Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Teddy Henningsen fik installeret en varmepumpe i oktober sidste år i stedet for husets gamle gasfyr. Arkivfoto: Michael Bager

Venstre og SF vil skrotte naturgas senest i 2027

God formiddag og velkommen til ugens første nyhedsoverblik på denne anden påskedag.

Vi lægger i dag ud med lidt dansk politik. Mens store dele af den vestlige verden taler om, hvordan og hvornår vi kan gøre os uafhængige af russisk gas, fortæller Venstre og SF nu om deres forslag. Det går på, at gasfyrene skal skrottes senest ved udgangen af 2027. I stedet bør vi satse på varmepumper, grøn fjernvarme og biogas, lyder det fra de to partier.

- Danmark er i en position, hvor vi om få år kan dække vores forbrug af gas med biogas, hvis vi virkelig sætter ind på det. Det er ambitiøst, men det er den bedste vej at gå for den grønne omstilling, så Danmark kan blive uafhængig af naturgas, siger Signe Munk, klima- og energiordfører i SF, til Ritzau.

Forslaget fra SF og Venstre vil betyde, at der skal opføres flere og større biogasanlæg, ligesom de mener, at der skal laves et "fast track" til godkendelse af øget produktion og udvidelser af eksisterende anlæg. Desuden lægger de op til, at der i planen også skal indgå økonomisk støtte til omlægning fra gasfyr til fjernvarme eller varmepumpe.

Også regeringen har arbejdet på et forslag til, hvordan Danmark skal blive uafhængigt af russisk gas, og denne plan fremlægges snart. Statsminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt til pressemøde om sagen i morgen tirsdag.

Ukraines præsident advarer om russiske angreb - og kritiserer Vestens langsomme støtte

Sent i går aftes talte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj igen til ukrainerne. Her sagde han blandt andet, at han forventer, at Rusland snart vil tage hul på en ventet offensiv i Østukraine.

- De ønsker bogstaveligt talt at destruere og dræbe Donbas. De vil ødelægge alt, der engang gav storhed til denne industrielle region. Præcis som de russiske styrker har destrueret Mariupol, vil de nu også udslette byer og samfund i regionerne Donetsk og Luhansk, lød det ifølge Ritzau i talen.

Udover beskyldninger om forbrydelser mod menneskeheden i de sydlige regioner Kherson og Zaporizjzja, indeholdt talen også en opfordring til Vesten.

Præsident Zelenskyj opfordrede vestlige lande til at sætte skub i planlagte våbenleverancer - lige nu går det simpelthen for langsomt at få leveret krigsmateriel til Ukraine, lød det.

- Hver eneste våbenforsinkelse, hver eneste politiske forsinkelse bliver set af Rusland som en tilladelse til at tage flere ukrainske liv. Det er sådan, Rusland tolker det, og det bør ikke være tilfældet, sagde han i talen.

Forårsvejret fortsætter

Vi runder af med noget så fredeligt som det danske forårsvejr. Det ser nemlig ud til, at det flotte vejr med solskin og temperaturer på op mod 17 grader fortsætter til over midt på ugen.

- Det ser generelt ud til at blive dage med overvejende solrigt og lunt vejr. Især i den vestlige halvdel af landet bliver det godt. Det bliver mere køligt i de østlige landsdele, fordi vi får vinden ind østfra, så der her kommer pålandsvind, siger Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved DMI, tidligt mandag morgen til Ritzau.

Fredag bliver vejret dog mere friskt igen, og temperaturerne falder en smule til 10-15 grader. Der vil fortsat være perioder med sol, men skyerne bliver flere. Det ustadige vejr forventes at hænge ved over weekenden.

Nyd derfor det lune forårsvejr og solskinnet, mens det er her.

På den opfordring runder vi her nyhedsoverblikket af for i dag. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Helt præcist er det 15,39 procent af seniorerne, der har svaret "blev sagt op" og "på grund af aldersgrænse" til spørgsmålet om, hvorfor de forlod arbejdsmarkedet, viser en ny analyse fra Danmark Statistik, der er lavet på vegne af Ældresagen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Knap hver sjette senior stopper på arbejdsmarkedet på grund af en fyring eller en aldersgrænse

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at næsten hver sjette senior stopper på arbejdsmarkedet på grund af en fyring eller en aldersgrænse. Samtidig er det knap hver tredje senior, der gerne ville have fortsat med at arbejde.

Ifølge seniorpensionist Ole Frantz Hansen, der selv har haft svært ved at finde nyt job, er det kritisk, når pensionsalderen stiger, og arbejdsgiverne tørster efter arbejdskraft.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser man, at der skulle være tale om et generelt problem.

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at næsten hver sjette senior stopper på arbejdsmarkedet på grund af en fyring eller en aldersgrænse. Samtidig er det knap hver tredje senior, der gerne ville have fortsat med at arbejde. Ifølge Ældresagen og seniorpensionist Ole Frantz Hansen, der selv har haft svært ved at finde nyt job, er det kritisk, når pensionsalderen stiger, og arbejdsgiverne tørster efter arbejdskraft. Dansk Arbejdsgiverforening afviser, at det er et generelt problem.

Arbejdsmarked: Planen var lagt for Ole Frantz Hansen på 62 år. Han ville arbejde, til han blev 70 år, for så passede det nogenlunde med, at konen også kunne gå på pension. Men sådan gik det ikke.

Efter et overstået vikariat stod Ole Frantz Hansen ledig på arbejdsmarkedet, men drømmen om at fortsætte var intakt. Med et stærkt CV i ryggen som mangeårig ingeniør var forventningen, at det ingen sag ville være at finde et nyt arbejde.

Det blev da også til fire-fem jobsamtaler efter utallige ansøgninger.

- Men enten så passer man ikke i stillingen, ellers har de fundet en anden, og så kan man godt lægge to og to sammen. Jeg har nogle gange spurgt til, hvor gamle medarbejderne er, og hvis de nu er 35 år, og jeg er 62, så det kan jo være, at de ser mig som deres morfar, fortæller Ole Frantz Hansen.

I dag står tilværelsen på seniorpension efter et mindre sygdomsforløb. Ole Frantz Hansen er dog igen på benene og åben for at finde et arbejde, så pensionen ikke løber ud for tidligt. Hvis han altså kan finde et.

- Det nytter ikke noget, at hvis du skal arbejde, til du er 72 år, at man bliver skrottet, når man er 62. Specielt som det er nu, hvor man mangler folk på arbejdsmarkedet, så er det endnu mere dumt, mener Ole Frantz Hansen.

En ny undersøgelse lavet af Danmarks Statistik på vegne af Ældresagen viser, at mange seniorer får en brat afslutning på arbejdslivet, hvor det er svært af finde tilbage i varmen.

Jeg anerkender fuldstændig, at der kan være personer, der oplever, at de mister deres job og har svært ved at finde et nyt arbejde, og det er ikke rart for det enkelte menneske. Men vi kan bare se, at beskæftigelsen også går op for seniorerne.

Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Knap hver sjette senior stopper nemlig på arbejdsmarkedet på grund af en fyring eller en aldersgrænse. Og hver tredje senior vil gerne fortsætte.

- Det virker absurd i en tid, hvor alle råber på arbejdskraft, at så mange seniorer bliver afskediget, selv om de har mere at give på arbejdsmarkedet. Det virker mildest talt idiotisk, siger Michael Telt Nielsen, vicedirektør i Ældresagen.

Også Ole Frantz Hansen finder situationen besynderlig og efterspørger løsninger på problemet.

- Der sidder et flertal i Folketinget, der har besluttet, at pensionsalderen skal stige, og hvis den skal det, så skal vi kunne følge med og selvfølgelig også have et arbejde, indtil vi skal på pension. Derfor synes jeg, at der er nogle modsætninger mellem, hvad landet Danmark gerne vil have, og hvad der rent faktisk sker, siger han.

Ny ansættelsespolitik

Ifølge Karsten Hønge, der beskæftigelsesordfører for SF, er der et klokkeklart problem på arbejdsmarkedet.

- Der foregår åbenlyst en diskrimination på arbejdsmarkedet. Ét af de steder, hvor det er åbenlyst at tage fat, er i det offentlige, fordi vi kan se, at de ikke er en pind bedre end det private - nogle steder tværtimod, siger han.

Det viser undersøgelsen

I Danmarks Statistiks undersøgelse har knap 5000 danskere mellem 50 og 89 år svaret på spørgsmål om blandt andet arbejdsmarked via spørgeskema og telefoninterview.

I spørgeskemaet har man blandt andet spurgt de 2700 i målgruppen, der har forladt arbejdsmarkedet: "Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde?"

  • 35,5 procent svarede, at de havde lyst til at stoppe.
  • 35,5 procent svarede, at det skyldes helbredet.
  • 18,0 procent svarede, at det skyldes ændringer på arbejdspladsen.
  • 8,8 procent svarede, at det skyldes ægtefælle, samlever eller partner.
  • 8,5 procent svarede, at det skyldes en aldersgrænse.
  • 7,4 procent svarede, at de blev sagt op.
  • 7,0 procent svarede, at det var økonomisk gunstigt.
  • De resterende svarede enten "andet", "ønsker ikke at svare" eller "ved ikke".

Derfor foreslår beskæftigelsesordføreren, at man bør lave en ansættelsespolitik, der både gælder i regionerne, kommunerne og på de statslige arbejdspladser. Han vil dog ikke gå i detaljer med, hvordan en sådan politik bør være, og i første omgang afviser han, at der skal indsættes kvoter for ældre på offentlige arbejdspladser.

- Lige nu har vi en forventning om, at de virksomheder, der tager opgaver i det offentlige, ansætter lærlinge, på samme måde kunne vi have en seniorpolitik. Hvis vi starter med at forlange en politik på området, vil det presse virksomhederne til at ansætte flere, siger Karsten Hønge.

Beskæftigelsesordføreren mener dog, at der allerede inden for de nuværende rammer kunne gøres mere. Ifølge SF er arbejdsgiverne ikke gode nok til at indrette arbejdspladserne efter de ældre, så de ikke nødvendigvis skal arbejde fuldtid.

Ikke et generelt problem

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad mener også, at det fra arbejdsgiverens side kræver "en god og tæt dialog med medarbejderne", når medarbejderne nærmer sig pensionsalderen. Dog mener han, at arbejdsgiverne allerede er dygtige til det i Danmark.

- Hvis man ser på, hvordan det er gået med beskæftigelsen siden 2013 og til nu, så er beskæftigelsen steget med godt et par hundredtusinder, og en meget stor andel af dem er flere ældre, fortæller Jacob Holbraad.

I januar i år var ledigheden for 60-64-årige omtrent tre procent, hvor den hos hele befolkningen var cirka 2,7 procent.

- Jeg anerkender fuldstændig, at der kan være personer, der oplever, at de mister deres job og har svært ved at finde et nyt arbejde, og det er ikke rart for det enkelte menneske. Men vi kan bare se, at beskæftigelsen også går op for seniorerne, siger Jacob Holbraad.

Regeringen har nedsat en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark sikrer en øget beskæftigelse i fremtiden. Derfor afventer regeringen kommissionens arbejde, når der senere på året skal diskuteres pensionsalder og de ældres beskæftigelse.

Håbet stadig intakt

Ole Frantz Hansen har selv haft chefpositioner flere gange i sit arbejdsliv og selv været med til at vurdere, om ansøgere passede aldersmæssigt i jobbet, hvilket også har medført, at han vendte tommelfingeren ned til folk med den forkerte aldersprofil.

Samtidig forstår han godt argumentet om, at arbejdsgiverne kræver den bedst kvalificerede arbejdskraft, og at nogle mennesker ikke er ihærdige nok med for eksempel videreuddannelse.

- Men jeg er ikke gået i stå. Jeg tog en videreuddannelse i 2018. Og jeg kan ikke gøre noget ved den alder, jeg har, og det nytter bare ikke noget, hvis forventningen er, at jeg skal arbejde, til jeg er 72 år, siger Ole Frantz Hansen.

I begyndelsen søgte Ole Frantz Hansen stillinger, der mindede om dem, han for nylig havde bestridt. Det var primært lederstillinger. Nu er forventningerne dog ændret, og der bliver søgt mere bredt.

- Jeg håber bare, at jeg finder et job. Fordi jeg føler, at jeg har mere at give, min krop er ikke nedslidt, og jeg er frisk i hovedet. Men nu må vi se, afslutter han.

Michael Rosholm blev invalideret af en sjælden lungesygdom, og til sidst var der kun én vej, hvis han skulle leve: To nye lunger. Foto: Tommy Byrne

Professor og vismand så døden i øjnene: Kun to nye lunger kunne redde Michael Rosholm

Professor og vismand Michael Rosholm fik med årene sværere ved at trække vejret. Hans lunger skulle skiftes ud med to nye, hvis han skulle overleve. I dag er han langsomt på vej tilbage efter en operation.

Professor og vismand Michael Rosholm var ved at se døden i øjnene, hvis han ikke fik to nye lunger. I dag er han langsomt på vej tilbage efter en operation.

Genopstået: Det gav et sæt i Michael Rosholm, da telefonen ringede. Det var en almindelig tirsdag aften i lænestolen hjemme i Skødstrup nord for Aarhus.

- Jeg kunne se, det var et nummer, jeg ikke kendte. Min puls røg op på 180, og adrenalinen pumpede i kroppen. Men sådan var det næsten hver gang, den ringede i den periode, siger han.

Det var i en periode, hvor et iltapparat stod og larmede i stuen, og hvor en pakket taske stod klar, så han kunne komme ud ad døren inden for en halv time.

Det var den tid, hvor Michael ventede på et telefonopkald. Ét opkald, som ville være chancen for at få livet tilbage. Et liv, hvor man kunne trække vejret frit og være levende.

Michael Rosholm ventede på to nye donor-lunger. Uden dem ville han ikke leve ret meget længere. Og uanset hvornår på døgnet, telefonen ringede, så kunne det være dét opkald. Det kunne være nu her i lænestolen, klokken 21 midt i en Netflix-serie tirsdag aften.

Vi vender tilbage til opkaldet. Du kender måske allerede Michael Rosholm fra medierne, som  tidligere vismand (medlem af det økonomiske råd), som professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og som formand for Arbejderbevægelsens ​​Erhvervsråd. En travl mand.

Mursten på brystkassen

Men denne historie om professor Rosholm handler ikke om uligheder i samfundet, om økonomiske strukturer eller om etik. Den handler om liv og død og en sygdom ved navn fibrotisk allergisk alveolitis.

Det vidste Michael Rosholm dog ikke noget om tilbage i 2005, da han første gang gik til sin læge. Han var begyndt at have nogle vejrtrækningsproblemer.

- Det føltes lidt, som om der lå en mursten på min brystkasse. Jeg havde fået lidt sværere ved at trække vejret og hostede lidt ind imellem, siger Michael Rosholm.

Lægen kunne ikke se noget galt, men vurderede, at det kunne være astma eller skjult bronkitis.

Så Michael levede videre med det trods alt ret lille handikap. Det hindrede ham på ingen måde i at hive 60-70 arbejdstimer ud af en uge.

Selv om han kunne føle sig noget træt ind imellem, så fortsatte Michael Rosholm tempoet de næste fem år, inden han igen søgte læge.

- Jeg syntes, at det var blevet værre, jeg hostede mere og havde lidt åndenød. Men min læge kunne ikke finde noget nyt. På Skejby Sygehus' lungeafdeling kunne de se, at lungefunktionen var forværret, og de mente, det var en skjult astma.

- Jeg endte med at blive sendt hjem igen, men jeg skulle nok have insisteret på at komme til bunds i det, siger Michael Rosholm.

Havde han gjort det, kunne en medicinsk behandling muligvis have hjulpet ham. I stedet holdt han ud, og det gjorde han faktisk i yderligere fem år, hvor det langsomt bare blev tungere at være ham.

- Jeg blev meget nemt forpustet. Hvis jeg bare gik op ad trapperne til kaffemaskinen, stod jeg og pustede, så jeg havde svært ved at føre en samtale, siger han.

Om lungesygdommen

Allergisk alveolit fører til betændelse eller dannelse af arvæv i lungerne. Årsagen kan være indånding af organisk støv, f.eks. bakterier, svampe, skimmelsvamp eller andre skadelige partikler. Der skelnes mellem en akut, en subakut og en kronisk form. Ved den kroniske form forekommer langsomt tiltagende vejrtrækningsbesvær og hoste.

Årsagen til Michael Rosholms lungefibrose kendes ikke, men da sygdommen begyndte at vise sig, boede han et sted med meget skimmelsvamp. Men han fik det ikke bedre, da han flyttede, så det er usikkert, om skimmelsvamp kan  være årsagen.

Astma, allergi og KOL koster årligt det danske samfund ca. 20 mia. kr. Heraf går næsten otte mia. kr. årligt til behandling af lungesygdomme.

I 2015 blev den helt gal, og han ender med at blive grundigt undersøgt på Center for Sjældne Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Hans lungefunktionen er nede på 37 procent.

Kort om Michael Rosholm (f. 1964)

Er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Var medlem af Det Økonomiske Råd fra 2006-2012.

Han har siden 2013 været en del af ledelsen i Trygfondens Børneforskningscenter.

Har siden september 2020 været formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Har dog stadig sygeorlov.

Far til fire voksne børn.

De følgende år blev hårde. Godt nok blev lungefunktionen forbedret takket være store doser binyrebark-hormon (Prednisolon), hvilket får lungefunktionen til at stige til 63 procent.

Men det holdt ikke. Man kan ikke tåle at få store doser binyrebark hormon i længere tid. Men medicinen kunne nogle år holde lungekapaciteten på cirka halv kraft - 50 procent.

Blev skubbet i kørestolen

Alvoren sætter for alvor ind fra 2019, hvor lungerne bliver dårligere, og i løbet af 2020 og 2021 bliver lungerne hurtigt ringere og ringere.

- Jeg havde det ad H til i den periode, og det blev værre og værre. Det er forfærdeligt ikke at kunne få ilt nok, når man trækker vejret. Jeg skulle hele tiden undgå at anstrenge mig, og jeg kunne kun gå ti meter, så stod jeg og gispede efter vejret, siger Michael Rosholm.

Til sidst var lungekapaciteten helt ned under 30 procent, og det blev en overvindelse at gå i bad eller at tage strømper på. Han fik et iltapparat, og havde konstant iltslanger i næsen. Og han fik en kørestol:

- Det er en mærkelig følelse, når ens børn kommer og skubber én en tur i kørestolen. Det er betænksomt af dem, og det er dejligt, at de gider, uden at man skal spørge dem. Men det virker også helt forkert og lidt ydmygende, at jeg har brug for det, siger Michael Rosholm.

Humøret var i bund, og på et tidspunkt var han decideret deprimeret, for udsigterne var dystre.

- Det er en mærkelig følelse, når ens børn kommer og skubber én en tur i kørestolen. Det er betænksomt af dem, og det er dejligt, at de gider, uden at man skal spørge dem. Men det virker også helt forkert og lidt ydmygende, at jeg har brug for det, siger Michael Rosholm. Privatfoto

- Det stod klart, at hvis jeg ikke fik nye lunger, så ville jeg ikke leve længe. Men det er kun få, der bliver bliver tilbudt nye donorlunger. Man skal være så syg, så man ikke kan klare sig uden, og det vil sige, at man uden nye lunger ville dø inden for et halvt til to år. Men samtidigt skal man være stærk nok til, at det vurderes, at man kan klare en lang og kompliceret operation og genoptræningen, så man ikke spilder et sæt gode donorlunger, siger Michael Rosholm.

Jeg vidste ikke, om jeg ville komme i betragtning til transplantation, eller om det var ’game over’. De to uger, inden jeg fik beskeden, var de længste i mit liv.

Michael Rosholm

Han blev nødt til at gardere sig og gøre det så let som muligt for de efterladte, hvis den her sygdom skulle ende med at tage livet af ham.

- Jeg måtte jo tænke i testamente og fortælle mine fire voksne børn, hvor det lå, og hvad der skulle gøres, hvis noget gik galt. Det var også en hård tid for familien, siger han.

Venteliste eller ...

Det var Rigshospitalet, der - efter en stor udredning - skulle vurdere, om Rosholm var kvalificeret til en plads på ventelisten til donorlunger.

- Det var en enorm lettelse at blive udredt, men også en meget stressende og nervepirrende periode. Jeg vidste ikke, om jeg ville komme i betragtning til transplantation, eller om det var ’game over’. De to uger, inden jeg fik beskeden, var de længste i mit liv. Da jeg endelig fik at vide, at jeg var kommet på ventilisten, græd jeg en hel formiddag, siger Michael Rosholm.

Nu begyndte en ny nervepirrende ventetid. Og tankerne om at have brug for et levende menneskes lunger:

- Det er en underlig fornemmelse, når man tænker, at der er en anden, der skal dø, for jeg kan leve. Det er jo forfærdeligt. Men de dør jo ikke, fordi jeg skal bruge lungerne. De ville dø alligevel, og jeg er bare taknemmelig over, at der er nogen, som har registreret sig som organdonorer, siger Michael Rosholm, hvilket han også selv er.

Ventetiden er svær og ulidelig, for hver gang telefonen ringer, giver det et sæt i ham, og pulsen hamrer derudad. Og nu er vi tilbage ved den tirsdag aften i lænestolen, hvor et ukendt nummer ringer.

- Hun præsenterede sig som transplantationssygeplejerske ved Rigshospitalet, og hun sagde, at de havde et par lunger til mig - et par rigtigt gode lunger. Og så fik jeg at vide, at jeg ville blive hentet ved midnat.

Michael ringede til sin søster, som satte en telefonkæde i gang og arrangerede kørsel i to biler til hele familien. Alle tog med.

Alt gik planmæssigt, og tidligt næste morgen var det store team af specialister klar til en meget kompliceret operation, og det skulle tage otte timer, inden de nye lunger var monteret i Michaels brystkasse, der var sat sammen af 100 hæfteklammer af metal på tværs.

Dramaet var dog ikke slut endnu, for noget af det første Michael fik at vide, var, at de nye lunger var "syge".

- Det viste sig, at donoren havde haft influenza-virus, og virus sad også i lungerne. Senere fik jeg at vide, at hvis man havde konstateret det inden, så ville jeg ikke have fået lungerne, siger Michael Rosholm.

Lægerne fik dog has på influenzaen med en kraftig antibiotika-kur over fem dage. Samtidigt med at Michael Rosholm blev pumpet med massive doser af morfin, der skulle tage toppen af smerterne.

- Det gjorde virkelig ondt, men det var meget vigtigt, at jeg kom i gang med det samme, siger Michael Rosholm.

Michael Rosholm - her fem dage efter den dobbelte lungetransplantation, der reddede hans liv. Privatfoto

Der blev i 2021 transplanteret 22 sæt lunger i Danmark. Ét af sættene sidder nu i Michael Rosholms brystkasse og har givet ham livet tilbage.

- Det er mange, mange år siden, jeg har haft det så godt som nu. Og lungerne kan stadig blive stærkere i op til tre år. Jeg er meget tilfreds med det danske sundhedsvæsen, og jeg er dybt taknemmelig over, at der er mennesker, som registrerer sig som organdonorer, siger han.

19 dage var Rosholm indlagt på Rigshospitalet. Det er cirka fire måneder siden, og i dag er hans lungekapacitet på 77 procent, han kan gå otte kilometer uden problemer og han har nydt sit første glas rødvin i over et halvt år.

Og han har fået startet en ny levedygtig surdej op. Den gamle døde under sygdomsforløbet. Men Michael lever.


Hvis man skal klare en 8-10 timer lang og kompliceret dobbelt lungetransplantation, så kræver det, at man er i så god form som muligt. Men der er man netop ikke, når ens lunger ikke virker, så her på løbebåndet i Michael Rosholms stue blev der ikke løbet. Der blev gået. Med en hastighed på 2-3 kilometer i timen. Foto: Tommy Byrne
Sofia står alene ved kisten, før alle de pårørende får lov til at komme ind, og begravelsen kan gå i gang. Foto: Stefan Weichert

Reportage fra Ukraine: Sofia kunne ikke stoppe sin 19-årige søn i at drage i krig mod russerne - nu er han død

Den 57-årige ukrainske mor Sofia fra byen Ternopil forsøgte at tale sin 19-årige søn fra at drage i krig mod russerne. Nu er sønnen død.

- Han kæmpede for et frit Ukraine og det, som han troede på, forklarer soldatens mor.

Læs journalist Stefan Weicherts reportage fra begravelsen i Ukraine.

Det kan godt være, at hun savner sin søn, men han kæmpede for et frit Ukraine og det, som han troede på, forklarer soldatens mor. Hun fortryder derfor ikke noget.

Ukraine: Kisten med den 19-årige soldat, som faldt efter hårde kampe nær Kyiv i slutningen af marts, bliver båret ud af kampklædte soldater fra hans enhed, mens et orkester fører an.

Mere end 200 pårørende følger med på soldatens sidste rejse mod kirkegården og den dybe grav.

Biler stopper på vejen i den vestlige by Ternopil, da kisten bæres mod kirkegården. Bilisterne stiger ud af bilen for at vise respekt, mens en soldat med et stort kors fører an.

- Der er ingen større kærlighed end at være klar til at give sit liv til sine venner, sagde præsten, inden den 19-årige soldat Mykola Kuryk begyndte sin sidste rejse.

For at nå kirkegården skulle begravelsesoptoget gå langs vejen. Biler standsede for at vise den faldne soldat den sidste respekt på rejsen. Foto: Stefan Weichert

Han mistede livet, da han var på en mission ved de russiske linjer i udkanten af Kyiv. Han er blevet hædret som en helt i hjembyen Ternopil og har fået en medalje for sit mod og for sit arbejde med at indhente informationer om fjenden på specielle missioner.

Han er på mange måder et ukrainsk pragteksempel på en soldat, som byen gerne vil fremvise.

Derfor pryder hans ansigt også flere reklametavler i byen.

- Han var klar til at gå steder, hvor ingen andre turde gå. Selv folk med mere erfaring. Han kendte ikke til frygt, siger lederen af soldatens frivillige bataljon af “Sonechko UPA Special Forces”, til de mange pårørende ved begravelsen, før deres bliver råbt “ære til Ukraine”.

Tusindvis af civile og soldater har mistet livet i Østukraine, siden Rusland invaderede landet tilbage i slutningen af februar. Officielt melder det ukrainske forsvarsministerium om 1.300 faldne ukrainske soldater, men det tal ventes at være meget højere.

Det samme gør de russiske tabstal, som officielt ifølge det russiske forsvarsministerium melder er 1.351 døde og lidt over 3.000 sårede. Dertil kommer et stort antal civile tab, som der endnu ikke kendes det reelle omfang af. FN melder om mindst 1.793 døde civile.

Ville gøre det hele igen

Til begravelsen er Mykolas mor 57-årige Sofia klædt i sort med tårerne rendende ned af kinderne. Mykola var det tredje af hendes i alt fire børn. Hun takker nej til at tage imod soldatens medaljer til begravelsen. Det gør Mykolas far i stedet.

Sofia har troligt været ved kistens side, siden den kom til Ternopil et par dage før begravelsen. Den unge drengs lig har været lang tid undervejs fra udkanten af Kyiv, da det har været svært at få det fragtet grundet de hårde kampe. Ifølge traditionen må liget ikke være alene før begravelsen, og Sofia og familien har derfor holdt vagt ved kisten.

- Jeg er knust over, hvad der er sket. Han var kun 19. Han havde så mange drømme, men jeg vil ikke gøre noget om. Hvis jeg vidste, at dette ville ske, så havde jeg alligevel ladet ham tage afsted, siger Sofia til Avisen Danmark dagen efter begravelsen i hendes hjem.

De har sat et portræt af Mykola på en hylde med flere kirkelige symboler.

Jeg dømmer ikke dem, der flygter, men jeg er stolt over, at min søn forsøgte at forsvare Ukraine.

Sofia, ukrainsk mor

- Vi ville ikke gøre noget om, fordi det kan ikke være anderledes. Vi elsker vores land på samme måde, som vi elsker vores børn. Det er det samme. Jeg elsker mit Ukraine lige så meget, som jeg elsker Mykola. Rusland har slået os ihjel i hundredvis af år, siger Sofia.

- Det var noget, som han selv ville. Det var noget, som han skulle gøre. Mine børn er forskellige, og Mykola ville kæmpe. Han kunne ikke bare gemme sig. Han kunne ikke finde en grund til at lade være. Jeg dømmer ikke dem, der flygter, men jeg er stolt over, at min søn forsøgte at forsvare Ukraine, og de mange døde kvinder og børn, siger hun.

Mykola kæmpede tilsyneladende i områderne omkring Bucha og Irpin tæt ved Kyiv, hvor den russiske hær er blevet beskyldt for at have likvideret og voldtaget civile.

Vestukraine er højborgen

Ternopil er tæt ved den polske grænse i Vestukraine og områderne, hvor hadet til Rusland traditionelt har været størst. Mange frivillige soldater kommer fra disse regioner, og det er især personer herfra, som den russiske præsident Vladimir Putin har henvist til, når han har talt om, at han er gået ind i Ukraine for at "demilitarisere og denazificere" landet.

Sofia forklarede, at det er en mors pligt at støtte sine sønner, så de bliver de personer, som de gerne selv vil være. Ikke at stoppe dem. Foto: Stefan Weichert

Pavlo Fedorchenko-Kutuev er professor ved Igor Sikorsky Kyiv Polytechnic Institute, og han forklarer, at der traditionelt har været en forskel på, hvordan folk i Østukraine og Vestukraine har set på Rusland. Det har dog nu ændret sig efter krigen. Det har samlet folk.

- Det har skabt et fællesskab, og det kan vi blandt andet se ved, at 93 procent af befolkningen står bag Ukraines præsident Zelenskij. Det er en kamp for national overlevelse, og det har samlet folket, siger Pavlo Fedorchenko-Kutuev til Avisen Danmark.

Et studie lavet det britiske analysefirma ORB International fra starten af marts viste, ligesom tidligere studier, at en stor del af ukrainerne er klar til at gribe til våben mod Rusland. Hele 78 procent af mændene og 59 procent af kvinderne var villige til at gøre væbnet modstand, mens 14 procent var meget imod at gøre nogen form for væbnet modstand.

Den yngre generation af ukrainere såsom Mykola er også vokset op med flere frihedsidealer end andre generationer, som er uforsonlige med Rusland. Derudover har krigen, der startede tilbage i 2014 i Østukraine, også påvirket den nye generations forhold til Rusland.

- Den kumulative effekt af alle disse ting har gjort, at de yngre generationer identificerer sig med Ukraine. De har denne nationale tilknytning, og de er klar til at gribe til våben for at forsvare deres moderland, siger Fedorchenko-Kutuev, der uddyber, at der blandt ældre generationer også er en forståelse for, at Rusland bliver nødt til at blive stoppet.

Han var sin egen

Tilbage ved Mykolas mor gør hun det endnu engang klart, at hun kun kan være stolt over, at Mykola gjorde det, som han troede på. At han var en rigtig patriot. Hun kan godt forstå, at andre måske vil fortryde alt og bare ønske deres barn tilbage, men der var ikke noget at gøre for at forhindre ham. Og hvorfor skulle hun dog stå i vejen?

Hun viser de sidste beskeder frem på sin mobil med Mykola. Sidst hun hørte fra ham, var den 30. marts. Dagen efter sendte hun ham beskeden: “Søn hej. Hvordan har du det?” den 31. marts, klokken 19:36. Den blev aldrig modtaget.

Mykola Kuryk var vokset op i et hjem, hvor forældrene støttede Majdan Revolutionen, og hvor der blev sat pris på militærets indsats i Østukraine med de russisk-støttede separatister.

Efter begravelsen blev der sat blomster, og de pårørende sagde et sidste farvel. Foto: Stefan Weichert

Da Rusland invaderede i slutningen af februar, kom Mykola til forældrene og sagde, at han, på trods af manglende militærerfaring, ville melde sig til hæren. Det mødte modstand.

- Jeg forsøgte at tale ham fra det. Jeg påpegede, at han havde astma, ingen erfaring, og at han kunne gøre så meget andet, men det ville han ikke, siger Sofia.

Hun vidste, at Mykola altid gjorde, hvad han ville. Det ville være umuligt at tale ham fra det. Han kom sjældent og bad om noget. I stedet sprang han ind i ting med troen på, at det kunne lade sig gøre. På den måde havde han lært at lave mad og fikse biler uden nogen form for uddannelse eller hjælp, og han tjente sine egne penge. Intet stoppede ham.

Derfor gik Sofia med til at støtte Mykola i hans forsøg på at melde sig til hæren. Det var Mykolas ønske, at hun skulle komme med for at vise, at der var støtte fra hjemmefronten.

Kisten med Mykola blev båret ud af soldater fra hans enhed. Han blev hædret, som mange andre faldne soldater bliver det i Ukraine. Foto: Stefan Weichert

På hærens kontor i Ternopil blev han afvist, da han ikke havde erfaring, men hos den frivillige bataljon i byen gik de med til at give ham chancen. Næste dag var han på vej mod Kyiv og krigen. Han nåede at kæmpe i næsten en måned, inden han mistede livet.

- Han var stædig. Vi kunne ikke stoppe ham, og i stedet måtte vi så støtte ham. Der var ikke andet, at vi kunne gøre. Vi støtter alle vores børn i deres drømme og ønsker, siger Sofia.

Under corona var danskerne lænket til hjemmet, og det fik os til at indkøbe forbrugerelektronik som iPads og smartphones i massevis. Men nu hvor vi atter kan underholdes og serviceres af restauranter, rejsebureauer og kulturtilbud, er salget gået markant ned. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi dropper nye tv, computere og telefoner: Nu har succesfuld IT-shop lukket fysisk butik og sadlet om

De gyldne tider for elektronikbranchen er vendt efter coronatid. Danskerne køber færre mobiltelefoner, computere og fjernsyn. I Ringsted har det svingende marked fået Computersalg til at lukke den fysiske butik og satse på nye markeder.

De gyldne tider for elektronikbranchen er vendt, efter danskerne ikke længere er lænket til hjemmet og har behov for nyt tv og hjemmekontor. I Ringsted har det svingende marked fået Computersalg til at lukke den fysiske butik og satse på nye markeder.

Forbrug: Da coronapandemien for alvor tog fat i Danmark i 2020, gik vi på jagt efter udstyr til hjemmekontoret og shoppede løs af smartphones, tv og kaffemaskiner, som kunne underholde os og gøre livet behageligt i den nye hverdag med hjemmet som altomsluttende base.

Hele 29 procent steg salget af forbrugerelektronik i det Herrens coronaår, viser tal fra analysehuset Gfk, der måler det faktiske salg i butikkerne. Og selv om 2021 også blev et vildt år for branchen, da nedlukninger fortsatte, så er der sket en ændring.

- Vi så det allerede i slutningen af 2021, men det, der sker i 2022, er, at vi ser en afmatning af elektroniksalget. Det er både på enheder og værdi - altså vi køber færre og billigere varer - men det kommer også på bagkant af en rigtig høj tilvækst under coronaårene, siger Philip Læborg, der er GfKs analytiske ekspert på elektronikmarkedet i Norden.

De sidste tre måneder af 2021 faldt salget af forbrugerelektronik med 23 procent, mens salget i  2022 ifølge nyeste data stadig er nedadgående.

Har lukket fysisk butik

En af de virksomheder, som kan mærke forandringen, er den sjællandske millionforretning Computersalg.dk, som adm. direktør Kim Rand stiftede i 1996.

- Vi oplevede et utroligt salg under pandemien, men det kan nu mærkes, at der har været en overflod i markedet, og at alle er kommet fysisk på arbejde igen. Vi har en nedgang på 10-15 procent i vores salg af forbrugerelektronik, siger Kim Rand.

Vi er gået ind i nye markeder i Tyskland og Finland, og så har vi faktisk lukket vores fysiske butik i starten af april.

Kim Rand, adm. direktør og stifter, Computersalg

Virksomheden, der også rummer salg af blandt andet skønhedsprodukter, sportsudstyr, værktøj og bøger, har derfor taget skeen i den anden hånd.

- Vi er begunstiget af, at vi har et bredt varesortiment, men vi er gået ind i nye markeder i Tyskland og Finland, og så har vi faktisk lukket vores fysiske butik i starten af april, der ikke havde overskud. Det er valg, vi har taget, efter vi har analyseret på, hvor vi tjener vores penge.

I dag er butikken i Ringsted lavet om til såkaldt "click& collect", hvor kunderne kan hente deres varer. De butiksansatte er blevet omplaceret i virksomheden, fortæller Kim Rand.

Kamp om forbrugerne

Forbrugertilliden ramte i marts samme niveau som under finanskrisen i 2008, det vidner tal fra Danmarks Statistik om. Den skepsis falder sammen med den højeste inflation i over 35 år og stigende priser på især energi og fødevarer.

Og selv om elektronikkæder som Power og Elgiganten tidligere overfor Avisen Danmark har svoret, at de gør alt for at holde priser i bund og stadig køre slagtilbud på samlebånd. Så ser branchen ind i en tid, hvor der er kamp om forbrugernes penge.

- De seneste 2-3 år har været specielle, markedet reagerer prompte fra den ene dag til den anden, og det er ikke normalt. Så man skal virkelig have fingeren på pulsen, og så må tiden vise, om vi har det, og  om vi har gjort det rigtige, siger Kim Rand fra Computersalg.

Analytiker Philip Læborg fra Gfk peger på, at kæderne skal finde en ny normaltilstand.

- Mit bud er, at kombinationen af at danskerne nu igen kan rejse, gå i biografen og spise ude, mens de har færre midler til rådighed - som følge af inflationen - nok vil betyde, at elektroniksalget har nået det her mæthedspunkt og forsat vil ligge lavere, siger han.

Det betyder dog ikke, at alle fysiske butikker drejer nøglen om, efter at de var kundetomme og lukkede under corona.

- Under nedlukningerne kom der flere førstegangsforbrugere online end vanligt. Men vi ser også efter pandemien og i starten af 2022, at vi vender tilbage til de gamle købsmønstre. Alligevel er det fysiske salg ikke tilbage i lige så høj grad, så der er helt sikkert forbrugere, som er blevet flyttet fra den ene til den anden side, slutter Philip Læborg.

Elektronikbranchens rutsjetur

I hele 2020 steg salget af forbrugerelektronik med 29 procent. Det gjorde danskerne til europamestre i disciplinen, da hjemmekontoret skulle udstyres, og børnene underholdes under coronanedlukninger. 

I fjerde kvartal af 2021 faldt salget af forbrugerelektronik med 23 procent. Forbrugerne var fysisk tilbage på arbejde, og de kunne atter rejse ud samt nyde kulturtilbud. 

Fremadrettet forudser analysehuset Gfk, at inflationen vil få danskerne til fortsat at nedprioritere indkøb af elektronik. Branchen skal altså finde sig til rette i en ny normaltilstand.