Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Strømmen af flygtninge fra Ukraine til Danmark er aftaget markant, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Op mod 30.000 fordrevne ukrainere er i Danmark: Tilstrømningen er aftaget markant

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

40.000.

Så mange ukrainske flygtninge kunne de danske kommuner forvente at stå med efter påske, lød det tidligere fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Faktisk forberedte regeringen sig på et scenarie, hvor op mod 100.000 kunne komme til Danmark.

Men nu er der meget, der tyder på, at flygtningestrømmen er stilnet af.

Til Berlingske fortæller en række kommuner i hovedstadsområdet, at de indtil videre har modtaget færre flygtninge, end de har forberedt sig på.

I Gentofte Kommune bor der indtil videre 280 ukrainere. Lidt mere end halvdelen af dem har fået opholdstilladelse.

- Det virker, som om tempoet er sat lidt ned. Vi ville nok have forventet, at det ville være gået lidt hurtigere, siger borgmester Michael Fenger (K) til Berlingske.

Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at mellem 25.000 og 30.000 fordrevne ukrainerne aktuelt opholder sig i Danmark.

Minister Mattias Tesfaye ser også, at tilstrømningen af flygtninge er aftaget ”markant” hen over påsken.

- Krigen er fortsat meget uforudsigelig. Ligesom situationen for ukrainerne i Polen har betydning for tilstrømningen til Danmark. Derfor forbereder regeringen sig blandt andet fortsat på, at tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine kan blive 100.000, selvom risikoen for sådan et scenarie er lavere end tidligere, siger ministeren til Berlingske.

EU-kommissær langer ud efter Rwanda-planer

Regeringens plan om at sende asylansøgere til Rwanda er både kontraproduktiv, egoistisk og risikerer at udelukke Danmark fra EU’s asylsamarbejde.

Det fortæller EU’s flygtningekommissær, svenske Ylva Johansson, til Jyllands-Posten.

- Det er en rigtig dårlig idé at eksternalisere asylprocessen, siger hun til avisen og uddyber:

- Hvis du er fra eksempelvis Afghanistan og har formået at flygte fra Taleban, synes jeg, at det er virkelig mærkeligt at sende vedkommende til Rwanda. Personen har slet ikke nogen tilknytning til det land og har ikke været på vej (mod Europa, red.) langs en rute, hvor Rwanda er.

De 27 medlemslande i EU forsøger i øjeblikket at nå til enighed om en asylpagt, der blandt andet foreslår et tættere samarbejde med de lande, flygtninge i øjeblikket entrerer Europa fra.

Men Danmarks Rwanda-plan kan besværliggøre et samarbejde med især afrikanske lande, mener Ylva Johansson.

- Vi er nødt til at samarbejde med de lande, hvor smuglerne er: langs migrantruterne. For at skabe et godt samarbejde med tredjelandene er det vigtigt at sige: ”vi tager vores del, men I bliver nødt til at tage jeres, så vi kan håndtere migration sammen”. Den store risiko her er, at der sendes et signal om, at vi ikke vil gøre vores del, siger kommissæren til avisen.

Kyiv ramt af missilangreb

Torsdag aften er centrum af den ukrainske hovedstad, Kyiv, blev ramt af missilangreb fra Rusland.

Det oplyser både den særlige rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og udenrigsminister Dmytro Kuleba, skriver Ritzau.

Angrebene fandt sted, mens FN’s generalsekretær, António Guterres, er på besøg i byen for at tale om krigen med præsident Zelenskyj. Blandt andet har en eventuel FN-ledt evakuering af den belejrede by Mariupol været på dagsordenen.

Borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klytjko, oplyser, at angrebet førte til to eksplosioner. Nyhedsbureauet Reuters citerer ukrainske embedsmænd for, at ti personer er blevet såret af angrebet og ifølge den franske nyhedsbureau AFP er der også meldinger om et enkelt dødsfald.

Generalsekretær Guterres var for få dage siden i Moskva, hvor han mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener, at der skal store initiativer til for at få folk til at flytte til det, nogen kalder Udkantsdanmark - altså væk fra de større byer. Interesseorganisationen har flere forslag til, hvordan vi kan få bragt Danmark i bedre balance. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Forslag fra magtfuld interesseorganisation: Flyt væk fra de store byer og få afskrevet din SU-gæld

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener, at der skal store initiativer til for at få folk til at flytte til det, nogen kalder Udkantsdanmark - altså væk fra de større byer. Derfor kommer interesseorganisationen nu med flere forslag, der ifølge fællesrådet kan kan få bragt Danmark i bedre balance.

Et af de mere kontroversielle forslag er, at SU-lån skal kunne indgå som et skattefradrag, hvis man efter endt uddannelse bor og arbejder udvalgte steder i Danmark, og så ser Landdistrikterne potentiale i Reformkommissionens forslag om SU-omlægning fra ydelse til lån på kandidatuddannelsen, så længe pengene holdes inde i uddannelsessystemet

På trods af dette er Danske Studerendes Fællesråd ikke helt overbevist om forslaget, siger forperson Julie Lindmann:

- Det er umiddelbart ret interessant, men vi tror ikke, at det er den rigtige vej at gå. Det er ærgerligt, at den eneste måde, man kan få folk til at flytte ud af byerne, er ved at give dem en gulerod, og jeg tror i sidste ende, at det vil skabe ulighed.

Skal kommunegrænserne bestemme, om ens SU-lån kan trækkes fra i skat? Interesseorganisation Landdistrikternes Fællesråd mener, at det ville skabe et mere balanceret Danmark og sikre liv på landet, hvis færdiguddannede fik en økonomisk gulerod for at bo uden for de største byer.

Udflytning: I de kommende år bliver det muligt at uddanne sig til lærer i Svendborg, jurist i Esbjerg, socialrådgiver i Hjørring og jordemoder i Slagelse. Hele 41 uddannelsesinitiativer etableres rundt om i landet. En historisk aftale om udflytning af uddannelser bliver det kaldt.

Men det er ikke nok at udflytte uddannelser. Der skal en økonomisk gulerod til for at overbevise flere borgere om at rykke ud i provinsen, mener Steffen Damsgaard, der er formand for den magtfulde interesseorganisation Landdistrikternes Fællesråd.

- Skal udflytning af uddannelser blive en succes, er der behov for fokuserede initiativer, der gør det attraktivt for de unge at tage en uddannelse og et arbejde uden for de største byer, siger Steffen Damsgaard.

Interesseorganisationen kommer derfor med fire forslag til initiativer, som den mener vil styrke Danmark. Det sker under overskriften ’Et helt uddannelsesliv i hele Danmark’. Et af de mere kontroversielle er, at SU-lån skal kunne indgå som et skattefradrag, hvis man efter endt uddannelse bor og arbejder udvalgte steder i Danmark - på afstand af de største byer.

Det kunne for eksempel være i byer som Svendborg, Næstved eller Viborg, at færdiguddannede kunne få særlig hjælp til at betale deres studiegæld, hvis de slog sig ned der for at arbejde, fortæller Steffen Damsgaard.

- Der er uden tvivl et problem med at få nyuddannede unge væk fra de fire største byer i Danmark. Derfor foreslår vi, at der skal være en stor gulerod til dem, der vælger at flytte ud. Vi ser gerne, at SU-lån skal kunne afskrives, hvis man efterfølgende bor og arbejder i nogle udvalgte kommuner over en årrække på 5-10 år, siger formanden.

Jeg tror i sidste ende, at det vil skabe ulighed. Der er en risiko for, at det er dem, der føler sig dårligt økonomisk stillet, der føler sig presset til at flytte ud.

Julie Lindmann, forperson i Danske Studerendes Fællesråd

De unge studerende er imidlertid ikke helt overbeviste om, at forslaget er en god idé, siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd Julie Lindmann.

- Det er umiddelbart interessant, men vi tror ikke, at det er den rigtige vej at gå. Det er ærgerligt, at den eneste måde, man kan få folk til at flytte ud af byerne, er ved at give dem en gulerod, og jeg tror i sidste ende, at det vil skabe ulighed. Der er en risiko for, at det er dem, der føler sig dårligt økonomisk stillet, der føler sig presset til at flytte ud, siger Julie Lindmann.


Det er jo et relativt ukompliceret forslag til en ret kompliceret problemstilling. Men umiddelbart ville det kunne give liv i yderpunkterne i Danmark.

Egon Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning, SDU

Egon Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, kalder forslaget udmærket. Men der er nogle fælder, der skal undgås:

- Det er jo et relativt ukompliceret forslag til en ret kompliceret problemstilling. Men umiddelbart ville det kunne give liv i yderpunkterne i Danmark. Når man har med sådanne forslag at gøre, er det vigtigt, at man er har øje for, om der bliver skabt første- og andenrangssteder, hvilket der godt kunne i dette tilfælde, siger professor Egon Noe.

35 udvalgte kommuner

Landdistrikternes Fællesråds forslag omhandler 35 kommuner, og de er ikke valgt tilfældigt. De såkaldte ”kommuner længere væk fra en større by” består af kommuner, hvis største by har færre end 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end en halv times kørsel i bil til en by med over 45.000 indbyggere. Ifølge Steffen Damsgaard vil sådan en opdeling skabe balance i et Danmark, som i øjeblikket er i ubalance med henhold til placering af arbejdskraft.

- Det vil styrke mobiliteten af unge, men også afbøde manglen på arbejdskraft i udkanten af Danmark. Vi har et ønske og håb om at skabe et land i balance, og så er vi nødt til at gøre nogle tiltag, så den uddannede arbejdskraft vil flytte til arbejdspladser væk fra Aalborg, Odense, Aarhus og København. Det er vi overbeviste om, at vores forslag vil kunne, siger Steffen Damsgaard.


Kan I ikke være bange for, at de unge nyuddannede flytter og får arbejde i byer tættest muligt på de fire største byer, i stedet for at søge ud i yderkommunerne?

- Vi skærer grænsen ved ”kommuner længere væk fra en større by”, men det kan være, at vi skal kigge på mere specifikke definitioner. Ikke desto mindre vil en lille ændring stadig være bedre end ingen. Selvfølgelig skal man ikke bare kunne flytte 20 minutter væk fra sin universitetsby og så få nedskrevet sin SU-gæld.

Kan I ikke være bange for, at der kommer ulighed? De ressourcestærke bliver i byerne, mens de, der har sværere ved at betale deres SU-lån tilbage, vil flytte til provinsen?

- Det tror jeg simpelthen ikke på. Det er der heller ikke noget, der tyder på. Jeg ser mere i retning af, at unge får en gulerod for at overveje, om de ikke efter endt uddannelse skal rykke til yder- eller landkommunerne i en årrække for at arbejde. Det er jo ikke, fordi vores forslag vil fjerne og tvinge unge ud af byerne - vi vil bare give dem et incitament, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråds fire forslag

  1. Færdiguddannedes SU-gæld omlægges til et lån, der indgår som et skattefradrag, der kan bruges over fx 10 år, hvis de efter endt uddannelse bor og arbejder i en land- eller yderkommune. Forslaget vil også gælde færdiguddannede, som måtte skulle tage SU-lån i stedet at modtage SU-ydelse, hvis Reformkommissionens forslag til SU-omlægning for kandidatuddannelsen vedtages politisk.
  2. Pulje til at skabe attraktive studiemiljøer, herunder campusmiljøer og uddannelseskollegier uden for de fire største byer. For at komme i betragtning til de statslige midler skal der være lokal medfinansiering fra kommune, uddannelsesinstitution eller erhvervsliv. Statens andel kunne komme fra en besparelse ved SU-omlægning fra ydelse til lån på kandidatuddannelsen.
  3. En kommune eller kommuneklynge skal i samarbejde med det private erhvervsliv udarbejde en målsætning for omfanget af praktikpladser, studiejob og faste stillinger inden for kommunen eller kommuneklyngen, med udgangspunkt i de steder, hvor der kommer nye videregående uddannelser.
  4. Vækstpilotordningen målrettet små og mellemstore virksomheder sikres midler, som dækker den fulde efterspørgsel fra virksomheder i mellem-, land- og yderkommuner, for at dimittender fra de udflyttede uddannelser kan komme i arbejde i nærområdet og bliver boende efter endt uddannelse.

Kandidat som SU-lån

Forslaget - om at ens arbejdsplads' placering og ens bopæl skal kunne give en afskrivning af SU-lån - er ikke taget ud af den blå luft. Det er inspireret af Norge, hvor borgere, der har arbejde og bopæl i visse regioner, blandt andet kan få eftergivet op til 25.000 norske kroner (knap 19.000 danske kroner med dagens kurser) om året af deres studiegæld.

Til forskel fra den danske SU-model låner norske studerende deres SU, som derfor skal betales tilbage til staten. I Danmark er SU en basisydelse, de studerende modtager - men ydelsen kan suppleres med statsgaranterede SU-lån.

For godt og vel en måned siden præsenterede den såkaldte Reformkommission under ledelse af økonomiprofessor Nina Smith et forslag om at omdanne SU'en på kandidatuddannelserne herhjemme til et lån på op til 12.500 kroner om måneden. Det forslag støtter Landdistrikternes Fællesråd op om, så længe pengene bruges på at styrke uddannelserne i de udvalgte kommuner.

- De midler, der frigives ved omlægning af SU på kandidatuddannelsen til lån, bliver i uddannelsessystemet og bliver brugt til at skabe bedre studiemiljøer, uddannelseskollegier og campusdannelser uden for de fire største byer, så der i sidste ende vil blive skabt nogle attraktive rammer for uddannelse og livet i de kommuner.

Det tager lang tid at bygge et godt studiemiljø op, og desværre ingen tid at ødelægge. Så jo hurtigere, vi starter med at bruge penge på miljøerne, des bedre er det.

Egon Noe, professor på SDU

- Men selvfølgelig skal lånet på kandidatuddannelserne også kunne afskrives, hvis man bor i en af de 35 kommuner, fastslår Steffen Damsgaard.

Afvist

Ligesom Landdistrikternes Fællesråd betragter Cepos, Dansk Erhverv og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reformkommissions forslag om at omdanne SU’en på kandidatuddannelserne til lån, som fornuftigt. Ikke desto mindre er forslaget blevet afvist af regeringen og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), som til Avisen Danmark forleden sagde, at han  var bekymret for, at uligheden vil vokse, hvis SU i stedet bliver til et lån.

Danske Studerendes Fællesråd er altså heller ikke vitterligt positiv over for forslaget - men hvis kandidatuddannelsen skulle betales af egen lomme, er Landdistrikternes Fællesråds forslag om at holde pengene i uddannelsessystemet et acceptabelt valg, mener forperson Julie Lindmann:

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget vi er imod enhver omlægning af SU’en på kandidaten, men selve idéen om at give flere penge til uddannelsesmiljøer uden for de fire store byer, er vi positive over for. Så hvis kandidaten skulle være selvbetalt, er det en fin tanke.

Professor Egon Noe er også begejstret for forslaget om, at pengene skal holdes i uddannelsessystemet og bruges at skabe et bedre studiemiljø.

- Det tager lang tid at bygge et godt studiemiljø op, og desværre ingen tid at ødelægge. Så jo hurtigere vi starter med at bruge penge på miljøerne, des bedre er det. Derfor vurderer jeg, at det forslag rammer plet, siger han.

18 uddannelser på vej uden for de store byer

Nu er det sikkert, at der kommer en ny jurauddannelse i Esbjerg og en maskinmesteruddannelse i Thisted. Uddannelses- og forskningsministeren godkendte torsdag 22 nye uddannelsestilbud rundt om i landet. 

18 af dem ligger uden for de fire største byer. Det er netop ambitionen fra regeringen - og et bredt flertal i Folketinget - at der skal være flere uddannelsesmuligheder uden for København, Odense, Aarhus og Aalborg.

- Jeg synes, at det er en bekræftelse af, at det, vi gerne har villet fra det politiske flertal i Folketinget og fra regeringens side, det tager vi et godt skridt henimod med de her nye uddannelser, siger Jesper Petersen (S).

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) på Ramstein Air Base i Tyskland tirsdag under konferencen for 40 lande, der deltager i koalitionen Ukraine Defense Consultative Group. I baggrunden kontorchef i Forsvarsministeriet Lars Sahlquist, direktør i Forsvarsministeriet Kasper Høeg-Jensen og særlig rådgiver for ministeren Jakob Eldrup Lauesen. Foto: Andre Pain/AFP/Ritzau Scanpix

Bødskov: - Danmark kan stadig gøre en forskel, hvis det bliver et nej til folkeafstemningen

Danmark deltager på fuld tryk i den sikkerhedspolitiske dagsorden i verden, selv om vi har et forsvarsforbehold i EU. Tirsdag blev der lagt endnu mere tryk på, da 40 af verdens lande samlede sig i en koalition til forsvar for Ukraine på den amerikanske Ramstein Air Base i Tyskland.

Avisen Danmark satte sig ned med forsvarsminister Morten Bødskov (S) i messen i officersklubben, da topmødet mellem koalitionslandene var slut, for at diskutere regeringens argumentation i forhold til afstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Forsvarsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at være det land, vi gerne vil være i for eksempel den internationale krise, som krigen i Ukraine har udløst. Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dette interview med Avisen Danmark på Ramstein Air Base i Tyskland. Og selv hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen, vil Danmark finde en vej til at bokse over vores vægtklasse - det bliver bare vanskeligere.

Klokken kvart i syv tirsdag morgen kom forsvarsminister Morten Bødskov (S) kørende i ministerbil hen ad landingsbanen i Københavns Lufthavn op til et parkeret Challenger-fly, der skulle fragte ham og den danske delegation til et topmøde med forsvarsministre fra 40 lande på Ramstein Air Base.

Det var små 10 timer efter, Bødskovs hjertehold, Brøndby, led et forsmædeligt nederlag i Superligaen til FC Midtjylland. Alligevel var smilet bredt, da han satte sig i det cafe latte-farvede læder-flysæde for at rejse mod Midttyskland og bruge seks timer i et konferencelokale på at intensivere støtten til Ukraine fra koalitionen, som har fået navnet Ukraine Defense Consultative Group.

Det er et sikkerhedspolitisk samarbejde på tværs af lande - ikke i hverken Nato-, FN- eller EU-regi. Et samarbejde, lande kan deltage i, hvad enten de er med i den ene eller anden institution, eller om de i øvrigt har forbehold, som Danmark har i forhold til forsvarssamarbejdet i EU.

Når Morten Bødskov flyver hjem igen efter en dag i verdensbegivenhedernes centrum, skal han i gang med indtage positionen som Socialdemokratiets spydspids i debatten op til folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold 1. juni.

Men nu sidder han i messen i Ramstein Air Bases officersklub over for Avisen Danmark en time inden, Challenger-flyet letter igen. Og det er netop folkeafstemningen, og regeringen og Socialdemokratiets argumenter, vi taler om:


Hvilken rolle spiller EU i det, du har deltaget i i dag?

- Den 24. februar (dagen da Rusland invaderede Ukraine, red.) er en trist mærkedag i Europas historie. Nato spiller en central rolle, nye partnerskaber som denne koalition spiller en rolle, men EU spiller også en meget stor rolle. Aldrig nogensinde er der besluttet så hurtige og stærke sanktioner mod et land. Alle rundt om bordet her ved, at donationer, nødhjælp, minerydning, våbenstøtte er en ting, noget andet er, at EU's sanktioner også har en meget stærk effekt.


I dag har det konkret handlet om militære donationer fra denne koalition. Spiller EU en rolle i det?

- Ja, for vi har også diskuteret, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til en fremtidig stabil udvikling af Ukraine. EU har sat penge af til nøjagtig det. Nato-indsatsen, den koalitionsindsats, vi har etableret i dag, og EU-indsatsen er flettet ind i hinanden og er en forudsætning for, at vi kan sikre, at Putin ikke vinder.


Har Danmarks forsvarsforbehold bremset dig som forsvarsminister i noget i dag?

- Nej, men det har bremset Danmarks interesser i forhold til at fremme fred og stabilitet i Europa. Eksempelvis da Natos indsats på Balkan blev til en EU-indsats - her måtte vi frasige os muligheden for at være med i et område, hvor Danmark tog et kæmpeansvar i halvfemserne.


Du har været forsvarsminister siden 4. februar. Har du i din tid oplevet, at forsvarsforbeholdet har været en forhindring for dig og Danmarks interesser?

- Ja. Selv om Danmark er et lille land, har vi store muligheder i de organisationer, vi er med i - altså Nato, EU og nu i det samarbejde, der er etableret i dag. Netop det samarbejde er et godt eksempel på vores muligheder: Hvis vi vælger at tage ansvar, gå forrest skulder ved skulder med dem, der bærer, kan vi gøre en stor forskel. Sådan er det også i Nato, og sådan vil det også være i EU.

- Det jeg har oplevet er, at Danmark ikke kan være med til at bidrage til fred og stabilitet på Balkan, og at vi ikke kan være med i indsatsen mod pirateri ud for Afrika. I halvfemserne tog vi et meget stort ansvar på Balkan og har med meget stor succes integreret 25.000-30.000 mennesker fra konflikten på Balkan - det er dansk kerneinteresse at fortsætte det arbejde. Danmark har en af verdens største handelsflåder, men kan ikke bidrage til piratindsatsen, fordi den ikke længere er koordineret af Nato, men af EU. Det er en direkte påvirkning af en dansk forsvarsministers arbejde.


I indledningen til mødet i dag brugte den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, det udtryk, at koalitionen her "står på en position af moralsk klarsyn". Hvad betyder det for dig?

- At vi har et klart værdifællesskab med amerikanerne og de andre i koalitionen.


Så vi kan godt være del af en moralsk klarhed og et værdifællesskab, selv om vi har et forsvarsforbehold?

- Sagtens.


Hvis det bliver et nej til folkeafstemningen, vil vi så stadig være en del af den moralske klarhed og værdifællesskabet?

- Ja, så vil vi stadig benytte mulighederne for at kæmpe for de værdier. Det kan vi gøre i FN og Nato, men man skal forholde sig til, at der er en meget direkte sammenhæng mellem Putins invasion i Ukraine og behovet for at afskaffe vores forsvarsforbehold. Nato vil flytte tropper mod øst for at forstærke afskrækkelsen af Putin.

- Danmark tager over fra amerikanerne i Letland i øjeblikket, fordi USA's sikkerhedsinteresse retter sig mod Kina. De vil langsomt trække troppe ud af Europa. Det efterlader store sikkerhedspolitiske huller i forsvarsværket, som EU bliver bedt om at tage sig af. Hvis vi ikke vil være med i EU's forsvarssamarbejde, siger vi, at der i fremtiden er store dele af håndhævelsen af fælles europæisk sikkerhed og tryghed, vi ikke vil tage ansvar for.

- Det handler grundlæggende om, hvilket land Danmark skal være. Vi skal fastholde at være et land, som med Barack Obamas ord bokser over sin egen vægtklasse.


Mange opfatter denne koalition, du deltog i i dag, som den stærkeste i nyere verdenshistorie. Hvilken position mener du, at Danmark har i den?

- Danmark står skulder ved skulder med de store lande. Vi er langt fremme, både hvad angår omfanget af vores donationer og viljen til at sikre, at vi får skabt fred i Ukraine.


Så vi er forrest i feltet?

- Ja, og det hænger sammen med, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik altid har formet sig omkring institutioner og samarbejder. På den måde kan et lille land gøre en forskel. Dette er et billede på, hvilket land Danmark skal være.


Regeringen taler meget om, at vi ved folkeafstemningen skal vise, hvem vi er. Er deltagelsen og positionen i denne koalition ikke et eksempel på, at vi allerede ER det land, vi gerne vil være - selv med et forsvarsforbehold i EU?

- Jo, det er det. Vi har muligheder for at gøre en forskel. Vores opfordring handler om hvilket land, Danmark skal være. Ikke bare i Nato, ikke bare her, men også i den fælles europæiske sikkerhedspolitik, fordi den får større betydning i fremtidens Europa.


Hvordan skal identitetsargumentet overbevise nej-sigerne, når Danmark med et forsvarsforbehold allerede er i stand til at vise, at vi spiller en rolle, og at vi tager ansvar?

- Vi kan godt fortsætte med at gøre en forskel i Nato og i et samarbejde, som vi har etableret i dag.


Så vores identitet som land vil ikke ændre sig, hvis det bliver et nej til folkeafstemningen?

- EU's rolle bliver forandret. Der kommer flere opgaver, hvor Danmark ikke kan tage et ansvar og gøre en forskel. Det grundlæggende ansvar for Europas sikkerhed vil blive svækket.


Men Danmarks grundlæggende identitet, billedet af hvem vi er, vil ikke blive svækket?

- Nej, det afgøres af, hvilken regering danskerne stemmer på, og der er virkeligheden jo, at der er meget brede flertal bag forsvars-, sikkerheds-, og udenrigspolitik.


Kan man uddrage af dette, at ja-argumentet om, at det handler om at vise, hvem vi er, i virkeligheden ikke betyder så meget, fordi vi er det samme land, uanset om vi stemmer ja eller nej?

- Nej, overhovedet ikke.


Så hvis vi siger nej, vil vi ikke længere være dem, vi gerne vil være?

- Hvis man gerne vil gøre en forskel, skal man være, hvor mulighederne er. Vi er med i FN, OSCE, Nato, men grundlæggende skal vi forholde os til, om vi stadig vil være et land, der bokser over vores egen vægtklasse.


Men vi har jo netop bokset over vores vægtklasse, mens vi har haft et forsvarsforbehold?

- Ja, men så forandrede Europa sig 24. februar. Ansvaret for Europas fælles sikkerhedspolitik bliver i højere grad lagt over på EU. Skal Danmark være det eneste - det eneste - land i Europa, som siger, at der er store dele af det europæiske arbejde for sikkerhed og fred, vi ikke vil være med i?


Er argumentet, at det i fremtiden vil det blive vanskeligere for Danmark at bokse over sin vægtklasse?

- Svenskerne og finnerne diskuterer nu, om de skal være medlemmer af Nato, andre lande diskuterer, hvordan man kan styrke EU-samarbejdet - skal Danmark være det eneste land, som på forhånd siger, at det vil vi ikke være med i?


KAN Danmark ikke være det land, vi gerne vil være, hvis det bliver et nej?

- Vi kan stadig gøre en forskel, bare ikke inden for rammerne af EU på forsvarsområdet.


Vil vi så bare finde en anden vej til at være dem, vi gerne vil være?

- Vi vil altid være dem, vi er. Vi vil altid finde en vej til at gøre en forskel, men den fulde forskel vil vi ikke kunne gøre. Danmark er for lille til at stå alene uden for dette fællesskab.


- Lad os slutte på en helt anden måde: Hvad er værst for dig - et Brøndby-nederlag til FCK, eller et nej til folkeafstemningen?

- Ha, ha, ha! Må jeg fortsætte med at grine? Ha, ha, ha! Jeg kæmper for, at vi vinder begge dele - både folkeafstemningen og fodboldkampe mod FCK.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) og Avisen Danmarks reporter og analytiker Kasper Løvkvist i messen i officersklubben på Ramstein Air Base i Tyskland efter topmødet i koalitionen. Privatfoto
Forsvarschef Flemming Lentfer (tv.) og forsvarsminister Morten Bødskov (mf.) på plads omkring bordet til topmødet i koalitionen Ukraine Defense Consultative Group. Til højre sidder den kroatiske delegation. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi skal fastholde at være et land, som med Barack Obamas ord bokser over sin egen vægtklasse.

Morten Bødskov (S), forsvarsminister

I halvfemserne tog vi et meget stort ansvar på Balkan og har med meget stor succes integreret 25.000-30.000 mennesker fra konflikten på Balkan - det er dansk kerneinteresse at fortsætte det arbejde.

Morten Bødskov (S), forsvarsminister
- Jeg synes, at personalet sløsede med min sikkerhed. De holdt ikke afstand, og de bar ikke mundbind eller visir, selv om jeg bad dem om det, siger Flemming Lund Jensen, der fik corona i forbindelse med sin indlæggelse med spiserørskræft. Privatfoto

Flemming overlevede kompliceret kræftoperation, men blev smittet med corona på sygehuset: 30 andre smittede patienter døde, og millionerstatning er nu på vej til de efterladte

Det ligger nu fast, at 30 danskere er døde som følge af at blive smittet med corona på et dansk sygehus. Og de er efter al sandsynlighed smittet af hospitalets personale. Det kan man uddrage ud af nye tal fra Patienterstatningen. 
Erstatningsmyndigheden oplyser, at der er udbetalt erstatning på i alt 9,5 millioner kroner til efterladte til patienter, der alle er døde efter at være smittet med corona, mens de var i behandling på sygehuse eller plejehjem. 30 er døde på hospitaler, mens 12 er døde på plejehjem.
Det er dog ikke et udtryk for, at der er blevet begået fejl på sygehusene: 
- Selv om alle i sundhedsvæsenet har gjort præcist det, de skulle, så kan en patient være berettiget til erstatning, hvis der støder komplikationer til. En komplikation kan være at blive smittet med corona, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

Millionerstatninger er på vej til efterladte til 30 mennesker, der døde efter at være blevet smittet med corona på sygehuset. Flemming Lund Jensen blev også smittet med covid-19 i forbindelse med et meget kompliceret kirurgisk indgreb, og senfølger plager ham stadig.

Corona: Flemming Lund Jensen sidder hjemme i Branderup ved Løgumkloster og fortæller om en meget dramatisk og livstruende episode i 2020 på Odense Universitetshospital, hvor han blev opereret for kræft i spiserøret. En operation, som reddede hans liv, men som også ændrede hans liv radikalt. Han blev smittet med corona under indlæggelsen.

Alligevel føler han sig noget heldigere end de 30 andre patienter, som ikke overlevede at blive smittet med corona under deres indlæggelse på et dansk sygehus, hvor de var i behandling for helt andre lidelser. Deres pårørende kan nu se frem til et lille plaster på såret i form af en erstatning fra Patienterstatningen.

Erstatningsmyndigheden oplyser, at der er udbetalt erstatning på i alt 9,5 millioner kroner til efterladte til i alt 42 patienter, der alle er døde efter at være smittet af corona typisk af medarbejdere på hospitaler og plejehjem. 30 er døde på hospitaler, mens 12 er døde på plejehjem.

Selvom alle i sundhedsvæsenet har gjort præcist det, de skulle, så kan en patient være berettiget erstatning, hvis der støder komplikationer til. En komplikation kan være at blive smittet med Covid-19.

Karen-Inger Bast, direktør, Patienterstatningen

Erstatningerne er dog ikke udtryk for, at der er lavet fejl på sygehusene, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen:

- Vi lægger til grund, at alle sikkerhedsrutiner med mundbind, afspritning og så videre er fulgt.

Men der var vel i starten problemer med værnemidler og mest fokus på afstand?

- Ja i begyndelsen af 2020 var der ikke værnemidler nok, og hvis man ikke har værnemidler, kan man ikke anvende dem, og derfor vurderer vi det ikke som en fejl. Men selvom alle i sundhedsvæsenet har gjort præcist det, de skulle, så kan en patient være berettiget til erstatning, hvis der støder komplikationer til. En komplikation kan være at blive smittet med covid-19.  Vi skal så vurdere, hvor meget en patient skal ”tåle” af komplikationer under behandlingen af sygdommen. Og i de her 30 tilfælde har vi vurderet, at man ikke skal tåle at dø, siger hun.

Er det patienter, som formentlig ikke ville være døde, hvis de ikke var blevet smittet med corona på sygehuset af personalet ?

- Ja. De kan være smittet af personalet, men de kan også være smittet af en medpatient. Det skelner vi ikke imellem, for begge dele er sket under behandlingen. Hvis patienten derimod er smittet af en besøgende, er der ingen erstatning.

Er der flere end 30 døde patienter? Altså patienter som ikke var berettiget til erstatning, fordi de formentlig ville været døde alligevel?

- Dem er der en del af, ja. Det er dem, hvor vi af deres journaler vurderer, at de ikke er døde af corona  men med corona. De er døde af deres grundsygdom, siger Karen-Inger Bast.

Hun peger på, at det ikke usædvanligt, at patienter kan få erstatning efter at være blevet smittet på et sygehus. Det er blandt andet sket i Region Nordjylland, hvor nogle patienter blev smittet med tuberkulose, og der har været sager, hvor patienter er blevet smittet med fnat. Til gengæld er det er usædvanligt, at en infektion er så smitsom og dødelig, som corona viste sig at være.

Patienterstatningen kort

Patienterstatningen afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i sundhedsvæsnet eller har fået bivirkninger ved medicin. Først vurderer patienterstatningen, om behandlingen var, som den skulle være. Selv om den var det, kan der gives erstatning for komplikationer, der er sjældne og går ud over, hvad patienten skal tåle som led i behandlingen af sin sygdom.

Afgørelserne træffes på baggrund af "Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet". Erstatningerne udregnes efter "Erstatningsansvarsloven", og det vil typisk være én af de fem regioner, der pålægges at punge ud.

Flemming var bange for at dø

Flemming Lund Jensen sidder i Sønderjylland og  lægger ikke skjul på, at det var et meget hårdt slag at få at vide, at man var smittet med corona lige midt i sit livs værste krise. Flemming havde fået konstateret en ekstremt alvorlig spiserørskræft i august 2020.

- Jeg skrev testamente, for jeg var bange for at dø. Jeg skulle have fjernet en del af spiserøret og det meste af mavesækken, og hvis jeg klarede den operation, så ventede der en helt anden slags liv på den anden side. Det vidste jeg, siger han.

Flemming Lund Jensen er oven i købet ekstra udsat, fordi han også har en hjertesygdom, har biventriculær pacemaker og har et hjerte, der kun pumper med 25 procents styrke. Men han har en stærk vilje.

- Jeg klarede operationen, og jeg ville bare op og gå, så snart jeg var kommet rigtigt til mig selv. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at holde mig i gang, og det hjalp mig, tror jeg.

Flemming var godt klar over, at han var et let offer for en infektion eller en virus, så han beskyttede sig med visir, da han kom op på sengeafsnittet. Men det var ikke alle, der gjorde det.

- Jeg synes, at personalet sløsede med min sikkerhed. De holdt ikke afstand, og de bar ikke mundbind eller visir, selv om jeg bad dem om det. Jeg sagde til sygeplejerskerne, at jeg lige var opereret, og at jeg også er hjertepatient, siger Flemming Lund Jensen.

Jeg har fået en stribe andre udfordringer, som jeg vurderer er følger af coronaen. Jeg har svært ved at koncentrere mig, jeg kan ikke huske, jeg skriver ting op på gule sedler, som om jeg havde demens. Jeg er træt, har en indre uro, og jeg plejede at kunne holde 30 bolde i luften, nu kniber det med bare én.

Flemming Lund Jensen

28. september 2020 sprang bomben:

- Jeg fik at vide, at kræften var væk, men også at jeg var smittet med corona, siger han.

- Jeg vidst godt, at jeg aldrig ville komme til at spise som før operationen. Men jeg har fået en stribe andre udfordringer, som jeg vurderer er følger af coronaen. Jeg har svært ved at koncentrere mig, jeg kan ikke huske, jeg skriver ting op på gule sedler, som om jeg havde demens. Jeg er træt, har en indre uro, og jeg plejede at kunne holde 30 bolde i luften, nu kniber det med bare én, siger 72-årige Flemming Lund Jensen.

Om han vil kunne få erstatning for at blive smittet med covid-19 på Odense Universitets Hospital finder vi nok aldrig ud af. Han har nemlig ikke tænkt sig at søge erstatning.

- Jeg er ikke den type, der klager og brokker mig. Det er livet for kort til, og jeg vil hellere koncentrere mig om at leve, siger han.


Her er Flemming Lund Jensen stadig på intensiv afdeling efter en kompliceret operation på over otte timer. Det er lykkedes af få has på hans spiserørskræft, men på det her tidspunkt ved han ikke, at han snart vil få at vide, at han er blevet smittet med corona. Formentlig af det sundhedspersonale, som har passet på ham, der også har smittet ham. Privatfoto



Så er der rygstøtter i vildmarken. Aslak og Rikke klarede sig glimrende, men så ... Foto: DR

Tårer over svigt i vildmarken, men Aslak fra Brørup er Danmarks sejeste far med den sejeste datter

Så er årets sæson af "Alene i Vildmarken" slut, men det er ikke de enkelte deltageres færdigheder og udholdenhed, vi kommer til at huske. Det er derimod relationen mellem far Aslak og hans datter, Trine. Et sammenhold, der voksende sig stærkere og kærligere, i takt med at dagene gik.
Det blev til en god påmindelse om, at det er de nære relationer, der betyder noget i livet, og at kærligheden er det vigtigste, mener avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. 
Hun anbefaler samtidig seere med vildmark-abstinenser at streame den amerikanske version. Her lurer sulte bjørne på deltagerne.

Advarsel: Har du endnu ikke set sidste afsnit af "Alene i vildmarken", så vent med at læse, for nu afslører vi det hele:


---

60-årige Ulla fra Hvidovre er Danmarks sejeste kvinde og årets vinder. Den første af hunkøn og endda i en såkaldt moden alder. Modigt er hun sejlet ud i iskoldt vand i sin lille, hjemmebyggede båd for at fange fisk, men med meget lidt held. Til gengæld krogede hun et par tanketorsk, for hun glemte at vinterisolere sin spinkle hytte i tide og pådrog sig også en solid røgforgiftning. Alligevel holdt hun længst.

Far Aslak og datter Rikke fra Brørup ved Vejen lignede ellers de oplagte vindere. For et par uger siden bragte vi overskriften "Wauw for en villa i vildmarken" om deres hjemmebyggede hytte, men nu kunne vi passende beskrive den som vildmarks-liebhaveri. Med indlagte klinker, en snedigt udtænkt dør, åben pejs uden al for megen røg, praktiske ryglæn, og hvad far og datter ellers fandt på.

De fangede mange fisk og klarede sig glimrende, lige indtil Aslak besvimede to gange hurtigt efter hinanden, hvorefter lægen på dag 28 sendte dem ud af konkurrencen. Meget irriterende, men fornuftigt, for årsagen til besvimelserne viste sig at være nyresvigt.

Man kan bedømme et menneske på, hvad det kan, men det er bedre at forholde sig til, hvem det er. Aslak og Rikke har været ekstremt dygtige og innovative - sammen kan de meget -  men det er deres indbyrdes relation og tanker om den, som står stærkest og inspirerende tilbage. 

Det har været rørende at se, hvordan far-datter-forholdet udviklede sig i en tættere retning - at mærke kærligheden vokse. Og far Aslak ærgrer sig over, at der gik mange år, inden han tog sig god tid til at være tæt sammen med sin datter.

Man kan bedømme et menneske på, hvad det kan, men det er bedre at forholde sig til, hvem det er. Aslak og Rikke har været ekstremt dygtige og innovative - sammen kan de meget -  men det er deres indbyrdes relation og tanker om den, som står stærkest og inspirerende tilbage.

Uddrag af klummen
Ulla fra Hvidovre byggede sig ikke et særlig fint hjem og var heller ikke god til at fange fisk. Men hun klarede sig med udholdenhed, mod og stabilt humør. Foto: DR

Den hårdføre Ulla er inde på noget af det samme. At være i vildmarken er at nulstille sig, siger hun og rejser derfra med den hensigtserklæring, at venner og familie skal fylde mere i hendes liv.

Så ja, vi seere har været underholdt, lært lidt mere om vildmarksliv, men samtidig fået en god  påmindelse af den slags, vi også får af døende og meget syge mennesker, når de ufrivilligt ryger ud af hamsterhjulet og må betragte livet fra en anden vinkel: At det er nære relationer, der betyder noget, og at kærligheden er det vigtigste i livet. Den er livet!

Det er derfor, tårerne flyder i lind strøm i sidste afsnit - og indrømmet, også lidt hjemme i stuen og ikke kun på grund af den svulstige brug af sørgmodig underlægningsmusik. For far Aslak føler, at han svigter sin datter, da de bliver sendt hjem, selv om han ikke kan gøre for, at han besvimer. Han ville gerne have vundet, især så datteren kunne få sin drøm opfyldt om som vinder at blive hentet hjem af resten af familien.

Den samme skyldfølelse dukker op hos veninderne Ester fra Odense og Anna-Caroline fra Silkeborg. Ester kan ikke sove i vildmarken og har stærke knæsmerter og bliver mere og mere slidt, mens Anna-Caroline er ét stort lykke-smil. Esters skyldfølelse er enorm, da den norske læge trækker dem ud af konkurrencen på grund af hendes tilstand. Hun har ikke ondt af sig selv, men af veninden, som er så glad for vildmarken.

Skulle man få abstinenser, nu da sæsonen er slut, kan man streame den nye og ottende sæson af den amerikanske version på DRTV. Her er marken endnu vildere, og motivationen for at deltage ikke kun lystbetonet, men også drevet af udsigten til at vinde en halv million dollar.

En af de 10 deltagere banker en pæn bjælkehytte sammen på en dag, mens en anden bygger sig en lun jordhytte, som man gjorde i stenalderen. Og da janteloven ikke har ramt USA, hører vi også en del om, hvor udholdende deltagerne synes, de er, og hvor frastødende gode nogle af dem er til at slå dyr ihjel.

- Gå væk, bjørn! I den amerikanske udgave af "Alene i vildmarken" er deltagerne omgivet af sultne, nysgerrige og ikke mindst livsfarlige bjørne. Foto: DR

Men, men, men. Som en sønderjysk deltager har sagt det: Vildmarken er ikke for "svakpissere" -  også mænd med store overarme og militær- og friluftsbaggrund får nerver på ved synet af  et af Nordamerikas mest dødelige rovdyr: grizzly-bjørnen. Den sover ikke endnu, og det gør dens fætre og kusiner heller ikke ved den turkisfarvede Chilko-sø i Britisk Columbia, hvor deltagerne er sat af ...

https://ems.wearehearken.eu/avisen-danmark/admin/embeds/prompt_embeds/15331