Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Inger Støjberg vil tilbage i Folketinget - nu som formand for Danmarksdemokraterne. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg stifter Danmarksdemokraterne

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

De fleste havde nok regnet den ud, men nu er det alligevel officielt.

Inger Støjberg, der for et halvt år siden blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget, stifter et nyt borgerligt parti, Danmarksdemokraterne, og går efter igen at blive valgt ind i Folketinget.

Det fortæller hun i et interview med Avisen Danmark.

- Vi har aldrig haft så mange borgerlige partier, og alligevel ved jeg ikke, hvem jeg skal stemme på. Det er årsagen til, at jeg starter Danmarksdemokraterne, siger hun.

Partiet har hverken program eller organisation endnu, men hun beskriver partiet som et, der ligger i smørhullet mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der dannede VKO-regeringen i nullerne.

Til spørgsmålet om, hvem hun vil pege på som statsminister, hvis hun kommer i Folketinget, svarer Inger Støjberg, at det bliver en borgerlig.

- Men så længe de to kamphaner (Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) red.) ikke selv kan beslutte det, er det nok ikke mig, der skal afgøre det. Det skal være en, man kan stole på, siger Inger Støjberg.

Partiet består indtil videre blot af Støjberg selv, en studentermedhjælper og en af Støjbergs naboer, der vil være frivillig. Men Kristian Thulesen Dahl, der ikke genopstiller for Dansk Folkeparti til næste valg, er ”hjerteligt velkommen” til at melde sig.

- Jeg har stiftet partiet, og så må vi se, hvem der kan se sig selv i det. Det er helt afgørende for mig at sige, at det ikke er et protestparti. Ikke en protest mod systemet. Ikke mod nogle partier. Ikke mod nogle personer. Det skal man være helt klar på, hvis man melder sig ind, siger Inger Støjberg.

Regeringen præsenterer handlingsplan mod partnervold

Hvis en skolelærer mistænker, at et barn er vidne til vold i hjemmet, skal han eller hun fremover være forpligtet til at indberette det.

Det er blot ét element ud af i alt 22 i regeringens handlingsplan mod partnervold- og drab, der ifølge ligestillingsminister Trine Bramsen (S) skal ændre på opfattelsen af vold for i sidste ende at forhindre drab.

Det skriver Politiken.

- Vi skal blande os. Det er det, der er problemet i Danmark. At vi anser det, der foregår derhjemme, som noget der er privat, og som vi ikke skal blande os i. Vold er ikke privat, og vi kommer det aldrig til livs, hvis vi bliver ved med at have den her berøringsangst, siger Trine Bramsen til avisen.

I støttepartierne SF og Radikale Venstre roser man regeringens plan, mens Enhedslisten savner større, banebrydende tiltag. De tre partier er dog enige om, at det ikke er optimalt, at planen i store træk finansieres af den såkaldte SSA-reserve, der kun sikrer midler i en midlertidig periode.

Derfor er støttepartierne klar til at finde mere permanente penge, skriver Politiken.

- Den her indsats er for vigtig til, at vi skal ud i et slagsmål igen om nogle år, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til avisen.

Skilte og lys skal forhindre drukneulykker i havnene

Hvert år dør omkring ti personer, primært mænd, fordi de falder i en havn og drukner.

Ofte har de fået for meget at drikke og bevæger sig lidt for tæt på kanten.

Men man kan gøre meget for at forhindre drukneulykkerne, lyder det fra Trygfonden, der har undersøgt druknedødsfaldene i Danmark.

- Vi skal indrette dem (havnene red.) på en måde, som tilskynder folk til ikke at komme for tæt på kanten, og så de ikke kan træde direkte ud i havnebassinet, siger René Højer, der er projektchef i Trygfonden, til Ritzau.

Trygfonden foreslår blandt andet, at havnene bliver bedre belyst, at restauranters borde og bænke placeres længere væk fra kanten og at mere skiltning kan gøre køretøjer opmærksomme på faren.

Torsdag deltager transportminister Trine Bramsen (S) i en konference, der skal diskutere løsninger på problemet. Her vil Trygfonden appellere til, at der lovgives på området, så hver enkel havn ikke selv er ansvarlig for at indrettet sig på en hensigtsmæssig måde.

- Vi skal have nogle retningslinjer for, hvad vi skal gøre for at få sikkerheden ind. Ligesom vi ved byggeri har regler for brandtrapper og flugtveje, skal det også blive mere sikkert at være på havnen, siger René Højer til Ritzau.

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier – deriblandt et interview med nyslåede partiformand Inger Støjberg – fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Inger Støjberg i Folketingssalen, da hun blev erklæret uværdig til at sidde der. Nu vil hun tilbage. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg stifter Danmarksdemokraterne: Jeg kommer ikke til at stemme for at afskaffe Arne-pensionen

Så kunne pinen ikke trækkes længere ud: Inger Støjberg stifter endnu et borgerligt parti. Det kommer som ventet til at hedde Danmarksdemokraterne. Avisen Danmarks Kasper Løvkvist har interviewet partistifteren. Her er tre hovedpointer fra interviewet:

1. Et eventuelt kommende borgerligt flertal, der inkluderer Inger Støjberg, kommer ikke til at afskaffe Arne-pensionen.

2. Man finder ikke to mennesker i dansk politik med større personlige modsætninger end Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen (det skulle da lige være Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard). Alligevel udelukker Støjberg ikke at pege på Ellemann som statsminister.
3. Inger Støjberg er tilsyneladende ikke længere liberal. Det prædikat, hun vil acceptere, er "borgerlig snusfornuft".

Så kom det: Inger Støjberg stifter partiet Danmarksdemokraterne. Indtil videre er det blot hende, en studentermedhjælper og en frivillig, men Kristian Thulesen Dahl er "hjerteligt velkommen". Hvis partiet bliver valgt ind, er Støjberg villig til at pege på sin arvefjende, Jakob Ellemann-Jensen, som statsminister - hvis han altså kan overbevise hende om, at hun kan stole på ham. Til gengæld vil hun kæmpe med næb og klør for Socialdemokraternes Arne-pension. Avisen Danmarks Kasper Løvkvist har som den første interviewet Støjberg som danmarksdemokrat.

Det er seks måneder og to dage siden, Inger Støjberg blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget. Seks måneder og 10 dage siden, hun forstenet fik en dom på 60 dage som kun den tredje politiker i danmarkshistorien, der er blevet kendt skyldig i Rigsretten – og den første i Støjberg-familien, som er blevet sendt i fængsel.

Nu vil hun tilbage i Folketinget. Ikke som medlem af Venstre igen. Ikke som medlem af Dansk Folkeparti. Ikke som medlem af Nye Borgerlige eller Konservative.

Som partiformand for det nystiftede parti Danmarksdemokraterne.

Et parti, der indtil videre tilsyneladende blot består af Inger Støjberg, en studentermedhjælper, der lægger seks timer om ugen, og en af Inger Støjbergs naboer, der vil være frivillig.

På aftenen for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet dyppede Inger Støjberg tæerne. Deltog i valgaftenen på Christiansborg - inviteret af TV2 - for at prøve sig selv af. Hvordan ville hun klare at møde dem, der både sendte hende i Rigsretten og smed hende ud af Folketinget? Hvordan ville de tage imod hende? Var det overhovedet noget, hun turde?

- Jeg skulle være sikker på, at jeg kunne være derinde, og hvordan det var at møde de mennesker, jeg har haft lidt skærmydsler med. Det kom bag på mig, hvor normalt det føltes. Da vidste jeg, at jeg er kapabel. Jeg kan sagtens være sammen med de mennesker. Hvis jeg havde kunnet mærke vrede og bitterhed i mig, ville jeg ikke vende tilbage. Jeg skal jo være ordentlig og rar at være sammen med.

At du blev erklæret uværdig, betyder ikke noget for dig længere?

- Nej. Den dag jeg skulle ud af Folketinget, stod der mange på talerstolen og sagde, at jeg bare kunne stille op igen. Det fæstnede jeg mig selvfølgelig ved. Sådan må det også være, og sådan har jeg det. Jeg er videre. Men det kan godt ske, at jeg er det menneske, der er mest videre.


Hvad skal vi med et nyt borgerligt parti?

- Vi har aldrig haft så mange borgerlige partier, og alligevel ved jeg ikke, hvem jeg skal stemme på. Det er årsagen til, at jeg starter Danmarksdemokraterne.

Det virkede ellers ikke, som om du meldte dig ud af Venstre på grund af politikken, men mere fordi formanden og størsteparten af gruppen var med til at sende dig i Rigsretten?

- Jeg vil ikke forholde mig meget til Venstre og historikken. Jeg er videre.

Men når du siger, du ikke vil kunne stemme på Venstre, må du kunne sige, hvad det er i partiets politik, du ikke kan med længere?

- Man er blevet meget gladere for EU. Og så er der værdipolitikken. Jeg står helt klart et andet sted. Det gjorde jeg også dengang, men det er bestemt ikke blevet mindre. Tværtimod.


Hvis værdipolitikken er afgørende, er der Dansk Folkeparti. De har ovenikøbet inviteret dig til at blive formand. Hvorfor kan du ikke stemme på dem?

- Når man danner et nyt parti, synes jeg ikke, det skal handle om alle mulige andre partier, men når du nu spørger, er der i hvert fald en forskel på EU-politikken. Jeg drømmer mig tilbage til tiden med EF, før vi havde EU. DF vil melde os helt ud. Det vil ikke tjene Danmark bedst.

Er det den afgørende ting?

- Det er en af tingene. Jeg har jo ikke et partiprogram endnu, men jeg tror da, der kommer ting, som jeg kommer til at vægte lidt anderledes end DF. Det kommer hen ad vejen.

Kan du ikke blive mere konkret i forhold til det?

- Nej, og det kommer til at gælde rigtigt mange ting. Der er hverken et program eller en organisation endnu for Danmarksdemokraterne. Hvis jeg skal prøve at betegne, hvor partiet kommer til at ligge, drømmer jeg mig tilbage til velmagtsdagene i nullerne med VKO (regeringen med Venstre og Konservative med DF som støtteparti, red.). Jeg kommer til at ligge i smørhullet lige mellem de tre.

Altså Anders Foghs Venstre blandet med Pia Kjærsgaards DF er det, du går efter?

- Det er ikke helt forkert.


Hvilken statsminister vil du pege på, hvis du kommer ind?

- En borgerlig. Men så længe de to kamphaner ikke selv kan beslutte det, er det nok ikke mig, der skal afgøre det (Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) red.). Det skal være en, man kan stole på.

Du og Jakob Ellemann-Jensen har mildt sagt haft jeres skærmydsler, men du vil ikke udelukke at gøre ham til statsminister?

- Lad os nu se tiden an. For mig er det helt afgørende, at det er en, jeg kan stole på.

Kan du stole på Ellemann?

- Nu må vi se, hvad de kommer med. Det kommer nok til at kræve nogle lange, gode snakke. Der skal nogle Cola Zero på bordene rundt omkring. Vi er der bare slet ikke endnu. Vi har ikke engang samlet vælgererklæringer endnu.

Er det din erfaring, at du kan stole på Ellemann?

- Ha, ha. Jeg vil vente med at sige mere om det. Lad os nu lige blive opstillingsberettiget først.


En af dem, der kunne hjælpe dig med det samle underskrifter, er Kristian Thulesen Dahl. Hvor længe går der, inden han melder sig ind i Danmarksdemokraterne?

- Jeg har stiftet partiet, og så må vi se, hvem der kan se sig selv i det. Det er helt afgørende for mig at sige, at det ikke er et protestparti. Ikke en protest mod systemet. Ikke mod nogle partier. Ikke mod nogle personer. Det skal man være helt klar på, hvis man melder sig ind. Vi skal være et parti, der indgår i forhandlinger og er ihærdige med at søge indflydelse. Hvis Kristian Thulesen Dahl kan se sig selv i det, er det helt givet, at han er hjerteligt velkommen.

Har du spurgt ham?

- Nej.

Du fortæller ofte om, at I er gode venner og taler meget sammen. Så virker det lidt underligt, hvis du ikke har spurgt om, han vil være med?

- Jeg har ikke spurgt nogen, om de ville være med i Danmarksdemokraterne. Nu stifter jeg det, og så må vi se, om det kan bære. Men det bliver da lidt en ensom færd, hvis ikke der kommer andre med.

Der er en del løsgængere i Folketinget. Er du interesseret i, at de melder sig hos dig?

- Det hviler fuldstændig på det politiske, og om man kan se sig selv i, at der ingen protest er i dette parti, men at det er et parti, der skal være kapabelt til at prøve at indgå i forhandlinger og forlig og deltage på alle mulige måder i den politiske dagligdag.

Så hvis gruppen af løsgængere, der har været medlem af DF, kan se sig selv i det, er de velkomne?

- Det er ikke sådan, at jeg står ved indgangsdøren og siger, at folk ikke må være med. Tværtimod håber jeg, at partiet kan rumme mange, men Danmarksdemokraterne er ikke et nyt DF.

En af løsgængerne, Liselott Blixt, har allerede sagt, at hun gerne vil være sundhedsordfører i dit parti. Tager du imod det tilbud?

- Det vil være meget fornuftigt, hvis hun lige ser, hvad det er for en politik, vi får.


Hvem hjælper dig med at få dette parti på benene?

- Indtil videre kun mig selv og en studentermedhjælper. Der er ingen partiorganisation.

Skal du ikke snart have styr på det?

- Jo, men der er ingen sponsorer og ingen pengemænd. Det skal bygges op. Der kommer først en organisation efter et valg. Man kan heller ikke blive medlem, men jeg laver en vennekreds, som man kan støtte. Lige nu handler det bare om at blive opstillingsparat, og så skal alt det andet på plads.


Er du egentlig stadigvæk liberal?

Inger Støjberg leder længe efter det rigtige svar.

- Altså, jeg er ikke den, der går allermest op i at sætte ideologiske prædikater på nogen eller noget. Skal man sætte et prædikat på mig, skal det være borgerlig snusfornuft.

Bliver det vigtigt for Danmarksdemokraterne at arbejde for lavere skatter?

- Der er ikke én skat, jeg ikke synes, det kunne være rart at få sat ned, men der skal også være penge til det. Jeg kan godt se mig selv være med til at sænke topskatten, og der er ingen tvivl om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Er udlændingepolitik stadig nummer et for dig?

- Øh ... jah ... altså alle ved jo, hvor jeg står der. Det, der også fylder, er det her med forbindelseslinjerne, og at Danmark er større end København.

Hvis vi kigger isoleret på de to politikområder, udlændinge og land/by-diskussionen, kommer der så til at være forskel på din pakke i forhold til den, man allerede kan få hos for eksempel DF og Nye Borgerlige?

- Jeg vil hellere sige det sådan, at dette parti kommer til at adskille sig fra Nye Borgerliges ultraliberale økonomiske politik. Der er masser af ting på udlændingepolitikken, vi er enige om. Sikkert også når det handler om at prioritere Produktionsdanmark. Men tager vi isoleret de to ting, er der sikkert rigtigt meget, vi er enige med NB og DF om. Jeg har måske lidt svært ved helt at sætte fingeren på, hvad DF mener i forhold til land/by-diskussionen.


Blandt det, der splitter blå blok, er Arne-pensionen. Kommer du ligesom DF til at kæmpe for at bevare den?

- Ja. Jeg har på ingen måde ondt af, at man kan trække sig nogle få år tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis man har været der rigtigt mange år. Nu er Arne-pensionen vedtaget, og vi skal ikke skabe usikkerhed om folks fremtid.

Hvis der kommer blåt flertal, er det så afgørende for dig, at Arne-pensionen bliver fredet?

- Jeg stiller ikke ultimative krav, men jeg kommer ikke til at stemme for at afskaffe Arne-pensionen - så må en given blå regering så finde sit flertal et andet sted eller acceptere at komme i mindretal. Det bliver ikke med mig i hvert fald.


Regeringens plan om asylbehandling i Rwanda bliver med stor sikkerhed et emne i den kommende valgkamp. Hvad mener du om den?

- Der skal en ændring af asylsystemet til, hvis det hele ikke skal bryde sammen på et tidspunkt. Kan man gennemføre Rwanda-planen, skal man gøre det. Jeg kan godt have min tvivl om, at regeringen har modet til det. Jeg bakker op om det, men tvivler bare på, at der er modet, viljen og i sidste ende muligheden til at gennemføre det.

Når du tvivler på, at regeringen har mulighed for at gennemføre det, handler det så om, at du tvivler på, at det kan gøres inden for rammerne af internationale konventioner?

- Mest om hvorvidt regeringen i forhold til konventionerne har modet til at teste systemet af. Der er nok ingen tvivl om, at Rwanda-planen kommer til at gå til kanten af konventionerne, men det er simpelthen også nødvendigt. Vi bliver nødt til at se på konventionerne nu.

Jeg tolker det, som at du mener, at du ville have modet til det?

- Det er nok rigtigt.

Vil det sige, at du ikke er blevet skræmt fra lysten til at lege med grænserne for, hvad reglerne kan bære?

- Hvis Danmark i næste generation skal se ud, som det gør nu, så skal der nogle ting til. Ellers bliver Danmark for forandret. Jeg mener, at man bliver nødt til at få kigget på de konventioner.

Altså kigge på dem på den måde, at Danmark skal forsøge at ændre dem, eller at Danmark skal komme ud af dem?

- At få dem ændret.

Det kan godt have lidt lange udsigter, kan det ikke?

- Jeg vil nærmere sige, at det er en logisk konsekvens af, hvor vi er i dag. Det kan ikke blive ved med at gå. Derfor skal man sørme skynde sig at gennemføre Rwanda-planerne, hvis man har modet til det.

Er det at strække det for langt, at du her siger, at det kræver mod til at risikere en rigsretssag?

- Jeg går da ud fra, at regeringen har styr på den del, men jeg er jo tydeligvis ikke jurist ...

Der er nok ingen tvivl om, at Rwanda-planen kommer til at gå til kanten af konventionerne, men det er simpelthen også nødvendigt.

Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne

Jeg har jo ikke et partiprogram endnu, men jeg tror da, der kommer ting, som jeg kommer til at vægte lidt anderledes end DF.

Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne

Hvis jeg havde kunnet mærke vrede og bitterhed i mig, ville jeg ikke vende tilbage. Jeg skal jo være ordentlig og rar at være sammen med.

Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne


Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm under onsdagens pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om coronastrategien for de kommende måneder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søren Brostrøm efter pressemøde: - Vi slipper ikke for corona, men restriktioner bliver der ingen af - og fester skal ikke aflyses

Hvor alvorlig er coronasituationen i Danmark lige nu? Har vi vacciner nok? Og skal man lade sig teste, inden man besøger sårbare på landets plejehjem? Avisen Danmark har talt med direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, efter det første coronarelaterede pressemøde i flere måneder.

Hvor alvorlig er coronasituationen i Danmark lige nu? Har vi vacciner nok? Og skal man lade sig teste, inden man besøger sårbare på landets plejehjem? Avisen Danmark har talt med direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm efter det første coronareleterede pressemøde i flere måneder.

Coronavirus: Pulsen nåede at stige en smule, da Mette Frederiksen (S) sammen det vante corona-slæng, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum, gjorde sin entre på pressemødet i Statsministeriets Spejlsal onsdag klokken 10.00.

Det plejer at være bad news, når de stimler sammen.

Pressemødet onsdag fandt sted for at præsentere coronastrategien for de kommende måneder set i lyset af stigende smitte, nu da omikron-varianten BA.5 er blevet den dominerende variant her i landet.

Ikke desto mindre var der umiddelbart ikke nogle dårlig nyheder at hente.

Vi kan fortsat se frem til en sommer med festivaler, bryllupper og andre sociale arrangementer uden restriktioner, lød det - og for første gang i den tre lange pandemi år får vi lov til frit at spredes i et fuldt åbent samfund til vinter, hvis alt fortsætter, som det er nu.

Skønne nyheder!

Men - og der er et et men; coronafri bliver vi ikke. Tværtimod bliver coronavirus noget, vi formentligt inkorporerer i vores samfund fremover med jævne vaccinestik hos risikogrupperne - de ældre og de kronisk syge.

For fra 1. oktober vil borgere over 50 år og særligt sårbare igen skulle blotte skuldre og modtage endnu et boost med covid-vaccine, hvis de ønsker det.

Avisen Danmark har i forlængelse af onsdagens pressemøde talt med Søren Brostrøm for at stille de mest presserende spørgsmål om coronasituationen.

Ingen udsigt til restriktioner

Ganske kort, Søren Brostrøm, så vi kan få skuldrene lidt ned; hvor alvorlig er coronasituationen i Danmark lige nu?

- Jeg vil ikke beskrive den som alvorlig. Vi ser en smittestigning, som er drevet af den nye variant BA.5, men jeg vil alligevel beskrive smitten som en lille sommerbølge, som andre lande i Europa også har oplevet for nylig. BA.5 er heldigvis ikke særlig sygdomsfremkaldende, og derfor ser vi ikke en stigning i indlagte som følge af corona.

Hvad er det for en coronafremtid, vi kan vente os, når den såkaldte sommerbølge er over?

- Vi forventer, at der vil komme endnu en bølge til vinter. Præcis ligesom vi forventer, at der kommer en stigning af influenzasmittede, som alt andet lige vil være større, end vi har set de forrige to vintre. Det skyldes blandt andet, at denne gang er strategien, at vi i stedet for restriktioner og nedlukninger går ind i vinteren med et åbent samfund. Det betryggende er, at omikron-varianter, der er dominerende i øjeblikket, er væsentligt mindre sygdomsfremkaldende end andre varianter af coronavirus.

- Men selv om det er en mild variant, vil den særligt hos ældre stadig kunne give et svært sygdomsforløb. Derfor anbefaler vi, at de både får corona-, influenza- og pneumokok-vaccinen.

Du sagde på pressemødet, at man vil gå væk fra at kalde det fjerde og femte stik og så videre - og i stedet kalde det "et boosterstik". Er det et tegn på, at vi i mange år fremover må forvente at skulle revaccineres?

- Ja. Det kunne det godt være. Det giver mere mening at omtale dem som boosterstik, da vaccineeffekten damper af tre-fire måneder efter stikket. Det bliver derfor nok mere en sæsonvaccine end en permanent vaccine, som vi for eksempel kender den fra influenzavaccinen. Om det er noget, der vender tilbage hver vinter, kan vi ikke sige lige nu, men det er bestemt et muligt scenarie.

Kun for dem over 50

Det er de ældre, som skal vaccineres nu her. Hvad med de unge?

- Vi ved, at alder er den altoverskyggende risikofaktor for at blive alvorligt syg af corona. Man vil godt kunne få vaccinen, hvis man er under 50, men det vil kræve en konkret lægefaglig vurdering.

Hvad hvis man ikke er blevet vaccineret endnu?

- Hvis man er fuldstændig uvaccineret, vil vi anbefale, at man tager vaccinen - både første og andet stik. Unge, der ikke har fået en vaccine, bliver mere syge, end de, der ikke har, gør.

Hvad hvis man ikke har fået sit tredje vaccinestik, dengang det blev tilbudt, skal man få det nu?

- Lige præcis tredje stik til folk under 50 har vi ikke helt lagt fast endnu, men det nævner vi, når retningslinjerne kommer senere.

Har vi vacciner nok?

- Det har vi. Vi har allerede nok og vi får flere. Vi har også lagt billet ind på nogle af de nye vacciner, som kaldes variant-opdaterede vacciner. Det er den samme vaccine, som vi kender fra Pfizer og Morderna, men blot opdateret i forhold til omikron. Dog ved vi ikke, hvornår de kommer, og de skal også godkendes af lægemiddelmyndighederne. Derfor regner vi ikke med dum i vaccineplanlægningen lige i øjeblikket.

Holder øje med plejehjem

Smitten stiger i samfundet, og de gamle på plejehjemmene er derfor i risiko for at blive smittet. Hvad tænker I om det?

- Det er rigtigt, at vi lige p.t. ser stigende smitte i Danmark, men vi ser ikke en stor stigning i smitte på selve plejehjemmene. Det betyder ikke, at der ikke kan opstå smitte hos de ældre. Derfor holder vi p.t. øje med plejehjemmene.


Hvis man giver den gas og fester, er min vurdering, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling: Man skal holde sig langt væk fra tobak og kun drikke fire genstande på én aften. Men ingen festanbefalinger i forhold til corona.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Anbefaler I, at man lader sig teste, inden man eksempelvis besøger sine bedsteforældre på  plejehjemmene?

- Der vil komme nogle opfordringer i forhold til test af personale, men vi anbefaler alle andre, at man kun skal lade sig teste, hvis man har symptomer eller er i risikogruppe.

Er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at man ”bare skal give den gas og feste”, som Mette Frederiksen sagde på pressemødet?

- Vi fastholder et åbent samfund, så man skal gøre det, som man ellers ville gøre. Hvis man giver den gas og fester, er min vurdering, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling: Man skal holde sig langt væk fra tobak og kun drikke fire genstande på én aften. Men ingen festanbefalinger i forhold til corona, siger Søren Brostrøm til slut.

- Det bliver ikke bare en folkefest. Det bliver også rigtig god forretning. Sådan sagde daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i februar 2019, da de tre danske Tour de France-etaper blev præsenteret. Hvor Jarlov - og de mange andre danske politikere, som har talt det økonomiske perspektiv i cykelløbet op - har det fra, undrer sportsøkonomer sig over. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forskere undsiger politikernes rosenrøde retorik: Dansk Tour-start bliver ingen guldgrube

Kan man tjene penge på Tour de France?

 Ja, hvis man er en del af Amaury Sport Organisation (ASO) - den familieejede virksomhed, som står bag Tour de France og har udlånt sit cykelløb til Danmark i tre dage i begyndelsen af juli efter næsten et kvart århundredes lobbyisme fra det officielle Danmark.

Men de danske værter skal ikke sætte næsen op efter nogen økonomisk gevinst. Det siger blandt andre Idrættens Analyseinstitut, som har kigget nærmere på 107 tidligere Tour-værtsbyer. Avisen Danmark undersøger påstanden, som skiftende regeringer og erhvervsministre har fremført: At den danske Grand Départ skulle være en god forretning.

Ministre og borgmestre har i store ord talt om "brandingværdi" og "turismepotentiale" knyttet til de tre Tour de France-etaper, der foregår i Danmark. Men ifølge både danske og udenlandske forskere skal værterne ikke vente nogen økonomisk gevinst.

Tour de France: Det kan ske, at bageren bager gule romkugler, at hundredtusindvis af danskere kommer til at stå i vejkanten for at se på cykelløb, og at Tour de France-starten i Danmark skaber noget, der ligner en folkefest.

Men nogen fed forretning bliver det næppe for de danske værter.

Det viser tal fra 107 tidligere værtsbyer. Det er forskere fra Idrættens Analyseinstitut, der er dykket ned i tallene.

- Retorikken om at det skulle give et stort overskud, at det skulle være fantastisk brandingmæssigt, skabe masser af turister og øget eksport - den holder simpelthen ikke, siger Christian Gjersing Nielsen til Avisen Danmark.

Han er senioranalytiker og ph.d.-studerende ved Idrættens Analyseinstitut og var hovedforfatter på undersøgelsen, som blev offentliggjort for et par uger siden.

- Vores resultater viser, at effekterne ved at være vært for en Tour de France-etape i bedste fald er marginale. Og det er egentlig ikke overraskende, for blandt økonomer har der længe været konsensus om, at afholdte sportsbegivenheder typisk ikke er nogen overskudsforretning for værterne, siger han.

Tre korte om undersøgelsen

  1. I studiet "Does hosting the Tour de France Yield Tangible Benefits?" har forskere fra Idrættens Analyseinstitut undersøgt data fra 107 europæiske regioner, som har holdt én eller flere Tour de France-etaper (som start- eller målby) i perioden 2004-2018.
  2. I studiet sammenlignes de år, hvor regionerne henholdsvis har og ikke har været Tour de France-værter. Det undersøges, hvilke effekter et værtskabet har i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) - som et mål for den overordnede økonomi – og beskæftigelsen inden for "handel, transport, hoteller og restauranter", som er den kategori, der må ventes at opleve størst påvirkning af, at der bliver holdt et stort sportsevent.
  3. Resultaterne peger på, at det hverken har en effekt på den overordnede økonomi eller på beskæftigelsen inden for kategorien "handel, transport, hoteller og restauranter", og det gælder vel at mærke både i værtsåret og i det efterfølgende år.
Kilde: Idrættens Analyseinstitut

Ministres dagdrømmeri

Flere af landets politikere har ellers indikeret, at Tour de France ikke blot er gul folkefest, men også en mindre guldregn over statskassen.

- Det bliver en rigtig god forretning, sagde daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på et pressemøde, da de danske Tour-etaper blev offentliggjort i februar 2019.

- Det er 100 procent meget mere værd, end det, vi investerer i det, sagde nuværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) til mig på toppen af Storebæltsbroen, da der 23. marts i år blev markeret, at der var 100 dage til Tour-starten.

Hvordan ved vi det? spurgte jeg.

- Det er umuligt præcist at sætte kroner og øre på. Men det giver sig selv, at når hele verden ser med, så er det en kæmpe mulighed for dansk erhvervsliv, svarede ministeren.

Staten, kommunerne og regionerne bruger tilsammen et stort trecifret millionbeløb af skatteydernes penge på Tour de France - og gennemsigtigheden er nogenlunde lige så tåget, som her fra toppen af Storebæltsbroen, hvor løbsdirektør Christian Prudhomme (i midten) står sammen med transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S). Som vært for Grand Départ har Danmark indvilliget i en fortrolighedsklausul. Foto: Michael Bager

Danmark budgetterer med en pris på 88 millioner kroner for værtskabet. Oveni det kommer udgifter til kommunernes markedsføring, mandetimer, afskærmning og vejforhold, så de reelle udgifter er noget højere. Dagbladet Politiken har gravet frem, at der betales mindst 180 millioner kroner, men hvad den endelige pris ender med at blive, finder vi muligvis aldrig ud af, for Amaury Sport Organisation, Tour-arrangøreren, har krævet fortrolighed om aftalen.

Avisen Danmark havde 30. maj aftalt et nyt interview med erhvervsministeren om økonomien i Tour de France, og også denne gang havde Kollerup ja-hatten på.

- Det vil skabe flere overnatninger på lokale kroer og hoteller. Flere måltider, der skal serveres. Danmark vil blive set af tv-kameraer, der sender ud til hele verden. Det er alt sammen meget positivt på bundlinjen for vores vores turistindustri og dermed også for vores lokalsamfund, sagde han:

Flere forskere har forholdt sig kritisk til, at politikerne oversælger effekterne af Tour-starten. Ved vi noget om, hvad det er værd, at etaperne bliver set af mange tv-seere?

- Jeg tror, vi kommer til at stirre os blinde på effekterne, hvis vi prøver at ramme et præcist tal for det. Det interessante for mig er, at vi får udnyttet det momentum, som cykelløbet skaber, sagde Simon Kollerup og fortsatte:

- Det handler også om, at vi på lidt længere sigt får åbnet verdens øjne for, at Danmark måske kunne være et spændende sted at tage på ferie.

Tal og økonomi i Tour de France

  • Ifølge Erhvervsministeriet og Grand Départ Copenhague har Danmark budgetteret med 88 millioner kroner for afholdelse af Tour-starten. 
  • 17 millioner kroner finansieres af staten, 55 millioner kommer fra kommunerne, og 15 millioner fra regionerne.
  • Oveni kommer en hel del ekstraudgifter, som de involverede kommuner må stå for til markedsføring, mandetimer, afskærmning og vejforhold.
  • Ifølge aktindsigter fra Politiken kommer kommunerne København, Roskilde, Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Nyborg, Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg - altså alle de involverede start-, mål- eller gennemkørselsbyer - tilsammen til at betale 121 millioner kroner. 
  • Københavns Kommune er topscorer med 47,5 millioner kroner, mens Sønderborg kommer ind på en andenplads med udgifter for 21 millioner. 
  • Desuden venter politiet, at bruge 23 millioner kroner på sikkerhedsindsatsen ved de tre etaper. Det fremgår af et høringssvar i Folketinget.
  • Alt i alt kommer Danmark til at bruge minimum 180 millioner kroner på begivenheden - altså mere end dobbelt så meget, som der er budgetteret med.
Kilder: Erhvervsministeriet, Grand Départ Copenhague og Politiken

Myter og oppustede seertal

Men det er en myte, at Tour de France-værtsbyer indprenter sig i tv-seernes hukommelse. Det siger sportsøkonom Daam Van Reeth, der er professor ved universitetet i belgiske Leuven og har forsket i cykelsportens økonomi.

- Cykelfans i Holland og Belgien kan dårligt huske, hvor i deres egne lande at Tour de France er startet.

Over for Avisen Danmark bedyrer han, at politikerne er slemme til at oversælge tal og effekter, når de skal retfærdiggøre investeringer i sportsbegivenheder. Og det er ikke første gang, at Daam Van Reeths navn popper op i forbindelse med den danske Tour-start.

Allerede for tre år siden - tilbage i 2019 - påpegede den belgiske sportsøkonom, at arrangørerne havde pustet seertal og reklameværdi voldsomt op.

Dengang hed det sig blandt andet, at 3,5 milliarder seere ville se med fra 190 forskellige lande.

Men ifølge Van Reeth er det reelle seertal til hver etape mellem 40 og 50 millioner seere. Det fortalte han dengang til Politiken.

Vejle Kommune - Vejle er startby for tredje etape - var en af Tour-partnerne, som dengang benyttede sig af fejlbehæftet pressemateriale. Det er der blevet ryddet op i, og byens borgmester understreger, at han ikke nødvendigvis forventer, at Tour-starten bliver en god forretning.

- Det her er ikke noget, vi som kommune gør for at opnå en økonomisk gevinst, siger Jens Ejner Christensen (V).

- Vi gør det ikke, fordi vi forventer, at der kommer så og så mange hotelovernatninger og besøgende på vores restauranter. Det, som skaber værdi for os, er, at det bidrager til fortællingen om Vejle Kommune som en cykelkommune, siger han til avisen.

Dét har Vejle Kommune som minimum betalt 18 millioner kroner for.

Jens Ejner Christensen (V) er borgmester i Vejle. Han forventer ikke, at kommunen kommer til at tjene penge på at agere startby for Tour de France. Foto: Mette Mørk

Måling af effekt er mulig

Både den belgiske sportsøkonom Daam Van Reeth og Christian Gjersing Nielsen fra Idrættens Analyseinstitut anerkender, at Tour de France-værtsskabet handler om mere end penge. Det handler også om national fællesskabsfølelse, glæde i befolkningen og skabelsen af en sund motionskultur.

- Det bliver en kæmpestor folkefest, og det har også en værdi, siger Christian Gjersing Nielsen.

Men han mener, at politikerne skal forsøge at være mere faktabaserede - og mindre jubeloptimistiske.

- Jeg er enig med erhvervsministeren i, at det kan være en vanskelig opgave at måle effekten af en sportsbegivenhed. Men det er ikke umuligt. Og i stedet for at forsøge at legitimere beslutninger, der allerede er truffet, så burde man i min optik - langt tidligere - have undersøgt de reelle effekter.

I stedet for at forsøge at legitimere beslutninger, der allerede er truffet, så burde man i min optik - langt tidligere - have undersøgt de reelle effekter.

Christian Gjersing Nielsen, senioranalytiker og ph.d.-studerende ved Idrættens Analyseinstitut

Artikelserie: Tour-start i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.

Mads Nipper, topchef i Ørsted, erkender at han begik en fejl i den måde, han håndterede Ørsteds kommunikation på, da krigen i Ukraine brød ud. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ørsteds Mads Nipper om krigen i Ukraine og russisk gas: - Jeg fejlede og fremstod tonedøv

Topchefen i Ørsted, Mads Nipper, kan i dag godt se, at han begik store fejl, da krigen i Ukraine brød ud, og alle pludselig talte om den gaskontrakt, som Ørsted havde med det kontroversielle russiske gasselskab Gazprom.

- Vi fremstod tonedøve og lidt ligeglade med krigen, siger han til Avisen Danmark.

Ifølge topchefen begik han allerede den første fejl, da Ørsted via et skriftligt svar til et medie udelukkende forholdt sig til selskabets kontraktlige forpligtelser med Gazprom.
- Jeg fejlede i at forstå, hvor følelsesmæssigt ophedet hele situationen var. Og det at svare
faktuelt på noget, der er så følelsesmæssigt, det går bare ikke. Og det endte også med at eksplodere i hænderne på os, siger han.

Hør hele historien i podcasten "Toppen taler, som du finder her i nyhedsbrevet eller via Spotify, iTunes eller Podimo.

Topchefen i Ørsted, Mads Nipper, kan i dag godt se, at han begik store fejl, da krigen i Ukraine brød ud, og alle pludselig talte om den gaskontrakt, som Ørsted havde med det russiske gasselskab Gazprom. - Vi fremstod tonedøve og lidt ligeglade med krigen, siger han til Avisen Danmark.

Krisekommunikation: Fra den ene dag til den anden var danske Ørsted med staten som hovedejer på alles læber. I forbindelse med at Rusland invaderede Ukraine kom det frem, at Ørsted i godt 10 år har købt store mængder gas af det kontroversielle russiske gasselskab Gazprom med tætte forbindelser til Vladimir Putin.

Uden at kende det eksakte beløb vurderede eksperter, at der var tale om milliarder af danske kroner, der via Ørsted blev sendt direkte til Rusland og Putin, og som blev brugt til at finansiere krigen i Ukraine.

Kønt så det ikke ud, især ikke da topchef Mads Nipper afviste at rive kontrakten over med den begrundelse, at det ikke er noget, et kommercielt selskab selv bør tage stilling til. I stedet burde det være en politisk beslutning at forbyde import af russisk gas til EU, lød det.

I bagklogskabens ulideligt klare lys kan Mads Nipper godt se, at forløbet ikke var kønt, og det burde være håndteret anderledes. Det fortæller han i ledelsespodcasten "Toppen taler", hvor han sætter ord på nogle af de kriser, han har skullet håndtere i sin mangeårige karriere.

Ifølge topchefen begik han allerede den første fejl, da Ørsted via et skriftligt svar til et medie udelukkende forholdt sig til selskabets kontraktlige forpligtelser med Gazprom.

- Jeg fejlede i at forstå, hvor følelsesmæssigt ophedet hele situationen var. Og det at svare faktuelt på noget, der er så følelsesmæssigt, det går bare ikke. Og det endte også med at eksplodere i hænderne på os, siger han.

Jeg fejlede i at forstå, hvor følelsesmæssigt ophedet hele situationen var. Og det at svare faktuelt på noget, der er så følelsesmæssigt, det går bare ikke. Og det endte også med at eksplodere i hænderne på os.

Mads Nipper, koncernchef, Ørsted

Kontrakt eksploderede

Hvad der helt præcist afgjorde, at Ørsted og Nipper reagerede, som de gjorde i slutningen af februar, da den første mediehenvendelse kom, kommer Mads Nipper ikke nærmere ind på under interviewet. Men han er ikke bange for at erkende, at det var skævt at fokusere på, hvad der stod og ikke stod i den kontrakt, Ørsted havde med Gazprom.

- Der er og var ikke nogen, der ville høre om den kontrakt. De ville vide, hvilken stilling vi tog, de ville høre om, at hvis vi trak os fra kontrakten, hvad ville det så betyde - flere eller færre penge til Rusland? Og så var der sikkert mange, der ville vide, hvad det betød for forsyningssikkerheden. De tre ting skulle vi udelukkende have fokuseret på. Det, at vi overhovedet taler om den kontrakt, var en fejl.

Ansvaret for forløbet hviler på Mads Nippers skuldre. Det erkender han, og det er mærkbart, når Nipper taler om de hektiske dage, at han ærgrer sig over forløbet.

- Vi fik ikke fortalt om alle de øvrige beslutninger, vi havde truffet om at stoppe med at gøre forretning med Rusland. Det kom til at fremstå helt tonedøvt - sådan "vi er lidt ligeglade med krigen". Der er intet, der kunne være mere usandt, siger han.

Det kom også til at fremstå helt tonedøvt - sådan vi er lidt ligeglade med krigen. Der er intet, der kunne være mere usandt

Mads Nipper, koncernchef, Ørsted

Alt det rigtige - helt forkert

Mads Nipper understreger, at de beslutninger, han selv og resten af toppen i Ørsted traf i ugerne, da stormvejret var på sit højeste, var de rigtige.

- Det var ikke en svær beslutning, da vi sagde, vi ikke ville bryde kontrakten med Gazprom, for havde vi gjort det, var der røget mange flere penge til Rusland. Men var vi lykkedes med at fortælle netop det med lysende klarhed,  så tror jeg, at folk ville have sagt, at det kunne de godt forstå.

Erhvervsredaktør på Avisen Danmark Jens Bertelsen er enig med Mads Nipper i, at kommunikationen om Ørsteds relation til russiske Gazprom burde være håndteret anderledes. For Ørsted slog sig på håndteringen af sagen, og selv om stormen er drevet over, har det efterladt blå mærker på grønne Ørsted.

- Det er uheldigt, at Ørsted nåede at komme med på det forkerte hold. Du vil stadig høre danske forbrugere tale om, at Ørsted havde mere fokus på sit overskud end på at boykotte Rusland. Men de fleste har nu forstået, at Ørsted stod i en anderledes situation end mange andre virksomheder.

- Det ville sende endnu flere penge i favnen på Putins regime, hvis Ørsted bare droppede sin kontrakt om russisk gas, siger Jens Bertelsen.

Han undrer sig alligevel over, at Ørsted ikke var bedre rustet til at håndtere en så afgørende kommunikation med pressen.

- Det ligner ikke Mads Nipper at fjumre i kommunikationen. Det er et eksempel på, at det for virksomhederne er ekstremt vigtigt at kommunikere præcist fra starten, når der opstår en møgsag. Ellers bliver dit dårlige svar stående, og det kan blive svært eller umuligt at rette op på bagefter, siger Jens Bertelsen.

Mads Nipper forklarer selv, at selv om Ørsted både er et professionelt selskab, som har godt styr på fakta, data og kommunikation, har det alligevel lært af forløbet Men det, Nipper især hæfter sig ved i forhold til, hvad vi alle har lært af krigen i Ukraine og det massive pres, som Rusland har været i stand til at sætte os under, er, at den grønne omstilling er vigtigere end nogensinde før.

- Først og fremmest er det en påmindelse om, at udrulningen af grøn energi skal gå endnu hurtigere. Klimaforandringerne er, alt til trods, fortsat menneskehedens største udfordring. Til gengæld er grøn energi også blevet sikkerhedspolitik i hele Europa og den vestlige verden, så krigen har mindet os om, at det, Ørsted laver, er om muligt endnu vigtigere, end vi gik og troede.


Hør Mads Nipper fortælle om hele forløbet og om sin meget åbne og markante ledelsesstil i podcasten "Toppen taler", som du finder i iTunes, Spotify eller Podimo.