Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

EU-præsident Charles Michel skriver på Twitter, at EU-lederne er blevet enige om en sjette sanktionspakke som modsvar på Ruslands invasion af Ukraine. Arkivfoto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

EU forbyder to tredjedele af olieimport fra Rusland

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

På et ekstraordinært topmøde i Bruxelles er EU’s ledere blevet enige om en sjette sanktionspakke mod Rusland, der med øjeblikkelig virkning forbyder mere end to tredjedele af al olieimport fra Rusland på grund af landets invasion af Ukraine.

Det oplyser EU-præsident Charles Michel på Twitter, skriver Ritzau.

Importforbuddet drejer sig om olie, der fragtes med skibe fra Rusland. Det vil være udfaset inden årets udgang, mens russisk olie via rørledninger ikke bremses med det samme.

Planerne har været længe undervejs, men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har kritiseret planerne, fordi Ungarn ikke har havne, som skibe fra andre lande med olie kan anløbe.

Det gør Ungarn dybt afhængig af russisk olie fra rørledninger, mener han. Ungarn får dog en undtagelse med mandagens aftale, som gør det nemmere for landet at gennemføre sanktionerne.

Danmark sender udstyr for to milliarder kroner til Ukraine

Og mens EU sætter en stopper for olie fra Rusland, fortsætter Danmark med at sende våben, veste og andet militært udstyr til Ukraine.

I april besøgte statsminister Mette Frederiksen (S) hovedstaden Kyiv, hvorefter hun bekendtgjorde, at Danmark ville øge sit bidrag, så det samlet løb op i en milliard kroner.

Men nu er prissedlen fordoblet, så våbendonationerne fra Danmark har kostet to milliarder kroner.

Det skriver Berlingske.

- Det samlede danske bidrag på forsvarsområdet til Ukraine er i størrelsesorden af to milliarder kroner bestående af donationer af våben og andet militært udstyr med videre, skriver forsvarsminister Morten Bødskov (S) i et svar til Folketinget, hvor han af hensyn til fortroligheden om operative forhold ikke kan gå mere i detaljen om donationerne.

Berlingske har tidligere beskrevet, at våbendonationerne til Ukraine finansieres af det nationale kompromis, som et flertal i Folketinget godkendte i marts sidste år, der skulle løfte Forsvaret herhjemme.

Det drejer sig om 30 procent af de syv milliarder kroner, og det betyder ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, at det vil tage længere tid for det danske forsvar at komme op i gear.

- Hvis man spørger en politiker, vil de sige, at det er inden for skiven. Men spørger du til, om det hjælper til at lukke huller i det danske forsvar, er svaret jo nej, siger han til Berlingske.

SSI kritiseres for at se stort på udbudsregler

Vi runder dagens nyhedsoverblik af hos Politiken, der kan fortælle, at Statens Serum Institut under coronaepidemien indkøbte 99 procent af sine podepinde til en pris på i alt 263 millioner kroner uden at sende ordren i udbud.

Og langt størstedelen af podepindene blev anskaffet hos virksomheden SSI Diagnostica A/S, der indtil 2016 var en underafdelingen af instituttet selv.

Det møder kritik fra flere sider.

- Vi har de normale udbudsregler, for at staten skal kunne få den rigtige vare til den rigtige pris og samtidig være mindre sårbar over for, at der i handlerne varetages nogle andre, usaglige privatøkonomiske hensyn, siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency International, til avisen.

Og i både Enhedslisten og Venstre mener sundhedsordførerne, at seruminstituttet efter den mest akutte fase i epidemien burde have undersøgt markedet igen og udskrevet et udbud.

- Det må have været muligt at lave en ny markedsundersøgelse, særligt fordi netop det marked kan have udviklet sig ret voldsomt under epidemien, siger Venstres Martin Geertsen til avisen.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Hver sjette unge lider af eksamensangst. Her er nogle råd, der kan hjælpe de unge og forældre. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Hver sjette oplever eksamensangst: Sådan håndteres den både som forældre og som den eksamensramte elev

Eksamensræset er lige om hjørnet, men for mange er det at gå til eksamen et levende mareridt. Der er dog hjælp at hente: Flyt opmærksomheden, træk vejret og lad være med at gruble, er nogle af de råd, Psykiatrifondens psykolog Kasia Kalinowska giver til at håndtere eksamensangst.

Eksamensræset er lige om hjørnet, men for mange er det at gå til eksamen et levende mareridt. Der er dog hjælp at hente: Flyt opmærksomheden, træk vejret og lad være med at gruble, er nogle af de råd, Psykiatrifondens psykolog Kasia Kalinowska giver til at håndtere eksamensangst.

Uddannelse: Det er eksamenstid, og for nogle er det nu, mareridtet begynder. Det er naturligt at være på tæerne, nervøs, spændt, når man skal til eksamen, men for nogle kan eksamensangsten være altoverskyggende. Det kan betyde angsttilfælde, søvnmangel og at ens funktionsevne bliver nedsat så betydeligt, at de ikke kan præstere til eksamen.

Derfor har Avisen Danmark talt med Psykiatrifondens psykolog Kasia Kalinowska, der kommer med gode råd til den eksamensramte studerende og endda også råd til den bekymrede forældre.

Vi tager udgangspunkt i den mundtlige eksamen, da det er der, at eksamensangsten får lov at fylde mest, fortæller Kasia Kalinowska.

- Ved den mundtlige eksamen bliver det hele sat mere på spidsen, og man skal stå ansigt til ansigt med lærer og censor. Der er straks-afregning, kan man sige. Og hvis angsten fylder for meget, kan det blive svært at gennemføre, siger Kasia Kalinowska.

Det er dog vanskeligt at sige noget præcist om udbredelsen af eksamensangst, men de angstfyldte tanker hænger ifølge nogle studier sammen med bekymringer og manglende selvtillid. Dog anslås det, at cirka 15-20 procent af studerende oplever generende eksamensangst.

Her er fire gode råd til de studerende, og et godt råd til forældrene. Vi begynder med de studerende, der skal til eksamen.

1 Overdreven forberedelse er en bjørnetjeneste

Et ordsprog man gang på gang høre fra lærere, forældre og andre voksenansvarlige-typer er: Eksamen er den flittige elevs fest. Men det er ikke nødvendigvis korrekt, fortæller psykolog Kasia Kalinowska.

For i virkeligheden skal man huske at give hovedet ro - hvis ikke man gør det, kan det føre til det psykologen kalder "sikkerhedsadfærd"; en kompenserende adfærd udført af et angstpræget individ i et forsøg på at minimere sin angst.

I dette tilfælde kan det være overdreven forberedelse, at man kommer til eksamensstedet flere timer før nødvendigt, har læst i døgndrift eller er helt oppe at køre. Og selv om man kan tro, at det er den rigtige vej at gå, så er psykologens melding lige modsat, for nej:

- Du bliver udmattet, og din hjerne har svært ved at rumme det. Du bliver mere optaget af angsten end af din præstation, siger Kasia Kalinowska.

Derfor er det vigtigere at prioritere afslapning af og få den nødvendige søvn. Hvilket spiller bolden godt over til det næste punkt: Søvn.

2 En udhvilet elev er bedre end en forberedt

Søvn er vigtigt til at opnå en god karakter. Det kan ikke komme som en overraskelse. Men manglende søvn påvirker også din angst. En undersøgelse fra USA viser, at der er en direkte sammenhæng mellem søvnkvaliteten i dagene op til en eksamen og oplevelsen af eksamensangst. Der er derfor belæg for at sige, at det er mere gavnligt at prioritere søvn fremfor at blive oppe hele natten og læse.

Men det kan stadig være svært at falde til ro, hvis man skal op til en eksamen, man ikke føler sig klar til. Derfor lyder et råd fra Kasia Kalinowskas: Tænk over, hvad det værste, der kan ske, er. Lærere og censorer vil gerne hjælpe dig igennem eksamen, og at fejle eller ikke bestå er formentlig det værste, der kan ske.

- Selv hvis du skulle komme til at græde eller få et angstanfald under eksamen, så mister du ikke alt. Dine evner bliver ikke udslettet, og du har nye valg eller andre muligheder. Ofte kan du for eksempel tage den samme eksamen igen senere, fortæller psykologen.

3 Italesæt din angst

Hvis man ved, at man lider af eksamensangst, kan det være en god idé at "studere" sin angst, ved siden af sit studie. Ved at forberede sig så godt som muligt på eksamensangsten, kan man forstå og gøre sig klar på, hvilke problemer, man kan blive ramt af.

For nogle kan det hjælpe at skrive sin angst ned. Du kan også overveje at tale med din lærer eller underviser forud for eksamen, så de kender til din situation og kan støtte dig. Derudover kan man spørge sig selv; er det mig eller angsten der har styrepinden.

- For nogle kan det blive så grelt, at de tænker på at stoppe på deres studie eller lade være med at gå til eksamen. Men der skal man spørge sig selv – eller spørge den, der har det sådan – om det nu er dig, der taler, eller det er angsten, der løber af med dig, siger Kasia Kalinowska.

4 Træk vejret og pust angsten ud

Det virker banalt at trække vejret, men ifølge Kasia Kalinowska, glemmer man at trække vejret, hvis man bliver ramt af eksamensangst.

For en rolig vejrtrækning vil mindske din angst. Her er der øvelser du kan lave, uanset hvor du er – derhjemme, i bussen eller i sociale sammenhænge. Vejrtrækningsøvelsen skal helst trænes dagligt, men så har du også altid et brugbart redskab ved hånden, der kan fremme ro i din krop.

Øvelsen går i alt sin enkelhed ud på, at man trækker vejret ind, mens man tæller til fire. Holder vejret, mens man tæller til fire og puster ud, mens man tæller til fire. 4-4-4 øvelse.

Men man kan også udvide øvelsen, ved at holde hånden på maven lige omkring navlen, når øvelsen laves. Så træner man at trække vejret helt ned i maven i stedet for kun oppe i brystkassen. Når man trækker vejret ned i maven, kan man nemlig mærke, at hånden hæver sig, når vejret trækkes ind, og sænker sig, når man puster ud.

Hvis man gør det dagligt, har man et simpelt redskab til at finde ro, som kan bruges før, efter og endda også under eksamen, hvis blot man er vokal omkring sine problemer til lærer og censor, fortæller Kasia Kalinowska.

5 Til forældrene: Gå ikke med dine børn ind i angsten

Hvis man er forælder til unge mennesker, der snart skal til eksamen - måske for første gang, og man kan mærke uroen brede sig hos dem som angstfyldte tanker og skrækforestillinger om situationen ved det grønne klæde, er Kasia Kalinowskas råd klart:

- Lad være med at gå med dem ind i de tanker. Lad være med at gruble med dem. For på den måde vedligeholder du angsten. Tal om det. Tal situationen igennem. Hvis du har prøvet det selv, så fortæl for eksempel ,at du også var nervøs, men at det gik helt anderledes, end du have forestillet dig. Og hvis angsten bremser den unge i en sådan grad, at du tænker, at det bliver svært at komme igennem, så søg hjælp og behandling, foreslår Kasia Kalinowska.

Man kan blandt andet altid ringe til eller chatte med Psykiatrifondens rådgivning om angst og uro blandt andet på Psykiatrifonden.dk: Hjælp og rådgivning.

Ørsteds topchef, Mads Nipper, har mandag meddelt russerne, at det statskontrollerede danske energiselskab ikke vil betale for russisk gas med rubler. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark nægter at betale russernes gas med rubler. Erhvervslivet holder vejret, for nu falder svaret: Lukker Rusland for gassen?

Mandag meddelte Danmarks største energiselskab, Ørsted, at det nægter at betale for russisk gas med russiske rubler. Rusland havde givet selskabet en frist til tirsdag, og nu afventer vi et russisk modsvar. 
Hvis Rusland lukker for salget af gas til Danmark, kan det få store konsekvenser for vores største virksomheder. De risikerer at få afbrudt gassen, fordi man vil samle lagre til opvarmning af boliger i den kommende vinter, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Rusland skovler penge hjem på salg af olie og gas lige nu. Russerne siger selv, at salget vil ligge 100 milliarder kroner højere end forventet i år. Pengene skal bruges på pensionister, børnefamilier og den ”særlige operation” i Ukraine, som det hedder.

Nu har Danmarks store energiselskab, Ørsted, sagt stop. Selskabet havde frist til udgangen af maj til at tage stilling til, om det vil betale for gasleverancerne fra Rusland med russiske rubler. Det blev et nej tak, meddelte Ørsted i en pressemeddelelse mandag ved middagstid.

Kravet er ellers kommet fra Ruslands præsident Putin til ”uvenlige lande”, hvilket omfatter alle EU’s medlemsstater. Og EU-landene har foreløbigt vidt forskellige modsvar til Putins krav. Det afhænger meget af, hvor afhængig man er af den russiske gas.

Ørsteds topchef, Mads Nipper, har tidligt afvist at ville åbne konti den russiske Gazprombank, som ellers er den fremgangsmåde, som russerne foreslår. Så skal den vestlige kunde betale med euro til én konto, hvorefter banken ad snirklede kanaler formår at veksle milliardbeløbene til rubler på en anden konto.

Det næste døgn handler således langt mere om storpolitik og national sikkerhed end om detaljer i betalingsvilkårene for gas i en rørledning.

Tre lande har foreløbigt takket kategorisk nej til denne manøvre. Polen og Bulgarien var tidligt ude, hvorefter russerne lukkede for gassen. Finland gik samme vej, og den melding matcher fint landets ansøgning om at blive medlem af Nato.

Litauen har som det første land selv sagt stop for både russisk olie og gas. Det lille baltiske land, der begrunder beslutningen med solidaritet med Ukraine, vil delvist erstatte den tabte gas med flydende gas, som kan sejles gennem Østersøen. Gassen kan købes i USA, der også sejler masser af gas til polske havne lige nu.

Imens slår de tunge gasforbrugere som Tyskland, Italien og Frankrig sig i tøjret. Nyhedsmediet Politico foretog i sidste uge en optælling, der viste, at en stribe europæiske energiselskaber har opretholdt sine betalinger for den russiske gas.

Den nøjagtige omveksling til rubler – hvis den sker – er uklar, og det hjælper ikke, at EU-Kommissionen har været upræcis i de retningslinjer, der skal forhindre, at virksomhederne bryder EU-sanktioner ved at overføre penge til russerne.

Ørsted lægger ikke skjul på, at afvisningen af at betale med rubler kan få store konsekvenser for dansk erhvervsliv. De danske gaslagre er fyldt godt op lige nu, hvor fyringssæsonen er overstået. Men hvis Rusland modsvar bliver et stop for gasforsyningen, vil man være nødt til at prioritere benhårdt, hvis vi som samfund skal være sikre på, at boliger med gasfyr kan varmes op til næste vinter.

Derfor risikerer de største, gasforbrugende virksomheder at få afbrudt gassen. Det scenarie er de for længst begyndt at forberede sig på. For nogle er løsningen at skifte fra gas til olie. Det er en dårlig nyhed for klimakampen, men lige nu handler det mere om at redde produktion og arbejdspladser.

Andre kan bruge el og varmepumper, men det er ikke en mulighed i de virksomheder, der er afhængige af tårnhøje temperaturer i produktionen. Her er gassen populær, fordi den er nem at regulere.

Mads Nipper har ikke lagt skjul på, at han havde håbet på et fælles europæisk modsvar til Putin. Det når næppe at komme, før maj bliver til juni. I stedet måtte han selv træffe en beslutning sammen med sine ejere, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) er største aktionær med 50,1 procent af aktierne i Ørsted.

Ruslands svar handler langt mere om storpolitik end om detaljer i betalingsvilkårene for gas i en rørledning.

Danske styrker - som den kampvognspatrulje, deltog i den internationalemilitære indsats i Bosnien, indtil denne overgik til EU's ledelse. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Bosnien har mast sig ind i EU-valgkampen, måske lidt overdrevet - og så dog: - Det er en konfliktfyldt stat, der ikke fungerer

Med stigende styrke gennem de seneste uger har Bosnien-Hercgovina indtaget en central plads i valgkampen om det danske forsvarsforbehold i EU. Med den underliggende pointe, at her kan EU militært yde en stabiliserende og krigsafværgende indsats, som Danmark bør være med i.

Argumentet er, at de etniske spændinger er blusset op igen og udgør risiko for ny konflikt i balkanlandet.

- Man kan måske godt sige, at det er en smule overdrevet, at det køres så meget op i Danmarklige nu, for der er aktuelt ikke nogen uro eller sammenstød i landets befolkning, siger balkan-ekspert og ph.d. i historie Zlatko Jovanovic.

Han er født og vokset op i Bosnien-Hercegovina, men har boet i Danmark siden 1993.

Omvendt bygger statsopbygningen på en fredsaftale, Daytonaftalen fra 1995, som var tænkt som en midlertidig løsning. Der med er de gamle modsætningsforhold intakte, mener Tea Sindbæk Andersen.

Hun er balkanekspert og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
- Det skaber risikoen for en opblussen af konflikten, som minder os alle om, hvor splittet Bosnien er, siger hun.

Bosnien-Hercegovina bygger på en fredsaftale fra 1995, der skulle have været en midlertidig løsning. I dag giver det stadig anledning til internationale styrker i landet - og plads i den danske valgkamp om forsvarsforbeholdet.

EU-forbehold: Med stigende styrke gennem de seneste uger har Bosnien-Hercgovina indtaget en central plads i valgkampen om det danske forsvarsforbehold i EU.

Statsminister Mette Frederiksen (S) omtalte på et valgmøde i Odense i lørdags adskillige gange landet som et sted, hvor velkendte etniske spændinger igen syder. Det samme gjorde hun og flere andre under partilederrunden i TV2 søndag aften. Med den underliggende pointe, at her kan EU militært yde en stabiliserende og krigsafværgende indsats, som Danmark bør være med i.

Noget er der om snakken om de genopblussede spændinger på Balkan, og så måske ikke helt. Men dét og jagt på pirater, der truer danske handelsskibe, er måske lettere at kapere end militære EU-operationer i Afrika.

- Man kan måske godt sige, at det er en smule overdrevet, at det køres så meget op i Danmark lige nu, for der er aktuelt ikke nogen uro eller sammenstød i landets befolkning, siger Balkan-ekspert og ph.d. i historie Zlatko Jovanovic, der er født og vokset op i Bosnien-Hercegovina, men har boet i Danmark siden 1993.

Dermed ikke være sagt, at der ingen politiske spændinger er. Det har der været siden Balkankrigen blev bilagt med en fredsaftale i 1995, Dayton-aftalen.

Den delte nationen op i delstaten Republika Srpska, der primært er befolket af serbere, og i Føderationen af Bosnien og Hercegovina, der ydermere er opdelt i 14 kantoner og befolket af kroater og muslimske bosniere, også kaldet bosniakker.

Denne etnisk forskellige befolkning gjorde det bosniske kapitel ekstra blodigt i den jugoslaviske borgerkrig: den kroatiske befolkning ville have selvstændighed og løsrives af Serbien, det ville den serbiske del af befolkningen ikke.

Resultatet blev et sønderskudt land med 100.000 døde, blandt andet i kraft af folkemordet i byen Srebrenica, hvor bosnisk-serbiske styrker med general Ratko Mladic i front foretog etnisk udrensning af 8000 muslimske mænd og drenge.

Frygt for løsrivelse

Det er den historie, der stadig sætter rammerne i landet, og den historie der ligger bag, når Republika Srpskas præsident Milorad Dodik betegner Bosnien-Hercegovinas hovedstad Sarajevo som "udenlandsk område."

Sidste efterår truende han med at trække delstaten ud af en række centrale statsorganer, blandt andet ved at etablere en selvstændig serbisk hær. Han brugte ikke ordet, men det mindede i svær grad om en trussel om løsrivelse.

- Da blev jeg lidt bange for, hvad der ville ske. Men siden har han trukket noget i land, hvad dét angår; til gengæld stiller han sig på bagbenene i forhold til ønsket om en valgreform, og det giver politisk uro. Det hænger også sammen med, at der er valg i Bosnien til efteråret, hvilket trækker eksisterende fronter op, siger Zlatko Jovanovic.

Oveni det hele er så kommet Ruslands invasion i Ukraines, som, påpeger han, får mange til at spørge: Bliver Balkan det næste?

- Alt i alt er det noget, der bringer følelser op og får alle til at tale om krigen for 30 år siden. Men det er ikke noget, som i år har fået spændingerne til at eskalere eller har skabt sammenstød mellem befolkningsgrupper, siger Zlatko Jovanovic.

Gamle modsætninger intakte

Men under alle omstændigheder eksisterer nogle konstante konfrontationsrisici i Bosnien-Hercegovina, mener lektor i Balkanstudier Tea Sindbæk Andersen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

- Det er en konfliktfyldt stat, der ikke fungerer, siger hun.

Al politik føres i nationalistiske rammer med afsæt i krigen med folkemord, krigsforbrydelser og fangelejre, hvor folk blev tortureret til døde.

Tea Sindbæk Andersen, lektor og Balkan-ekspert, Københavns Universitet

Det hænger sammen med den statsstruktur, der blev resultatet af Dayton-aftalen i 1995. Dens  formål var få standset krigen, hvilket lykkedes i form af en meget kompliceret etnisk opdelt magtbalance mellem de stridende parter, så ingen kunne dominere hinanden.

- Den skulle være en midlertidig løsning, indtil man kunne bygge noget andet op. Men det ikke er sket. Dayton-aftalen med dens magtopdeling gælder stadig, hvilket betyder, at ingen rigtig kan tage beslutninger, siger Tea Sindbæk Andersen.

Bosnien-Hercegovina har tre præsidenter

Bosnien-Hercegovina har en befolkning på 3,3 millioner mennesker - fordelt på cirka 51 procent muslimske bosniakker, 31 procent serbisk-ortodokse, 15 procent kroatiske katolikker og 3 procent andre.

Landet var en del af Det Osmanniske Rige i næsten fem århundreder. I 1878 blev Bosnien-Hercegovina underlagt Østrig-Ungarn. I 1945 blev det en af seks nye jugoslaviske republikker.

 Jugoslaviens sammenbrud i 1992 udløste en tre et halvt år lang borgerkrig, hvor flere end 100.000 mistede livet.

Krigen resulterede i en føderation bestående af to enheder: Den bosnisk-kroatiske Føderationen Bosnien og Hercegovina og den serbiske Republika Srpska.

Statens præsidentembede har en repræsentant fra hver af bosniakkerne, serberne og kroaterne.

Dermed er det de gamle modsætninger, som stadig gælder, selv om krigen blev bragt til standsning i sin tid.

- Al politik føres i nationalistiske rammer med afsæt i krigen med folkemord, krigsforbrydelser og fangelejre, hvor folk blev tortureret til døde.

- Når politikerne i den serbiske del af landet ikke har nogen lyst til at afgive magt, opretholdes på den måde den gamle konflikt, og stemningen blev pisket op, da Milorad Dodik truede med at oprette Republika Srpskas egen hær. Det skabte en del panik, siger Tea Sindbæk Andersen.

Splittet land

Når Bosnien Hercegovina er blevet aktuel i sammenhæng med krigen i Ukraine og de deraf følgende danske konsekvenser, dvs. forøgede militærudgifter og forslaget om at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU, hænger det sammen med de interesser, Rusland også har på Balkan. Det gælder for eksempel i Serbien og i den nationalistiske og ruslandvenlige bosniske region Republika Srpskas.

- Det skaber risikoen for en yderligere opblussen af konflikten, som minder os alle om, hvor splittet Bosnien er. Det samme ser man i øvrigt i Kosovo, der meget gerne vil ind i Nato, fordi man frygter, hvad serberne med russerne i ryggen kan finde på.

Ingen af stederne ser Tea Sindbæk Andersen dog en militær konflikt lige om hjørnet.

- Jeg kan ikke se for mig, at Serbien skulle være klar til krig igen. Men der er en konfliktfyldt situation, der kan udvikle sig til militær konflikt. I den sammenhæng er der mening i enhver form for handlekraft, der kan hindre det, inden vi igen står med et folkemord, siger Tea Sindbæk Andersen.

Danske soldater i Bosnien

Krigen på Balkan ophørte for Bosnien-Hercegovinas vedkommende med Daytonaftalen i 1995. Siden har internationale styrker været til stede i landet.

I første omgang skete det i regi af Nato, men fra 2004 overgik denne mission til EU.

Den omfatter 1200 soldater fra 22 forskellige EU-lande.

På grund af forsvarsforbeholdet er Danmark ikke med her, men var det i den periode, hvor Nato ledede  indsatsen.

Danmark nåede at deltage i to forskellige Nato-missioner med i alt 9080 udsendte soldater. Dette tal tager dog ikke højde for, at nogle soldater kan have været udsendt flere gange.

Jes Jensen blev presset ind foran en lastbil og ud i nødsporet af en tilsyneladende vred bilist. Han har været storpendler gennem flere år og oplever vejvreden som et voksende fænomen. Privatfoto.

Hidsig bilist tvang ham ud i nødsporet med lastbil tæt på: - Underligt, så mange bliver så vrede, fordi de sidder i en bil

Omkring hver tredje af os er inden for det seneste år blevet udsat for vejvrede i form af tilråb eller ubehagelig gestus, typisk en strittende finger. Det viser seneste undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået lavet.

Jes Jensen fra Skanderup ved Lunderskov vest for Kolding er et eksempel på, at det kan blive decideret farligt, når man udsættes for en arrig medtrafikant, der ikke kun viser sin utilfredshed med en stritfinger

Han blev presset ud i en decideret farlig situation, der endte i et motorvejsnødspor med en bagvedkørende lastbil betænkelig tæt på.

- Det var meget ubehageligt, så jeg måtte holde ind på en rasteplads lidt længere fremme og trække vejret en ti minutters tid, fortæller han.

Mange tilsvarende oplevelser fik torsdag transportminister Trine Bramsen (S) til at foreslå, at vejvrede bør indgå i pensum i kørelærernes uddannelse af nye bilister. Forslaget vinder gehør i Rådet for Sikker Trafik, hos FDM og til dels også i Dansk Kørelærer-Union.

- Jeg tror desværre, vi skal bredere ud end blot køreskolerne, for det er langt fra kun de unge på 18-20 år, der skal gøres klogere, siger kørelærernes landsformand Bent Grue.

Transportministeren vil have mere fokus på vejvrede i køreundervisningen. God ide, synes Jes Jensen, der er storpendler og på daglig basis oplever fænomenet som voksende.

Vejvrede: Omkring hver tredje af os er inden for det seneste år blevet udsat for vejvrede i form af tilråb eller ubehagelig gestus, typisk en strittende finger. Det viser den seneste undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået lavet.

Jes Jensen fra Skanderup, der ligger ved Lunderskov vest for Kolding, er et eksempel på, at det kan blive decideret farligt, når man udsættes for en arrig medtrafikant, der ikke kun viser sin utilfredshed med en stritfinger. Jes Jensen blev presset ud i en decideret farlig situation, der endte i et motorvejsnødspor.

- Det var meget ubehageligt, så jeg måtte holde ind på en rasteplads lidt længere fremme og trække vejret en ti minutters tid, fortæller han.

Mange tilsvarende oplevelser fik torsdag transportminister Trine Bramsen (S) til at foreslå, at vejvrede bør indgå i pensum i kørelærernes uddannelse af nye bilister.

Ud i nødsporet

Jes Jensens oplevelse fandt sted en aften på motorvejen syd for Haderslev. Her kom han kørende med 110 kilometer i timen, da han, fortæller han, med god plads til de bagvedkørende og helt efter bogen trak ud for at overhale en lastbil.

- Man måtte køre 130 på strækningen, og pludselig havde jeg én bagved, som dels blinkede heftigt, dels kørte helt tæt mig. Da jeg begyndte at trække ind foran lastbilen, kørte han frem og drejede ind foran mig, inden han var helt forbi. Det var meget snert, og da jeg nu havde en lastbil bag ved mig, kunne jeg ikke bare bremse, så han pressede mig ud i nødsporet og kørte videre, siger Jes Jensen.

Det er blevet en del af vores kultur, at man altid viser sin utilfredshed og føler, det er tilladt at give en vred gestus ved det mindste, man måtte blive irriteret over ved andre trafikanter

Jes Jensen, bilpendler gennem flere år

Han er 40 år og har adskillige års erfaring som pendler mellem sit hjem og sin arbejdsplads, først i Sønderborg, siden i Esbjerg. Som sådan har han gennem årene oplevet en kedelig udvikling, synes han.

- Det sker oftere og oftere, at folk giver fingeren. Det er blevet en del af vores kultur, at man altid viser sin utilfredshed og føler, det er tilladt at råbe eller give en vred gestus ved det mindste, man måtte blive irriteret over ved andre trafikanter. Det er underligt, så mange bliver så vrede, fordi de sidder inde i en bil. Sådan er det de færreste, der opfører sig, når de bliver irriterede over et eller andet i den gående trafik, siger Jes Jensen.

Vrede giver uopmærksomhed

Ifølge chefkonsulent i Sikker Trafik Pernille Ehlers begrænser vejvreden sig oftest til en skråt-op-finger eller anden form for hidsig gestus trafikanter imellem men sjældent til voldelige handlinger.

Hun påpeger samtidig, at ud over at hidsige reaktioner er ubehagelige for dem, de går ud over, er også trafiksikkerheden i spil. Det gælder ikke kun dem, der udsættes for andres vrede, som for eksempel Jes Jensen, men også dem, der udviser vreden.

Vejvrede

30 procent af danskerne siger, at de inden for det seneste år er blevet råbt ad i trafikken.

23 procent har "fået fingeren" af en anden trafikant.

25procent fortæller, at de selv har råbt ad andre.

15 procent indrømmer at have "givet fingeren" til andre i trafikken.

- Når trafikanter bliver vrede, skyldes det ofte, at de selv bliver forskrækkede over et eller andet. Det er i hvert fald det, de ofte fortæller i vores undersøgelser. Men når man hidser sig op og synes, de andre er nogle idioter, bliver man selv uopmærksom og distraheret fra at køre bil. Vejvrede leder til uopmærksomhed, og dét kan føre til farlige situationer, siger Pernille Ehlers.

Derfor synes hun, det er en god ide at inddrage vejvrede i køreskolernes undervisning. Det samme synes man i FDM.

- I denne sammenhæng kunne det være en ide at se på de erfaringer, man har gjort i Østrig med  løbende psykologiske evalueringer af køreskolernes elever. Fagpersonale følger med og sætter røde flag op hos personer, der viser tendenser til f. eks. vanvidskørsel, så man kan fået luget ud i de værste elementer, som skal vente med at få kørekort, siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

Vreden vokser med rutinen

Dansk Kørelærer-Union er indstillet på at samle den handske op, transportministeren nu har kastet, men ikke helt uden forbehold.

- Jeg tror desværre, vi skal bredere ud end blot køreskolerne, for det er langt fra kun de unge på 18-20 år, der skal gøres klogere. Vejvreden har lige så meget fat i folk på 40 og 50 år eller mere, siger kørelærernes landsformand Bent Grue.

En skråt-op-finger og lignende tilkendegivelser hører til de mest udbredte former for vejvrede. Foto: Annelene Petersen

Han mener således, at de trafikale uvaner kommer med alderen, med rutinen så at sige.

- Når vi advarer de unge mod at køre for hurtigt og tale i mobiltelefon under kørslen og den slags ting, sidder de med deres store dådyrøjne og siger, at det kunne de da aldrig finde på. Men når de har fundet deres rutine som bilister, kommer det alligevel.

- Folk har travlt og har mange gøremål, når de kører. Bilen bliver et kontor, og der skal tales i telefon og checkes mails, og er man kommet lidt for sent hjemmefra, stiger utålmodigheden. Det er ikke en adfærd, som alene reguleres i køreundervisningen, men vi er helt med på at sætte mere fokus på problemet, siger Bent Grue.

Farligt på daglig basis

Om det var utålmodighed, der fik en bilist til at presse Jes Jensen  ud i motorvejens nødspor med en lastbil betænkelig tæt på, ved han af gode grunde ikke, da den vrede bilist kørte hurtigt videre. Men han synes, der er en vis fornuft i forslaget om, at kørelærerne i deres undervisning bruger tid på vejvrede.

- Jeg tænker på daglig basis på det, fordi det skaber farlige situationer i trafikken. Så umiddelbart er der idé i at få talt om det og få fokus på problemet, som er derude på vejene.   Hvordan det skal ske, ved jeg ikke, for omvendt er der også grænser for, hvad man kan forlange af kørelærerne, der jo ikke er uddannet i adfærdspsykologi, siger Jes Jensen.