Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har sammen med flere partier søndag indgået en aftale om at nedbringe danskernes offentlige gæld. I 2021 lå den på 144 milliarder kroner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny aftale skal mindske danskernes rekordstore gæld til det offentlige

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

På Christiansborg blev der søndag indgået en politisk aftale, der skal nedbringe gælden for de danskere, der skylder penge til det offentlige gennem for eksempel skattegæld, politibøder, licens og underholdsbidrag.

Det oplyser skatteminister Jeppe Bruus (S) til Finans. Flere detaljer om aftalen forventes at blive præsenteret i løbet af i dag.

- Det handler først og fremmest om at knække gældskurven og sikre os, at flere danskere kommer af med deres gæld, siger Jeppe Bruus til Finans.

Ifølge mediet, der er i besiddelse af et udkast til aftalen, betyder den nye aftale, at blandt andet Gældsstyrelsen, der inddriver danskernes gæld til det offentlige, får "udvidet sine muligheder for at inddrage en del af skyldneres lønudbetalinger til at afvikle gæld".

Det gælder også borgere med de laveste indkomster. 

Denne del af aftalen har ifølge Enhedslistens skatteordfører Rune Lund fået partiet til at forlade forhandlingerne.

- Der er også gode elementer i aftalen, men bundlinjen er, at man har valgt, at man tager penge fra over 100.000 mennesker i samfundet, som stort set intet har. Det er helt og aldeles forkert og hamrende asocialt, siger han til Finans.

Et andet centralt element i aftalen går på, at rentetilskrivningen på offentlig gæld bliver halveret. Ved udgangen af 2021 lød danskernes gæld til offentlige på 144 milliarder kroner, hvoraf 32 milliarder af dem udgjorde renter.

Udover regeringen er aftalen indgået mellem SF, De Radikale, Venstre og Konservative.

Aftale med USA kan være på kant med grundloven

En ny forsvarsaftale med amerikanerne kan give USA de fulde rettigheder over amerikanske soldater i straffesager mod danske statsborgere. En ekspert er i tvivl, om en sådan aftale kan være på kant med grundloven. Det skriver Politiken.

Amerikanerne går efter en forsvarsaftale med Danmark, og tilbage i februar udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), at det er "hensigtsmæssigt og nødvendigt at åbne et nyt kapitel i dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik". 

Der blev desuden givet udtryk for, at det var nødvendigt med en aftale om stationering af amerikansk krigsmateriel og soldater på dansk jord.

Politiken fortæller, at man i Norge netop indgået en aftale, som ifølge den norske regering er en "standardaftale" fra USA's side. Amerikanerne ønsker, at aftalen skal gælde for alle partnerlande.  

Aftalen mellem de to lande giver amerikanske soldater større magt over for den norske befolkning, end det er tilfældet i den nuværende fællesaftale i Nato.

Professor i folkeret ved Syddansk Universitet Frederik Harhoff vurderer, at en "tilsvarende dansk aftale kan gøre en dansk folkeafstemning nødvendig". 

- Den løsning, der er valgt i den norsk-amerikanske aftale, går blandt andet ud på, at norske myndigheder midlertidigt overlader efterforsknings-kompetencen til de amerikanske myndigheder. Der vil så være tale om et slags udlån af retten til at foretage strafferetlig efterforskning. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med grundloven. Jeg forestiller mig, at det i modsat fald vil kræve en folkeafstemning efter grundlovens paragraf 19, siger han.

Forsvarsministeriet bekræfter over for Politiken, at man i de løbende forhandlinger med USA "indhenter erfaringer fra andre lande, herunder også fra Norge". Ministeriet vil ikke kommentere yderligere. 

Embedsfolk får advarsler i sag om Inger Støjberg

To embedsmænd har fået disciplinære advarsler for deres roller i sagen om den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ulovlige instruks.

Det viser en aktindsigt, som Altinget ifølge Ritzau har fået af Justitsministeriet.

Det er tidligere chefjurist i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen samt tidligere vicedirektør i Udlændigestyrelsen Lene Vejrum, som har fået advarslerne. 

Justitsministeriet har vurderet, at de to embedsfolk ikke har levet op til tjenestemandsreglen om, at man "samvittighedsfuldt" skal overholde de regler, der gælder for éns stilling, og at man skal vise sig "værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver".

Advarslerne handler om sagen om Inger Støjberg, der i 2016 gav en ulovlig instruks om at adskille samtlige asylpar, hvor den ene part var mindreårig - også selvom der ikke var foretaget en individuel vurdering.

At få en advarsel er den mildeste af de disciplinære straffe, en tjenestemand kan få. Sagen får ingen yderligere konsekvenser for de to kvinder, der begge er ansat i Rigspolitiet i dag.

- Sagen er afgjort disciplinært med en advarsel og får derfor ikke yderligere konsekvenser for de pågældende, lyder det i en skriftlig kommentar fra Rigspolitiet til Altinget.

Lykke Sørensen er i dag politidirektør, og Lene Vejrum er HR-chef. De er begge uenige i Justitsministeriets vurderinger.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Mange af de pårørende i amputationsskandalen risikerer at miste store dele af erstatningen, fordi den bliver kraftigt reduceret, hvis den amputerede i mellemtiden er død. Det kritiserer Amputationsforeningen og Danske Patienter, der ønsker en særlov for de pårørende. Genrefoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Kurt mistede sin kone efter benamputationer - nu risikerer han og andre efterladte at gå glip af store dele af erstatning i skandalesag

For hver dag der går, risikerer flere og flere familier at gå glip af store dele af en erstatning, efter en mulig fejlbehandling kan have kostet et familiemedlem benet. Det skyldes, at hvis benamputerede dør, før deres erstatningssag er afgjort, skal pengene nemlig udbetales til de pårørende. Og med det bliver erstatningen for méngraden efter amputationen reduceret med mellem 100 og 33 procent, hvis patienten dør inden for fire år efter fejlamputationen.

Det bliver kraftigt kritiseret af Amputationsforeningen og Danske Patienter:
- Det er mit helt store bekymringspunkt lige nu, og det gør mig arrig og ked af det på familiernes vegne, siger Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

Det kan blive en økonomisk fordel for Region Midtjylland, at flere benamputerede dør, før deres erstatningssager bliver afgjort. Erstatningssummerne reduceres nemlig markant, hvis patienter dør inden for fire år efter en fejlbehandling, og det gælder for størstedelen af de benamputerede. Det er dybt problematisk, mener patientforeninger, der beder politikerne gribe ind.

For hver dag der går, risikerer flere og flere familier at gå glip af store dele af en erstatning, efter en mulig fejlbehandling kan have kostet et familiemedlem benet.

Alt imens Region Midtjylland undersøger, hvilke borgere der de seneste ti år unødigt kan have fået amputeret deres ben, er mange af patienterne allerede døde eller ved at dø lige nu. Og det kan have stor betydning for den mulige erstatning, der skal udbetales efter fejlbehandling.

Hvis benamputerede dør, før deres erstatningssag er afgjort, skal pengene nemlig udbetales til de pårørende. Og med det bliver erstatningen for méngraden efter amputationen reduceret med mellem 100 og 33 procent, hvis patienten dør inden for fire år efter fejlamputationen.

Det bekræfter Patienterstatningen over for Avisen Danmark.

Lever kun kort tid efter amputation

En af dem, der derfor nu risikerer en lavere erstatning, er Kurt Jakobsen. Hans kone Lillian Jakobsen døde i februar 2021, efter hun blev amputeret flere gange i slutningen af 2020 på Viborg Sygehus.

Han frygter, at hun er en af de patienter, der kunne have undgået at få amputeret sit ben. Hvis Patienterstatningen finder frem til, at hun har ret til erstatning, bliver udbetalingen noget mindre, end hvis hun havde været i live. Så bliver erstatningen nemlig reduceret med 80 procent i forhold til det, som Lillian og Kurt havde fået udbetalt for mén, hvis hun i dag var i live.

Hvis Region Midtjylland eksempelvis skulle udbetale 600.000 kroner i fuld erstatning, da Lillian Jakobsen var i live, vil regionen nu kun skulle betale 120.000 kroner, hvis Patienterstatningen vurderer, at der er tale om en fejlbehandling.

- Det er da ikke i orden, at det er indrettet sådan, at det ville være bedst økonomisk for regionen, hvis de var døde alle sammen. For mig handler det ikke så meget om pengene, men om retfærdighed. Og det er da en svinestreg over for borgerne, siger Kurt Jakobsen.

Ifølge den analyse, der blotlagde amputationsskandalen, har personer, der bliver amputeret efter manglende blodforsyning til benene, en generelt kort levetid. Statistisk set dør 30 procent inden for en måned og 54 procent inden for et år.

Mange får derudover amputeret deres ben på grund af livsstilssygdomme, og det understreger, at benamputerede ofte kun lever kort tid efter en operation, fortæller Jes Sanddal Lindholt, professor i karkirurgi på Odense Universitetshospital.

- Man må formode, at en væsentlig del allerede er døde, fordi levetiden er markant reduceret, når man først har gennemgået en amputation, fortæller han.

Forstå amputationsskandalen

  1. Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af patienter formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, kunne Avisen Danmark fortælle 4. maj.
  2. Det var en ekstern analyse, som Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem i lyset. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.
  3. Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere enten ben eller underben. I første omgang lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.
  4. Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor skal regionen gennemgå tusindvis af journaler for at finde frem til de berørte.
  5. Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. Den 12. maj kostede amputationsskandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler mindst otte gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.
  6. Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland også besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. For omkring en uge siden kunne Ekstra Bladet fortælle, at Region Sjælland amputerer næsten lige så mange ben som i Region Midtjylland.

Derfor risikerer en stor del af de amputerede at være døde, før deres erstatningssag er afgjort, og dermed reduceres den erstatning, der skal udbetales i sagerne.

Arrig og ked af det

Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, undrer sig over, at det nu - over halvanden måned efter offentliggørelsen af analysen - endnu ikke er lykkedes Region Midtjylland at finde frem til de patienter, der kan være blevet fejlbehandlet.

Når regionen er færdig med sin undersøgelse, går der i gennemsnit yderligere otte måneder, før der falder en afgørelse hos Patienterstatningen. Og jo længere tid, der går, desto større risiko er der for, at flere fejlamputerede patienter dør, før deres erstatningssager afgøres.

- Det er mit helt store bekymringspunkt lige nu, og det gør mig arrig og ked af det på familiernes vegne. Amputerede går i uvished, og mit største ønske er, at at de når at opleve, hvordan en erstatning kan nå at give dem et bedre liv, siger Marianne Palm.

Sammen med Danske Patienters direktør Morten Freil opfordrer hun nu politikerne til i første omgang at indføre en særordning, så erstatningssummer i amputationsskandalen ikke reduceres, selvom patienter er døde inden for fire år efter en fejlbehandling.

- Jeg siger ikke, at man forhaler sagen i Region Midtjylland, men der bør slet ikke kunne opstå en mistanke om, at nogen forhaler en sag, fordi man derfor slipper billigere i erstatninger, siger Morten Freil.

En familietragedie

Patienterstatninger bruges ofte til at dække indkøb af eksempelvis hjælpemidler til patienter, der er blevet handicappede som følge af en fejlbehandling.

Alligevel mener hverken Morten Freil eller Marianne Palm, at erstatningssummen bør sænkes, selvom der med dødsfaldet ikke længere er udgifter forbundet til eksempelvis medicin eller udstyr.

- Det er for hele familien fatalt, når der er en, der mister et ben. Ægtefællen skal pludselig vaske gulvet, ordne vinduerne og lave huset om, så den amputerede kan bevæge sig omkring. Derfor er det en familietragedie og ikke bare en tragedie for den amputerede, siger Marianne Palm og fortsætter:

- Der er brug for penge til at komme ovenpå igen og gøre noget for familien, som man ikke har kunnet gøre i alle årene op til, at den amputerede døde, siger hun.

Minister venter på redegørelse

For Kurt Jakobsen handler det ikke så meget om, at den mulige erstatning reduceres, fordi hans kone er død. Det mest kritisable er i hans optik, at regionen dermed samlet set kan slippe billigere i erstatninger, fordi sagerne opdages så sent. Han håber derfor, at reglerne bliver ændret.

- Viser det sig, at regionen samlet set slipper billigere for det, fordi de først opdager det nu, så synes jeg lige ud sagt, at det er noget svineri, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om sagen. Han skriver i et skriftligt svar, at han afventer en redegørelse fra Region Midtjylland om, hvordan regionen vil håndtere sagen.

Han forholder sig i svaret ikke til, om der bør ændres i reglerne, så de pårørende ikke får reduceret deres erstatning, hvis patienter i mellemtiden skulle være døde.

Det har ikke været muligt at få et interview eller en kommentar fra Region Midtjylland.

Region Midtjylland oplyste fredag i en pressemeddelelse, at regionen nu går i gang med at gennemgå de første sager om mulige fejlbehandlinger. Regionen forventer samlet set at skulle gennemgå 1800 sager.

Derfor kan region slippe billigere i erstatninger

Erstatningerne er delt op i forskellige dele, hvor det er méngraden, der bliver reduceret, hvis en patient dør inden for fire år:

Dør en patient inden for en måned efter fejlbehandling, forsvinder hele erstatningen for méngraden. Sker det inden for én til seks måneder, er det 80 procent, der forsvinder. Dør patienten efter syv til 20 måneder, reduceres erstatningen med 66 procent. Og dør patienten inden for 21 måneder til fire år efter en fejlbehandling, reduceres erstatningen for méngraden med 33 procent.

Lever patienten mere end fire år efter en amputation, reduceres beløbet ikke.

Der kan også blive udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne, hvis patienten er på arbejdsmarkedet, når vedkommende er blevet fejlbehandlet. Dør patienten, inden en erstatningssag er afgjort, bortfalder hele erstatningen for tab af erhvervsevne. Det er typisk den største del af en erstatning, men da mange benamputerede er ældre uden for arbejdsmarkedet, er det primært reduktionen i erstatningen for méngraden, som vil ramme de pårørende.

Til gengæld bliver erstatningen for svie og smerte ikke reduceret ved dødsfald, og der kan derudover udbetales et tillæg til begravelsesudgifter til de pårørende.

I dag er det frivilligt for kommuner at indføre skolemad. Det betyder ifølge fire interesseorganisationer, at der er stor ulighed på sundhedsområdet, når det kommer til skolebørns ernæring. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

V-ordfører om skolemad i folkeskolen: - Det skal ikke detailreguleres fra Christiansborg

Sverige og Finland har gode erfaringer med gratis mad til elever i folkeskolen finansieret over skatten. Det har betydet sundere børn, der trives bedre, siger forskning.

I Danmark er det frivilligt for kommunerne at indføre ordninger med skolemad, og det er ikke godt nok, når børn mistrives og flere og flere får diabetes, mener fire interesseorganisationer. De rejser nu derfor sammen et udspil på området.

I en analyse fra Tænketanken Cevea giver forældre til elever i folkeskolen stor opbakning til en skolemadsordning. Spørgsmålet er derfor, hvad politikerne på Christiansborg mener om emnet.

Der bør være skolemad i landets folkeskoler. Det mener fire interesseorganisationer, som derfor er gået sammen om et nyt udspil om skolemad, der har til formål at gavne børns udvikling og trivsel. På Christiansborg er man ikke enige om, hvorvidt staten skal blande sig i folkeskolens frokost.

Skolemad: Der mangler tiltag på kostområdet til vores børn og unge, som vi kender det fra retningslinjer om rygning, alkohol og motion.

Det mener organisationerne Kost- og Ernæringsforbundet, Børns Vilkår, Diabetesforeningen og Landbrug & Fødevarer, der er gået sammen om et nyt udspil om skolemad.

- Vores børn mistrives som aldrig før, og det er dybt bekymrende, at vores velfærdssamfund stadig ikke har løst den grundlæggende udfordring med at skabe mere økonomisk lighed og mere lighed i sundhed. Vi kan se fra vores nordiske naboer, at skolemad er et overbevisende og dokumenteret socialpolitisk redskab til at vende udviklingen, siger Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

I udspillet findes syv forslag til at indføre sund og grøn mad i landets folkeskoler, der ifølge samarbejdspartnerne har til formål at give alle danske børn de bedste forudsætninger for læring, udvikling, sundhed og trivsel.

Ét af forslagene er en forsøgsordning med skolemad i én kommune i hver af de fem regioner i minimum fem år. Hvis ordningen viser sig at være succesfuld, kan forsøget danne grundlag for en model, der kan rulles ud i alle landets skoler.

- Når vi skal have skolemad i Danmark, skal det gøres rigtigt og klogt. Vi kan ikke bare kopiere de nordiske landes ordninger. Derfor foreslår vi at teste skolemad i fuld skala i fem kommuner, så vi får skabt en model, vi ved virker, siger Ghita Parry.

De 7 forslag

1. Indfør forsøgsordninger for skolemad i Danmark.

2. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af dansk skolemadsordning.

3. Skolemadsordning skal være obligatorisk og på børnenes vilkår.

4. Skolemad skal leve op til "Kostråd til måltider".

5. Der skal være energi til hele dagen.

6. Måltidet skal være et fællesskab og pædagogisk læringsrum.

7. Lad børnene være med i planlægningen og tilberedningen af maden.


- Det betyder jo færre penge

I Venstre ønsker man ikke, at madordninger i de enkelte folkeskoler skal "detailreguleres fra Christiansborg":

- Vi er tilhænger af den ordning, der er nu, hvor det er et lokalt spørgsmål. Der er frihed til, at kommunerne kan implementere de løsninger, man ønsker, og det er i tråd med den frihedsdagsorden, vi generelt ønsker for folkeskolen, siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Vores børn mistrives som aldrig før, og det er dybt bekymrende, at vores velfærdssamfund stadig ikke har løst den grundlæggende udfordring med at skabe mere økonomisk lighed og mere lighed i sundhed.

Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Ordføreren mener ikke, at det er en god idé at finansiere skolemad inden for det eksisterende budget:

- Det betyder jo, at der er færre penge til at lave uddannelser af god kvalitet, siger hun.

I Socialistisk Folkeparti synes man dog, at skolemad er en god idé.

- Der er en stor ulighedsfaktor blandt børn og unge, og der er stor forskel på, hvilke ressourcer der er i hjemmet til at få lavet en ordentlig madpakke, siger børne- og undervisningsordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Uvished om finansiering

En ny analyse fra tænketanken Cevea vurderer, at gratis skolemad i alle landets folkeskoler vil koste det offentlige omkring 2,7 milliarder kroner, hvis man vælger at hente pengene her. Det svarer til 26 kroner om dagen per elev.

Charlotte Broman Mølbæk mener, at den største udfordring ved at indføre skolemad er økonomien, og i partiet kigger de derfor efter alternative veje:

- Ved sidste års finanslovsforhandlinger havde vi 1,5 milliard at forhandle om. Det er derfor, vi er undersøgende på, hvor vi kan finde pengene, siger hun og tilføjer:

- Vi har arbejdet med forskellige modeller, blandt andet hvor finansieringen kan komme fra forældrechecken. Det ved jeg godt, ikke er den store vælgerbasker, men jeg synes alligevel, at det er værd at overveje.

Diabetesforeningens direktør Claus Richter mener, at skolemad kan være med til at vende udviklingen med diabetes. I 2030 fremskrives det, at mere end 420.00 danskere vil leve med type 2-diabetes. Foto: Niels Meilvang

Ifølge Kost- og Ernæringsforbundet kan organisationernes bud på en forsøgsordning netop gøre os klogere på prisen for et system med skolemad.

- Økonomien er noget af det, arbejdsgruppen skal afdække, når den konkrete forsøgsordning udformes. Fra et svar fra Undervisningsministeriet ved vi, at det landsdækkende skolemad koster 2 til 3,3 mia. kr. årligt at drifte, siger Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

- Vi har en stille sundhedskatastrofe

Spørger man Diabetesforeningen, så kan vi ikke blive ved med at diskutere økonomi og se bort fra nabolandenes succesfulde initiativer med skolemad.

- Diabetes er en stille sundhedskatastrofe. I dag lever 250.000 med type 2-diabetes - i 2030 vil det være mere end 420.000. Derfor skal vi sætte tidligt ind og være ambitiøse, når det handler om vores børns sundhed og trivsel ved at sikre alle børn - uanset baggrund - sunde, daglige måltider i skolen, siger Claus Richter, der er direktør i Diabetesforeningen.

Hos Landbrug & Fødevarer vejer argumentet om sundhed også tungt.

- Det er vigtigt, at vores børn og unge får et godt og nysgerrigt forhold til mad og råvarer. Dårlig ernæring koster danskerne i gode leveår, og god skolemad kan blive en vigtig løftestang til at skabe sunde mad- og måltidsvaner fra barnsben, siger Flemming Nør-Pedersen, konstitueret adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Og når skolemad er frivilligt, så er børnenes madvaner i skoletiden ofte op til forældrene.

- Mens forældre ofte møder en økologisk, velassorteret kantine på arbejdet, trækkes langt de fleste børn stadig med fladtrykte madpakker – hvis de da er så heldige at komme fra et hjem, hvor madpakkerne bliver lavet hver dag, siger Ghita Parry fra Kost- og Ernæringsforbundet.

Kommunernes Landsforening har ifølge dens presseafdeling ikke en specifik holdning til skolemadsemnet, men den oplyser til Avisen Danmark, at lovgivningen på nuværende tidspunkt er sådan, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutningen lokalt om, hvorvidt der skal oprettes madordninger på skolerne. Enten med fuld forældrebetaling, eller med tilskud til at oprette madordninger med hel eller delvis fri forplejning.

Kommunerne har derudover mulighed for at give et differentieret tilskud til madordninger på baggrund af indkomst, så der kan tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem, lyder det.

Christian Balle har sammen med den tætte vennekreds til Magnus lavet et borgerforslag, der skulle give hårdere straffe til vanvidsbilister, der dræber i trafikken. Den 31. marts sidste år trådte sådan en lov i kraft. Foto: Jens Mouvielle

Magnus blev dræbt af vanvidsbilist - så besluttede vennerne at få ændret loven: Siden har politiet brugt nyt våben flere hundrede gange

Politibetjenten Magnus Buhl Hansen blev dræbt af en påvirket mand, der kørte 110 kilometer i timen på Langebro i København i 2019.
Knap 60.000 mennesker skrev under på et forslag, som Magnus Buhl Hansens venner fremsendte til Folketinget, efter at deres ven blev taget fra dem.

Betjentens venners bønner er blevet delvist hørt, for nu bliver vanvidsbilister straffet hårdere i dag end tidligere.

Knap 60.000 mennesker skrev under på det forslag, som Magnus Buhl Hansens venner fremsendte til Folketinget, efter deres ven blev taget fra dem af en påvirket mand, der kørte 110 kilometer i timen på Langebro i København. Deres bønner blev delvist hørt, for nu bliver fartdjævle, der dræber, straffet langt hårdere.

Vanvidsbilisme: 35-årige Magnus Buhl Hansen arbejdede som politimand. Han var gift, hans kone var gravid, og sammen havde de en søn på to år.

På et splitsekund 23. juli 2019 blev alt ændret i den lille familie. Magnus kom kørende på Langebro i København på vej ud til en opgave, da en mand ramte ham med 110 kilometer i timen. På Langebro må man køre 50. Samme mand flygtede siden til Dubai og gemte sig for politiet, og her næsten tre år efter forhandler man stadig om udlevering af ham til Danmark.

I mellemtiden har vennerne til Magnus Buhl Hansen kæmpet for at få strengere straffe til vanvidsbilister og for at give politiet bedre mulighed for at stoppe fartdjævle, der tilsidesætter andre menneskers ve og vel. Det gjorde de gennem et borgerforslag, som hele 59.577 skrev under på.

- Der er intet, som nogensinde vil give os Magnus tilbage. Intet kan hele det sår, det har skabt i os, at Magnus er taget fra os af en bilist, som bevidst valgte at køre 110 kilometer i timen over Langebro i silende regn.

- Men vi var nødt til at gøre, hvad vi kunne for at rette op på de ting, vi mener var åbenlyst forkerte. Og at sådan en handling typisk blev udmålt til 1-1,5 års fængsel, er fuldstændig uforståeligt. Det skal laves om, lyder det fra Christian Balle.

Og det er sket. Ikke alle ønsker fra vennerne er blevet hørt, men de er glade for, at strafudmålingen nu er hårdere, og at politiet har fået mulighed for at konfiskere bilerne.

Politiets nye våben

De skærpede regler - der trådte i kraft 31. marts 2021 - betyder, at det nu er muligt for politiet at beslaglægge og efterfølgende konfiskere et køretøj, hvis det bliver benyttet til vanvidskørsel. Også når det er lånt eller leaset.

Derudover er strafudmålingen hårdere, og der kan gives fængselsdom ved de groveste hastighedsforseelser, hvor hastigheden overskrider 200 kilometer i timen eller mere end 100 procent for hurtigt, hvis hastigheden er mere end 100 kilometer i timen.

Især politiets mulighed for at tage bilerne - eller våbnene - fra vanvidsbilisterne er noget, som Christian Balle hylder.

Vennekredsen fra Esbjerg kalder sig "logen". Magnus er nummer to fra venstre med fuldskægget. Han blev 35 år. Privatfoto

Ser man på tal på landsplan, er der i perioden fra oktober 2021 til marts 2022 registreret 649 tilfælde af vanvidsbilisme. 533 af dem er som følge af, at føreren af bilen har haft en promille højere end 2,0, mens 75 skyldes hastighedsovertrædelser. 41 er registreret som andre tilfælde.

Der kommer dog hele tiden nye tilfælde til, og så sent som torsdag 16. juni startede en ny retssag mod en 19-årig vanvidsbilist, der påkørte og dræbte en 21-årig mand sidste sommer, da teenageren kørte over den københavnske motortrafikvej Bispeengbuen med mellem 126 og 146 kilometer i timen på trods af hastighedsgrænsen på 70 kilometer i timen.

Herefter fortsatte vedkommende over en fodgængerovergang med 100 i timen til trods for en hastighedsgrænse på 60. Det var i fodgængerfeltet, teenageren ramte den 21-årige, der døde på stedet.

Kan være større

Christian Balle og vennerne sidder tilbage med en vis portion stolthed, efter de med deres forslag fik sat fokus på uretfærdigheden i den måde, man strafudmålte vanvidsbilister på.

- Vi kan ikke tage æren for, at loven blev ændret, men jeg håber, vi med vores forslag var med til at præge folkestemningen i en retning af, at loven på området var håbløs og uretfærdig. Magnus var en handlingens mand, og det er helt i hans ånd, at der er kommet en ændring på det her område, siger Christian Balle.

Vi kan ikke tage æren for, at loven blev ændret, men jeg håber, vi med vores forslag var med til at præge folkestemningen i en retning af, at loven på området var håbløs og uretfærdig. Magnus var en handlingens mand, og det er helt i hans ånd, at der er kommet en ændring på det her område.

Christian Balle

Med hensyn til antallet af sager om konfiskerede biler i København, hvor Magnus Buhl Hansen blev dræbt, kommer der de skærpede regler til trods hele tiden nye tilfælde til. I begyndelsen af juni var der alene tre sager i hovedstaden, hvor biler i første omgang blev konfiskeret som følge af vanvidsbilisme.

I alle tre tilfælde fra juni var det børn af bilernes ejer, der førte køretøjet. Her var der i to af sagerne tale om grov overtrædelse af hastighedsgrænserne, mens der i det tredje tilfælde var tale om en person med en promille højere end 2,0.

Tove Hornbek er altid med på Krimimessen i Horsens. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Alle krimiforfattere vil elskes af 86-årige Tove: Her er hendes anbefalinger til hængekøjen

Ingen kan nå at læse alle de krimier og spændingsromaner, som udkommer om året. Men en af dem, der når at læse en usædvanlig stor del af bøgerne, er 86-årige Tove Hornbek fra Horsens. Derfor har vi bedt netop hende udpege de fem bedste bøger fra hendes seneste godt halve års læsning. Dem kan du læse mere om her.

Tove Hornbek er et kendt ansigt blandt forfatterne på den årlige krimimesse i Horsens. For Tove læser mindst et par romaner om ugen og skriver sin mening om dem på Facebook. Her er hendes anbefalinger til spændende og uhyggelig sommerferielæsning.

"Nej tak" siger Tove til "bleskifteromaner" og "kærligheds-pis", som hun bramfrit udtrykker til.

Til gengæld siger den 86-årige bogsluger fra Horsens et stort ja tak til krimi, spænding og thrillers, og også ja til biografier og romaner, der handler om historie og virkelighed.

Tove Hornbek er superlæser - sluger to til tre bøger om ugen -  og har været det hovedparten af sit liv. Hun er også fast gæst på Krimimessen i Horsens, hvor forfatterne sværmer om hende som hvepse på saftevandsrov. De kan lide hinanden - forfatterne og Tove - for hun har som regel læst deres bøger og tør sige sin mening  om dem. Også på Facebook.

Hun er ikke blogger. Hun er "bare" en læser, der holder af at dele sin oplevelse med en bog.

Som krimiforfatter Michael Katz Krefeld har sagt om Tove: "Hun kommenterer aldrig i en hård tone på Facebook. Men du kan godt høre på hende, om bogen har været god eller rigtig god.

Det sidste vil vi helst høre, for hun er både kompetent og vidende. Det er altid enormt spændende at høre, hvad hun siger. Hun er jo en inkarneret krimilæser.

Arbejdsulykke

For Tove er Krimimessen årets højdepunkt, hvor der skal krammes og snakkes, for hun regner mange af krimiforfatterne som venner. Flere af dem er i årets løb søde til at skrive til hende og holde kontakten, og det er en herlig adspredelse i et ellers stille liv.

Men som Katz Krefeld antyder, påvirker venskaberne ikke hendes meningers mod, og det er netop hendes meninger, vi har kontaktet hende for at få, for vi har bedt hende vælge de fem bedste krimier og spændingsromaner, hun har læst det seneste halve år.

"Ikke for mange serier, Tove," sagde vi til hende, for Tove elsker serier, men fem-otte bind fylder for meget i feriekufferten.

Tove Hornbek endte sit aktive arbejdsliv som indkøbschef for et japansk elektronikfirma i Sverige, hvor hun har boet 23 år af sit liv. Derfor elsker hun også svenske krimiforfattere.

Som yngre var hun ude for en arbejdsulykke - en forgiftning - som har svækket hendes helbred. Det er derfor, hun ikke farer så langt omkring med sin rollator.

- Men jeg har også mine børnebørn og oldebørn og alle mine bøger, siger hun.

I hendes toværelses lejlighed er der over 1500 bøger, og hun må konstant skifte ud - med blødende hjerte - for at få plads til nye. Derfor læser hun flere og flere e-bøger og har allerede cirka 400.

- Det er svært at vælge de bedste ...  jeg har jo læst så mange serier ...  men jeg må jo prøve.

Tove Hornbek tøver i få minutter, men snart efter er tonen flydende og begejstret, mens hun fortæller om de fem bøger, hun har udvalgt. Du kan læse om dem her:

1 Kan ikke lide hovedperson

1. Tove Hornbek blev grebet af "Den nittende ø", der tager sin læser med til Færøerne og ind i et fanatisk miljø. Pr-foto

En excentrisk efterforsker er hovedperson i aarhusianske Thomas Baggers "Den nittende ø", og ham har Tove Hornbek ingen sympati for. 

- Men der er jo en grund til, at han er, som han er, og det er interessant at læse om. Jeg kan også godt lide, at bogen foregår på Færøerne, for det kender jeg ikke så meget til i forvejen, og den er forrygende spændende, og jeg blev lidt chokeret undervejs. Jeg var vild med at læse den - blev fuldstændig grebet, fortæller hun.

"Den nittende ø" begynder, da fire præster i fuldt ornat findes døde på Færøerne - i en fælles blodpøl. Opklaringsarbejdet spinder hovedpersonen ind i et net af fortielser og religiøs fanatisme, og samtidig får læserne hovedpersonens personlige historie. Bogen er nummer to i en serie - første bind hedder "Manden i tre dele", men bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

 Thomas Bagger: "Den nittende ø". 384 sider. Politikens Forlag.

2 Moppedreng tager nattesøvn

2. "Aldrig" er en aktuel bog om verdenen på katastrofekurs. Emnet kostede Tove Hornbek noget fredfyldt nattesøvn.  Pr-foto

Den walisiske forfatter Ken Follett er kendt for sine serier af historiske romaner, som Tove Hornbek elsker at læse. Men  "Aldrig" er en stå-alene-bog.

- Og en moppedreng, der tog min nattesøvn. Jeg kunne egentlig ikke lide den, for den viser, hvor nemt det kan gå galt for verdensfreden, og der er også megen politik, som jeg normalt ikke foretrækker at læse om, men jeg kunne ikke slippe den, fordi den både er godt skrevet og meget medrivende, siger Tove Hornbek.

Hun beskriver "Aldrig" som en topaktuel roman om magt og mennesker, der sidder med fingeren på knappen til A-våben.

- Som Putin, så den føles også meget aktuel, når man læser den, siger hun.

"Aldrig" tager sine læsere med rundt i verden. Fra jagt på terrorister i Sahara til Kina, hvor gamle kommunister prøver at føre Nordkorea på katastrofekurs, videre med menneskesmuglere til Europa og til en amerikansk præsident fanget i et skæbnesvangert spil.

Ken Follett: "Aldrig". 768 sider. Cicero.

3 Får det psykisk skidt

3. - Jeg behøver ikke en mordgåde for at blive grebet. For mig er det vigtigere at blive grebet af en person, og det blev jeg, siger Tove Hornbek om "Pige A". Pr-foto

- Jeg fik det psykisk skidt, mens jeg læste den, men det kan jeg godt lide, for det betyder, at jeg blev grebet, at historien rørte mig, siger Tove Hornbek om "Pige A", som er engelske Abigail Deans debutroman. 

"Pige A" er en stærkt psykologisk roman om en grum fortid - så grum, at Tove Hornbek drømte om den om natten.

- Det gode ved at være fuldstændigt optaget af en bog - også selv om man får det skidt af læsningen - er, at man glemmer alt andet imens. Alt det, der kan være svært som for eksempel at være isoleret under coronaepidemien. Den isolation var ved at tage livet af mig, fortæller Tove Hornbek, der skulle passe ekstra på - både af hensyn til sig selv og til et familiemedlem, der skulle nyreopereres.

Hovedpersonen i "Pige A" er en pige, der undslipper et forfærdeligt liv i fangenskab, men der er hemmeligheder, som hun aldrig kan flygte fra. Og det er dem, romanen folder ud.

-  Jeg behøver ikke en mordgåde for at blive grebet. For mig er det vigtigere at blive grebet af en person, og det blev jeg. Jeg vil gerne forstå personer og deres motiver. Jeg holder også meget af, når der som her sker noget, jeg ikke havde forventet, siger Tove Hornbek.

Abigail Dean: "Pige A", 384 sider. Gads Forlag

4 Læser alle hans bøger

4. Tove Hornbek kan ikke fordrage, hvis hun kan regne slutningen af en krimi ud. Det kan hun ikke med Harlem Cobens bøger, og blandt andet derfor er en han favoritforfatter. Pr-foto

"Jeg finder dig" hedder amerikanske Harlan Cobens nyeste krimi, og Tove Hornbek kan sige det modsatte. Hun har i den grad fundet succesforfatteren, for hun læser alt, han skriver, hvoraf meget er filmatiseret.

- Jeg er begejstret for alle hans bøger - der er ikke en eneste, jeg ikke kan lide. Han er en solid forfatter, der skriver godt og ligetil og altid med en fængende historie. Plottet er også tit overraskende. Jeg kan ikke fordrage, hvis jeg kan regne ud, hvad det skal ende med.

Ingredienserne i "Jeg finder dig" er et lig på Manhattan, et stjålet Vermeer-maleri og en gammel kuffert. Tilsammen udgør de nye spor i en uopklaret sag om kidnapning og mord.

Harlan Coben: "Jeg finder dig". 344 sider. Gads Forlag. 

5 Jensen den bedste dansker

5. Jens Henrik Jensen er Tove Hornbeks nummer ét blandt danske krimiforfattere. Pr-foto

Lone Theils, Anna Grue, Michael Katz-Krefeld. Tove Hornbeks liste over danske, men også svenske yndlingsforfattere som Arne Dahl og Anders Roslund er lang. 

Men tvunget til som læser at vælge en dansk krimi-forfatter-favorit, peger Tove på en Jensen. Jens Henrik Jensen.

- Det er måden, han skriver på. Hans hovedperson gennemgår en personlig udvikling, som er interessant at følge, og der er også meget historie i Jens Henriks bøger. Jeg kan godt lide, når jeg lærer noget, samtidig med at jeg er underholdt, siger hun og tilføjer, at forfatterens bøger - hun har dem alle - kan hun ikke uden videre glemme, som det sker med andre. Jensens bøger bliver boende i hende.

Hun anbefaler, at man læser hans serie om den tidligere jægersoldat Niels Oxen. Nummer fem, "Gladiator", udkom sidste år. Selv om seriens bøger kan læses uafhængigt af hinanden, er det bedst at begynde med nummer ét, "De hængte hunde", for at få det fulde udbytte og fornøjelsen ved at følge den plagede og i perioder forfulgte, men også kloge, følsomme, fysisk stærke og udholdende Oxens udvikling.

Jens Henrik Jensen: "Oxen-serien". Hver bog cirka 500 sider. De tre første er på vej som tv-serie.