Inflation og gaspris: Det bliver dyrt for danskerne, hvis der ikke bliver åbnet op for gassen igen i Nord Stream 1-gasledningen.

Det fortæller branchedirektør i DI Energi Troels Ranis, der ligesom erhvervslivet ser med stor alvor på bekymringen for, at Rusland ikke vil lade gassen flyde igen.

- Det rammer os alle sammen, hvis vi står i en situation, hvor gassen skal prioriteres. Det bliver meget, meget dyrt, siger Troels Ranis.

På grund af planlagt vedligeholdelsesarbejde flyder der i øjeblikket ingen gas i den 1200 kilometer lange Nord Stream 1, der løber fra Rusland til Tyskland.

Når arbejdet slutter 21. juli, frygter de tyske myndigheder, at gassen ikke vender tilbage. Landet er dybt afhængigt af gassen fra Rusland, da halvdelen af tyskernes boliger opvarmes med gas.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters melder miljøchef i Hamborg Jens Kerstan om risiko for, at indbyggerne kun må bruge varmt vand på specifikke tidspunkter af dagen, hvis gassen slipper op. Også den maksimale rumtemperatur, man kan varme hjemmet op til, kan blive sænket.

Et muligt gasstop er også en "oprigtig frygt" i hele den europæiske industri, siger Troels Ranis.

Ifølge branchedirektøren vil et gasstop ramme tunge industrier herhjemme som fødevare- og byggebranchen. For eksempel er teglværker og glasvirksomheder afhængige af gassens høje temperaturer i produktionen.

- Det er store industrier og virksomheder, som bruger gas i dag - men de kan ikke regne med at få den. Vi står på kanten af en egentlig gaskrise i Europa, siger han og tilføjer:

- Gaspriserne er i forvejen steget eksplosivt - det gør produktionen meget dyrere. Det rammer også forbrugerne. Det mærker vi allerede i dag, men vi har ikke set toppen af stigningerne endnu.

Normalt løber der dagligt 170 millioner kubikmeter gas gennem Nord Stream 1. Det statsejede russiske gasselskab Gazprom reducerede allerede i juni mængden af gas med 60 procent.

Ifølge Troels Ranis forventer gasmarkedet, at den rå gaspris kan ende med at blive 10 gange højere end normalen.

I Danmark er omkring 50 virksomheder kategoriseret som ubeskyttede, hvis der på grund af en nødsituation skulle opstå et helt eller delvist gasstop.

Virksomheder som Arla, Danish Crown, Novo Nordisk og Carlsberg forbereder sig derfor netop nu på at skulle finde alternativer til gas.

I Danish Crown kan man ikke på nuværende tidspunkt sige, om et gasstop vil betyde prisstigninger på slagteriets produkter.

- Hvis gassen bliver reduceret eller stopper helt, vil vi gerne stille op og fortælle, hvad vi gør. Indtil da kan og vil vi ikke bidrage til spekulationer, siger pressekonsulent i Danish Crown Søren Svenstrup og tilføjer:

- Hele vejen igennem har vi arbejdet med planer for omstilling, hvis gassen bliver reduceret eller lukket. De planer har vi stadigvæk, så vi kan stille om på de forskellige fabrikker.

Ifølge Troels Ranis er de danske virksomheders beredskabsplaner "relativt robuste" i forhold til deres forsyning - han forventer derfor ikke, at vi ender med varemangel.

- Virksomhederne har mulighed for at konvertere til en anden energikilde midlertidigt - blandt andet oliekedler og elektrificering, siger han.

Men danske forbrugere går altså en dyr vinter i møde, hvis gassen holder op med at løbe gennem Nord Stream 1. Det er ikke kun varer, der bliver ramt af prisstigninger - elprisen vil også skyde i vejret, hvis tunge industrier skal på det danske elnet.

- Gasprisen smitter direkte af på elprisen i Danmark og Europa. Når gasprisen er høj, er elprisen det også det meste af tiden, siger konsulent i erhvervsorganisationen Green Power Denmark Kristian Rune Poulsen og tilføjer:

- Hvis Nord Stream 1 forbliver lukket, vil vi både se elpriserne stige her og nu - men også til vinter.

Der er dog ét lys i mørket. Større elektrificering kan nemlig - paradoksalt nok - betyde billigere el for de danske forbrugere på den lange bane, når vi har større kontrol over situationen.

- Hvis man kigger på det store billede, vil det samlet set betyde lavere efterspørgsel på energi, når man går over til el - fordi det er mere effektivt - og en mindre efterspørgsel på gas. Det vil føre til lavere elpriser, siger Kristian Rune Poulsen.

Coronavirus: For blot et par dage siden anbefalede Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol, som ofte bliver forkortet til ECDC, at alle over 60 år skal tilbydes et såkaldt booster-vaccinestik mod covid-19 nu.

Anbefalingen kommer som følge af, at verdenssundhedsorganisationen WHO spåede en stor stigning af smitte i Europa, drevet af undervarianten af omikron BA.5.

- Dette signalerer starten af en ny udbredt covid-19-bølge over hele Europa, udtaler  Andrea Ammon, der er direktør for ECDC, til New York Times.

Hun uddyber yderligere til avisen, at et boosterstik til de ældre er nødvendigt for at afværge et betydeligt antal indlæggelser og dødsfald.

Men Danmark tøver.

Vaccineplanen i øjeblikket i Danmark indebærer nemlig, at kun de mest sårbare bliver tilbudt en vaccine hen over sommeren, og først fra 1. oktober vil borgere over 50 år få tilbudt en vaccine. Det vil sige, at man ikke kan få tilbudt en vaccine alene på baggrund af sin alder.

Astrid Iversen, der er professor i virologi på Oxford Universitet, kalder det på Twitter "en skandale", at de ældre i Danmark ikke bliver vaccineret nu.

- At vælge ikke at give de ældste det fjerde stik går imod alle internationale resultater - og ECDC's anbefalinger i april. Vi beskytter ikke de ældste godt nok. Det er for ringe. Vi kan gøre det meget bedre, skriver Astrid Iversen.

Avisen Danmark har uden held forsøgt at få fat på Astrid Iversen.

Sundhedsstyrelsen, der er den myndighed, der udarbejder anbefalinger for coronavaccination, udtaler, at styrelsen følger udviklingen tæt, men ikke ser nogen grund til at vaccinere ældre på trods af anbefalingen fra ECDC.

- De forskellige lande i Europa er i meget forskellige situationer hvad angår smittetal og vaccinationsdækning. I Danmark er der på trods af stigende smittetal siden starten af juni ikke set væsentlige stigninger i antallet af indlagte patienter med positiv PCR-test, lyder det i et skriftligt svar fra afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Gideon Ertner.

- Dertil kommer, at vi har en af de højeste vaccinationsdækninger i EU. Vi følger udviklingen tæt, men situationen i Danmark giver os ikke anledning til yderligere tiltag på nuværende tidspunkt, lyder det.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, vurderer også, at det giver god mening at vente med at vaccinere de ældre i Danmark, som situationen ser ud i øjeblikket.

- Man kan altid diskutere om midt-september er det rigtige tidspunkt, og jeg håber, at man observerer situationen nøje, så hvis smitten stiger tidligere end forventet, kan man begynde at vaccinere de ældre. Men ud fra de data, vi har ser nu, giver det god mening, at man holder krudtet tørt indtil efteråret, siger Allan Randrup Thomsen.

Hvorfor anbefaler ECDC så at vaccinere alle over 60 år allerede nu?

- Man skal se det i kontekst. Andre europæiske lande begynder at se en voldsom smitte i øjeblikket, noget som vi i Danmark oplevede for et par måneder siden, derfor er vores immunitet høj. Set i en europæisk kontekst giver det god mening at følge ECDC, men set i en dansk kontekst er det bedst at vente.

Også Ældresagen følger udviklingen tæt, men organisationen er ikke bekymret.

- Vi holder selvfølgelig øje med smittetallene. Men som situationen er i Danmark i øjeblikket, ser vi ikke grund til at fremrykke vaccinationerne. Vi har tillid til de danske myndigheders anbefalinger, siger Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældresagen.

Brændt: Fredag, fyraften og weekend forude. Rasmus Madsen var lige kommet hjem fra jobbet hos et  elektrikerfirma og slappede af i sin lejlighed på fjerde sal. Pludselig blev der ringet og banket voldsomt på:

- Det brænder!

Stemmen var ikke til at tage fejl af. Det var alvor det her.

- Det var bare om at komme ud.  Jeg havde en taske liggende, så jeg nåede lige at tage lidt med, og så var det ellers bare om at komme ud, siger Rasmus Madsen om den dag, da hans hjem helt bogstaveligt forsvandt.

Mens han fortæller, peger han op mod et sted på den blå himmel, som var hans lejlighed på fjerde sal gennem 20 år.  Den voldsomme tagbrand startede på loftet i 6A på Grøndals Parkvej, og Rasmus boede lige ved siden af i 6B og var én af de første, der fik besøg af de galopperende flammer.

- Jeg havde højst 30 sekunder til at komme ud. Jeg nåede lige at tage min pung, min mobil og nogle billeder fra min store jordomrejse, og så var det bare ud, siger Rasmus Madsen.

Og nu står han så her og kigger på det, der ikke er mere. Og det er ikke første gang.  Han har stået her tit.

- Jeg kører af og til herud og står og kigger lidt, og det er selvfølgelig vemodigt. Men jeg tror faktisk, at det har hjulpet mig med at komme over det. Jeg har mistet det sted, hvor jeg var mest tryg, men det er trods alt kun mursten og ting, jeg har mistet. Jeg tror også, det har hjulpet mig, at jeg var der, da det skete, og kunne stå på vejen og se min lejlighed brænde. Det er lettere for mig at forstå det, end det er for dem, der bare kom hjem og så, at hele lortet brændte, siger Rasmus Madsen.

Vi går en tur rundt og kigger på de ruiner, der får hele området til at ligne billederne fra de sønderbombede bygninger i Ukraine. Der hænger stadig en røget duft i luften næsten tre måneder efter branden. Det ligger murbrokker overalt,  de øverste etager er væk, men på en sær måde er der enkelte lejligheder, hvor man kan se en plante i et vindue og en kaffemaskine i et andet.

Rasmus bliver hele tiden konfronteret med det, flammerne tog.

- Her den anden dag skulle jeg til bryllup, og så var det bare sådan: Nå ja jeg har jo ikke noget jakkesæt, og så skulle jeg ud og købe det.  På den måde er der helt tiden nogle ting, jeg mangler, som jeg ikke har, og det er da irriterende, men det er trods alt små ting, siger han.

- Der er ting - for eksempel fra min jordomrejse og arvestykker - som jeg ikke kan erstatte. Det er minder, jeg gerne ville have haft med, men dem gemmer jeg her, siger han og lægger hånden mod hjertet.

- Jeg kan ikke gøre noget ved det. det er sådan det er, siger han

Rasmus Madsen har dog også været dér, hvor det ikke bare handler om savnede ting og irriterende forhindringer:

- Jeg har været helt nede. Om lørdagen - dagen efter branden - lukkede kroppen bare helt ned. Jeg kunne ingenting. Jeg kunne ikke spise, jeg kastede op, og jeg lå ned til mandag morgen. Så tog jeg hen på psykiatrisk skadestue. Psykologen sagde, at det, jeg oplevede, var helt normalt.  Det var en sorg og en reaktion oven på, at adrenalinen havde pumpet rundt i timevis, siger han.

En lille snert af brandpanikken kan stadig dukke op i dag:

- Hvis der er nogen, der ringer længe på dørklokken eller banker kraftigt, ligesom dengang underboen advarede mig, ja så reagerer kroppen. Og jeg tænker da også over, om der for eksempel er røgalarmer nok, eller om jeg skulle sætte én mere op. Nu ved jeg jo, at det ikke kun  er noget, der sker for naboen, siger Rasmus Madsen, der ellers efterhånden har vænnet sig til livet i en genplaceringslejlighed i stueetagen på Frederiksberg:

- Jeg ser stort ikke solen, for der er noget tættere bebygget her. Jeg har jo været vant til masser af lys på fjerde sal med to altaner. Det glæder jeg mig til at komme tilbage til. Men det er her, mit hjem er lige nu, og det er sådan, det er, siger han.

Tilbage er der usikkerheden over, hvornår brandruinerne ved Grøndalsparken kan blive revet ned, hvornår der kan bygges nyt, og hvornår Rasmus igen kan kigge ud på solen og udsigten - forhåbentlig fra fjerde sal i en splinterny lejlighed.

Sophie Løhde er blot 38 år, men har alligevel tilbragt til 20 år i dansk politik. Det har bragt hende til at sidde i et af de to hjørnekontorer i Venstre-ledelsen afdeling af Christiansborg som politisk ordfører. Formand Jakob Ellemann-Jensen har det andet.

Det er her, Løvkvist & Dall møder hende til et interview til podcasten "Politik med Løvkvist & Dall", som dette er et uddrag af. Vi kommer ind i samtalen, hvor det handler om krigen mellem Socialdemokratiet og Venstre, hvor man beskylder hinanden for at være som Trump og for at være magtfuldkommen:

Tror du der sidder nogle almindelige danskere og synes, at I på Christiansborg har fundet den helt rigtige måde at tale sammen på, når I ligger i hver sin skyttegrav og kalder hinanden for magtfuldkomne og trumpister?

- Nej, jeg tror mange danskere lader store dele af den politiske debat gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Eller slet ikke ænser det, fordi de ikke opfatter det som væsentligt i forhold til deres hverdag. Jeg synes, det er gedigent spin i forhold til, hvor mange selvmodsigelser man kan gøre sig. Vi har at gøre med en statsminister, der den ene dag fuldstændig afviser et regeringssamarbejde hen over midten, og så pludselig siger hun, at nu kan alle komme med i regering, bare man peger på Mette Frederiksen som statsminister.

- Den næste dag kalder man Jakob Ellemann for "slagteren fra Nordsjælland", og vi er trumpister, der undergraver det danske folkestyre. Altså, det hænger jo ikke sammen. Det er bare spin for at dække over, at man frygtede Minkkommissionen og ville gøde vandene og for at købe støttepartierne til at tage pænt imod rapporten, så man kunne glemme det, der i nyere politisk historie er en af de største skandaler, vi har haft.

Er regeringens spin værre eller bedre end jeres, når I kører kampagne på magtfuldkommenhed og magtarrogance hos Mette Frederiksen?

- Jeg mener helt oprigtigt ikke, at der nogle trumpister eller trumpistiske partier i Folketinget. At Socialdemokratiet så har et andet billede, må de forsvare. Jeg tror, det giver backfire for dem.

Så du mener, at deres spin er dårligere end jeres?

- Jeg siger ikke, det er dårligt spin, jeg tror bare, danskerne godt kan gennemskue det. Når vi taler om magtfuldkommenhed og -arrogance, handler det om, at der er forskel på at være en statsminister, der gerne vil styre, og at være en statsminister, der gerne vil lede. Hvilken form for magtudøvelse, man laver. Vi har set en statsminister under corona, i minksskandalen, i FE-skandalen, hvor vi har set en grad af magtfuldkommenhed, vi ikke har set i nyere tid hos nogle regeringer. Og så er der en tendens til, at hver gang oppositionen kritiserer, sætter man lighedstegn ved, at det også er kritik af embedsmændene.

- Vi så det sidste sommer under evakueringen fra Afghanistan, som blev genstand for stor politisk debat, hvor Mette Frederiksen sagde, at vi kritiserede de danske soldater. Det er så tykt og så falsk, som noget kan være. Er der nogle, der står vagt om de danske soldater og har den dybeste respekt for dem, er det os. Det er plat at lave de falske stråmænd, hvor man forsøger at skabe en konflikt, der ikke eksisterer.

Hvor ser du magtfuldkommenheden i eksempelvis sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste?

- I den skandaløse håndtering fra start i juni 2020, da der bliver sendt en pressemeddelelse ud, og ledende medarbejdere i FE blev sendt hjem.

Er det magtfuldkomment at sende en pressemeddelelse ud, så offentligheden får indblik i, at en kontrolinstans har udsat FE for kritik?

- Nej, men håndteringen af den sag har været magtfuldkommen, eksempelvis når man i ramme alvor beder 179 medlemmer af det danske folketing stemme om ophævelse af en folketingspolitikers immunitet, uden at vide hvorfor, og dermed reelt beder Folketinget om at stemme i blinde.

Har Socialdemokratiet ingen pointer i kritikken af jeres ageren?

- Når man føler sig kaldet til at kalde Jakob Ellemann-Jensen for "slagteren fra Nordsjælland" - altså, rolig nu ... Det tyder på, at man ikke har de bedste argumenter, når man har behov for at bruge den slags øgenavne om en leder fra oppositionen. Jeg tror simpelthen, at det giver backfire - deres aggressive form for kampagne. At give danskerne et billede af, at vi er som Trump - så dumme er danskerne jo ikke. Og det hele har været koordineret med angreb fra Christian Rabjerg Madsen, Peter Hummelgaard, Mattias Tesfaye og så Hummelgaard igen. Samtidig med at man står grundlovsdag og siger, at man gerne vil åbne for et bredere regeringssamarbejde.

- De fleste er vel enige om, at det har givet bagslag for Socialdemokratiet. Det handlede om, at Socialdemokratiet var hunderædde i forhold til Minkkommissionen, og at de skulle finde en undskyldning for at tage et eller to støttepartier med i regering. Det skulle de have sagt ærligt i stedet for at pakke det ind i angreb og foregive, at de ville noget, der ikke var troværdigt.

Hvorfor vil I egentlig ikke i regering med Socialdemokratiet, når det var det, I gik til valg på sidst?

- Grundlæggende handler det om, at vi vil en helt anden retning end den, Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har ført de sidste tre år. Jeg har svært ved at se, hvad vi skulle kunne samarbejde om i en regering.

Så Mette Frederiksens invitation til jer om et muligt regeringssamarbejde i fremtiden var lige så utroværdig som den, I kom med under sidste valgkamp?

- Lars Løkkes invitation handlede om at melde klart ud, at han ikke ønskede at være statsminister på mandater fra Stram Kurs.

Og Nye Borgeliges.

- Det handlede om at afskære yderfløjene som værende definerende i forhold til statsministerposten, og det tilbud blev hårdt afvist af Mette Frederiksen. Nu rækker hun så ud og siger samtidig, at vi er trumpister. Begge positioner kan bare ikke være gældende på samme tid. Det stemmer ikke.