Radio4 og Avisen Danmarks borgerlige debatprogram - Det Blå Hjørne - var ikke mange minutter gammelt, før Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, gjorde det klart for enhver:

"Jeg kommer ikke til at bruge min tid på at diskutere med blå politikere i den her valgkamp. Tværtimod! Altså, vores fælles mål må jo være at få væltet Mette Frederiksen som statsminister," sagde hun i debatten, hvor også Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Nye Borgerliges Lars Bøje Mathiesen deltog.

Men der er bare utrolig mange borgerlige politikere, som gerne vil diskutere med Inger Støjberg, og i den forgangne uge har både Nye Borgerliges Pernille Vermund og DF's Morten Messerschmidt langet ud efter den nyeste partiformand i blå blok.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, analyserer, hvorfor højrefløjen agerer som den gør på nuværende tidspunkt:

Sundhed: 27-årige Hannah Pakes fra Vejen fik for en måned en besked, der i starten slog hende ud:

Efter flere års lægestudier og 18 måneders kontakt med myndighederne er det ikke lykkedes hende at få autorisation til at blive læge i Danmark. Det viser en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hannah Pakes har ellers boet i Vejen, siden hun var otte år gammel og har gået på Kolding Realskole og Vejen Gymnasium.

Før hun med sin mor og far rejste til Danmark, hvor forældrene havde fået arbejde, boede familien i Tyskland. Men fordi begge Hannah Pakes forældre er britiske, har hun britisk pas og statsborgerskab. Et statsborgerskab hun som 18-årig ikke gjorde sig tanker om at ændre på, fordi det før Brexit ikke virkede til at være et problem.

Men nu er det et problem. For uden et EU-pas skal Hannah Pakes igennem en lang ansøgningsproces med en række eksaminer for at få sin uddannelse godkendt i Danmark, hvilket hun ser som en underkendelse af sin uddannelse. Processen kan ifølge Hannah Pakes tage op til halvandet år.

Det er forklaringen på, at hun må fortsætte som lægevikar på Aalborg Universitetshospital og ikke kan tage imod den fastansættelse på samme hospital, som hun har fået tilbudt.

- Jeg er frustreret – det er det ord, som dækker bedst. Det er en kæmpe frustration, og jeg synes, at det er rigtig ærgerligt for mig og for Danmark potentielt at gå glip af læger med godkendt EU-uddannelse, siger Hannah Pakes og henviser til den lægemangel, der mange steder i Danmark er et problem.

Afslaget kom den 8. juli og førte til, at Hannah Pakes kortvarigt måtte sygemelde sig. Siden da har hun overvejet, hvad der nu skal ske.

Hun har allerede sendt en ansøgning om autorisation til Norge i håb om at blive godkendt der. Og så er Norge ifølge Hannah Pakes det land, der minder mest om Danmark, når hun nu ikke kan få lov til at blive fast læge her.

- Det er en lille smule skræmmende og et stort skridt at flytte til Norge. Men hvis jeg kan komme et sted hen, hvor jeg føler mig anerkendt, så vil jeg overveje det, for jeg er rigtig træt af den her situation, siger hun.

Det er ikke første gang, at Hannah Pakes har måttet søge andre veje for at få sin drøm om at arbejde som læge opfyldt.

Som 15-årig fik hun en stor blodprop i benet, der i mange år gav hende gener og gjorde det svært at koncentrere sig om studierne i gymnasiet. Derfor havde hun efter gymnasiet ikke et højt nok gennemsnit til at blive læge i Danmark, hvilket førte til, at hun selv betalte for at tage den EU-godkendte uddannelse i Polen.

- Når jeg sætter mig for noget, så går jeg efter det, og så tænker jeg lidt ud af boksen, siger hun.

Indtil videre har hun ikke gjort op med sig selv, om hun vil følge yderligere op for afslaget fra de danske myndigheder.

- Det er svært, for jeg spørger mig selv, hvor meget mere jeg kan holde til og overskue, siger hun.

Hannah Pakes er ikke alene med problemet. JydskeVestkysten og Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan udenlandske læger venter flere år på at få lov til at praktisere i Danmark.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra den socialdemokratiske sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, men det har ikke været muligt før deadline.

Men sundhedsministeren har tidligere sat ord på problemet.

Ifølge TV2 Nord svarede sundhedsminister Magnus Heunicke torsdag på et spørgsmål om udenlandske læger. Her kom det frem, at læger i Hannah Pakes situation måske går lysere tider i møde.

- Grundlæggende kan det siges, at reglerne om autorisation af tredjelandsuddannede læger tjener til at sikre patientsikkerheden i Danmark. Jeg mener også, at det skal undersøges, om autorisationsprocessen kan optimeres, lyder det fra Magnus Heunicke.

Han skriver videre:

- Jeg kan i den forbindelse oplyse, at man i ministeriet arbejder på initiativer, som kan forbedre og smidiggøre autorisationsprocessen. Jeg har i den anledning bedt Sundhedsministeriet om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på flere tiltag for at optimere processen.

Boligpolitik: Jakob Ellemann-Jensen, Venstres formand, er lige nu på en charmeoffensiv rundt omkring i hele landet med et boligudspil, som har mødt kritik fra alle fløje. En kritik, som han nu kommenterer.

I en 133 kvadratmeter stor ejerbolig, sat til salg til cirka 2,2 millioner kroner i Blommenslyst på Fyn, stod en meget oplagt Venstre-formand klar.

Hvad siger du til kritikken omkring, at dette kun vil have en positiv effekt for de rigeste, hvis nogen overhovedet?

- Hensigten er jo netop, at det ikke kun skal være de rigeste, som kan at købe en bolig. De skal nok få købt sig en bolig. Som ejendomsmægleren siger, der har været et par ude og kigge på den her bolig. De mangler nogle penge til deres udbetaling. Det er i virkeligheden sådan nogle, som vores udspil retter sig imod. De vil lægge penge til side. Der er en grænse for, hvor meget de kan spare op. Dem vil vi gerne hjælpe.

Men når eksperter og økonomer kommer ud og siger, at det her kun vil gavne de rige og dem med rige forældre, burde man så ikke overveje et bredere favn og flere tiltag?

- Nu er der jo otte forskellige tiltag. Det, vi snakker om er et af dem. Det er klart, at dem med mange penge, de har nemmere ved at købe bolig. Det har jeg ikke tænkt mig, at gøre noget ved. Sådan er verden. Jeg vil gøre det muligt for dem, som ikke har ret mange penge, også at købe en bolig. Så hvis man har sparet 500.000 kroner sammen og får 100.000 ekstra, så er dine muligheder for at købe et hus bedre. Så vi gør den gruppe af mennesker større.

En stor del af venstres plan er et ønske om, at få bygget 122.000 ejerboliger over de næste 10 år. Et forslag, som er vigtigt for, at de andre tiltag vil have en positiv effekt for nogen overhovedet.

Men eksperter har været usikre på, hvorvidt det kan lade sig gøre.

Et af de andre tiltag er også blevet kritiseret. Nemlig at få bygget 122.000 ejerboliger, hvilket i ønsker. Hvordan vil i sørge for, at det kan lade sig gøre, hvis dem, som bygger, kan tjene flere penge med lejeboliger?

- Vi vil til dels motivere kommunerne økonomisk. en økonomisk gulerod til dem, som er bedst. Til dels vil vi ændre på regelsættet sådan så kommunerne netop kan bygge krav. Så de kan sige, at jamen det som bliver bygget her, i dette område, det skal være ejerboliger. Det er gjort på andre områder, for eksempel almennyttige boliger. Det er noget kommunerne har efterlyst, fortæller formanden.

Og du er ikke nervøs for, at de så bare vælger ikke at bygge de steder? At nogle så står med flere penge i hænderne, men at boligerne mangler?

- Nej. Det som vi ønsker med dette er dels flere ejerboliger, dels at folk får opfyldt deres drømme. Og selvfølgelig, når man laver ny politik, så kan man ikke bare sætte to streger under og vide hvad der sker. Vi ved ikke, hvad der sker. For det her er nyt. Det tør vi i Venstre. Vi tør komme med noget, som er nyt. Det betyder også, at vi kommer til at følge det løbende, når vi kommer regering. Er tiltagene ikke tilstrækkelige, hvilket jeg tror de er, jamen, så kommer vi med flere.

Vil gavne de rigeste

Selv hvis det skulle lykkes at bygge de mange ejer-boliger, så vil udspillet alligevel næsten kun have en positiv effekt hos dem med høje uddannelser og rige forældre, fortæller eksperter.

Det helt store økonomiske punkt i forslaget, er nemlig en bank-konto, hvor en person kan spare 50.000 om året sammen i fem år, for derefter at få 20 procent  i rentefradag. Et par vil altså kunne spare 500.000 sammen og få tildelt 100.000 kroner.

Men det er de færreste, som lige nu har været i stand til at spare den slags penge op. Det er faktisk i høj grad kun dem med rige forældre, som i forvejen ikke ville have stort besvær med at købe et hus.

Nye udregninger fra fagforeningen 3F viser nemlig, at de 30-35-årige, som er den traditionelle alder til et førstegangshuskøb, og som har haft mulighed for, at spare 250.000 kroner op, langt hovedsageligt er børn af fædre, som selv har en gennemsnitlig formue på 6,5 million kroner.

- Det er et forslag, som tilgodeser de velstillede. De riges børn med høje formuer. Der bliver en meget skæv fordelingsprofil. Det er kun dem med de højeste uddannelser og børn af de velstillede, som kan spare 50.000 op om året. Det bliver ikke de ufaglærte, som vil nyde godt af dette forslag, fortæller Jesper Grundet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom for 3F.

Hvis Venstres nye boligudspil kommer til at have en positiv effekt, vil det altså ikke være for den typiske Hr. og Fru Danmark. Den vil i langt størst grad kunne mærkes hos de rigeste. Hos den gennemsnitlige dansker, kan effekten endda være decideret negativ.

- Forslaget vil måske ende med at puste til ilden og i stedet øge boligpriserne, fortæller økonomen.

København pakkes ind i regnbuefarver, når Copenhagen Pride tager fart i dag og hele den kommende uge.

Fejringen af minoriteter inden for køn og seksualitet bliver svær at overse med Rådhuspladsen omdøbt til Pride Square og events over hele byen, der kulminerer med den store parade næste lørdag.

Men regnbuefarverne dominerer også på kontorerne i nogle af landets største virksomheder, der står i kø for at blive sponsorer - eller lige frem partnere - med Copenhagen Pride. Sammenlignet med 2019, altså før corona, vælter det ind med virksomheder, der gerne vil være synlige i selskab med minoriteterne i det såkaldte LGBTQIA+ miljø.

Den store interesse afspejler en ny modenhed i virksomhederne, der ikke blot bruger Pride-ugen som markedsføringskneb. Det er ikke regnbuen, der skal få os til at skifte bank, booke flere Mærsk-containere, handle i Netto eller købe maling hos Flügger (som dog indskyder, at man altid har været en ”farverig” virksomhed).

Det mærker Benjamin Hansen, organisatorisk forperson i Copenhagen Pride, når han spørger virksomhederne om deres motiver for at blive sponsorer.

- Oftest handler det om synlighed internt og om at illustrere det arbejde, man gerne vil gøre i sin egen organisation. Man skaber et budskab for de medarbejdere, som er inden for miljøet, siger han.

Med andre ord er Priden blevet et værktøj, som virksomheden kan bruge til at sætte ord og billeder på den personalepolitik, som flere og flere omfavner: At man ønsker at rekruttere bredt og ikke alene tåler - men lige frem opsøger - mangfoldighed i virksomheden.

Samtidig vægrer virksomhederne fra at deltage, hvis de risikerer at blive beskyldt for pinkwashing. Det dækker over, at man iklæder sig regnbuefarver en enkelt gang om året og måske betaler sin sponsorstøtte, men ikke i øvrigt engagerer sig i diversitet og inklusion på arbejdspladsen.

- Hvis man som virksomhed gerne vil undgå mistro til oprigtigheden bag sin deltagelse, skal den monetære støtte udmønte sig i handling i virksomheden, så Pride blot bliver en årlig anledning til at gøre status og forpligte sig på ny, skrev Jannick Friis Christensen, postdoc ved Copenhagen Business School, forleden i en kronik i Information.

Et eksempel er Danske Bank, som ganske vist giver den hele armen i disse dage med regnbuefarvede søjler på hovedsædet ud mod Kongens Nytorv. Over alt på kontorerne i Danmark og i udlandet og på intranettet, som medarbejderne kigger på hver dag, er der masser af regnbueflag.

Banken udnytter også Priden til at afholde events for medarbejderne, motionsløb og alt muligt andet, der signalerer, at alle er velkomne kolleger i banken uanset køn og seksualitet. Men banken har lige som andre store virksomheder, f.eks. Novo Nordisk, også et regnbuenetværk for medarbejdere, som på den måde har direkte adgang til topledelsen, hvis de får øje på benspænd, der spærrer for diversitet på arbejdspladsen.

Her skal man huske, at Danmark trods alt er et privilegeret sted at være offensiv omkring inklusion af minoriteter. Når der afholdes Europride i Serbien i september, er stemningen helt anderledes, og der er langt mellem virksomhederne, der vil lægge navn til en ubetinget støtte.

- Hvis der er kommercielle partnere, der vil give penge til det, så er arrangørerne nødt til at sige ja, fordi der er så få, der vil det, siger Benjamin Hansen fra Copenhagen Pride.

Jannick Friis Christensen peger på, at i nogle lande er det ikke blot virksomhederne, der risikerer boykot eller chikane fra politikere og medier. De ansatte, som man vil hjælpe, kan i værste fald risikere liv og lemmer, hvis ledelsen på hovedkontoret i Danmark bliver alt for åbenmundet om virksomhedens tolerante syn på eksempelvis homoseksualitet.

Foreløbig er Lego sluppet godt fra at markedsføre et særligt byggesæt med regnbuetema, lige som Mærsk med succes har fragtet regnbuefarvede skibscontainere rundt i verden.