Andrij Demtjenko, oplyste for nylig til mediet Ukrayinska Pravda, at 620.000 ukrainere er hjemvendt fra udlandet, siden krigen begyndte. Dertil kommer et ukendt antal internt fordrevne, som også er begyndt at tage hjem.

Tirsdag var tallet steget til 870.000, og hver dag kommer yderligere 25.000-30.000 til. Mange af dem børn, kvinder og ældre.

30-årige Julia vil bare hjem nu, selv om der ikke er sikkert på hendes hjemegn. Foto: Stefan Weichert

- På det seneste har vi set en stigning i antallet af ukrainske borgere, der vender hjem. Og mens flertallet af ukrainere, der kom tilbage i de første par uger, var mænd, ser vi nu, at stigningen skyldes andre kategorier af mennesker, herunder kvinder og børn, sagde han.

En meningsmåling foretaget af analysefirmaet Razumkov Center i Ukraine viste for nylig, at 79 procent af de ukrainske flygtninge, der forlod landet, ønsker at komme hjem på et tidspunkt. 10 procent sagde, at de bliver i udlandet, mens 11 procent ikke har taget stilling.

- Jeg er her for at hente min søn

Flere på togstationen i Lviv fortæller til Avisen Danmark, at det er den forbedrede militære situation i landet, som gør, at de nu tager hjem.

28-årige Tina er på stationen for at hente sin 10-årige søn, som har været hos noget familie nær Lviv, efter Rusland invaderede. Nu vil hun tage ham med hjem til Kyiv.

- Nu er der mere ro på og en mulighed for, at han kan komme hjem til Kyiv, så nu tager jeg ham med hjem. Hvis det bliver farligt igen, må jeg sende ham væk igen, siger Tina, der er veteran og har kæmpet i krigen i Østukraine tilbage i 2014 og frem til 2017.

29-årige Lena med sin syvårige søn, Daniel, på togstationen i Lviv. Foto: Stefan Weichert

- Jeg kommer ikke til at flygte. For hvor skal jeg tage hen? Dette er mit hjem, så vi må lære at leve i de betingelser, som krigen skaber. Vi kan ikke bare smutte allesammen, siger Tina.

Hun kan også blive indkaldt til militæret igen, da hun har militærerfaring, oplyser hun. Hvis det sker, kan hun blive tvunget til at sende sin søn tilbage til Vestukraine.

- Vi skal holde op med at være bange. Jeg vil gøre, hvad der kræves, hvis jeg får opkaldet. Det er der mange, der vil, og derfor tager mange tilbage, siger Tina.

- Folk vil bare hjem

Aleksij Jakubin er lektor på Kyiv Polytechnic Institute og siger til Avisen Danmark, at det er ventet, at mange flygtninge nu vender hjem. Det ukrainske militær har mere styr på flere områder nu, og det giver håb. Men derudover er mange flygtninge også pressede.

- De enormt høje boligudgifter og den uorden med mange mennesker og med lidt plads, som folk står over for i den vestlige del af landet, har stor betydning. Især nu, da pankken fra de første par uger har lagt sig, siger Jakubin og påpeger, at mange simpelthen ikke har råd til at klare sig selv længere som flygtninge, selv om de kan få hjælp.

Det er især de flygtninge, som ikke er rejst til udlandet, påpeger han. De skal ofte betale for egen bolig, hvis de ikke er heldige at få hjælp. Boligsituationen i Vestukraine er presset.

Der er pres på for at komme på toget retur til Sydukraine. Foto: Stefan Weichert

Derudover er der en stor tillid til, at Ukraine vinder krigen, og det spiller også ind.

- Jeg tror på mange måder, at det faktum, at den russiske blitzkrig slog fejl i Ukraine, virkelig havde en positiv effekt på ukrainernes offentlige stemning - i forhold til forståelsen af, at landet kan overleve og kan vinde, siger Jakubin, der henviser til undersøgelser, som peger på, at omkring 90 procent af ukrainerne tror, at Ukraine vinder krigen.

Mens mange på stationen i Lviv venter på at komme hjem, kommer der stadig mange nye til byen. De intensiverede kampe i Østukraine, hvor et russisk angreb på en togstation i byen Kramatorsk fredag slog flere end 50 mennesker ihjel, får mange til at flygte.

Det er også synligt på stationen i Lviv. Tog fra Øst- og Sydukraine er fyldt med kvinder og børn, der flygter fra krigens rædsler. I Lviv møder de synet af en fyldt perron med flygtninge som Julia og hendes otteårige datter, som er klar til at tage stige på det samme tog tilbage til de områder, de nyankomne netop er flygtet fra.

Ikke alle tager hjem

En af dem, der er på vej væk, er 29-årige Lena, som ankommer med toget fra Sydukraine. Hun blev nødt til at flygte, da bombardementerne tog til i hendes landsby nær Dnipro.

Hun kommer forvirret ud af toget og forsøger at kontrollere sin syvårige søn, Daniel, og femårige datter, Eva, som er klar til at gribe muligheden for at stikke af. Eva har fået lov til at bære familiens toårige kat, som er på sovepiller for at klare den stressfulde rejse.

Uden for stationen kan flygtningene få mad og drikke, mens de planlægger, om de vil videre til udlandet eller vil forsøge at blive i Vestukraine. Foto: Stefan Weichert

I starten af krigen lød der sirener to gange om dagen i deres landsby, men det er nu oppe på omkring ni gange dagligt, fortæller Lena. Det blev for meget for hende og børnene.

- Min mor har lige ringet til mig. Russerne bomber vores landsby igen, siger Lena.

Hun kan ikke helt forstå, at folk nu tager tilbage til de samme områder, hun netop er flygtet fra. Det er for farligt, siger hun. Den seneste tid har familien levet i en kælder.

- Det er bare for farligt for børnene. For skræmmende. Jeg har forsøgt at forklare dem, hvad det er, der sker, men de kan ikke helt forstå det, siger Lena.

Vil gerne til Danmark

23-årige Svetlana ankommer også fra Sydukraine med sin toårige datter, Lisa. Det er lykkedes dem at snige sig fra det besatte russiske område nær Krim-halvøen over frontlinjen til de ukrainske positioner. Nu er de også kommet til Lviv med toget fra Sydukraine og vil gerne til Danmark og i sikkerhed.

De mener også, at det er for farligt at tage tilbage nu.

- Vi vil også gerne tilbage. Jeg har mine bedsteforældre og forældre der, men det kan bare ikke ske nu. Vi kan have alle mulige planer, men denne krig ødelægger alting Det er for farligt nu, og jeg vil bare gerne være i sikkerhed, siger Svetlana.

- I min landsby truede de russiske soldater for eksempel med at slå alle ihjel, hvis vi ikke udleverede nogle drenge, som havde gemt nogle våben.


Hvis der på grund af Putins invasion af Ukraine og de massive civile tab, krigen har ført med sig, lukkes for import af russisk gas og olie, forventer Nationalbanken, at vi i Danmark kan få en inflation på ni procent, og at der vil komme en mild reccession. Foto: Michael Bager

Økonomer: Derfor kan det blive nødvendigt at hæve danskernes skatter

Stigende priser på energi og fødevarer har gjort det dyrere at være dansker. Men det kan
blive endnu dyrere, hvis vi på kort tid skal opruste vores militær og blive fri af Putins gas.
Både Nationalbanken og to økonomiprofessorer vurderer, at det i så fald kan blive nødvendigt med højere skatter i Danmark for at undgå, at inflationen løber løbsk.

Forklaringen er, at store investeringer i energi og militær kan presse arbejdsmarkedet yderligere og få priserne til at stige. Det vil skubbe til inflationen, der i forvejen er på sit højeste i 36 år. Som vicedirektøren i Nationalbanken, Thomas Harr, formulerer det: - Vi bekæmper ikke inflation ved at bruge flere penge.

Af samme årsag advarer økonomerne og Nationalbanken mod at lempe afgifter i øjeblikket.

- Priserne stiger så meget, at den eneste måde, de kan falde er, hvis vi ikke køber så mange ting. Men hvis vi hjælper folk økonomisk, så de har flere penge til at købe, bliver prisstigningerne bare ved, siger økonomiprofessor Jesper Rangvid.

Stigende priser på energi og fødevarer har gjort det dyrere at være dansker. Men det kan blive langt værre, hvis vi på kort tid skal opruste vores militær og blive fri af Putins gas. Nationalbanken og to økonomiprofessorer vurderer, at det i så fald kan blive nødvendigt med højere skatter for at undgå, at inflationen løber løbsk.

Økonomi: Der er krig i Europa. Inflationen i Danmark er den højeste i 36 år, og flere europæiske lande vil opruste massivt militært og samtidig sætte fart på den grønne omstilling, der kan gøre os fri af afhængigheden af russisk gas.

Begge dele koster milliarder. Og begge dele risikerer ifølge Nationalbanken og to økonomiprofessorer at øge presset på dansk økonomi  og sende en allerede høj inflation yderligere til himmels. For at modvirke det, kan det blive nødvendigt med højere skatter, lyder det nu.

- Hvis opbygningen af militæret og energiomstillingen øger presset på arbejdsmarkedet og økonomien, kan der være behov for, at der dæmpes på andre ting. I så fald kan der være behov for at stramme finanspolitikken, og det kunne være ved at hæve skatterne. Vi bekæmper ikke inflation ved at bruge flere penge, siger Thomas Harr, vicedirektør i Nationalbanken.

Presser priserne op

Samme melding kommer fra Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Det Økonomiske Råd.

- Vi stod i forvejen over for et omstillingsbehov på energi, men det er nu intensiveret og har fået en ekstra dimension, fordi der er ønske om europæisk selvforsyning. Det kræver, at vi investerer hurtigere og mere massivt, end vi havde regnet med, og alt andet lige skaber det aktivitet, som presser priserne op ad.

- Derfor kan det være nødvendigt at trække anden efterspørgsel ud af systemet for ikke at risikere at trykke for meget på speederen, så der kommer endnu mere inflation. For eksempel ved at skrue på skatten eller gøre andre ting. Det er klart, at så falder de disponible indkomster, siger han.

Kan det lade sig gøre at sænke presset på økonomien ved at gøre andet end at indskrænke danskernes rådighedsbeløb, eller er det selve idéen, hvis efterspørgslen skal dæmpes?

- Det er grundlæggende idéen. En stor del af verden rykker lige nu i retning mod mere militær og grøn omstilling, og derfor vil det skabe et pres. Det er et godt eksempel på, at man ikke kan gøre noget så markant, uden det får synlige effekter. Vi kan ikke lige pludselig accelerere investeringer i markant omfang, uden det får konsekvenser.

Milliarder til militæret

Folketinget har aftalt at afsætte syv milliarder kroner til styrkelse af forsvaret over de kommende to år, og i 2033 skal målet om at bruge to procent af vores BNP på Forsvaret være indfriet. Det svarer til en stigning i udgifterne på cirka 18 milliarder kroner.

Priserne stiger så meget, at den eneste måde, de kan falde, er, hvis vi ikke køber så mange ting. Men hvis vi hjælper folk økonomisk, så de har flere penge til at købe for, bliver prisstigningerne bare ved.

Jesper Rangvid, professor i økonomi ved CBS

Samtidig vokser ønsket om en hurtig omstilling af vores energi, så vi ikke længere er afhængige af gas fra Rusland, og torsdag i sidste uge stemte et massivt flertal i Europa-Parlamentet for en resolution om nye, strenge sanktioner mod Rusland. Heriblandt et hurtigt og fuldstændigt stop for import af russisk gas og olie.

Ifølge økonomiprofessor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School har netop timingen i, hvornår Danmark skal lave de store investeringer, stor betydning.

- Hvis man snakker om meget store udgifter inden for meget kort tid - det næste år eller to – er det en rigtig pointe, som Nationalbanken kommer med. Men hvis det er forsvarsinvesteringer og energiinvesteringer, som skal strække sig stille og roligt over det næste årti eller mere, er det lidt en anden historie.

- Det er lige nu, at vi har det voldsomme inflationære pres, så det er nu og her, at vi skal passe på med ikke at skabe endnu mere inflation gennem meget store investeringer, siger han.

Advarer mod lavere afgifter

Selv om både Nationalbanken og økonomerne peger på, at det kan blive nødvendigt at dæmpe efterspørgslen, hvis de store investeringer i forsvar og energi presser inflationen yderligere op, er det ikke noget, der politisk har været tale om. Tværtimod har Venstre foreslået at sænke elafgiften for at fylde ekstra i danskernes skrumpende pengepunge.

Det advarer Nationalbanken og økonomerne imod.

- I en ekstraordinær situation kan en ”varmecheck” bruges som værktøj til at støtte særligt udsatte husholdninger. Det er dog ikke en permanent løsning. Vi siger også meget klart, at afgiftssænkninger på energi er en dårlig idé. Det tilskynder i virkeligheden til yderligere forbrug og endnu mere stigende inflation, siger Thomas Harr fra Nationalbanken.

Torben M. Andersen peger også på, at der ikke er en mirakelkur mod stigende priser på energi og fødevarer. Det lærte vi under den økonomiske krise i 70’erne.

Rangvid tilføjer:

- Priserne stiger så meget, at den eneste måde, de kan falde, er, hvis vi ikke køber så mange ting. Men hvis vi hjælper folk økonomisk, så de har flere penge til at købe, bliver prisstigningerne bare ved.

Vi risikerer højere inflation

Samtidig pointerer han, at store investeringer i forsvar og energi ikke er de eneste farer for inflationen.

- Mange siger, at det bare er oliepriserne, og at den høje inflation er væk igen om et år. Men for at den er væk igen om et år, skal der ikke ske andet. Hvis virksomhederne sætter priserne op, og vi kræver mere i løn, vil virksomhederne næste år sige, at de er nødt til at hæve priserne mere. Så kommer vi ind i en løn-pris-spiral, som er rigtig, rigtig dårlig. Fra et makroøkonomisk synspunkt er det ekstremt farligt, for det kan skabe permanent inflation.

Hvad er recession?

En recession er en periode med økonomisk nedgang. En recession vil typisk indebære stigende arbejdsløshed og kan involvere faldende priser, kaldet deflation (det modsatte af inflation). En alvorlig recession bliver kaldt en økonomisk depression.

Nationalbanken vurderer dog ikke, at der vil komme en løn-pris-spiral i Danmark. Bankens hovedscenarie er, at inflationen allerede næste år er væsentlig lavere. Men der er et risikoscenarie med udsigt til inflation på op til ni procent, hvis der lukkes for import af russisk gas og olie.

- Det vil få væsentligt kraftigere betydning for økonomien, end det vi ser nu. Især gas er meget vigtig for Europa, og vi ville formentlig få gasrationering, som vil ramme tysk og europæisk økonomi og dermed også dansk økonomi. I det scenarie vil vi forvente en mild recession i Danmark, siger vicedirektør Thomas Harr.

Der kan dukke uventede fund op, når lægerne undersøger generne. Og det kan give problemer, siger overlæge og professor Anne-Marie Gerdes fra Rigshospitalet. - For nogle vil viden om en helt anden sygdom end den, man bliver undersøgt for, være ubehagelig viden og kan give dårligere livskvalitet, for andre kan det være tryghedsskabende, siger hun. Arkivfoto: Asger Ladefoged

Eksperter advarer: Gentests kan redde dig fra alvorlig sygdom - men de kan også give falsk tryghed

Kortlægning af vores gener - på hospitalerne og med hjemmetests, som kan købes i handlen - gør det lettere at finde og forebygge sygdomme, inden de udvikler sig til alvorlige tilstande. Men der er både store perspektiver og alvorlige problemstillinger i denne udvikling.

Avanceret teknologi gør det i dag muligt at komme tættere på et svar på, hvad der gemmer sig i vores gener, og hvilke sygdomme, der måske rammer os i fremtiden. Men svaret er ikke altid entydigt - og er det overhovedet en viden, vi ønsker at have:

- For nogle vil viden om en helt anden sygdom end den, man bliver undersøgt for, være ubehagelig viden og kan give dårligere livskvalitet, for andre kan det være tryghedsskabende, siger Anne-Marie Gerdes, professor og overlæge på genetisk afdeling på Rigshospitalet.

Hun understreger, at det ofte afhænger af, om det er noget, man kan gøre noget ved.

- Hvis der eksempelvis er tale om demenssygdomme, hvor det er begrænset, hvad man kan gøre, kan man godt forestille sig, at den viden ikke er til gavn for den enkelte person.

Over de seneste årtier er der sket en markant udvikling i mulighederne for at kortlægge vores gener. Både på hospitalerne og med hjemmetests, som kan købes i handlen. Det gør det lettere at finde og forebygge sygdomme, inden de udvikler sig til alvorlige tilstande. Men nogle tests kan også give falsk tryghed, advarer eksperter.

Avanceret teknologi gør det i dag muligt at komme tættere på et svar på, hvad der gemmer sig i vores gener, og hvilke sygdomme, der måske rammer os i fremtiden.

Det skyldes større viden om flere forskellige gener, at forskere i dag er dygtigere til fortolke fejl i generne, og at teknologien i langt højere grad gør det muligt at kortlægge menneskets fulde genom. Der er både store perspektiver og alvorlige problemstillinger i denne udvikling.


En af dem, der mærker udviklingen inden for gentests, er Anne-Marie Gerdes, professor og overlæge på genetisk afdeling på Rigshospitalet.

Førhen troede man, at én genfejl var lig med én sygdom. Så enkelt er det ikke, forklarer hun.

- Mange tror stadigvæk, at enten finder vi en genfejl, der kan sige noget om en sygdom, eller også er der et normalt resultat. Men der er også den mulighed, at vi finder en genvariant, hvor vi ikke kender betydningen, eller at ét gen kan resultere i to forskellige sygdomme, så svaret er ikke altid entydigt.


Tilfældige opdagelser

Man kan ikke bare uden videre få lavet en genundersøgelse på hospitalerne. Men hvis der er mistanke om, at man er bærer af en arvelig sygdom, er det muligt.

Ud fra patientens symptomer vil genetikerne gå efter specifikke gener, men viser der sig ikke noget, kan man i nogle tilfælde tilbyde en undersøgelse af det fulde genom. Det kan både være med til at finde den sygdom, der kan forklare symptomerne - men der er også risiko for tilfældigt at finde noget andet - og i den situation, forud for undersøgelsen, have taget stilling til, om de i så fald vil vide svaret.

- For nogle vil viden om en helt anden sygdom end den, man bliver undersøgt for, være ubehagelig viden og kan give dårligere livskvalitet, for andre kan det være tryghedsskabende, siger Anne-Marie Gerdes og understreger, det ofte afhænger af, om det er noget, man kan gøre noget ved.

- Hvis der eksempelvis er tale om demenssygdomme, hvor det er begrænset, hvad man kan gøre, kan man godt forestille sig, at den viden ikke er til gavn for den enkelte person.

Hjemmetests

Udover tests på hospitalerne, er det i stigende grad muligt at købe gentests på nettet. De kan fortælle om eventuelle sygdomsrisici. Men spørgsmålet er, om det giver gode nok svar?

- Grundlæggende synes jeg, det er godt, folk opsøger viden og selv tager ansvar for deres sundhed. Men jeg er ikke imponeret over de produkter, der er på markedet, siger Anne-Marie Gerdes og fortæller, at hun har oplevet flere episoder, hvor patienter kommer på genetisk afdeling og har misforstået hjemmetesten eller fået en forkert fortolkning af svaret og er bange.

- De tests man kan købe på nettet, er hovedsageligt en form for risikomarkører, der i virkeligheden er rigtig svære at omsætte til en konkret risiko for den enkelte person. Og hvis testen ikke undersøger det, du tror, kan det give en falsk tryghed, for der følger ikke tilstrækkelig rådgivning og fortolkning med resultaterne, siger hun.

Et eksempel er de gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2. Det er gener, vi alle sammen har, men hvis der er en mutation, betyder det, man har øget risiko for især brystkræft. Når der er øget risiko for sygdom, skyldes det blandt andet "stavefejl" i generne, men det kan være en udfordring, hvis man kun undersøger for bestemte stavefejl.

- De tests på nettet undersøger måske for tre bestemte stavefejl i BRCA1- og 2-generne, og så kan konklusionen være, der ikke er påvist genetisk risiko for brystkræft. Men hvordan skal man som forbruger vide, der kun er undersøgt for en minimal del af de gener?

- Når vi på hospitalerne laver genetiske analyser, undersøger vi for opbygningen af hele genet og ikke kun et par bestemte stavefejl i genet, forklarer Anne-Marie Gerdes.

Unødig utryghed

Netop kompleksiteten i de genetiske undersøgelser er noget af det, der kan vildlede, når man kaster sig ud i en hjemmetest

Der bekymrer Lillian Bomme Ousager, professor og ledende overlæge på genetisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Resultaterne kan komme til at gøre mere skade end gavn, for så kan man gå og bekymre sig, fordi man har fået at vide, der er dobbelt så stor risiko for tarmkræft. Så tænker man: Puh, det er ikke rart. Men i virkeligheden bygger de måske på nogle data, der ikke er tilstrækkeligt gode-

Lillian Bomme Ousager, professor og ledende overlæge, genetisk afdeling OUH

- Måske får du at vide, at din risiko for grå stær er fordoblet, men i forhold til hvad? Måske er den fordoblet på baggrund af en variant, men så kan det være, den igen bliver halveret af andre faktorer, som undersøgelsen ikke viser noget om. Så de her tests er ofte meget lidt værd i forhold til at forudsige, hvordan det kommer til at gå dig, siger hun og fortsætter:

- Derfor kan det komme til at gøre mere skade end gavn, for så kan man gå og bekymre sig, fordi man har fået at vide, der er dobbelt så stor risiko for eksempel tarmkræft. Så tænker man: "Puh, det er ikke rart".

- Omvendt kan man også få at vide, man er beskyttet mod eksempelvis brystkræft. Okay, så behøver jeg måske ikke gå til mammografi-kontroller, for det får jeg jo ikke. Så der er sådan set farer i begge ender - enten ved at være for bekymret for noget eller ved at tage for let på noget andet, men i virkeligheden bygger de måske på data, der ikke er tilstrækkeligt gode, forklarer Lillian Ousager.

Hendes opfordring er, at genetiske analyser altid bør hænge sammen med grundig information og hjælp til at fortolke resultaterne.