Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) garanterer overfor Ritzau, at danskerne vil blive inviteret til en ny folkeafstemning, hvis EU's forsvarssamarbejde ændrer sig drastisk efter et nej til forsvarsforbeholdet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen garanterer ny folkeafstemning, hvis EU’s forsvarssamarbejde udvikler sig

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Skulle det ske, at forsvarssamarbejdet i EU gøres overstatsligt, så Danmark mister sin vetoret mod at sende soldater på EU-missioner, vil regeringen garantere en folkeafstemning.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau.

Ifølge udenrigsministeren er det fuldstændig utænkeligt, at der for eksempel kommer et forslag om en traktat med en overstatslig hær på forhandlingsbordet i EU.

- Men selv hvis det skulle ske, så garanterer jeg, at regeringen vil insistere på en folkeafstemning. Og regeringen vil anbefale, at man stemmer nej, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

Først skrev Jyllands-Posten, at udenrigsministeren og regeringen ikke ville garantere nogen folkeafstemning, hvis EU’s militære samarbejde ændres markant efter en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet, som danskerne skal stemme om 1. juni.

Men det var altså ikke korrekt, lyder det nu fra Jeppe Kofod. Regeringen vil insistere på en folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet gøres overstatsligt. Det er dog et ”helt utænkeligt” scenarie, at det skulle nå så langt, mener ministeren.

- Der er ingen EU-lande, der vil have det. Hverken Frankrig, Polen, Finland eller Danmark vil acceptere, at deres soldater skal udsendes uden deres accept, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

Pensionerede lærere og pædagoger risikerer modregning for at undervise ukrainere

Hvis pensionerede lærere og pædagoger følger regeringens opfordring om at hjælpe til på landets skoler og daginstitutioner, der kan blive presset af tusindvis af ukrainske flygtningebørn, risikerer de at blive trukket flere tusinde kroner om måneden i pensionstillæg.

Det skriver Jyllands-Posten.

Og det møder kritik fra pædagogernes landsforbund, BUPL, og Danmarks Lærerforening, der vil have reglerne ændret.

- Det er svært vide, hvor mange pensionerede lærere, man kan hente ind – hvoraf nogle tilmed har erfaring i at undervise flygtninge. Men en forudsætning for, at det kan lykkes, er, at der bliver ændret i reglerne, så de ikke bliver trukket i pension, når de igen får løn som lærere, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, til avisen.

Fra både SF, Konservative, Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti lyder det, at man er klar til at se på problemet.

- Det giver ikke mening, at man bliver straffet økonomisk for at hjælpe til med en samfundsopgave som den, vi står over for. Det skal kunne betale sig at arbejde, så tror jeg også, at vi har en del pensionister, der vil være klar til at arbejde for en stund, siger Rene Christensen, Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, til Jyllands-Posten.

I et skriftligt svar til avisen vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke svare på, om det er område, regeringen vil se på eller hvornår.

Macron og Le Pen går videre til næste valgrunde

Vi slutter i Frankrig, hvor det foreløbige resultat fra første runde af præsidentvalget viser, at det bliver Emmanuel Macron og Marine Le Pen, der skal dyste om at blive Frankrigs næste præsident.

Det skriver Ritzau.

Natten til mandag, da 94 procent af stemmerne var talt op, førte den siddende præsident Macron med opbakning fra 27,4 procent af de franske vælgere. Højrefløjskandidaten Marine Le Pen får 24,2 procent af stemmerne.

Og fordi ingen af de i alt 12 bejlere til præsidentposten fik over 50 procent af stemmerne, går de to mest populære kandidater videre til en direkte duel i anden valgrunde, der afholdes 24. april.

Ifølge Ritzau har flere af Macrons modkandidater søndag aften givet deres opbakning til den siddende præsident.

Det drejer sig blandt andre om Socialistpartiets kandidat, Anne Hidalgo, og den konservative kandidat Valerie Pecresse, der advarer om ”katastrofale konsekvenser,” hvis ikke Emmanuel Macron tager sejren i anden runde.

- Det yderste højre har aldrig været tættere på magten i Frankrig, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Læser du videre, får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

- De får jo daglige tæsk i de tekniske forvaltninger, fordi byggesagerne trækker i langdrag, siger Michael Mathiesen, der selv driver byggevirksomhed i Varde, om kommunernes regelhåndhævelse. Arkivfoto: Jysk Fynske Medier

Små virksomheder drukner i bureaukrati: Nu vil vestjysk kommune hjælpe erhvervslivet og fjerne byrderne én for én

Næst efter manglen på arbejdskraft er bureaukratiet det største problem for danske virksomheder, lyder det fra interesseorganisationen Dansk Industri.

Bøvl og bureaukrati martrer specielt de mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, og de lufter gerne deres utilfredshed over kommunerne, der er sat til at håndhæve de mange love og regler.

Nu går en vestjysk kommune foran - sammen med Dansk Industri - i et krav om en frikommuneordning, hvor kommuner får frie hænder til at skære alt unødvendigt bureaukrati væk.

Især mindre virksomheder kæmper med regler og indberetninger til kommunerne. Nu foreslår Varde Kommune sammen med Dansk Industri et forsøg, hvor kommunerne får frie hænder til at skære bøvlet væk for virksomhederne og dermed slippe for at få tæsk for at håndhæve reglerne.

Bureaukrati: Rigide regler gør det ofte surt at drive virksomhed, og for kommunerne er det frustrerende at skulle håndhæve de mange regler.

Derfor opfordrer Dansk Industri (DI) nu regeringen til at indføre en ordning med frikommuner, som kan gøre et markant indhug i bøvl og byrder for erhvervslivet.

Frikommuneforsøg har til hensigt at frisætte kommunerne for statslig regulering på en række områder samtidig med, at kommunerne selv forpligter sig til at fjerne en del af deres egne regler i forsøgsperioden.

Idéen kommer fra Varde Kommune, der selv har udarbejdet 11 konkrete forslag, hvor kommunen vil lempe administrationen af virksomhederne, hvis den får lov.

- Det kom af en frustration i forvaltningen, der dagligt render panden mod muren med det bureaukrati, der pålægges erhvervslivet. Nu giver vi det et forsøg ved at komme med konkrete eksempler fra en konkret hverdag, så vi kan få løst lidt op på de områder, hvor man overgør lovgivningen, siger Mads Sørensen (V), der siden nytår har været borgmester i Varde.

- Hele formålet med frikommuner er jo, at man får noget inspiration til efterlevelse i andre kommuner. Jeg stiller meget gerne Varde Kommunes erhvervsliv og administration til rådighed i forhold til en fritænkning på erhvervsområdet, tilføjer Mads Sørensen.

Borgmester i Varde Mads Sørensen (V) oplever masser af frustrationer hos kommunens ansatte, der skal administrere de mange regler, virksomhederne skal leve op til. Pr-foto

"Væltes omkuld"

Forslaget kommer 100 dage inde i borgmestrenes seneste valgperiode og skal markere et nyt forsøg på et opgør med de mange byrder for erhvervslivet.

Statsminister Mette Frederiksen (S)  åbnede selv en dør på klem for bedre lovgivning i sin tale ved Folketingets åbning i oktober. Hun talte om, hvordan borgere og virksomheder ikke skal ”væltes omkuld af lovmøllen”.

- Det har vi ikke hørt mere til, men vores forslag kunne være det første spadestik, siger vicedirektør Kim Haggren fra Dansk Industri.

Ifølge erhvervsorganisationen er antallet af regler, der påvirker erhvervslivet, steget fra 5000 til 9000 i perioden fra 2001 til 2021.

- Særligt de små og mellemstore virksomheder står med en udfordring, når de skal forsøge at efterleve alle de regler og indberetninger, som de skal. Vi hører fra virksomhederne, at det næststørste problem efter mangel på arbejdskraft er bureaukratiet og indberetning af alle mulige ting, som det ikke altid er nemt at forstå behovet for, siger Kim Haggren.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil ikke kommentere forslaget om frikommuner på erhvervsområdet. Han henviser til social- og ældreminister Astrid Krag (S), som tager sig af de såkaldte velfærdsaftaler, der giver mulighed for at sætte kommunerne fri for unødvendig regulering - ligesom med frikommuneforsøgene. Ældreområdet står dog først for.

- Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi senere vil udbrede velfærdsaftalerne til andre områder, skriver Astrid Krag i et skriftligt svar til avisen.

Jeg stiller meget gerne Varde Kommunes erhvervsliv og administration til rådighed i forhold til en fritænkning på erhvervsområdet.

Mads Sørensen (V), borgmester i Varde Kommune

Sviner med ressourcer

Michael Mathiesen driver murer- og entreprenørfirmaet Max Mathiesen & Søn med 50 ansatte i Varde, og han er formand for DI Byggeri i Sydjylland. Han kender alt til, at både simple og mere komplicerede byggerier er blevet sværere at få godkendt i kommunen.

Jeg byggede en industrihal for tre år siden. Nu vil jeg bygge en tilsvarende ved siden af, men jeg bruger nok dobbelt så meget beton på grund af nye krav. Vi sviner med ressourcerne.

Michael Mathiesen, entreprenør, formand for DI Byggeri i Sydjylland

- De får jo daglige tæsk i de tekniske forvaltninger, fordi byggesagerne trækker i langdrag, siger han og hilser et ”dristigt forsøg” velkomment, hvor kommunerne kan eksperimentere med at rulle noget af bureaukratiet tilbage.

- Jeg byggede en industrihal for tre år siden. Nu vil jeg bygge en tilsvarende ved siden af, men jeg bruger nok dobbelt så meget beton på grund af nye krav. Vi sviner med ressourcerne, for mine erhvervsbyggerier herude vestpå har både holdt til storme og orkaner. Det er noget miljøsvineri, at man skal bruge væsentligt mere beton og jern til byggerierne, siger Michael Mathiesen.

Tror du, at kommunerne reelt vil være i stand til at begrænse bureaukratiet bedre, end det er lykkedes fra centralt hold i staten?

- Hvis du lægger det ud til Varde, Tønder og Billund, så kan det lade sig gøre. Vi er pragmatiske, vi er udfordret på mangel på arbejdskraft og af, at de unge flytter herfra. Så rykker man sammen i bussen og får tingene til at lykkes, og det kan man også gøre her, siger Michael Mathiesen.

Ifølge Kim Haggren, vicedirektør i DI, er op mod halvdelen af kommunerne positive over for et frikommuneforsøg på erhvervsområdet. Pr-foto

Drukner i bureaukrati

Ifølge Dansk Industri vil det især kunne gavne underskoven af mindre virksomheder, hvis byrderne begrænses på kommunalt niveau.

- Det er i virkeligheden der, at små og mellemstore virksomheder oplever bureaukratiet. Det er i kontakten med kommunerne. Derfor kunne det være fedt, hvis kommunerne selv prøvede at undersøge, hvad de kan gøre, så deres virksomheder ikke drukner i bureaukrati, siger Kim Haggren.

En helt ny DI-rundspørge blandt landets kommunaldirektører peger på, at op mod halvdelen af landets kommuner ser frikommuneforsøg som et interessant værktøj til at afbureaukratisere kommunen.

De peger især på behandlingen af byggesager som et område med stort potentiale. Men også på planlovsområdet, behandling af sygedagpenge, godkendelse af vindmøller og solcelleanlæg og beskæftigelsesområdet ønsker nogle kommuner sig mere selvbestemmelse.

DI forventer at holde et borgmestermøde senere på måneden med Varde og en række andre kommuner. Det skal være startskud til en fælles indsats for at etablere frikommuneforsøget på erhvervsområdet.

I efteråret 2020 var Annette rask - troede hun. Men en kikkertundersøgelse viste, hun havde kræft i tyktarmen og skulle opereres hurtigt. Fra den ene dag til den anden, var hun alvorligt syg. Foto: Michael Bager

Hvad generne gemmer: Kræften ramte Annette - ville den også ramme børnene Freja og Jonas?

42-årige Annette Jensen fik i 2020 konstateret kræft i tyktarmen. Undersøgelser viste, der var tale om en sjælden og arvelig kræftform. Her får du første kapitel, der handler om tiden, hvor Annette selv var kræftpatient, mens hun og familien skulle forholde sig til, om genfejlen og dermed risikoen for alvorlig sygdom var givet videre til børnene.

42-årige Annette Jensen fik i 2020 konstateret kræft i tyktarmen. Undersøgelser viste, der var tale om en sjælden og arvelig kræftform. Her får du første kapitel, der handler om tiden, hvor Annette selv var kræftpatient, mens hun og familien skulle forholde sig til, om genfejlen og dermed risikoen for alvorlig sygdom var givet videre til børnene.

Bent, Annette, Freja og Jonas gik langsomt ned ad gangen på genetisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Det var formiddag den 22. juni og de sidste minutter i uvidenhed om, hvilke hemmeligheder, der gemte sig i kroppen på 12-årige Freja og 15-årige Jonas.

Snart ville en læge fortælle dem, om de havde arvet deres mors sjældne genfejl, der få måneder tidligere havde givet Annette Jensen omfattende kræft i tyktarmen.

Hvis beskeden var positiv, skulle familien på McDonald's bagefter.

Der var 50 procents risiko for, at en af dem havde genfejlen, og 25 procents sandsynlighed for, at de enten begge to, eller at ingen af dem havde det.


Ikke stakkels os

Familien består ud over Freja, Jonas og Annette Jensen af far Bent Nielsen på 46. De  bor i et gult murstenshus lidt uden for Bogense, der har været deres base, siden Jonas var helt lille.

Egentlig er Bent fra Holbæk, og Annette er fra Nordjylland, men Bent er biolog og fiskeentusiast, og da de skulle finde et sted at bo på Fyn, faldt valget på Nordfyn, der har åer, søer og 150 kilometer Kattegat-kyst et par grusveje fra huset.

Annette er uddannet bioanalytiker og arbejder på Syddansk Universitet, hvor hun nørder væv, celler og døde mennesker. Når hun ikke gør det, strikker hun, og til april skal hun til en garnfestival i Odense og holde oplægget “Lort, røvhuller og garn” om, hvordan hun nærmest krampagtigt har holdt fast i strikkepindene i en tid, hvor hun mistede grebet om alt andet i sit liv på grund af sin kræftsygdom i tyktarmen.

I oktober 2021, da jeg som journalist besøger familien første gang, sidder vi i stuen, der er skabt af arveguld, hjemmegjorte malerier, dansk design og alt derimellem. I sofaen bor Annettes strikkeprojekter - i flertal, for det er hendes hobbyrum. Frejas hårbørste holder til ved spejlet i entréen, for det er der, den skal bruges.

Bent, Annette, Freja og Jonas spiser hot wings og pomfritter, Jonas har lavet på sin maddag. Han er ikke meget for at lave mad, men heldigvis skal han snart på efterskole, siger Annette grinende. Foto: Michael Bager

- Hvorfor vil I fortælle jeres historie? spørger jeg, mens vi spiser chokoladekage rundt om et  spisebord, som jævnligt bliver omdannet til bordtennisbord med Frejas frilæsningsbøger som net og lamperne som naturlige forhindringer.

- Vi vil gerne bryde det tabu, der er omkring tarme og lort, siger Annette og samler en kagekrumme op med pegefingeren.

- Ja, folk skal ikke tænke, det er et tabu. Man kan sagtens snakke om det. Det er ikke stakkels os. Det er sådan, det er, og vi er glade for vores røvhuller - sådan da, siger Freja og giver et underfundigt smil.

Det er kræft

For at forstå, hvorfor familien taler så meget om lort og røvhuller, er man nødt til at spole tiden tilbage til efteråret 2020, hvor Annette en dag fik en voldsom blødning fra endetarmen. Måske var det en hæmoride, tænkte hun.

Hun gik til sin egen læge og fik taget blodprøver, og han ringede tilbage nogle dage senere.

- Er du okay?, spurgte han i telefonen.

- Ja, det synes jeg da, svarede Annette lidt forvirret.

Lægen fortalte, at hun havde en mærkværdigt lav blodprocent og spurgte, om hun havde fået bestilt tid til den kikkertundersøgelse, de havde talt om. Det havde hun ikke, men skulle nok blive undersøgt for en sikkerheds skyld, lovede hun.

Annette blev lige pludseligt svimmel bare ved at løbe op ad trapperne på sit arbejde, som hun ellers altid gjorde. Hun havde også blod i afføringen, men noget i hende sagde, at det ikke var alvorligt. Her er hun til CT-scanning et år efter operationen. Foto: Michael Bager

Og det var godt, hun gjorde det, for undersøgelsen viste, at der ikke var tale om en uskyldig hæmoride. Derimod havde hun utælleligt mange polypper i tyktarmen og en knude, der senere viste sig at være kræft.

- Jeg blev så forskrækket og bange, og jeg tænkte: Hvad kan min krop ellers gemme på af hemmeligheder, som jeg ikke selv har opdaget? Og så tænkte jeg på alle de ting, jeg skulle have styr på - at få skrevet alle koderne ned til sociale medier, koden til Viaplay, at få styr på min pension, tale med min chef. Fuldstændigt ligegyldige, lavpraktiske ting.

Jeg blev så forskrækket og bange, og jeg tænkte: Hvad kan min krop ellers gemme på af hemmeligheder, som jeg ikke selv har opdaget? Og så tænkte jeg på alle de ting, jeg skulle have styr på - at få skrevet alle koderne ned til sociale medier, koden til Viaplay, at få styr på min pension, tale med min chef. Fuldstændigt ligegyldige, lavpraktiske ting

Annette Jensen

Da Bent og Annette sad over for lægen efter kikkertundersøgelsen, sagde han, der var en risiko for, det var arveligt.

- Jeg kunne slet ikke forholde mig til det og til, om det kunne være noget, Freja og Jonas havde arvet. Jeg tænkte kun på, at jeg skulle være et forbillede for børnene og håndtere min sygdom, og der var ingen afklaring på min egen situation, så jeg lod vel som ingenting, siger hun, mens hun hurtigt og rutineret bevæger strikkepindene mod hinanden ved det spisebord, der allerede har været midtpunkt for alt for mange alvorlige samtaler.

Fra den ene dag til den anden bestod Bent og Annettes hverdag af stomi, sygdom, scanninger, kontroller og bekymringer - og så var et andet spørgsmål opstået: Hvorfor havde hun, i en alder af 41, fået tarmkræft, når det er en sygdom, der stort set først rammer folk, der har passeret 70?

Hvad er stomi?

En stomi er en kunstig åbning på maven til - oftest tynd- eller tyktarmen, sjældnere blæren.

En tyndtarmsstomi, som Annette havde, er et lille hul i maven, hvor tarmen stikker nogle centimeter ud. Man klistrer en pose på maven, der skal samle afføringen.

De fleste poser kan tømmes i løbet af dagen og skal skiftes en gang i døgnet.

Alle stomiposer har et kulfilter, så man ikke kan lugte afføringen.

Er det arveligt?

For at finde svaret på, hvorfor det havde ramt Annette, og om det var arveligt, fik hun en henvisning til genetisk afdeling på OUH, der lavede et stamtræ over familien. De undersøgte, om der kunne være en sammenhæng mellem hende og hendes bror, der døde af kræft i 2012, eller om det kunne være relateret til hendes forældre. I april fik hun svaret.

Der var fundet en genfejl på kromosom fem, der betød, hun havde den sjældne sygdom Familiær Adenomatøs Polypose, der mest bare kaldes FAP.

Samtidig viste undersøgelserne, at sygdommen hverken var relateret til Annettes bror eller forældre, men opstået i hende - noget, der kun sker i et til to tilfælde om året.

- Når vi står med en patient, der får påvist kræft, og vi tænker "det er du lidt for ung til", laver vi genetiske undersøgelser. De fund vil måske vise en diagnose, og så er det, vi undersøger, hvordan det ser ud i resten af familien, fortæller Lillian Bomme Ousager, der er ledende overlæge og professor på den afdeling på OUH, hvor Annette, Freja og Jonas også er blevet undersøgt.

- Så tegner vi et stamtræ over familien og undersøger, om vi kan finde en genforandring, der måske kan forklare sygdommen. Hvis forandringen er i alle patientens celler, kan der være en risiko for, det også kan være i forældrenes, søskende eller måske i børnenes gener, forklarer Lillian Ousager.


Den værste besked

Annette havde netop forandringen i alle cellerne, og derfor blev Freja og Jonas indkaldt til en blodprøve, de skulle have svar på i juni.

Da de denne junidag kom ind i lokalet på genetisk afdeling, kiggede lægen på dem fra den anden side af skrivebordet.

- Ja, jeg ville helst have kunnet fortælle jer, at Freja og Jonas ikke har det, for så kunne I gå ud herfra med armene over hovedet, sagde hun og tav.

Og så sagde hun det, sætningen egentlig betød. At både Freja og Jonas havde arvet Annettes kromosomfejl, og at de også led af den sjældne sygdom med det lange navn, som Freja siden har døbt “polypose-tingesten".

Café Stiften: Mød Annette og en genetiker

Tirsdag 19. april har du mulighed for at møde Annette Jensen og høre mere om hendes og familiens gribende historie, når hun er gæst ved et læsermøde på Fyens Stiftstidende.

Ved læsermødet kan du også møde professor i genetik Anne-Marie Gerdes, der vil fortælle mere om, hvorfor det både er godt og i nogle tilfælde risikabelt at vide så meget om vores gener.

Anne-Marie Gerdes er også tidligere formand for Det Etiske Råd, og der er mulighed for at stille spørgsmål og diskutere nogle af de dilemmaer, der kan opstå, når man undersøger generne.

DATO: Tirsdag 19. april kl. 19.00-21.00

STED: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, Odense

TILMELDING: Gratis for abonnenter i hele Jysk Fynske Medier, tilmelding via www.avisfordele.dk under Oplevelser

Efter endnu lidt stilhed åbnede Freja sit cover til mobilen, fandt et Uno-spillekort frem og rakte det til lægen.

- Så. Nu er det dig, der har den, sagde hun.

Det var et "skift retning-kort", som får turen til at gå den modsatte vej, når man i et Uno-spil smider det i bunken. Freja havde set det på det sociale medie Tik Tok og nogle gange brugt det, hvis Annette bad hende om at tømme opvaskemaskinen. Når hun så smed Uno-kortet, pegede pilen på Annette selv.

Freja har kreative fingre, og hendes værelse er fyldt med klippe-dimser og glimmerdutter. I bedste fald er der tale om organiseret kaos - men de fleste vil nok kalde det rod. Foto: Michael Bager

Lægen kiggede først på kortet, så på Freja, og så tilbage til spillekortet.

- Det forstår jeg ikke, sagde hun, og Freja forsøgte at forklare, hvorfor hun havde smidt kortet. Men lægen begyndte i stedet at tale om risikoen for nedsat fertilitet, at Freja og Jonas måske ville give genfejlen videre til deres kommende børn, og at de hurtigst muligt skulle henvises til mave-tarm-kirurgisk afdeling, så de kunne blive opereret.

Både Bent og Annette brød grædende sammen.

Jonas er glødende Liverpool-fan og går meget op i fiskeri. Så meget, at han under corona har været i gang med at grave sin egen fiskesø i haven. Den er ikke helt færdig endnu. Foto: Michael Bager

Freja og Jonas sagde ikke noget. Så bad Annette lægen om at stoppe med mere snak om børn, fertilitet og operationer og i det mindste at lade dem få deres sommerferie sammen, før der skulle ske noget.

- Børnene skal også kunne følge med, sagde Annette med grødet stemme.

Lægen understregede, at det var vigtigt, der blev gjort noget nu.

- Det er heller ikke, fordi vi lader det ligge i en uendelighed, tilføjede Bent. Men jeg tror, det er en god idé, at vi trækker vejret og tager det i det tempo, vi er klar til.

Da familien nogle minutter senere stod ved elevatoren, der skulle føre dem ned i forhallen og ud i den virkelighed, der ikke længere var den samme, kiggede Jonas på Bent.

- Det er godt, det er blevet opdaget i tide, far, for så kan de jo gøre noget ved det.

Det er godt, det er blevet opdaget i tide, far, for så kan de jo gøre noget ved det.

Jonas Jensen

Hvad er FAP?

Hvad? FAP - Familiær Adenomatøs Polypose, en sjælden, arvelig tarmkræftform, hvor man danner små polypper i mavetarmkanalen. Hvis det ikke bliver behandlet, vil det på et eller andet tidspunkt udvikle sig til kræft.

Hvem? Der bliver fundet FAP hos mellem 5 og 10 personer om året. Et barn af en polypose-patient vil have 50 procents risiko for at arve sygdommen. Polypperne udvikler sig oftest i 10-20 års-alderen og opstår sjældent efter 40 års-alderen.

I 1980 var 77 familier registreret i FAP-registret. I 2018 var det tal 238.

Hvor? Kan ramme hele mavetarmkanalen. Hvis man har polypper, vil de altid sidde i tyktarmen og mavesækken - i sjældne tilfælde i tolvfingertarmen.

Hvordan? Sygdommen giver sjældent symptomer og opdages derfor ofte tilfældigt, fordi man opdager polypper hos en pårørende og dermed finder flere tilfælde gennem genetiske undersøgelser.

Hvorfor os?

- Jeg var helt færdig ved tanken om, at de skulle igennem det samme som mig. Det var så uretfærdigt og uoverskueligt. Lige pludseligt føltes det hele uendeligt og som om, der aldrig ville blive sat et punktum, siger Annette, da jeg efter operationerne af Freja og Jonas besøger familien en eftermiddag i december og spørger, om de ikke nogle gange bliver ramt af en følelse af uretfærdighed, efter at deres børn har gennemgået operationer med omfattende indgreb på deres tarmsystemer.

Kræften fyldte alt for Annette, og de troede ikke, det kunne blive værre. Indtil de fik at vide, Freja og Jonas også skulle undersøges. Foto: Michael Bager

Bent nikker, mens han kigger ud på vintermørket, der gemmer den fiskesø, Jonas er ved at grave i haven.

- Den dag vi fik at vide, Jonas og Freja havde det - det var det mest uretfærdige. Jeg tænkte bare: Hold da kæft. Sandsynligheden for at vinde to gange i lotto er jo større.

-  Min første tanke var, at de i det mindste skulle have lov til at blive lidt mere voksne – bare i starten af 20’erne. De er begge teenagere, og deres kroppe og hoveder ændrer sig rigtig meget, så jeg havde håbet, det kunne vente.

Han tager brillerne af og tørrer øjnene.

Da jeg spørger Freja, om hun nogensinde bliver vred på verden, er hun stille lidt, mens hun farvelægger mønstre i en malebog.

- Jeg har tænkt, at det virkelig er uretfærdigt, at vi lige skulle igennem det her. Hvorfor os? Inden operationen kan jeg også huske, jeg tænkte, at jeg gad sgu da ikke ende som en eller anden 48-årig, død kvinde. Men jeg endte med at blive glad for operationen, for ellers ville vi jo få kræft. Og hvis det havde været for 60 år siden, havde vi nok været rimelig fucked, siger hun med en realitetssans, ingen, ikke engang en kommende konfirmand, bør have.

Jonas går i 9. klasse på Bogense Skole og er hjælpetræner i svømmeklubben.. Foto: Michael Bager
Mens pomfritterne er i ovnen, har Jonas tid til et spil på mobilen. I weekenderne, når vejret er til det, fisker han tit med sine venner eller sin far. Foto: Michael Bager

Ude i køkkenet er Annette gået i gang med at lave hjemmelavet pizza. Jonas skræller en gulerod.

- Hvem skal rydde det der op? spørger hun og kigger ned på skrællerne i vasken, da han gør antræk til at forlade køkkenet.

- Det skal du, siger han og tager en bid, så det knaser.

- Nej, det skal du selv.

Der lyder et suk fra teenageren, der modvilligt samler gulerodsresterne op og smider dem i skraldespanden.

- Men er du egentlig sikker på, du kan spise en hel gulerod? spørger Annette med tanke på, at den nye endetarm ikke er så glad for rå grøntsager og kerner.

- Det har jeg altså gjort før, mor. Det gik helt fint, siger Jonas og går op på sit værelse, og Annette trækker på skuldrene.

Det er en af de ting, hun skal øve sig på. Hun ved fra sig selv, hvordan de har det, og hvad der er godt for dem, men de skal også gøre sig deres egne erfaringer og lære deres nye krop at kende.

Sat skak

Efter samtalen på genetisk afdeling på OUH i juni, da de fik beskeden om, at Freja og Jonas skulle opereres, kunne ikke engang den jolle, Jonas drømte om, han og Bent skulle købe og bruge til fiskeri, sejle dem væk fra virkeligheden.

Freja og Jonas skulle undersøges i slutningen af sommerferien, og for Annette krævede det en styrke, hun i dag ikke ved, hvor kom fra, at tage ind på OUH og lade sine børn gå igennem den samme undersøgelse, som et halvt år tidligere havde fældet hende fælt bagfra og forandret deres fælles liv for altid.

- Jeg måtte bare være i det. Det kunne ikke nytte noget at lade det hele ramle. Jeg var den voksne, og jeg kunne ikke bryde sammen.


Da Freja og Jonas begge var vågnet fra narkosen efter nogle timer, kom lægen Uffe Tange Holst, der havde undersøgt dem, ind til dem.

Beskeden var alvorlig.

- Jeg måtte ind til dem og fortælle dem, at de havde polypper i hele pivtøjet. Freja så frygtelig ud, og jeg kunne ikke lægge hovedet på blokken og sige, der ikke var cancer i en af polypperne. Jeg kunne tage vævsprøver fra nu til dommedag, men jeg ville aldrig nå igennem, husker Uffe.

Meldingen satte familien endnu mere i skak, end de var i forvejen. Freja og Jonas havde ikke bare genfejlen og skulle forholde sig til det på et tidspunkt i fremtiden, de havde alvorlige forstadier til tarmkræft, og der skulle handles hurtigt.


Statsminister Mette Frederiksen (S) har gang i en intensiv forventningsafstemning med regeringens støttepartier, for snart rammer en tsunami af dilemmaer dem, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Mette Frederiksen tester støttepartierne med en tsunami af dilemmaer

Statsminister Mette Frederiksen (S) har gang i en intensiv forventningsafstemning med regeringens støttepartier, for snart rammer en tsunami af dilemmaer dem. Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse af den aktuelle situation i dansk politik.

For når politikerne har en ambition om at frigøre Danmark fra russisk gas og samtidig tage imod de ukrainske krigsflygtninge med åbne arme, så skal der indgås kompromisser. Og de kompromisser kan blive særdeles svære og ubehagelige for især støttepartierne, vurderer Casper Dall.

I torsdags dumpede der en mail ind i indbakken hos Viborg Stiftsøvrighed. Sådan en rigtig træls mail. Den var fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S):

"Indenrigs- og boligministeren finder ikke grundlag for at opretholde Viborg Stiftsøvrigheds indsigelse mod lokalplanforslaget", stod der til sidst i den pfd-fil, som var vedhæftet mailen.

Viborg Stiftsøvrighed havde gjort indsigelse med Vesthimmerlands Kommunes forslag om opstilling af seks vindmøller i Bjørnstrup ved Gundersted Kirke. Men det blev afvist af indenrigsministeren. Så nu kommer der snart seks nye vindmøller - som i øvrigt erstatter nogle, der allerede står der - og de nye møller kan levere strøm, som svarer til cirka 20.000 husstandes forbrug.

- Planlægningen af vindmøller og solceller skal have mere fart på, og derfor mener jeg, at vi skal se på, hvordan vi fremadrettet kan gøre processen mere ensartet og gennemskuelig i forhold til stiftsøvrighedernes indsigelsesret, så vi undgår, at grønne projekter bliver unødigt forsinkede, sagde Kaare Dybvad Bek efterfølgende i en pressemeddelelse.

Med afgørelsen fra indenrigsministeren ser vi for første gang den nye og mindre kompromissøgende linje, som regeringen agter at lægge for dagen i den kommende tid, når det gælder de uundgåelige dilemmaer, som både den grønne omstilling og flygtningesituationen aktuelt placerer regeringen i. Årsagen er Ruslands krig i Ukraine og det deraf følgende akutte ønske om at gøre sig fri af russisk gas.

Miljøminister Lea Wermelin (S) var tidligere på ugen i Berlingske med et budskab, der kan koges ned til, at regeringen fremover vil tage lidt mindre hensyn til miljøet og diverse arters gøren og laden til havs og på landjorden, når det gælder den grønne omstilling og opsætning af vindmøller.

I tirsdagens partilederdebat i Folketingssalen brugte statsminister Mette Frederiksen (S) sin mulighed for at stille de øvrige partiledere spørgsmål i offentligheden til at krydsforhøre De Radikales Sofie Carsten Nielsen, SF's Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Mai Villadsen. De skulle afæskes svar om deres parathed til at gå på kompromis med miljøregler, kulturarvsregler og lignende, når der i en vældig fart skal sættes nogle vindmøller op, der kan producere noget grøn energi. Først til danskerne - senere til resten af Europa.

For alle tre partier kan den kommende tid blive en ørkenvandring mod magtens oase. En vandring, som er brolagt med kameler, der skal sluges.

Casper Dall, politisk redaktør

De tre ledere af støttepartierne erklærede sig parate, og det gør de også klogt i at være. For statsministeren og den øvrige regering har en tsunami af dilemmaer klar til dem, når regeringen på den anden side af påskeferien gør klar til at præsentere toeren i reformføljetonen "Danmark kan mere". Denne gang blandt andet om en reform af energi- og forsyningssektoren, så der kommer en plan for, hvordan vi kommer helt fri af den russiske gas hurtigst muligt.

Det kan blandt andet betyde, at tempoet på den grønne omstilling må blive sænket for en stund, fordi der er brug for at fyre mere med kul og olie, indtil vindmøllerne kan tage over. Det kan betyde, at vi er nødt til at importere mere olie fra Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater - lande, vi ellers helst ikke samarbejder alt for meget med. Det kan betyde, at vi er nødt til midlertidigt at øge vores egen produktion af olie og gas i Nordsøen, selv om vi senest i 2050 lukker for hanerne. Det kan betyde, at der kommer massiv folkelig modstand, hvis vi udover på energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm skal sætte mange vindmøller og parker med solceller op i såkaldte "energilandskaber" midt i den danske natur.

Alt sammen noget, der næppe får baglandene hos støttepartierne til at klappe i hænderne. Læg dertil, at integrationsminister Mattias Tesfaye (S) barsler med såkaldte "ukrainerbyer" i Danmark, hvor de ukrainske krigsflygtninge kan opholde sig uden de sædvanlige rettigheder til at benytte sig af velfærdssystemet.

Det vil kræve stor villighed fra støttepartierne, for det er en virkelig ubehagelig cocktail for dem - og det kommer lige efter, at både De Radikales og SF's ledelser har brugt mange ressourcer på at forklare og forsvare partiernes deltagelse i det nationale sikkerhedskompromis. 

Her skal der frem mod 2033 bruges 18 milliarder kroner mere om året på udgifter til Forsvaret finansieret via et underskud på statens finanser. Og Enhedslisten har støttet, at danske våben sendes til Ukraine. For alle tre partier kan den kommende tid blive en ørkenvandring mod magtens oase. En vandring, som er brolagt med kameler, der skal sluges.

Succesen bag den socialdemokratiske etpartiregering skal langt hen ad vejen findes hos støttepartierne. I modsætning til Lars Løkke Rasmussens Venstre-etpartregering, som tumlede rundt med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, har Mette Frederiksen siden valget i 2019 haft nogle meget pragmatiske støttepartier. Bevares, de har taget sig vel betalt for støtten ved forhandlingsbordene rundt omkring i ministerierne, men både indadtil og udadtil har støttepartierne været endog meget samarbejdsvillige.

Skal den villighed fortsætte, kræver det naturligvis indrømmelser, når dilemmaerne tårner sig op med den kraft og i det omfang, som tilfældet er i øjeblikket. SF har sendt en ønskeseddel af sted mod statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen: Udsted en ekstra ældrecheck på 4600 kroner før skat, udbetal en ekstraordinær SU-betaling på 2000 kroner før skat og forhøj den grønne check til børnefamilier med op til 1500 kroner ekstra per barn. 

Enhedslisten har varslet, at de partiet har en liste med krav klar i næste uge, og at regeringen skal forberede sig på, at det bliver noget med et opgør med den mekanisme, som regulerer de offentlige ydelser, og som ikke tager højde for den aktuelle inflation.

Det lyder dyrt. Det er dyrt. Og det kan blive meget dyrt - både for statskassen og for vælgerkontoen. Men dilemmaerne forsvinder ikke. De kan bare glide det nemmere ned, hvis smørelsen er god nok.

Lufthavnsdirektør Jan Hessellund har store ambitioner for Billund Lufthavn. Et samarbejde med Pension Danmark er første skridt på vejen mod at realisere de ambitiøse mål. Arkivfoto: Martin Ravn

Pensionsgigant skyder milliardbeløb i udvikling af Billund Lufthavn: - Vi er klar til at investere det, der er nødvendigt

Pension Danmark står klar med den helt store pengepose i forhold til udvikling af Billund Lufthavn. Direktør forventer, at der bliver tale om et milliardbeløb, som i første omgang skal gå til at udvikle cargoområdet.

Pension Danmark står klar med den helt store pengepose i forhold til udvikling af Billund Lufthavn. Direktør forventer, at der bliver tale om et milliardbeløb, som i første omgang skal gå til at udvikle cargoområdet.

Lufthavn: Billund Lufthavns store 2040-plan kommer inden længe på vingerne, da pensionsselskabet Pension Danmark har erklæret sig klar til at skyde et milliardbeløb ind i udviklingen af lufthavnen. Inden for det næste år vil lufthavnen og pensionsselskabet etablere et udviklingsselskab, som i første omgang vil sigte efter betydelige udvidelser af cargoområdet.

- Vi har stor erfaring i at udvikle by- og erhvervsområder, så dermed har vi en god kompetence i forhold til at få ind og udvikle og gennemføre den slags projekter, siger Marius Møller, som er direktør i Pension Danmark.

Hvor stor er den pose penge, I kommer med?

- Vi går ind og investerer i områder, hvor vi kan få et markedsafkast, og hvis der er tale om gode investeringer, er vi klar til at investere det, der er nødvendigt. Vi regner bestemt med, at det bliver et milliardbeløb.

Får økonomiske muskler

Det nye udviklingsselskab, som inden længe vil blive stiftet, vil som det første gå i dialog med virksomheder, som kan have interesse i at etablere sig i lufthavnens cargoområde. I takt med at aftalerne kommer i hus, kan projekterne blive realiseret.

- Vi står ikke og har fem projekter klar nu, men vi har en interessentliste af virksomheder, som vi vil begynde at kontakte, siger lufthavnsdirektør Jan Hessellund, der er begejstret for aftalen med pensionsselskabet.

Hvis der er tale om gode investeringer, er vi klar til at investere det, der er nødvendigt. Vi regner bestemt med, at det bliver et milliardbeløb.

Marius Møller, direktør, Pension Danmark

- I stedet for at Billund Lufthavn skal ud og rejse 100 millioner kroner til at at bygge en ny bygning, kan vi gøre det i det fælles udviklingsselskab. Der får vi sammen med Pension Danmark nogle økonomiske muskler, som, vi tror på, kan gøre kagen større og sikre, at vi som virksomhed får nogle synergier ud af det, siger han.

Fokuserer på cargo

Billund Lufthavn fremlagde for to år siden en ambitiøs visionsplan frem mod 2040. Målet er at fordoble antallet af passagerer til syv millioner om året samt at fordoble mængden af gods til 160.000 ton om året. Ved samme lejlighed blev de ambitiøse planer om en Airport City med hoteller og kontorfaciliteter fremlagt.

Tre korte om planerne

  1. I marts 2020 - to dage før landet blev lukket ned på grund af corona - fremlagde Billund Lufthavn en stor visionsplan for årene frem mod 2040.
  2. Målet er at skabe en Airport City med hoteller, kontorer og konferencefaciliteter. Det er desuden målet, at antallet af passagerer i 2040 fordobles i forhold til 2019 til syv millioner passagerer, og at mængden af gods fordobles til 160.000 ton om året.
  3. Coronanedlukningen fik hurtigt negative konsekvenser for antallet af passagerer, der rejste via Billund Lufthavn. Godstransporten oplevede ikke samme effekt, og her er efterspørgslen fortsat stigende.

Knap var Jan Hessellund færdig med at fortælle om de ambitiøse planer, før coronanedlukningen vendte verden på hovedet for Billund Lufthavn. Men mens passagererne forsvandt fra den ene dag til den anden, oplevede lufthavnen ikke samme negative effekt inden for fragt. Det er derfor også her, kræfterne i første omgang bliver sat ind.

- Vi har i første omgang lavet en samarbejdsaftale, hvor vi fokuserer på cargoområdet, for det er der, at der er et meget stort behov, og hvor en række virksomheder gerne vil ind i Billund Lufthavn. Parallelt vil vi se på de andre projekter med et kontorhotel, og hvad der ellers er luftfartsrelateret, siger Marius Møller.

700 hektar er i spil

Selv om der i første omgang primært er fokus på cargoområdet, er der ikke tale om, at Airport City-projektet er skudt til hjørne eller ud i fremtiden. Billund Lufthavn har 700 hektar grund, og bortset fra de steder, hvor der ligger en terminal eller landingsbane, er der mulighed for udvikling.

- Vi har aftalt, at hele Airport City-området er i spil. Så alle lufthavnens 700 hektar er i spil og kan bruges, hvis der dukker noget op, siger Jan Hessellund.

Både lufthavnen og pensionsselskabet håber, at planerne snarest muligt kan blive ført ud i livet. Først skal udviklingsselskabet dog formelt stiftes, og de nødvendigt lokalplaner for områderne skal godkendes på kommunalt plan. Den slags tager som tommelfingerregel et års tid, og så kan spaden forhåbentlig sættes i jorden.

- Under den forudsætning, at selskabet får indgået lejekontrakter med de potentielle virksomheder, der er interesseret i området, vil vi gå i gang, i takt med at vi får plangrundlaget og de nødvendige byggetilladelser på plads, siger Marius Møller.

Pension Danmark administrerer pensioner for cirka 800.000 medlemmer, som i 2021 tilsammen indbetalte 16,2 milliarder kroner. Selskabet har en formue på mere end 300 milliarder kroner.