I krigsførelse har man udtrykket "friendly fire", som er, når tropper eller soldater kommer til at angribe deres egne. Det danske ord er egenbeskydning, og et lidt mindre brugt engelsk ord for det samme er "fraticide". Det betyder brodermord.

Alle udtrykkene dækker fint, hvad der foregår i Dansk Folkeparti lige nu. Morten Messerschmidt er gået lige fra formandskampagne over sammenbrud i partifamilien til at være nej-nederlagets store blinkende ansigt både under og efter folkeafstemningen. En nej-kampagne han ikke bare førte uden markant hjælp fra de to andre nej-partier, men også ret ensomt i DF.

Lagde nogle f.eks. mærke til partiets udenrigsordfører Søren Espersen eller EU-ordfører Alex Ahrendtsen i kampagnen - eller for den sags skyld EU-parlamentsmedlem Peter Kofod?

Forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl var synlig. Al hans synlighed blev så til gengæld tolket som forræderiske provokationer mod formand Messerschmidt:

At melde kampagnemakkerskab med Inger Støjberg ud i offentligheden, før han gjorde det til formanden.

At gennemføre en såkaldt kampagneturne gennem Danmark ved, at makkerparret viste sig i to lokalområder: Vejle og Roskilde. Tilfældigvis lige de to steder, hvor DF-baglandet er Messerschmidt-skeptiske.

At melde afbud til DF's fest på Christiansborg på valgaftenen i medierne - ikke til formanden. Med den undskyldning at Thulesen ville genoptage en tradition med at være i familiens skød på valgaftener, når det er åbenlyst for alle, at Thulesen Dahls familietradition i næsten tre årtier har været, at han på valgaftener netop ikke har været der.

Ingen ved, om Inger Støjberg kommer med et nyt parti, men alle ved, at hvis det kommer, har det potentiale til at blive et medlidenhedsdrab på den halte familiehund, der hedder Dansk Folkeparti. Det står mere og mere klart, at Støjberg for længst har defineret især to kampladser, hvor hun kan rive vitale organer ud af DF - måske sammen med Kristian Thulesen Dahl:

Inger Støjberg, der triumferende rider ned af den jyske højderyg i angreb på alt, hvad der bare lugter af hovedstad, mens det gjalder ud over alle dale, at her kommer Den Ægte Jyde.

Inger Støjberg, der sidder ved kaffebordet og er i spidsen for diskussionen om, at det også er for galt med al den krænkelseskultur og udklædningsforbud og kønsselvangivelser og LBG ... plus? ... T. Plus?

Vi mangler bare, at Inger Støjberg også lancerer sig som protektor for Ældre Sagen, før hun har givet sig selv potentiale til at ribbe DF for alt, hvad der betyder noget for dem.

Men: Ingen ved, om det kommer. Måske ved Inger Støjberg det ikke engang selv. Måske ved Kristian Thulesen Dahl det ikke, så alt det der ligner to mennesker med en plan om at stifte det ultimative parti for den ægte jyde, måske i virkeligheden er to politikere, der primært er drevet af angsten for alternativet: Ikke at være politiker.

Til gengæld står det klart for alle, at det Dansk Folkeparti, der engang var en familie, i dag er en dysfunktionel og oftest selvdestruktiv familie.

En dysfunktionalitet og destruktivisme der bl.a. resulterer i, at formanden og eksformanden igen og igen havner i konfrontationer, hvor hadet driver ud af porerne, men ingen tør trække blankt. Messerschmidt vil ikke give Kristian Thulesen Dahl en grund til at gå, fordi han er overbevist om, at det er lige netop det, Kristian Thulesen Dahl gerne vil have. Thulesen vil ikke gå, selv om han udmærket godt ved, at det er lige netop det, hans formand gerne vil have.

Og da Messerschmidt på valgaftenen ikke længere kunne magte at blive på den ikke-våbentrækkende strategi og i stedet gik i flæsket på Thulesen Dahl for at svigte partiet i nederlagets stund, brugte han et pudsigt, men meget Messerschmidtsk udtryk:

At Kristian Thulesen-Dahls kampagne ikke har været så "broderlig".

Lagene her er uendelige: DF ser sig som en familie, så Messerschmidt og Thulesen Dahl i den forstand må være brødre.

Kristians rigtige bror Jens-Henrik er stadig i DF's gruppe, bliver regnet som loyal og må i den forstand være på det hold, der opfatter Kristian som en forræder. Eller er han? Er han også på vej væk? Hviske-tiske. Hvad med bror Skaarup? Bror Espersen? Hvem kan man regne med? Hvad med dem, der allerede er flygtet ud af folketingsgruppen, flygtet ud af familien? Topfolkene fra den gamle organisation, onklerne og tanterne, der ved, hvordan man gør tingene? Går de med Inger Støjberg? Og Kristian Thulesen Dahl? Bliver Inger-familien større end DF-familien i samme øjeblik, den bliver grundlagt? Hviske-tiske.

Thulesen brugte en familie-undskyldning for at blive væk fra festen sammen med krigskammeraterne. Brothers in arms. Band of Brothers.

Ikke så "broderligt".

Da Messerschmidt kom ind til den Kristian Thulesen Dahl-løse nederlagsfest inde på Christiansborg forsøgte formanden at vende nederlaget i befolkningen til en sejr for familien. Holdt en tale, hvor han sagde, at det var en stor aften, kulminationen på en valgkamp, der viste, at DF er sprællevende, at det er på den ånd, DF skal genskabes.

Der var kameraer på fra begge de store nationale TV-kanaler, men de sendte ikke talen live. Tilhørerne i salen kunne ikke se hvorfor, for de havde ryggen til. Messerschmidt kunne se hvorfor. På de til lejligheden opsatte storskærme kørte i stedet på begge kanaler et live-signal fra Inger Støjbergs ankomst til Christiansborg.

Så mens de ydre trusler tårner sig op for Dansk Folkeparti - befolkningens brutale afvisning af Messerschmidts enmandskampagne, grufulde meningsmålinger, den kommende retssag mod Messerschmidt for svindel og dokumentfalsk, Inger Støjberg-spøgelset - bliver den interne tåge af syrede og svært gennemskuelige konflikter bare tykkere og tykkere, så alle affyrede skud, ender som egenbeskydning. "Friendly fire". "Fraticide". Brodermord. Ofret er Dansk Familieparti.

Byudvikling: Vollsmose skal have "ny identitet" og forvandles til en "attraktiv bydel med blandede boligformer".

Ordene kommer som perler på en snor fra parterne bag den nye aftale, der tæller boligorganisationerne Civica og FAB, Odense Kommune og AP Pension. De tre førstnævnte bidrager med arealer til selskabet, mens AP Ejendomme indskyder kapital – over 700 millioner kroner.

Og dermed bliver det den største omdannelse af et boligområde nogensinde i Danmark.

Aktørerne danner et privat arealudviklingsselskab, der skal udvikle en arealportefølje på 400.000 kvadratmeter byggegrunde. Det svarer til cirka 2000 nye boliger og 35.000 kvadratmeter erhverv.

Og eksperterne fortæller, at det kan godt lykkes at ændre Vollsmose og skabe et nyt boligområde, der formentligt vil komme væk fra listen over parallelsamfund. Der er dog et stort men.

At forflytte personer med sociale problemer væk fra området vil med garanti lune i statistikkerne. Dog advarer eksperterne om, at det er noget mere tvivlsomt, om man faktisk løser de sociale problemer. Man er muligvis blot i gang med at sprede dem til andre dele af landet.

Det fortæller Gunvor Christensen, der er forsker ved Vive, hvor hun lige nu forsker i omdannelsen af de 15 hårde ghettoer i Danmark.

- Det er et kæmpe socialt eksperiment, vi har gang i her. Man forsøger at løfte områderne ved at sige, at nogle må bo i området, andre må ikke, og nogle skal helt fraflytte. Ud fra de objektive kriterier, som ghettokriterierne er, må vi forvente, at de kommer væk fra listen. Men om man får løst de sociale problemer og den sociale ulighed, der gør, at de mennesker nu engang bor i Vollsmose, det er meget mere tvivlsomt, siger hun.

Den analyse får opbakning fra lektor ved Roskilde Universitet, Troels Schulz Larsen, der forsker i udsatte boligområder.

- Det er meget usikkert, hvordan vi ender med at være stillet med det her. Der er mulighed for, at vi bare spreder problemerne. De personer, der bliver tvangsflyttet fra boligområderne, får ikke løst deres problemer, men til gengæld kommer de til at bo andre steder i landet, siger han.

På nuværende tidspunkt pryder entreprenørmaskiner og byggehegn allerede bybilledet i Vollsmose og minder om et hvilket som helst moderne lejlighedsbyggeri.

Ny lovgivning om parallelsamfund har nemlig bestemt, at andelen af almene familieboliger skal reduceres til højst 40 procent inden 2030. Derfor skal i alt 1000 lejligheder de kommende år rives ned i Vollsmose, og samtidig bliver der bygget 2000 nye boliger og 35.000 kvadratmeter erhverv.

Vollsmose er dog langt fra alene om at gennemgå disse forandringer. Omdannelsen af byområder er allerede langt i processen i Gellerup i Aarhus, Taastrupgaard i Høje Taastrup og Motalavej i Korsør. Men forskerne ved stadigvæk meget lidt om, hvorvidt det har nogen effekt.

Men målet i 2018 var fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen klar: Vi skal afvikle ghettoerne helt.

- Der er huller i danmarkskortet: Boligområder, hvor alt for mange forsørges af det offentlige. Og alt for få har et reelt job. Hvor færre har en uddannelse. Og børn vokser op i en modkultur, lød det fra den daværende regering i det politiske udspil.

Senere har den nuværende regering bygget videre på det arbejde, da de sidste år i direkte forlængelse kom med et nyt udspil. Men ifølge de to eksperter i socialt belastede boligområder, så er det noget usikkert, hvad resultatet bliver.

Troels Schulz Larsen forklarer, at man allerede herhjemme har set eksempler på familier med tunge, sociale problemer, der bliver smidt væk fra et boligområde, men som tager deres problemer med sig videre til det næste sted.

- Det er helt legitimt at mene, at man gerne vil have mere blandede boligområder, men man skal bare ikke tro, at det så nødvendigvis automatisk løser de sociale problemer, der eksisterer, siger han.

Gunvor Christensen deler bekymringen om, at man i stedet for at løse de sociale problemer i høj grad skubber det hen til andre områder. Hun afviser dog ikke, at det kan have en positiv effekt, når boligområderne bliver blandet.

- Men omvendt er der også en masse forskning, der viser, at hvis man blander folk enormt meget i de her områder, så er der en risiko for, at folk opdeler sig inden for boligområdet, siger hun.

Samtidig fortæller hun, at der er en udbredt misforståelse, at områderne ikke i forvejen er blandet. Samtidig bliver det diskuteret, om man ændrer adfærd efter de mennesker, der bor i området. Men ifølge Gunvor Christensen kan forskningen ikke give et særligt klar svar på det.

- Problemet er, at det ikke er spor tilfældigt, hvor vi bor henne. Dem med mange ressourcer bor bestemte steder, og dem med få ressourcer bor andre steder. Er det så området, der påvirker en negativ, eller er det de manglende ressourcer? Det er svært at give et klart svar på, fortæller hun.

Selvom Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune, medgiver, at der er tale om et socialt eksperiment, så mener han ikke, at der er grund til bekymring.

Han påpeger, at omdannelsen af Vollsmose blot er et trin, og der også er igangsat andre tiltag for at løse de sociale problemer.

-Vi samarbejder med boligforeningerne, skoler, idrætsliv og civilsamfundet i de forskellige bydele, hvor man skal tage imod beboere. Det nytter ikke noget, at vi kun får skabt et godt område, vi skal hele tiden tage højde for, at de mennesker falder godt til i det nye område, siger han og uddyber:

-Det er danmarkshistoriens største udvikling af et udsat boligområde, vi har gang i, men status quo ville være et uansvarligt valg.

Heller ikke indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) er bekymret for, at man blot spreder de sociale problemer i stedet for at løse dem. Han mener, at man alene ved at bryde med koncentrationen af sociale problemer samlet på et sted, får skabt nogle bydele, der er mere positive.

- Uanset hvor i Danmark, så skal børn skal vokse op blandt folk, der går på arbejde, og hvor der er fred og ro. Hvis man ikke gør det, så får man ikke de samme chancer i livet som andre børn, og det vil vi ikke acceptere, siger Christian Rabjerg Madsen.

Samtidig er ministeren glad for, at det er forskellige aktører, der går ind i udviklingen af Vollsmose. Ifølge ham giver det flere blandede boligformer, når det både er private- og offentlige aktører, der står for byudviklingen.

- Byudvikling er et specifikt redskab, som også giver bedre muligheder for at løse de sociale problemer ved at sikre, at de sociale problemer ikke er tilstede i så massiv grad i et enkelt boligområde.

Hvordan er det et specifikt redskab til at løse problemerne, personerne får det vel ikke bedre socialt, fordi de nu har adresse i et andet postnummer?

- Vi kan se historisk, at når vi har sociale problemer samlet et sted, så får vi den her voldsomme negative sociale arv, hvor børn vokser op i opgange, hvor det er almindeligt, at der er høj arbejdsløshed, og det er det almindelige, at der er store sociale problemer. Så er det klart, at den negative sociale arv bliver sværere at bryde, det bliver vanskeligere at arbejde med de sociale problemer, man ser. Velfungerende boligområder er en forudsætning for, at vi kan få løst de sociale problemer.

Det så ikke kønt ud, da energigiganten Ørsted tilbage i februar famlede sig igennem en tiltagende shitstorm i takt med, at Rusland forsøgte at invadere Ukraine.

Mens andre virksomheder stod i kø for at knuse enhver forbindelse til Rusland, holdt Ørsted fast i at importere russisk naturgas til det danske gasmarked. I første omgang lignede det en nøgtern profitjagt.

Senere lykkedes det Ørsted-topchef Mads Nipper at forklare, at en opsigelse af Ørsteds kontrakt med russiske Gazprom ville ende i retssager, sende endnu flere penge i retning af Putins regime – og skabe et akut forsyningsproblem for de danske gaskunder.

Det mildnede stemningen en anelse, men ændrede ikke på Ørsteds status som en virksomhed, der opretholdt sine forbindelser til Rusland. Det er ikke rart, når man i sin selvforståelse er en værdibaseret virksomhed, som dag efter dag kæmper for at lægge de fossile brændsler bag sig.

Ørsted vil meget hellere udvikle havvindmølleparker, energiøer og andre grønne løsninger i den helt store skala. Det er ikke for sjov, at virksomheden, der har den danske stat som sin største ejer, er blevet kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i fire år i træk.

Hvordan løser man sådan en fastlåst situation? Jo, Putin rakte - utilsigtet - en hjælpende hånd, da han i marts krævede betaling for sin gas i russiske rubler. Ifølge kontrakten skal Ørsted og de andre energiindkøbere i Europa betale med amerikanske dollars eller euro, men dem har den russiske stat ikke noget at bruge til, efter at Vesten har lagt en dyne af sanktioner ned over Rusland.

Hos Ørsted lød reaktionen hurtigt, at man ikke havde tænkt sig at efterleve Putins krav. Mads Nipper understregede, at han foretrak et fælles europæisk modsvar til Putins krav, men det kom aldrig.

Nogle lande har accepteret Putins model med at indbetale euro og veksle dem til rubler i en russisk statsbank. Men i mandags meddelte Ørsted i et sprog, der næppe kunne misforstås, at Gazprom kunne glemme alt om at score rubler fra Danmark.

Blot et døgn senere fulgte svaret fra russerne, der med ét hug løste Ørsteds imageproblem: Uden rubler, ingen gas. Dermed røg Ørsted væk fra listen over virksomheder, der fortsat tåler at gøre forretning i Rusland.

Det kan godt ske, at det udløser en stribe nye problemer. De stakkels gaskunder herhjemme må betale endnu mere for varmen, og i værste fald kan store virksomheder få afbrudt deres gasleverancer. Men de fleste er vist enige om, at Ørsted har gjort det rigtige.

- Indtægten fra det, vi betaler for gas, går til at betale for Ruslands krudt og kugler, der slår ukrainere ihjel. Det er det egentlige problem. Alt det andet er lidt noget energijammer for nu at stille det skarpt op, sagde energianalytiker Hans Henrik Lindbo forleden til Politiken.

For den kritiske forbruger, der i februar var hurtig til at fordømme Ørsted, er det måske ligegyldigt, men for Ørsted betyder det alverden, at initiativet til at bryde kontrakten kom fra russisk side. Ørsted slipper for en opslidende retssag, som russerne sikkert ville vinde.

Nu er det Ørsted, der sandsynligvis kan vinde en retssag mod Gazprom for kontraktbrud, fordi kontrakten jo alene taler om betaling i euro og dollars. Det må advokaterne tage sig af. Nu handler det om at sikre forsyningen af gas til det danske marked. Ingen skal fryse til vinter, og virksomhederne skal helst opretholde deres produktion, selvom de er afhængige af gas som energikilde.

Det øger forbruget af alt fra kul til olie, som netop er det, Ørsted og alle vi andre forsøger at slippe udenom. En god løsning er en hurtig oprustning på dansk biogas, som udvindes ved at ”afgasse” vores gødning fra kvæg og grise, spildevand og andre affaldsprodukter.

Vi er godt på vej, for i maj udgjorde biogas hele 27 procent af gassen i det danske gasnet. For tre år siden gjaldt det kun 10 procent.

Modbydeligt. Sådan tænker de fleste af os med gysen, når vi snart igen i anledning af sankthans står foran bålet og måske funderer over, at engang var kludedukken deroppe i toppen af brændet en kvinde af kød og blod, der dømt som heks blev brændt til døde.

Sådan er verden heldigvis ikke mere, tænker vi også, men det er ikke korrekt, for vi er ikke blevet bedre mennesker siden middelalderen. Ikke helt derinde, hvor sjælen er sort, og reptilhjernen regerer.

Vi er godt nok mere oplyste og har love og regler, der forbyder at brænde nogen på et bål, men vi er stadig drevet af et behov for at udpege medmennesker som så mindreværdige, at de skal jordes, udslettes, udskammes, trues og udsættes for andre grusomheder, fordi vi ikke finder dem værdige til denne verden.

Amber Heard er den nyeste heks på det offentlige bål. Hun er blevet kællingen over alle kællinger, fordi hun har påstået, at hendes eksmand Johnny Depp udsatte hende for overgreb.

Påstandene er løgn, sagde folket, for hun kunne ikke engang græde ægte tårer, da hun fortalte om overgrebene i den spektakulære retssag, millioner verden over fulgte med i - især på de sociale medier.

Johnny Depp derimod. Han var troværdig i retten, omstændelig og afbalanceret, men også en charmetrold, der fik folk til at grine. Depp blev helten, ham folket holdt med.

I retten vandt  Depp 15 millioner dollars i sit søgsmål mod Heard for æreskrænkelser. Og Heard vandt 2 millioner dollars i sit søgsmål mod Depp for æreskrænkelser. Men i folkedomstolen blev retssagen forvandlet til en kamp mellem det onde og det gode. Sådan som vi kender det fra film, hvor amerikanere altid besejrer terrorister, hvor engelske spioner er klogere end russiske, og hvor prinsen på den hvide hest løfter sit sværd og gennemborer den onde heks.  Den filmverden, hvor der altid er en skurk og altid en helt.

Alting er så meget lettere, når vi dropper besværlige nuancer og deler verden op i sort og hvid, og det er en af grundene til, at retssagen blev en seermagnet.

Det er også altid sjovest at holde med vinderen, og Depps tilhængere var stærkest og kom med en så massiv tilsvining af Heard, at man nærmest blev hjernevasket, når man fulgte dækningen af sagen. En tilsvining, der voksede ud af de sociale medier og ind i de mere etablerede.

Igen og igen blev der ført beviser for, at Heard løj - ikke mindst fra tidens nye eksperter: Kropsanalytikerne. De var her, der og allevegne, og Heard kunne ikke kaste et eneste blik, uden at det var bevis på hendes løgnagtige og slette karakter.

Den for verdensfreden ellers så ubetydelige retssag blev også et globalt seerhit, fordi de stridende parter er filmstjerner. De lever af at skildre en sort/hvid verden. Særligt Depp har været populær, og det ligger nok i de fleste af os, at vi helst ikke vil have, at vores fiktive helte i virkeligheden er skurke.

Vi har også en konstant og nyfigen trang til at lære de store stjerner bedre at kende, for vi føler, at vi kender dem lidt i forvejen. Derfor ser vi dem også gerne lufte vasketøjet, hvor beskidt - i dette tilfælde "belortet" - det end er. (Depp anklagede Heard for med overlæg at have skidt i hans seng, red.)

Det kan ikke udelukkes, at den massive hetz mod Amber Heard også har handlet om at ville bremse den omsiggribende Me Too-bevægelse. Der har længe været en stemning af, at kvinder er blevet så krænkelsesparate, at de har fået for stor magt.

Derfor er Heards nederlag uden tvivl et tilbageslag for Me Too, for der vil være kvinder, der holder mund af skræk for at blive den nye heks.