Bolig: Køen af interesserede boligkøbere er gradvist blevet kortere det seneste år, og det afspejler sig nu også i faldende priser på både huse og ejerlejligheder. Det viser nye data fra Boligsiden.dk for juli 2022.

Konkret faldt prisen på huse og ejerlejligheder med henholdsvis 1,0 procent og 1,5 procent i juli, mens prisen på fritidshuse var uændret. Og meget tyder på, at det ikke stopper her, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

- Boligmarkedet er kommet i modvind som følge af den stigende rente og den høje inflation, og derfor er det ikke overraskende, at priserne begynder at falde. På nuværende tidspunkt er der tale om små prisfald, men vi forventer, at udviklingen fortsætter, og at priserne vil falde yderligere hen over efteråret og den kommende vinter.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank er helt enig med Lise Nytoft Bergmann.

- Vi forventer, at boligkøberne vil få endnu mere at vælge imellem til endnu lavere priser. Der vil med andre ord være tale om et markant skifte, fortæller han og uddyber:

- Faktisk skal vi nok tilbage til perioden omkring 2012 og den europæiske gældskrise for sidst at finde en periode, der ligner det, vi regner med at se på boligmarkedet over de kommende kvartaler. Det er selvfølgelig de stigende renter og den høje inflationen, som spænder ben for boligkøbernes økonomi og hæmmer boligmarkedet.

De faldende priser på huse og ejerlejligheder ses over hele landet. Ifølge Boligsidens nyeste tal er huspriserne faldet i fire ud af fem regioner, mens Region Sjælland har oplevet uændrede priser i juli. Det er samme billede på ejerlejlighedsmarkedet, hvor der også er prisfald i fire ud af fem regioner, og hvor det kun er Region Syddanmark, der har oplevet en mindre prisstigning i juli.

På sommerhusmarkedet har priserne ikke ændret sig den seneste måned, men på øvrige parametre som afslag og udbud er der også en vis afmatning i tallene.

Dykker vi yderligere ned i tallene, kan vi se, at i juli i år blev der solgt 3.305 villaer og rækkehuse, og det er 18 procent færre end i juni og 29 procent færre end i samme måned sidste år.

Siden 2011 er der i gennemsnit solgt 3.674 villaer og rækkehuse i juli måned, og det betyder, at vi i år ligger væsentligt under gennemsnittet. Faktisk skal vi tilbage til 2014 for at finde en juli måned år, hvor der blev solgt færre huse end i år.

Selv om tallene både er markante og landsdækkende, så ser det stadig værst ud på boligmarkedet i København.

- Det er tale om et massivt fald i handelsaktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet, og det kommer til at afspejle sig i priserne i den kommende tid. I København er situationen særligt alvorlig, og det ses allerede i prisudviklingen, hvor priserne faldt med 2,8 pct. i juli, hvilket er det største månedlige fald i ejerlejlighedspriserne siden sommeren 2011, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Handelsaktiviteten plejer at være et godt pejlemærke for den kommende tids prisudvikling på boligmarkedet. Hvis køberne står i kø, presses priserne op, mens det modsatte gør sig gældende, hvis fremmødet er lavt. Vi forventer derfor faldende priser særligt i hovedstaden og i landets andre dyre kommuner i det kommende år.

Selvom vi skal til at vænne os til større prisfald på boligmarkedet og større prisafslag i forhold til udbudsprisen, så er der endnu ikke tale om dramatiske tal, forklarer Søren Kristensen fra Sydbank.

- Heldigvis er boligpriserne ikke helt ude af trit med økonomien. Derfor er der på landsplan ikke udsigt til at priserne bare vil styrtdykke. Det kan dog være lidt en anden historie i de største byer, hvor prisniveauet efterhånden ser anstrengt ud for nu at sige det mildt. Her kan vi meget vel se de største prisfald, siger Søren Kristensen og tilføjer:

- De fleste danskere har en robust økonomi og kreditgivningen har ikke været lige så rundhåndet som op til finanskrisen. Det ruster forhåbentligt boligmarkedet bedre til modvinden.

Den pointe bliver bakket op af Lise Nytoft Bergmann.

-Der er tale om en rolig opbremsning på husmarkedet, og der er ikke grund til panik, selv om priserne ikke længere stiger. Siden sidste sommer er interessen for at købe hus faldet stille og roligt, og samtidigt er prisudviklingen gået fra hektisk til moderat og den seneste måned så til et lille fald.

Boliglån: Det var en god aftale, som Anders Dam, var med til at skrue sammen i 2003. Det mente Jyske Banks topchef i hvert fald dengang, for aftalen cementerede et ultratæt samarbejde mellem realkreditinstituttet Totalkredit og de mange banker, der sælger Totalkredits produkter til boligejerne.

Men aftalen afholder bankerne fra at sælge andre realkreditprodukter end Totalkredits, og det rammer nu Jyske Bank hårdt.

Storbanken forlod Totalkredit-samarbejdet i 2014, da Jyske Bank overtog realkreditinstituttet BRF Kredit og dermed oprustede massivt på sine egne boliglån.

I dag vil Jyske Bank gerne sælge sine egne boliglån igennem andre banker mod en såkaldt formidlingsprovision. Det betyder, at andre banker tjener penge, hver gang de henviser en kunde til Jyske Banks boligprodukter. Men det første forsøg på at lande en aftale med en fremmed bank blev ikke en succes.

- Vi kunne pludselig konstatere, at de ikke turde at skrive under, fordi de var bundet af en aftale, siger Anders Dam.

Han undrer sig over, at aftalen fra 2003 kan fortsætte uden at komme i myndighedernes søgelys. Og det har han fortalt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et brev.

- Jeg vil gerne have muligheden for at tilbyde vores produkt gennem andre banker. Så kan vi få spredt vores omkostninger ud på flere og dermed blive mere konkurrencedygtige. Vi skrev vores brev - ikke for at klage - men for at spørge, om det er i overensstemmelse med konkurrenceretlige regler, når man har bindinger, der kører videre i 19 år. Det afventer vi et svar på, siger Anders Dam.

En rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der blev udsendt i sidste uge, giver Anders Dam ret.

”Finansielle produkters kompleksitet medvirker bl.a. til, at kunderne har svært ved at overskue, hvilke muligheder der er på markedet, og hvilken konsekvens der er af forskellige valg. Banken har imidlertid ofte kun produkter fra én leverandør på hylden, og kunderne får således ikke hjælp til at konkurrenceudsætte produkterne, f.eks. realkreditlånet, når de køber ydelsen gennem banken,” lyder det i rapporten.

Lige præcis realkreditmarkedet er i forvejen snævert, fordi det kun er Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der har deres egne realkreditinstitutter. Stort set alle andre banker benytter Totalkredit, der ejes af Nykredit, påpeger rapporten, der er bestilt af erhvervsminister Simon Kollerup og skulle kaste lys over konkurrencesituationen i den finansielle sektor.

Den giver dog ingen anbefalinger til, hvordan man kan øge konkurrencen.

Flere eksperter har kritiseret den gamle aftale, herunder Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

- Nykredit fastholder bankerne i Totalkredit-samarbejdet i et jerngreb. De bør sættes fri til glæde for konkurrencen, og man bør derfor rive den samarbejdsaftale, som Totalkredit har med bankerne, midt over, sagde han mandag til Finans.dk.

Ifølge Anders Dam ville det gavne konkurrencen, hvis kunderne kunne sidde i den lokale sparekasse og bliver præsenteret for flere realkreditlån fra forskellige udbydere.

- Sådan var det før 2003. Da havde vi selv masser af produkter på hylderne. Vi havde Realkredit Danmark, Nykredit, Totalkredit og DLR på hylderne. Men det endte med at blive meget enstrenget oven på den aftale, som jeg selv var en af hovedarkitekterne bag i 2003, siger Anders Dam og tilføjer:

- Men det var jo ikke meningen, at konkurrencebegrænsningen skulle strække sig så langt, efter min opfattelse. I dag kan du næsten ikke få godkendt en konkurrencebegrænsende aftale, der varer længere end fem år, siger han.

Nykredit vil ikke kommentere den konkrete kritik, men har svaret med en skriftlig kommentar:

- Vores model i Totalkredit betyder, at små og mellemstore banker uden eget realkreditinstitut i dag får mulighed for at få et billigt realkreditprodukt på hylderne, som giver dem konkurrencekraft til at stå stærkt på prisen i konkurrencen med landets største banker, lyder det fra Nykredit, der tilføjer:

- Totalkredits realkreditlån er anbefalet af Forbrugerrådet Tænk som det billigste på markedet. Vi mener, at det er udtryk for konkurrence, når man kan konkurrere på pris.

Jyske Bank kunne tirsdag morgen offentliggøre et stærkt regnskab for årets første seks måneder. Frem mod nytår skal banken koncentrere sig om overtagelsen af den svenske storbank, Handelsbankens, aktiviteter i Danmark, som blev annonceret før sommerferien.

Anders Dam fastholder, at bortset fra Totalkredit-aftalen er der stor konkurrence på det danske bankmarked.

- Det er jo derfor, at Handelsbanken trækker sig ud af Danmark. Det er jo det bedste eksempel. Det gør de, fordi de ikke kan tjene penge nok, og det skyldes jo, at konkurrencen er hård. Det er et helt aktuelt eksempel på, at man kan tjene flere penge i udlandet, end man kan i Danmark, siger Anders Dam.

VELFÆRD: Ved valgkampen i 2019 var daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens helt store slagnummer et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner. Så meget kostede det dengang at følge med den demografiske udvikling frem mod 2025.

Nu viser tal fra Finansministeriet, at politikerne i den kommende valgkamp skal bruge hele 86,5 milliarder kroner frem mod 2030, hvis de ønsker at dække det såkaldte demografiske træk, som i praksis betyder, at det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor bevares.

Den socialdemokratiske etpartiregering ønsker at tilføre den offentlige sektor et årligt beløb, så serviceniveauet holdes. Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) er bekymret for velfærden, hvis eksempelvis den nyeste statsministerkandidat, De Konservatives Søren Pape Poulsen, kommer til at indtage Statsministeriet efter et folketingsvalg.

- Søren Pape Poulsen har sagt meget klart, at han ønsker at bruge de penge på at sænke skatten for dem, der i forvejen har allermest. Vi har sagt, at der er nødt til at være flere pædagoger, flere sygeplejersker, flere læger og bedre tid til at drage omsorg for de ældre, når der bliver flere af dem. Gør man ikke det, vil det betyde en gradvis og mærkbar udhuling af den service, man modtager i velfærdssamfundet, siger Peter Hummelgaard Thomsen til Avisen Danmark.

Men har De Konservative ikke en pointe, når de siger, at man ikke bare kan fortsætte med at hælde penge ned i velfærdssamfundet i blinde?

- Man skal jo hele tiden prioritere. Og man kan hele tiden diskutere effektiviseringer. Men gradvist at udhule finansieringen af de behov, der er, er ikke den rigtige måde at gøre det på. Så må man tage ansvar og sige, der er noget, man ganske enkelt ikke skal gøre i for eksempel ældreplejen.

Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet, ekspert i offentlig økonomi og tidligere overvismand, er der lige nøjagtigt penge nok inden for det økonomiske råderum til at dække det rene demografiske træk sammen med udgifterne til et kommende forsvarsforlig, der afsætter to procent af Danmarks bruttonationalprodukt til forsvar og sikkerhed frem mod 2033.

- Så er råderummet også brugt hundrede procent. Det vil sige, at det kun lige er nok til, at det offentlige forbrug følger med antallet af brugere, siger han.

Her opstår der dog en udfordring: I takt med at danskerne selv bliver rigere og rigere og bruger markant flere penge, vil det offentlige forbrug i så fald stå stille.

Og det udløser erfaringsmæssigt utilfredshed med den offentlige service, hvis ikke det offentlige forbrug også følger med danskernes privatforbrug, forklarer professoren.

- Historien viser, at der kommer krav om forbedringer i den offentlige service, eksempelvis på sygehusområdet, især når nye og bedre behandlingsformer kommer til. Dét bliver svært at opfylde, når et demografisk træk kun lige dækkes af det økonomiske råderum, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Undlader man at bruge penge på at dække det demografiske træk, vil der blive flere om den samme udgift eller det samme antal sygeplejersker og pædagoger til at betjene flere.

- Hvis man kan fremtrylle en kæmpemæssig produktionsstigning i den offentlige sektor, behøver det ikke at betyde noget. Men det har man prøvet uden held i mange år. Det kan bedre lade sig gøre i en privat sektor med materiel produktion end i en offentlig sektor, der ikke har noget, der svarer til industriproduktion, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, stemmer i:

- Skal befolkningen have samme service som i dag, koster det noget. Ellers er det sandsynligt, at servicen blive forringet.

Venstre har tilkendegivet, at det ønsker at sætte midler af til det demografiske træk, men hos De Konservative afviser finansordfører Rasmus Jarlov, at danskerne kommer til at opleve forringelser af den offentlige sektor med en konservativ statsminister i spidsen for en borgerlige regering efter et folketingsvalg.

- Det er direkte skadeligt for den offentlige sektor, hvis man bare bevidstløst pumper penge ud i systemet, uden at ville prioritere. Selvfølgelig skal der prioriteres, og det sker ikke i det offentlige i dag. Den nuværende regering har ikke lavet besparelser i den offentlige sektor de seneste tre år, påpeger Rasmus Jarlov.

Finansordføreren understreger, at en konservativt ledet regering vil prioritere børne-, ældre- og sundhedsområderne i den offentlige sektor.

- De områder skal prioriteres. Der kan blandt andet spares på DR eller beskæftigelsesområdet for at nævne nogle områder lige fra hoften, siger han.

Kan du garantere, at danskerne ikke kommer til at opleve serviceforringelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet med Søren Pape som statsminister?

- Det kommer an på så meget. Der kan komme økonomiske kriser eller lignende. Vi har i vores finanslovsforslag de seneste år prioriteret de områder, og det vil vi selvfølgelig også gøre igen, hvis vi kommer i regering, siger han.

Værsgo' datter. Her er ham, du skal giftes med. Du er hans ansvar og ejendom, og derfor skal du adlyde ham. Hvis du ikke gør, som han giver dig besked på, har han ret til at slå dig, og så skal du ikke komme rendende her og jamre. Vi hjælper dig ikke, for når du ikke er en god hustru, krænker du hans og vores ære. Hvis du bliver skilt, slår vi hånden af dig, og du skal ikke regne med at se dine børn mere. De tilhører din mand.

Det lyder som et gyseligt, middelalderligt og klaustrofobisk mareridt, men det er såmænd hverdag eller dele af hverdagen for kvinder, der er udsat for negativ social kontrol i deres ægteskab. Sørgeligt, at det er kvindeliv i dagens Danmark.

Det har været oprivende at se DR's dokumentar "Vold og kontrol bag sløret". Gennem to år har et filmhold fulgt den nye forening "Søstre mod vold og kontrol", der opstod i Odense, og som forsøger at hjælpe de kvinder, der lever i konstant frygt for deres mænd - eller eksmænd. I dokumentaren møder vi nogle af kvinderne - anonymiseret af hensyn til deres sikkerhed - men også foreningens "søstre",  de frivillige, fortæller om, hvad de har været udsat for, og om den pris, de har betalt for deres frihed. Nok kunne de blive skilt ifølge dansk lovgivning, men de skulle også have en islamisk skilsmisse, og det var vanskeligere i deres tilfælde.

Kvindernes historier er mildest talt chokerende. Det er også rystende at lytte til de medvirkende eksperter som Sofie Danneskiold, der er forsker i æresrelateret social kontrol. I forbindelse med en historie om en voldsramt kvinde, der forsøger at gemme sig selv og sine børn fra sin mand, kommer hun med denne generelle konstatering: "Manden får hjælp af hele rygtesamfundet til at holde øje med kvinden. Hun kan ikke gemme sig."

Igen og igen gennem dokumentarens to programmer dukker ordet ære op. At kvinderne ikke kan undslippe volden, fordi der er ære på spil. Hun skal makke ret - ellers går det ud over mandens og familiens ære.

Jeg kan dog ikke komme i tanke om noget mere æresløst end at mishandle et andet menneske.

Det er så fint, at vi diskuterer ligestilling, metoo og køn i disse år. Vi styrer mod lige værd og lige rettigheder, og vi har som det naturligste i verden en kvinde på tronen og en i statsministerkontoret. Det gør det kun endnu mere oprørende, at vi også har samfundsgrupper, hvori kvinder er andenrangsmennesker.

Man ved ikke, hvor mange etniske minoritetskvinder, der udsættes for vold og negativ social kontrol i Danmark, og derfor er det vigtigt at passe på med generaliseringer. Vi skal huske, at der findes negativ social kontrol også andre steder. Sidste år udkom for eksempel bogen "Grundvold", hvori Rachel Röst fortæller om den mishandling hendes far som mormon-overhoved udsatte hende og hendes familie for. Vold og kontrol forekommer også uden indblanding af religion og kan også udøves af kvinder.

Uanset hvem, hvad, hvor og hvorfor: Mennesker, der tæver, voldtager og tager et andet menneskes frihed, skal stoppes! Jeg er ligeglad med, hvilken farve og religion disse voldsudøvere har eller ikke har. Danmark er et retssamfund og skal vedblive at være det. 

For at det kan blive en selvfølge for alle, er det nødvendigt med mere oplysning, og derfor er "Søstre mod vold og kontrol" på en rigtig og vigtig kurs, når de holder møder med muslimske kvinder om menneskerettigheder, seksualitet, mødomsmyter, demokrati og muligheder for at få hjælp. Men vi skal også sparke nogle ressourcer til ordensmagten, så der hurtigere kan skrides til handling med tilhold eller sendes en vogn, når voldsudøveren alligevel står uden for døren. Vi skal vise nultolerance, fordi vi vil være et ordentligt samfund, og fordi de ramte ikke skal gå fuldstændig i stykker både fysisk og psykisk - de skal jo ud og være en del af fællesskabet.

Ifølge VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - var 4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd i Danmark udsat for partnervold i løbet af 2020. Kun hver 20. af de voldsudsatte personer anmeldte desværre volden til politiet.

"Vold og kontrol bag sløret", to afsnit, skal streames på DRTV.