For hver dag der går, risikerer flere og flere familier at gå glip af store dele af en erstatning, efter en mulig fejlbehandling kan have kostet et familiemedlem benet.

Alt imens Region Midtjylland undersøger, hvilke borgere der de seneste ti år unødigt kan have fået amputeret deres ben, er mange af patienterne allerede døde eller ved at dø lige nu. Og det kan have stor betydning for den mulige erstatning, der skal udbetales efter fejlbehandling.

Hvis benamputerede dør, før deres erstatningssag er afgjort, skal pengene nemlig udbetales til de pårørende. Og med det bliver erstatningen for méngraden efter amputationen reduceret med mellem 100 og 33 procent, hvis patienten dør inden for fire år efter fejlamputationen.

Det bekræfter Patienterstatningen over for Avisen Danmark.

En af dem, der derfor nu risikerer en lavere erstatning, er Kurt Jakobsen. Hans kone Lillian Jakobsen døde i februar 2021, efter hun blev amputeret flere gange i slutningen af 2020 på Viborg Sygehus.

Han frygter, at hun er en af de patienter, der kunne have undgået at få amputeret sit ben. Hvis Patienterstatningen finder frem til, at hun har ret til erstatning, bliver udbetalingen noget mindre, end hvis hun havde været i live. Så bliver erstatningen nemlig reduceret med 80 procent i forhold til det, som Lillian og Kurt havde fået udbetalt for mén, hvis hun i dag var i live.

Hvis Region Midtjylland eksempelvis skulle udbetale 600.000 kroner i fuld erstatning, da Lillian Jakobsen var i live, vil regionen nu kun skulle betale 120.000 kroner, hvis Patienterstatningen vurderer, at der er tale om en fejlbehandling.

- Det er da ikke i orden, at det er indrettet sådan, at det ville være bedst økonomisk for regionen, hvis de var døde alle sammen. For mig handler det ikke så meget om pengene, men om retfærdighed. Og det er da en svinestreg over for borgerne, siger Kurt Jakobsen.

Ifølge den analyse, der blotlagde amputationsskandalen, har personer, der bliver amputeret efter manglende blodforsyning til benene, en generelt kort levetid. Statistisk set dør 30 procent inden for en måned og 54 procent inden for et år.

Mange får derudover amputeret deres ben på grund af livsstilssygdomme, og det understreger, at benamputerede ofte kun lever kort tid efter en operation, fortæller Jes Sanddal Lindholt, professor i karkirurgi på Odense Universitetshospital.

- Man må formode, at en væsentlig del allerede er døde, fordi levetiden er markant reduceret, når man først har gennemgået en amputation, fortæller han.

Derfor risikerer en stor del af de amputerede at være døde, før deres erstatningssag er afgjort, og dermed reduceres den erstatning, der skal udbetales i sagerne.

Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, undrer sig over, at det nu - over halvanden måned efter offentliggørelsen af analysen - endnu ikke er lykkedes Region Midtjylland at finde frem til de patienter, der kan være blevet fejlbehandlet.

Når regionen er færdig med sin undersøgelse, går der i gennemsnit yderligere otte måneder, før der falder en afgørelse hos Patienterstatningen. Og jo længere tid, der går, desto større risiko er der for, at flere fejlamputerede patienter dør, før deres erstatningssager afgøres.

- Det er mit helt store bekymringspunkt lige nu, og det gør mig arrig og ked af det på familiernes vegne. Amputerede går i uvished, og mit største ønske er, at at de når at opleve, hvordan en erstatning kan nå at give dem et bedre liv, siger Marianne Palm.

Sammen med Danske Patienters direktør Morten Freil opfordrer hun nu politikerne til i første omgang at indføre en særordning, så erstatningssummer i amputationsskandalen ikke reduceres, selvom patienter er døde inden for fire år efter en fejlbehandling.

- Jeg siger ikke, at man forhaler sagen i Region Midtjylland, men der bør slet ikke kunne opstå en mistanke om, at nogen forhaler en sag, fordi man derfor slipper billigere i erstatninger, siger Morten Freil.

Patienterstatninger bruges ofte til at dække indkøb af eksempelvis hjælpemidler til patienter, der er blevet handicappede som følge af en fejlbehandling.

Alligevel mener hverken Morten Freil eller Marianne Palm, at erstatningssummen bør sænkes, selvom der med dødsfaldet ikke længere er udgifter forbundet til eksempelvis medicin eller udstyr.

- Det er for hele familien fatalt, når der er en, der mister et ben. Ægtefællen skal pludselig vaske gulvet, ordne vinduerne og lave huset om, så den amputerede kan bevæge sig omkring. Derfor er det en familietragedie og ikke bare en tragedie for den amputerede, siger Marianne Palm og fortsætter:

- Der er brug for penge til at komme ovenpå igen og gøre noget for familien, som man ikke har kunnet gøre i alle årene op til, at den amputerede døde, siger hun.

For Kurt Jakobsen handler det ikke så meget om, at den mulige erstatning reduceres, fordi hans kone er død. Det mest kritisable er i hans optik, at regionen dermed samlet set kan slippe billigere i erstatninger, fordi sagerne opdages så sent. Han håber derfor, at reglerne bliver ændret.

- Viser det sig, at regionen samlet set slipper billigere for det, fordi de først opdager det nu, så synes jeg lige ud sagt, at det er noget svineri, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om sagen. Han skriver i et skriftligt svar, at han afventer en redegørelse fra Region Midtjylland om, hvordan regionen vil håndtere sagen.

Han forholder sig i svaret ikke til, om der bør ændres i reglerne, så de pårørende ikke får reduceret deres erstatning, hvis patienter i mellemtiden skulle være døde.

Det har ikke været muligt at få et interview eller en kommentar fra Region Midtjylland.

Region Midtjylland oplyste fredag i en pressemeddelelse, at regionen nu går i gang med at gennemgå de første sager om mulige fejlbehandlinger. Regionen forventer samlet set at skulle gennemgå 1800 sager.

Skolemad: Der mangler tiltag på kostområdet til vores børn og unge, som vi kender det fra retningslinjer om rygning, alkohol og motion.

Det mener organisationerne Kost- og Ernæringsforbundet, Børns Vilkår, Diabetesforeningen og Landbrug & Fødevarer, der er gået sammen om et nyt udspil om skolemad.

- Vores børn mistrives som aldrig før, og det er dybt bekymrende, at vores velfærdssamfund stadig ikke har løst den grundlæggende udfordring med at skabe mere økonomisk lighed og mere lighed i sundhed. Vi kan se fra vores nordiske naboer, at skolemad er et overbevisende og dokumenteret socialpolitisk redskab til at vende udviklingen, siger Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

I udspillet findes syv forslag til at indføre sund og grøn mad i landets folkeskoler, der ifølge samarbejdspartnerne har til formål at give alle danske børn de bedste forudsætninger for læring, udvikling, sundhed og trivsel.

Ét af forslagene er en forsøgsordning med skolemad i én kommune i hver af de fem regioner i minimum fem år. Hvis ordningen viser sig at være succesfuld, kan forsøget danne grundlag for en model, der kan rulles ud i alle landets skoler.

- Når vi skal have skolemad i Danmark, skal det gøres rigtigt og klogt. Vi kan ikke bare kopiere de nordiske landes ordninger. Derfor foreslår vi at teste skolemad i fuld skala i fem kommuner, så vi får skabt en model, vi ved virker, siger Ghita Parry.

I Venstre ønsker man ikke, at madordninger i de enkelte folkeskoler skal "detailreguleres fra Christiansborg":

- Vi er tilhænger af den ordning, der er nu, hvor det er et lokalt spørgsmål. Der er frihed til, at kommunerne kan implementere de løsninger, man ønsker, og det er i tråd med den frihedsdagsorden, vi generelt ønsker for folkeskolen, siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Ordføreren mener ikke, at det er en god idé at finansiere skolemad inden for det eksisterende budget:

- Det betyder jo, at der er færre penge til at lave uddannelser af god kvalitet, siger hun.

I Socialistisk Folkeparti synes man dog, at skolemad er en god idé.

- Der er en stor ulighedsfaktor blandt børn og unge, og der er stor forskel på, hvilke ressourcer der er i hjemmet til at få lavet en ordentlig madpakke, siger børne- og undervisningsordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF).

En ny analyse fra tænketanken Cevea vurderer, at gratis skolemad i alle landets folkeskoler vil koste det offentlige omkring 2,7 milliarder kroner, hvis man vælger at hente pengene her. Det svarer til 26 kroner om dagen per elev.

Charlotte Broman Mølbæk mener, at den største udfordring ved at indføre skolemad er økonomien, og i partiet kigger de derfor efter alternative veje:

- Ved sidste års finanslovsforhandlinger havde vi 1,5 milliard at forhandle om. Det er derfor, vi er undersøgende på, hvor vi kan finde pengene, siger hun og tilføjer:

- Vi har arbejdet med forskellige modeller, blandt andet hvor finansieringen kan komme fra forældrechecken. Det ved jeg godt, ikke er den store vælgerbasker, men jeg synes alligevel, at det er værd at overveje.

Ifølge Kost- og Ernæringsforbundet kan organisationernes bud på en forsøgsordning netop gøre os klogere på prisen for et system med skolemad.

- Økonomien er noget af det, arbejdsgruppen skal afdække, når den konkrete forsøgsordning udformes. Fra et svar fra Undervisningsministeriet ved vi, at det landsdækkende skolemad koster 2 til 3,3 mia. kr. årligt at drifte, siger Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Spørger man Diabetesforeningen, så kan vi ikke blive ved med at diskutere økonomi og se bort fra nabolandenes succesfulde initiativer med skolemad.

- Diabetes er en stille sundhedskatastrofe. I dag lever 250.000 med type 2-diabetes - i 2030 vil det være mere end 420.000. Derfor skal vi sætte tidligt ind og være ambitiøse, når det handler om vores børns sundhed og trivsel ved at sikre alle børn - uanset baggrund - sunde, daglige måltider i skolen, siger Claus Richter, der er direktør i Diabetesforeningen.

Hos Landbrug & Fødevarer vejer argumentet om sundhed også tungt.

- Det er vigtigt, at vores børn og unge får et godt og nysgerrigt forhold til mad og råvarer. Dårlig ernæring koster danskerne i gode leveår, og god skolemad kan blive en vigtig løftestang til at skabe sunde mad- og måltidsvaner fra barnsben, siger Flemming Nør-Pedersen, konstitueret adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Og når skolemad er frivilligt, så er børnenes madvaner i skoletiden ofte op til forældrene.

- Mens forældre ofte møder en økologisk, velassorteret kantine på arbejdet, trækkes langt de fleste børn stadig med fladtrykte madpakker – hvis de da er så heldige at komme fra et hjem, hvor madpakkerne bliver lavet hver dag, siger Ghita Parry fra Kost- og Ernæringsforbundet.

Kommunernes Landsforening har ifølge dens presseafdeling ikke en specifik holdning til skolemadsemnet, men den oplyser til Avisen Danmark, at lovgivningen på nuværende tidspunkt er sådan, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutningen lokalt om, hvorvidt der skal oprettes madordninger på skolerne. Enten med fuld forældrebetaling, eller med tilskud til at oprette madordninger med hel eller delvis fri forplejning.

Kommunerne har derudover mulighed for at give et differentieret tilskud til madordninger på baggrund af indkomst, så der kan tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem, lyder det.

Vanvidsbilisme: 35-årige Magnus Buhl Hansen arbejdede som politimand. Han var gift, hans kone var gravid, og sammen havde de en søn på to år.

På et splitsekund 23. juli 2019 blev alt ændret i den lille familie. Magnus kom kørende på Langebro i København på vej ud til en opgave, da en mand ramte ham med 110 kilometer i timen. På Langebro må man køre 50. Samme mand flygtede siden til Dubai og gemte sig for politiet, og her næsten tre år efter forhandler man stadig om udlevering af ham til Danmark.

I mellemtiden har vennerne til Magnus Buhl Hansen kæmpet for at få strengere straffe til vanvidsbilister og for at give politiet bedre mulighed for at stoppe fartdjævle, der tilsidesætter andre menneskers ve og vel. Det gjorde de gennem et borgerforslag, som hele 59.577 skrev under på.

- Der er intet, som nogensinde vil give os Magnus tilbage. Intet kan hele det sår, det har skabt i os, at Magnus er taget fra os af en bilist, som bevidst valgte at køre 110 kilometer i timen over Langebro i silende regn.

- Men vi var nødt til at gøre, hvad vi kunne for at rette op på de ting, vi mener var åbenlyst forkerte. Og at sådan en handling typisk blev udmålt til 1-1,5 års fængsel, er fuldstændig uforståeligt. Det skal laves om, lyder det fra Christian Balle.

Og det er sket. Ikke alle ønsker fra vennerne er blevet hørt, men de er glade for, at strafudmålingen nu er hårdere, og at politiet har fået mulighed for at konfiskere bilerne.

De skærpede regler - der trådte i kraft 31. marts 2021 - betyder, at det nu er muligt for politiet at beslaglægge og efterfølgende konfiskere et køretøj, hvis det bliver benyttet til vanvidskørsel. Også når det er lånt eller leaset.

Derudover er strafudmålingen hårdere, og der kan gives fængselsdom ved de groveste hastighedsforseelser, hvor hastigheden overskrider 200 kilometer i timen eller mere end 100 procent for hurtigt, hvis hastigheden er mere end 100 kilometer i timen.

Især politiets mulighed for at tage bilerne - eller våbnene - fra vanvidsbilisterne er noget, som Christian Balle hylder.

Ser man på tal på landsplan, er der i perioden fra oktober 2021 til marts 2022 registreret 649 tilfælde af vanvidsbilisme. 533 af dem er som følge af, at føreren af bilen har haft en promille højere end 2,0, mens 75 skyldes hastighedsovertrædelser. 41 er registreret som andre tilfælde.

Der kommer dog hele tiden nye tilfælde til, og så sent som torsdag 16. juni startede en ny retssag mod en 19-årig vanvidsbilist, der påkørte og dræbte en 21-årig mand sidste sommer, da teenageren kørte over den københavnske motortrafikvej Bispeengbuen med mellem 126 og 146 kilometer i timen på trods af hastighedsgrænsen på 70 kilometer i timen.

Herefter fortsatte vedkommende over en fodgængerovergang med 100 i timen til trods for en hastighedsgrænse på 60. Det var i fodgængerfeltet, teenageren ramte den 21-årige, der døde på stedet.

Christian Balle og vennerne sidder tilbage med en vis portion stolthed, efter de med deres forslag fik sat fokus på uretfærdigheden i den måde, man strafudmålte vanvidsbilister på.

- Vi kan ikke tage æren for, at loven blev ændret, men jeg håber, vi med vores forslag var med til at præge folkestemningen i en retning af, at loven på området var håbløs og uretfærdig. Magnus var en handlingens mand, og det er helt i hans ånd, at der er kommet en ændring på det her område, siger Christian Balle.

Med hensyn til antallet af sager om konfiskerede biler i København, hvor Magnus Buhl Hansen blev dræbt, kommer der de skærpede regler til trods hele tiden nye tilfælde til. I begyndelsen af juni var der alene tre sager i hovedstaden, hvor biler i første omgang blev konfiskeret som følge af vanvidsbilisme.

I alle tre tilfælde fra juni var det børn af bilernes ejer, der førte køretøjet. Her var der i to af sagerne tale om grov overtrædelse af hastighedsgrænserne, mens der i det tredje tilfælde var tale om en person med en promille højere end 2,0.

"Nej tak" siger Tove til "bleskifteromaner" og "kærligheds-pis", som hun bramfrit udtrykker til.

Til gengæld siger den 86-årige bogsluger fra Horsens et stort ja tak til krimi, spænding og thrillers, og også ja til biografier og romaner, der handler om historie og virkelighed.

Tove Hornbek er superlæser - sluger to til tre bøger om ugen -  og har været det hovedparten af sit liv. Hun er også fast gæst på Krimimessen i Horsens, hvor forfatterne sværmer om hende som hvepse på saftevandsrov. De kan lide hinanden - forfatterne og Tove - for hun har som regel læst deres bøger og tør sige sin mening  om dem. Også på Facebook.

Hun er ikke blogger. Hun er "bare" en læser, der holder af at dele sin oplevelse med en bog.

Som krimiforfatter Michael Katz Krefeld har sagt om Tove: "Hun kommenterer aldrig i en hård tone på Facebook. Men du kan godt høre på hende, om bogen har været god eller rigtig god.

Det sidste vil vi helst høre, for hun er både kompetent og vidende. Det er altid enormt spændende at høre, hvad hun siger. Hun er jo en inkarneret krimilæser.

For Tove er Krimimessen årets højdepunkt, hvor der skal krammes og snakkes, for hun regner mange af krimiforfatterne som venner. Flere af dem er i årets løb søde til at skrive til hende og holde kontakten, og det er en herlig adspredelse i et ellers stille liv.

Men som Katz Krefeld antyder, påvirker venskaberne ikke hendes meningers mod, og det er netop hendes meninger, vi har kontaktet hende for at få, for vi har bedt hende vælge de fem bedste krimier og spændingsromaner, hun har læst det seneste halve år.

"Ikke for mange serier, Tove," sagde vi til hende, for Tove elsker serier, men fem-otte bind fylder for meget i feriekufferten.

Tove Hornbek endte sit aktive arbejdsliv som indkøbschef for et japansk elektronikfirma i Sverige, hvor hun har boet 23 år af sit liv. Derfor elsker hun også svenske krimiforfattere.

Som yngre var hun ude for en arbejdsulykke - en forgiftning - som har svækket hendes helbred. Det er derfor, hun ikke farer så langt omkring med sin rollator.

- Men jeg har også mine børnebørn og oldebørn og alle mine bøger, siger hun.

I hendes toværelses lejlighed er der over 1500 bøger, og hun må konstant skifte ud - med blødende hjerte - for at få plads til nye. Derfor læser hun flere og flere e-bøger og har allerede cirka 400.

- Det er svært at vælge de bedste ...  jeg har jo læst så mange serier ...  men jeg må jo prøve.

Tove Hornbek tøver i få minutter, men snart efter er tonen flydende og begejstret, mens hun fortæller om de fem bøger, hun har udvalgt. Du kan læse om dem her: