Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

jfmsolo. Skejby. Krænkelse på Aarhus Universitetshospital. AKUT 1. Skadestuen, lægevagten. Modelfoto (skal angives). Foto: Jens Thaysen

Akutpatienter risikerer at dø, mens de venter på operation

God formiddag og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger i dag ud på landets sygehuse - mere specifikt akutafdelingerne - hvor der er plads til forbedringer på visse områder. Nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at det kun er hver fjerde af landets akutte kirurgiske patienter, der bliver opereret inden for de lægeligt anbefalede seks timer.

Under ventetiden kan risikoen for komplikationer og for at dø stige time for time.

De typiske patienter på området har enten mavesår, blødninger i bughulen, tarmslyng eller hul på mave-tarmsystemet.

- Studier viser, at ventetid på akutte operationer ud over højere dødelighed og komplikationer også medfører, at flere patienter får stomi, siger Peter Svenningsen, formand for Akut Kirurgi Databasen i RKKP og ledende overlæge på Nordsjællands Hospital, til Ritzau.

Et andet studie af patienter opereret på Rigshospitalet for hul i mavesækken viste desuden, at overlevelsen faldt med 2,4 procent for hver times forsinkelse. Forsinkes operationen med et døgn, har patienten altså 50 procent større risiko for at dø.

Målet er, at 80 procent af de akutte kirurgiske patienter skal opereres inden for seks timer efter ankomst til hospitalet. Dermed er der lang vej fra de nuværende 25 procent.

Sygeplejersker til ældre

Vi drager hastigt videre til et andet sted på sundhedsområdet: De ældre. Mange ældre har brug for pleje - men der er stor forskel på, hvor mange sygeplejersker der er til at udføre det arbejde. Det viser en ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, skriver Jyllands-Posten.

I de 10 kommuner i landet, hvor der er længst mellem sygeplejerskerne, er der 4,4 sygeplejersker per 1000 ældre over 65 år.

I de 10 kommuner, hvor der er flest, er der 10,5 sygeplejersker per 1000 ældre.

Analysen viser generelt en tendens til, at jyske kommuner har flere sygeplejersker ansat, mens kommuner øst for Storebælt har færre.

Sundhedsprofessor ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Petersen, kalder forskellene meget bekymrende. Til avisen siger han:

- Det er meget uheldigt og bekymrende, at sygeplejedækningen er tyndest i de områder, hvor der bor mange ældre, og hvor der er en høj grad af psykosociale udfordringer.

Også Ældre Sagen kalder forskellene "meget bekymrende og nærmest skræmmende".

Fra 2013 til 2021 er der blevet flere kommunale sygeplejersker, men det seneste år er udviklingen gået den modsatte vej. Analysen viser desuden, at mange kommuner har svært ved at fastholde sygeplejerskerne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til avisen, at Kommission for Robusthed i Sundhedsvæsnet skal sørge for bedre rekruttering og fastholdelse i sektoren. Desuden fortæller ministeren, at der vil komme en national kvalitetssikringsplan, som skal hjælpe med at sikre bedre sammenhæng og ensartede behandlinger i sektoren.

C25 i laveste niveau siden invasion

Vi runder af et helt andet sted - nemlig på aktiemarkedet. I går endte som en dramatisk dag for det danske eliteindeks, C25-indekset, som faldt til det laveste niveau, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar. Det skriver Ritzau.

C25-indekset består af nogle af de største og mest handlede aktier på det danske marked - heriblandt Novo Nordisk, Mærsk og Vestas.

Særligt udsigterne til endnu højere renter har været årsag til fredagens nedtur for de danske aktier, vurderer aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen:

- Vi har i et stykke tid været vant til et miljø med ultralave renter. Det stopper nu, hvor man er begyndt at hæve renterne i USA. Det giver et helt nyt regime, når det er sådan, at penge ikke længere er gratis. Så bruger man dem også mindre lemfældigt. Det vil sige, at aktieinvestorerne køber mindre ind af de dyreste aktier og måske sælger mere ud af dem, siger han til Ritzau.

C25-indekser lukkede i går 3,4 procent lavere - dermed endte det som det største fald på en dag i flere uger.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist
Anette Dam Hansen blev udredt for kræft for to år siden, men da hun kom ud fra hospitalet, var hun ikke klar over, at de næste to år skulle være fyldt med mere end før sygdom, hyppige toiletbesøg og depression. Foto: Ebbe Sidenius

Annette skulle kæmpe for at få sit liv tilbage efter kræftsygdom - men nu er der endelig hjælp på vej

For to år siden fik 49-årige Anette Dam Hansen konstateret kræft i endetarmen. Hun havde lige fået sit drømmejob og var en aktiv kvinde, der løb maraton. Hun har aldrig været overvægtig, røg ikke og passede på, hvad hun spiste, men samtidig elskede hun at lave god og spændende mad. Sådan er det ikke længere. Nu er hun så påvirket af sine senfølger efter kræftbehandling, at hun har måttet ændre sit liv fuldstændig.

Men der er hjælp på vej til hende og mange andre, der er i en lignende situation.

Nye retningslinjer, der omfatter udredning og behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft, skal hjælpe patienterne med at have et godt liv efter kræft, fortæller Peter Christensen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og leder af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne - det forskningscenter, der har udsendt retningslinjerne.

- Det er et stort skifte i tanken om behandling af senfølger efter kræft, hvor vi nu kan hjælpe. Der findes flere eksempler på patienter, der har i årevis har haft problemer, som i virkeligheden godt kunne løses, hvis der var retningslinjer som nu, siger Peter Christensen.

Knap en kvart million danskere har senfølger efter kræft, og tallet stiger hvert år. Nu er der nået en milepæl inden for behandling af senfølger, men foreløbig kun for en bestemt kræfttype. Resten må vente lidt endnu.

Senfølger: - Jeg havde det dårligt, da jeg var kræftsyg, men aldrig har jeg været så syg, som da jeg blev erklæret kræftfri, siger Anette Dam Hansen.

Man kan ikke se, at hun er syg, men det er hun. Hun burde være rask, men det er hun langtfra.

For to år siden fik 49-årige Anette Dam Hansen konstateret kræft i endetarmen. Hun havde lige fået sit drømmejob, var en aktiv kvinde, der løb og trænede stort set hver dag. Hun har aldrig været overvægtig, røg ikke og passede på, hvad hun spiste, men samtidig elskede hun at lave god og spændende mad. Alligevel fik hun det, lægerne kaldte en "livsstils-kræftsygdom".

Det tog lægerne otte timer, mens hun var i narkose, at fjerne 15 centimeter af tarmen. Umiddelbart efter blev hun erklæret kræftfri, men hvad hun ikke vidste var, at fra den dag ville hele hendes livsgrundlag være vendt på hovedet. Hun er en af 240.000 danskere, som oplever senfølger efter kræftoverlevelse, der fylder meget i hverdagen. Men alligevel følte hun sig alene.

Der var på tidspunkt, da jeg egentlig bare ønskede at lægge mig til at sove, og så aldrig vågne igen.

Anette Dam Hansen

- Når man bliver erklæret kræftfri og kommer ud fra sygehuset, står man alene. Man burde være verdens lykkeligste, men man står ude i ingenmandsland. Man ved ikke, hvem man er og alt virker forandret, siger Anette Dam Hansen.

For den før aktive kvinde kunne nu intet af det, hun plejer. Hendes liv var fuldt med senfølger efter kræft. Hun havde mavesmerter, træthed og manglende overskud, og mad gik fra at være en hobby til at være til besvær. Hun gik fra at være fri til at være afhængig af toilettet med pludselige og hyppige toiletbesøg. Og når hun skulle ud fra sit hjem, var det med skiftetøj og stor taske. For at det ikke skulle være nok, blev hun også ramt af en slem depression.

- Man føler jo sig umyndiggjort, når man laver i bukserne som et eller andet barn. Der var et tidspunkt, da jeg egentlig bare ønskede at lægge mig til at sove og så aldrig vågne igen. Hvis jeg havde valget nu, havde jeg valgt at få permanent stomi, så kunne jeg måske have undgået nogle af de senfølger, siger hun.

Sådan var hendes liv indtil for nylig.

Nye retningslinjer

Nu er der dog hjælp for Annette Dam Hansen og andre, der er i hendes situation. Nye retningslinjer, der omfatter udredning og behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft, skal hjælpe patienterne med at have et godt liv efter kræft, fortæller Peter Christensen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og leder af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne - det forskningscenter, der har udsendt retningslinjerne.

- Det, at vi har kunnet lave retningslinjer for senfølger efter tyk- og endetarmskræft, betyder, at de andre kræftformer også kan gøre det. Det er altså stort skifte i tanken om behandling af senfølger efter kræft, hvor vi nu kan hjælpe. Der findes flere eksempler på patienter, der i årevis har haft problemer, som i virkeligheden godt kunne løses, hvis der var retningslinjer som nu, siger Peter Christensen.

Det er jo det, vi har higet efter i mange år, og nu kommer der endelig nogle af de første retningslinjer. Og dem er der et stort behov for.

Marianne Nord, formand for Senfølgerforeningen

De nye retningslinjer har også skabt stor jubel hos Senfølgerforeningen, der er en patientforening for senfølgeramte danskere. Det fortæller Marianne Nord, der er formand for foreningen.

- Det er jo det, vi har higet efter i mange år, og nu kommer der endelig nogle af de første retningslinjer. Og dem er der et stort behov for. Vi ønsker, at det vi møder i sundhedsvæsenet, er evidensbaseret, og at patienter får en ensartet behandling med høj faglig kvalitet, lige meget hvor man bor. Det hjælper de kliniske retningslinjer med, siger Marianne Nord.

Anette har hele sit liv været fysisk aktiv, Nu er hun begyndt at strikke - noget, hun troede aldrig ville ske, for bare at lave noget produktivt. Foto: Ebbe Sidenius

Endelig hjælp at hente

- Retningslinjerne er gode, men de skulle måske være kommet for lang tid siden, siger Anette Dam Hansen.

Hun startede for et par dage siden med en ny form for behandling, som har gjort de daglige toiletbesøg til væsentligt færre; fra 20 daglige besøg til to. En relativt simpel tarmskylning, hun skal udføre dagligt. Men behandlingen var ikke noget, hendes egen læge eller anden behandler foreslog.

- Det er noget, jeg selv har undersøgt, og som jeg fandt helt tilfældigt. Allerede nu virker det rigtig godt. Tænk, at jeg kun har været på toilet to gange i dag. Det er vildt, at jeg selv skulle finde den løsning, siger hun

Derudover har Annette Dam Hansen fået stor hjælp fra andre - noget, som de nye retningslinjer også ville hjælpe med ved at sætte patienter i kontakt med for eksempel patientgrupper.

- Jeg sagde dengang, jeg blev kræftfri, at jeg aldrig skulle med i alle mulige grupper. Jeg ville ikke høre mere om den sygdom. Jeg ville bare være rask. Men det har godt nok givet mig meget. Jeg forstod pludselig min egen sygdom ved at forstå de andre, siger hun.

Et stigende problem

Behandlingen af tyk- og endetarmskræft i Danmark er i dag så god, at hele 72 procent af dem, der får diagnosen, overlever, og patienterne er den hurtigst voksende gruppe af kræftoverlevere i Danmark. En glædelig nyhed.

Men den store gruppe af overlevende betyder også, at en øget mængde oplever mén efter overstået kræftsygdom. Op mod 40 procent kæmper med fysiske senfølger, der er ødelæggende for livskvaliteten. Det er både mave-tarmproblemer, vandladningsproblemer og seksuelle problemer. Dertil kommer de psykiske følger - nedtrykthed og depression, angst for tilbagefald og træthed.

Det er blandt andet disse problemer, retningslinjerne for senfølger efter tyk- og endetarmskræft skal hjælpe med, fortæller Peter Christensen.

- For patienterne betyder retningslinjerne, at de bliver informeret om, hvilke senfølger de risikerer at få af en behandling for tyk- og endetarmskræft, at de - hvis de får senfølger - får en behandling, der lever op til retningslinjerne, og at sygehuse, der ikke har ekspertisen, skal henvise patienten til nogen, der har, siger Peter Christensen.

Kræftens Bekæmpelse, som har bevilget Knæk Cancer-midler til forskningscenteret, er også tilfreds med nyheden. Det fortæller Pernille Slebsager, der er afdelingschef for patient- og pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse.

- Det er meget positivt og rigtig godt for patienterne, at den nye viden fra de nationale forskningscentre for senfølger bliver til nationale, kliniske retningslinjer. Med kliniske retningslinjer får man de vigtige trædesten, der skal føre til ibrugtagning af nye behandlingsmetoder til gavn for patienterne - og som kan være med til at sikre, at alle får den bedste hjælp, uanset hvor i landet, man får sin behandling, siger Pernille Slebsager.

Men retningslinjerne er kun første skridt på en ellers lang vandretur.

Anette arbejdede før som dagplejer. Men nu er hendes senfølger efter kræft hendes fuldtidsjob. Foto: Ebbe Sidenius

Første bevis på bordet

Hvert år vil knap 40.000 borgere i Danmark overleve en kræftsygdom. I den pulje af kræftoverlevere vil næsten to tredjedele opleve senfølger. Antallet af patienter, der efter kræftbehandling vil få senfølger, vil ikke ændre sig, fortæller Peter Christensen, men flere vil få et bedre liv efter.

- Med behandling er der færre patienter, der har voldsomme senfølger efter kræft. Senfølger er som sådan ikke noget, man bliver kureret for, men noget, man kan blive behandlet for, så det bliver nemmere at leve med det. Det vil altså betyde, at flere vil kunne komme i arbejde, og færre vil tære på sundhedsvæsnet.

Der er stadig lidt vej endnu. Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne har tidligere udfærdiget nationale retningslinjer for håndtering af senfølger efter analkræft, men der mangler retningslinjer i Danmark for alle andre kræftsygdomme, der giver senfølger.

- Vi har bevist, at det kan lade sig gøre at lave nationale retningslinjer for senfølger efter kræft på et område, der påvirker mange. Nu skal der også laves retningslinjer til alle de andre kræftsygdomme, siger Peter Christensen.

Selv om Senfølgerforeningen ikke kan få armene ned over de nye retningslinjer, er der stadig noget vej endnu.

- Vi er slet ikke i mål. Der er meget lang vej endnu. Vi mangler kliniske retningslinjer for rigtig mange senfølger inden for de forskellige kræftdiagnoser, men det er et skridt i den rigtige retning, siger Marianne Nord.

For Anette Dam Hansen er hendes senfølger stadig et uønsket fuldtidsjob, der skal passes med behandlinger, støttegrupper og lægebesøg. Derefter kommer trætheden, der gør, at hun skal hvile i dagevis. Men hun er håbefuld.

- Hvis jeg ikke havde fået den hjælp, jeg har fået nu, så ved jeg ikke, hvad der ville ske med mig. Men jeg er glad for, at der er fremgang og at jeg og alle vi tidligere kræftpatienter med senfølger ser mod lysere tider.

Prisstigningerne kan mærkes ude i butikkerne, men det bliver værre endnu. Landbrug & Fødevarer forventer, at fødevarer kan blive 20 procent dyrere i år. Arkivfoto: Morten Stricker

Dyrt at være dansker? Her er forklaringen på, at det bliver meget værre

Efter weekenden kommer der friske tal for inflationen i Danmark, og det bliver dyster læsning. Priserne fortsætter med at stige på alt fra benzin til fødevarer.

EU's ventede forbud mod russisk olie vil ramme pendlerne, og Landbrug & Fødevarer vurderer, at vores mad bliver 20 procent dyrere i år. I den situation er det fristende med politiske hjælpepakker til at dulme de økonomiske smerter i privatøkonomien.

Men helt usædvanligt gik Nationalbanken i denne uge ud med en klar advarsel mod at hælde endnu mere brænde på målet, som det hed. Det skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i sin lørdagsanalyse.

På tirsdag kommer der friske tal om forbrugerpriserne fra Danmarks Statistik. Men vi kender godt resultatet: Det er blevet virkelig dyrt at være dansker, og det går kun den gale vej.

Danske Bank forventer, at prisstigningerne i april nåede op på seks procent sammenlignet med for et år siden. Det er nemmere at forstå, hvis man kigger på udgifterne for en gennemsnitlig børnefamilie. De er vokset med 26.600 kroner om året.

Beløbet svinger meget, og man er hårdest ramt, hvis man både har et gasfyr i bryggerset og pendler 100 kilometer om dagen i sin dieselbil til arbejde.

- Bor du derimod et sted med fjernvarme og tager cyklen, så rammer de stigende priser langt mildere, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Problemet er, at prisstigningerne ikke ligner et forbigående fænomen. Putin har lukket for gassen til Polen og Bulgarien, og EU lægger pres på sig selv for at blive uafhængig af russisk olie allerede i år. 25 procent af EU-landenes forbrug dækkes af olie fra Rusland, så det vil uundgåeligt påvirke priserne herhjemme.

For pendlere og vognmænd er det især dårligt nyt. Hos OK var fredagens listepris 16,99 kroner for en liter benzin, og det er 36 procent højere end den gennemsnitlige benzinpris i de seneste fem år. For dieselkunder er det endnu værre. Her er prisen steget med 48 procent.

Fødevarepriserne rammer os alle sammen. På den enkelte vare er prisen måske steget et par kroner, men det løber op, når man fylder en hel indkøbsvogn. Samtidig sker prisstigningerne med en vis forsinkelse, fordi alle led i forsyningskæden gradvist bliver dyrere. Derfor har vi ikke ramt toppen endnu, når vi kigger på prisskiltet på hylderne i supermarkedet.

Især råvarer som korn og vegetabilske olier er blevet dyre på grund af manglende forsyninger fra de ukrainske landmænd. Men energi til produktionen, transport på landevejen og lønomkostninger, der stiger i takt med inflationen, er også med til at skubbe prisen på leverpostej, pasta og brød i vejret.

En dyster prognose fra Landbrug & Fødevarer forudser prisstigninger på fødevarer på 20 procent i 2022, og i så fald har vi slet ikke set det værste endnu.

Hos supermarkederne siger de, at de tager en del af regningen, men reelt ender det med prisstigninger til forbrugerne.

- Der er ikke andre til at betale i sidste ende. Vi gør det løbende (hæver priserne, red.), men det samlede overblik har vi ikke, fordi det udvikler sig fra dag til dag, sagde Coops topchef Kræn Østergård Nielsen tidligere på ugen til Avisen Danmark.

En dyster prognose fra Landbrug & Fødevarer forudser prisstigninger på fødevarer på 20 procent i 2022, og i så fald har vi slet ikke set det værste endnu.

Analytikerne peger på, at omkostningerne allerede var høje, inden Rusland angreb Ukraine. Derfor havde industrien allerede gjort alt tænkeligt for at finde besparelser og øge effektiviteten. Her er der næppe meget mere at hente.

Det er jo ikke fordi, at regeringen ikke vil komme os til undsætning. Der forhandles, og der er udsigt til varmechecks og ældrechecks og måske andre former for kompensation til danskere med ondt i økonomien.

Men det er ikke uproblematisk. Danskerne har jo - generelt - råd til at betale for de dyre varer. Der er omkring 150.000 danskere, der er kommet i job i det seneste år. Lønningerne er steget betydeligt. Og danskernes formuer i bankerne slår rekorder.

Derfor valgte Nationalbanken at hejse et advarselsflag i denne uge. Det skete i et læserbrev i Berlingske, og det er usædvanligt. Normalt kommunikerer vores centralbank gennem rapporter og analyser, der for længst er lagt i kalenderen. Men i indlægget udtrykker direktør Signe Krogstrup sin bekymring over, at der bliver smidt ”yderligere brænde på bålet i den nuværende situation”, som det hedder.

”Hvis der vedtages kompensationsordninger, som ikke modsvares af offentlige besparelser eller højere skatter, så vil det forstærke presset på økonomien og dermed skubbe yderligere til lønstigninger og inflation,” skriver nationalbankdirektøren med klar adresse til regeringen og de politikere, der gerne åbner statskassen for at dække danskernes stigende udgifter.

Sådan en advarsel er svær at overhøre. Så jo, det bliver endnu dyrere at være dansker.

Prins Christian på Herlufsholm. Foto: Foto: Keld Navntoft/Kongehuset

Kongehuset i Herlufsholm-klemme: Prinsen må skifte skole eller skolen skifte ledelse

Prins Christian, en kommende konge af Danmark, må selvfølgelig ikke deltage i overgreb eller se passivt på, at andre gør det. En TV2-dokumentar viser, at den slags ikke hører til sjældenhederne på hans kostskole, Herlufsholm, og selv om man som prinsen skulle være godt opdraget hjemmefra og aldrig kunne drømme om at praktisere vold, er det en farlig kultur at være ung i. 


Derfor kan kongehusets medlemmer, der ovenikøbet skal være mere pletfri end alle os andre, ikke holde til at være associeret med Herlufsholm Kostskole. Der tegner sig to løsninger på baggrund af dokumentaren: Enten skifter prinsen skole, eller Herlufsholm skifter ledelse og traditioner. Det mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Prins Christian, en kommende konge af Danmark, må selvfølgelig ikke deltage i overgreb eller se passivt på, at andre gør det. Det giver sig selv, for det må ingen af os, så det er noget underligt noget at skrive. Njaa - det er det så alligevel ikke efter at have set den meget omdiskuterede TV2-dokumentar om den ellers så prestigefyldte privatskole Herlufsholm Kostskole, hvor den unge prins går i 1. g.

Skolen, der ligger i Næstved, er tilsyneladende gennemsyret af en historisk tradition for et voldeligt hierarki, hvor de ældste elever gennembanker dem af de yngste, som er nederst på ranglisten, og udsætter dem for det, der er værre.

Selv om man som prinsen skulle være godt opdraget hjemmefra og aldrig kunne drømme om at praktisere vold, er det en farlig kultur at være ung i. Det er i de unge år, at mange værdier grundlægges - også de medmenneskelige -  og hvis man døgnet rundt er i en forrået atmosfære, smitter det. Om man vil det eller ej. Vi farves alle af den kultur og de mennesker, der omgiver os.

Tænk blot på en arbejdsplads. Som nyankommen mærker man hurtigt, om der hersker en angstbaseret eller tillidsbaseret ledelse, om der er en konkurrence- eller en samarbejdskultur, hvem der er populære, og hvem der ikke er det.  Og man retter ind, tilpasser sig, forsøger at synge i samme tone som de andre.

Derfor kan kongehusets medlemmer, der ovenikøbet skal være mere pletfri end alle os andre, ikke holde til at være associeret med Herlufsholm Kostskole. Og det er ikke det eneste, der taler for at bryde den royale forbindelse med skolen. Det gør også kronprinsessens ihærdige indsats med Mary Fonden, der arbejder aktivt mod mobning.

Der tegner sig to løsninger på baggrund af dokumentaren: Enten skifter prinsen skole, eller Herlufsholm skifter ledelse og traditioner.

Der tegner sig to løsninger på baggrund af dokumentaren: Enten skifter prinsen skole, eller Herlufsholm skifter ledelse og traditioner.

Uddrag af kommentaren

Dokumentaren har udløst et forståeligt ramaskrig, statsminister Mette Frederiksen kalder forholdene på skolen utilgivelige, kronprinsparret har på Facebook skrevet, at "de er dybt rystede ... Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og den krænkelses- og voldskultur, som mange har været en del af. Det er helt uacceptabelt ... vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige". 

Den offentlige debat kører særligt i tre spor. Det ene er kongehuset, og hvad det bør gøre. Det andet er et slags overklasse-underklasse-tema, hvor der skydes på velhavere og magtens Danmark, for Herlufsholm er elitens skole. I den forbindelse henvises der til den svenske forfatter og debattør Jan Guillous roman "Ondskaben", der blandt andet handler om hans ungdom på en kostskole, hvor det regnede med tæsk. Det er en grum, men fremragende fortalt historie om hierarkier.

Det tredje debatspor udgøres af tidligere elever på skolen, og nu bliver det underligt. For de deler sig i to lejre. Den ene bekræfter dokumentaren, den anden afviser pure og kalder årene nogle af deres bedste. Skolen selv har nu "lagt sig ned" og lover en uvildig undersøgelse.

Det koster 157.000 kroner om året at være kost-elev på Herlufsholm, men det er uden blandt andet skoleuniform, studieture og diverse arrangementer. Til gengæld lover skolen følgende: "Vi er levende interesserede i løbende at blive bedre, at udvikle skolen, vores elever og os selv - menneskeligt såvel som fagligt. Vi har fokus på at se den enkelte elev, fordi hos os skal alle føle sig godt tilpas. Vi støtter og udfordrer vores elever til både faglig og personlig udvikling gennem skolegang, ekstraskolære aktiviteter og en tolerant hjælpende kultur".

De fine ord står i skærende kontrast til dokumentaren, der disker op med den ene uhyrlighed efter den anden og bortset fra nogle unødvendige dramatiserede scener præsenterer sin research nøgternt og overbevisende.







Første udgave af podcasten "Det blå hjørne" har løsgænger Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, formand i Liberal Alliance, og dagens gæst Morten Messerschmidt, formand i Dansk Folkeparti, som medvirkende.

Lyt til 'Det blå hjørne': Det slog gnister i studiet mellem Inger Støjberg og Alex Vanopslagh

I en ny radio- og podcastserie på Radio4 i samarbejde med Avisen Danmark stiller politisk redaktør og vært Casper Dall den partiløse Inger Støjberg og super-liberalisten Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, skarpt op mod hinanden - og de røde er sendt uden for døren.

I første program debatterer de to blandt andet den muslimske højtid eid, udenlandsk arbejdskraft og ja eller nej til folkeafstemningen 1. juni, når vært Casper Dall trykprøver de borgerlige positioner og værdier.

Hvad mener Inger Støjberg og Alex Vanopslagh om den muslimske højtid eid, skal det være ja eller nej til forsvarsforbeholdet 1. juni - og hvordan får vi mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark? Lyt med i første afsnit af "Det blå hjørne" med vært Casper Dall og gæstedebattør Morten Messerschmidt, formand i Dansk Folkeparti.


Det blå hjørne: Blå blok taler ikke længere med én stemme. Hvem skal være statsminister? Må religion spille en rolle? Skal topskatten sænkes?

I en ny radio- og podcastserie på Radio4 i samarbejde med Avisen Danmark stiller politisk redaktør og vært Casper Dall den partiløse Inger Støjberg og super-liberalisten Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, skarpt op mod hinanden - og de røde er sendt uden for døren.

I første program debatterer de to blandt andet den muslimske højtid eid, udenlandsk arbejdskraft og ja eller nej til folkeafstemningen 1. juni, når vært Casper Dall trykprøver de borgerlige positioner og værdier.

Det giver forhåbentligt nye perspektiver ude bag højttalerne.

Casper Dall, vært og politisk redaktør på Avisen Danmark

Med i programmet til en debat om udenlandsk arbejdskraft var også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

- Med en ekstra debattør viser det sig, at der faktisk er minimum tre forskellige forslag blandt de borgerlige i Danmark til, hvordan man kan få mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Det giver forhåbentlig nye perspektiver ude bag højttalerne, fortæller vært Casper Dall efter første nervepirrende duel.

Var der noget, der overraskede dig i debatten?

- Når man sætter to garvede debattører sammen med en vært i et radiostudie, som ingen af dem har sendt fra før, er det altid spændende, om det bliver lytteværdigt, når udsendelsen er ovre. Her overraskede det mig, hvor gode Inger Støjberg og Alex Vanopslagh var til dels at lytte og høre på hinandens argumenter og udfordre dem.

- Det gav flere debatter, hvor der nærmest var gnister i studiet, fortæller programmets vært Casper Dall.


Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.