Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne kommer nu med partiets første politiske udspil. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Støjberg vil give familier ni ugers ekstra barsel

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

De har fået kritik for ikke at have nogen reel politik, men nu er Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne ude med deres første politiske udspil.

Danske familier skal tildeles ni ugers ekstra barsel til fri fordeling mellem forældrene, hvis det står til partiet.

Det skriver Berlingske.

- Vi ønsker at give de ni ugers barsel tilbage til de danske familier, som EU stjal fra dem. Ingen er bedre til at tilrettelægge dagligdagen end familierne selv, siger Inger Støjberg til avisen.

Forslaget er et opgør med det EU-direktiv, der netop er trådt i kraft, som øremærker ni ugers barsel til begge forældre. Uanset hvad bør alle familier have adgang til ni ugers betalt barsel oveni det, der er øremærket på grund af EU-direktivet, lyder forslaget fra Danmarksdemokraterne.

Forslaget vil ifølge Beskæftigelsesministeriet koste i omegnen af 2,6 milliarder kroner om året, som Danmarksdemokraterne vil finde ved at skære i Danmarks udviklingsbistand.

- Vi har i Danmarksdemokraterne ikke et synspunkt om, at vi nødvendigvis skal leve op til FNs målsætning om at bruge de 0,7 procent af BNI. Sætter vi lige tingene i relief, er vores udviklingsbistand i 2022 på 17,4 milliarder. Så vi kan sagtens se os selv i øjnene, siger Støjberg til Berlingske.

Regeringen kritiseres for slingrekurs

Statsminister Mette Frederiksen får kritik for at vakle i spørgsmålet om en opstramning af EU-landenes visumregler for tyske turister.

Det skriver Politiken.

På et pressemøde i Oslo i mandags erklærede statsministeren, at hun er enig med Olaf Scholz, der har en mindre skarp kurs i spørgsmålet om, om russiske turister skal have lov at tage på ferie i EU-landene.

- Men samtidig mener jeg, at det er forståeligt, hvorfor nogle europæere og måske især nogle ukrainere finder det lidt mærkeligt, at mens Rusland har angrebet et europæisk land, og der er krig i Europa, så modtager vi samtidig turister fra det samme land, der har angrebet et andet land, lød det fra Mette Frederiksen.

Og det har fået SF, Konservative og Venstre til at undre sig. De vil have regeringen til at handle og indkalde til forhandlinger om, hvordan Danmark kan begrænse russiske turisters adgang til landet, mens krigen raser i Ukraine.

- Selvfølgelig kræver det omtanke og diskussion, men hun må gå forrest og sige, at hun ønsker en debat med sine kolleger med det mål, at vi når frem til en fælles visumpolitik, der begrænser russeres adgang til Danmark. Selvfølgelig undtaget dem, der har familie i Danmark, siger SF’s Hønge til Politiken.

Republikansk Trump-kritiker erkender valgnederlag

Vi slutter i USA, hvor det republikanske kongresmedlem Liz Cheney ser ud til at miste sit sæde i Kongressen.

Det viser flere prognoser fra amerikanske tv-stationer, skriver Reuters og Ritzau.

Holder prognoserne, så Cheney taber sit partis primærvalg i Wyoming, kan hun ikke genopstille ved midtvejsvalget i november.

Cheney er én af få republikanske politikere i USA, der har kritiseret den tidligere præsident Donald Trump, hans påstande om valgsvindel og rolle i stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

Hun er en af kun to republikanske medlemmer af udvalget i Repræsentanternes Hus, der undersøger stormløbet mod Kongressen. Samtidig stemte hun for at stille Trump for en rigsret.

Og Cheney vil altså blive ved med at kritisere den tidligere præsident, uanset hvad der sker i primærvalget, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har siden 6. januar sagt, at jeg vil alt gøre alt, hvad der skal til, for at sikre, at Donald Trump aldrig igen kommer i nærheden af Det Ovale Værelse, siger Liz Cheney i en tale, hvor hun erkender at have tabt primærvalget.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Hussalg: For første gang i mange år falder priserne markant på både huse og lejligheder over hele landet. Samtidigt bliver der givet større afslag på salgsåprisen. Foto: Martin Ballund/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Markant prisfald på boliger i hele landet: Det her er kun begyndelsen

Priserne falder , og der kommer flere varer på hylderne. Det er den nye virkelighed på boligmarkedet, som vakler under de stigende renter. Det viser dugfriske tal fra boligsiden.dk.
Konkret faldt prisen på huse og ejerlejligheder med henholdsvis 1,0 procent og 1,5 procent i juli. Og meget tyder på, at det ikke stopper her, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.
- Boligmarkedet er kommet i modvind som følge af den stigende rente og den høje inflation, og derfor er det ikke overraskende, at priserne begynder at falde. På nuværende tidspunkt er der tale om små prisfald, men vi forventer, at udviklingen fortsætter, og at priserne vil falde
yderligere hen over efteråret og den kommende vinter.
Ejerlejlighedsmarkedet i København er pt. hårdest ramt, men prisfaldene for huse og lejligheder gælder fir hele landet.

Priserne falder, og der kommer flere varer på hylderne. Det er den nye virkelighed på boligmarkedet, som vakler under de stigende renter.

Bolig: Køen af interesserede boligkøbere er gradvist blevet kortere det seneste år, og det afspejler sig nu også i faldende priser på både huse og ejerlejligheder. Det viser nye data fra Boligsiden.dk for juli 2022.

Konkret faldt prisen på huse og ejerlejligheder med henholdsvis 1,0 procent og 1,5 procent i juli, mens prisen på fritidshuse var uændret. Og meget tyder på, at det ikke stopper her, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

- Boligmarkedet er kommet i modvind som følge af den stigende rente og den høje inflation, og derfor er det ikke overraskende, at priserne begynder at falde. På nuværende tidspunkt er der tale om små prisfald, men vi forventer, at udviklingen fortsætter, og at priserne vil falde yderligere hen over efteråret og den kommende vinter.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank er helt enig med Lise Nytoft Bergmann.

- Vi forventer, at boligkøberne vil få endnu mere at vælge imellem til endnu lavere priser. Der vil med andre ord være tale om et markant skifte, fortæller han og uddyber:

- Faktisk skal vi nok tilbage til perioden omkring 2012 og den europæiske gældskrise for sidst at finde en periode, der ligner det, vi regner med at se på boligmarkedet over de kommende kvartaler. Det er selvfølgelig de stigende renter og den høje inflationen, som spænder ben for boligkøbernes økonomi og hæmmer boligmarkedet.

Faktisk skal vi nok tilbage til perioden omkring 2012 og den europæiske gældskrise for sidst at finde en periode, der ligner det vi regner med at se på boligmarkedet over de kommende kvartaler

Søren Kristensen, Cheføkonom, Sydbank

I hovedstaden ser det slemt ud

De faldende priser på huse og ejerlejligheder ses over hele landet. Ifølge Boligsidens nyeste tal er huspriserne faldet i fire ud af fem regioner, mens Region Sjælland har oplevet uændrede priser i juli. Det er samme billede på ejerlejlighedsmarkedet, hvor der også er prisfald i fire ud af fem regioner, og hvor det kun er Region Syddanmark, der har oplevet en mindre prisstigning i juli.

På sommerhusmarkedet har priserne ikke ændret sig den seneste måned, men på øvrige parametre som afslag og udbud er der også en vis afmatning i tallene.

Dykker vi yderligere ned i tallene, kan vi se, at i juli i år blev der solgt 3.305 villaer og rækkehuse, og det er 18 procent færre end i juni og 29 procent færre end i samme måned sidste år.

Siden 2011 er der i gennemsnit solgt 3.674 villaer og rækkehuse i juli måned, og det betyder, at vi i år ligger væsentligt under gennemsnittet. Faktisk skal vi tilbage til 2014 for at finde en juli måned år, hvor der blev solgt færre huse end i år.

Selv om tallene både er markante og landsdækkende, så ser det stadig værst ud på boligmarkedet i København.

- Det er tale om et massivt fald i handelsaktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet, og det kommer til at afspejle sig i priserne i den kommende tid. I København er situationen særligt alvorlig, og det ses allerede i prisudviklingen, hvor priserne faldt med 2,8 pct. i juli, hvilket er det største månedlige fald i ejerlejlighedspriserne siden sommeren 2011, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Handelsaktiviteten plejer at være et godt pejlemærke for den kommende tids prisudvikling på boligmarkedet. Hvis køberne står i kø, presses priserne op, mens det modsatte gør sig gældende, hvis fremmødet er lavt. Vi forventer derfor faldende priser særligt i hovedstaden og i landets andre dyre kommuner i det kommende år.

I juli 2022 blev der solgt det laveste antal villaer og rækkehuse siden 2014. Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Boligsiden

Ingen grund til panik endnu

Selvom vi skal til at vænne os til større prisfald på boligmarkedet og større prisafslag i forhold til udbudsprisen, så er der endnu ikke tale om dramatiske tal, forklarer Søren Kristensen fra Sydbank.

- Heldigvis er boligpriserne ikke helt ude af trit med økonomien. Derfor er der på landsplan ikke udsigt til at priserne bare vil styrtdykke. Det kan dog være lidt en anden historie i de største byer, hvor prisniveauet efterhånden ser anstrengt ud for nu at sige det mildt. Her kan vi meget vel se de største prisfald, siger Søren Kristensen og tilføjer:

- De fleste danskere har en robust økonomi og kreditgivningen har ikke været lige så rundhåndet som op til finanskrisen. Det ruster forhåbentligt boligmarkedet bedre til modvinden.

Den pointe bliver bakket op af Lise Nytoft Bergmann.

-Der er tale om en rolig opbremsning på husmarkedet, og der er ikke grund til panik, selv om priserne ikke længere stiger. Siden sidste sommer er interessen for at købe hus faldet stille og roligt, og samtidigt er prisudviklingen gået fra hektisk til moderat og den seneste måned så til et lille fald.

Efter overtagelsen af BRF Kredit i 2014 vil Jyske Bank nu sælge realkreditlån gennem andre banker. Men det spærrer en gammel aftale mellem bankerne og Totalkredit for, mener Jyske Bank-topchef Anders Dam. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Topchef: 19 år gammel aftale blokerer kunder fra Jyske Bank-lån

Markedet for realkreditlån i Danmark er meget snævert, for blandt bankerne er det kun Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der har deres egne realkreditprodukter. Stort set alle andre banker sælger lån fra Totalkredit. 
Nu vil Jyske Bank sælge sine egne boliglån gennem andre banker, men det har vist sig at være umuligt at komme ind på markedet: En 19 år gammel aftale mellem Totalkredit og bankerne bremser for, at boligkøbere bliver præsenteret for andre långivere - f.eks. Jyske Bank.

Jyske Bank vil hjertens gerne sælge realkreditlån til kunder i andre banker, men det forhindrer en aftale, som Totalkredit indgik med en stribe banker i 2003. Ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver bankens topchef ret, mens Totalkredits ejer mener, at lave priser er bevis for en sund konkurrence.

Boliglån: Det var en god aftale, som Anders Dam, var med til at skrue sammen i 2003. Det mente Jyske Banks topchef i hvert fald dengang, for aftalen cementerede et ultratæt samarbejde mellem realkreditinstituttet Totalkredit og de mange banker, der sælger Totalkredits produkter til boligejerne.

Men aftalen afholder bankerne fra at sælge andre realkreditprodukter end Totalkredits, og det rammer nu Jyske Bank hårdt.

Storbanken forlod Totalkredit-samarbejdet i 2014, da Jyske Bank overtog realkreditinstituttet BRF Kredit og dermed oprustede massivt på sine egne boliglån.

I dag vil Jyske Bank gerne sælge sine egne boliglån igennem andre banker mod en såkaldt formidlingsprovision. Det betyder, at andre banker tjener penge, hver gang de henviser en kunde til Jyske Banks boligprodukter. Men det første forsøg på at lande en aftale med en fremmed bank blev ikke en succes.

- Vi kunne pludselig konstatere, at de ikke turde at skrive under, fordi de var bundet af en aftale, siger Anders Dam.

Afventer svar

Han undrer sig over, at aftalen fra 2003 kan fortsætte uden at komme i myndighedernes søgelys. Og det har han fortalt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et brev.

- Jeg vil gerne have muligheden for at tilbyde vores produkt gennem andre banker. Så kan vi få spredt vores omkostninger ud på flere og dermed blive mere konkurrencedygtige. Vi skrev vores brev - ikke for at klage - men for at spørge, om det er i overensstemmelse med konkurrenceretlige regler, når man har bindinger, der kører videre i 19 år. Det afventer vi et svar på, siger Anders Dam.

En rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der blev udsendt i sidste uge, giver Anders Dam ret.

”Finansielle produkters kompleksitet medvirker bl.a. til, at kunderne har svært ved at overskue, hvilke muligheder der er på markedet, og hvilken konsekvens der er af forskellige valg. Banken har imidlertid ofte kun produkter fra én leverandør på hylden, og kunderne får således ikke hjælp til at konkurrenceudsætte produkterne, f.eks. realkreditlånet, når de køber ydelsen gennem banken,” lyder det i rapporten.

Lige præcis realkreditmarkedet er i forvejen snævert, fordi det kun er Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der har deres egne realkreditinstitutter. Stort set alle andre banker benytter Totalkredit, der ejes af Nykredit, påpeger rapporten, der er bestilt af erhvervsminister Simon Kollerup og skulle kaste lys over konkurrencesituationen i den finansielle sektor.

Den giver dog ingen anbefalinger til, hvordan man kan øge konkurrencen.

Vi skrev vores brev - ikke for at klage - men for at spørge, om det er i overensstemmelse med konkurrenceretlige regler, når man har bindinger, der kører videre i 19 år. Det afventer vi et svar på.

Anders Dam, administrerende direktør, Jyske Bank

Aftale bør rives over

Flere eksperter har kritiseret den gamle aftale, herunder Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

- Nykredit fastholder bankerne i Totalkredit-samarbejdet i et jerngreb. De bør sættes fri til glæde for konkurrencen, og man bør derfor rive den samarbejdsaftale, som Totalkredit har med bankerne, midt over, sagde han mandag til Finans.dk.

Ifølge Anders Dam ville det gavne konkurrencen, hvis kunderne kunne sidde i den lokale sparekasse og bliver præsenteret for flere realkreditlån fra forskellige udbydere.

- Sådan var det før 2003. Da havde vi selv masser af produkter på hylderne. Vi havde Realkredit Danmark, Nykredit, Totalkredit og DLR på hylderne. Men det endte med at blive meget enstrenget oven på den aftale, som jeg selv var en af hovedarkitekterne bag i 2003, siger Anders Dam og tilføjer:

- Men det var jo ikke meningen, at konkurrencebegrænsningen skulle strække sig så langt, efter min opfattelse. I dag kan du næsten ikke få godkendt en konkurrencebegrænsende aftale, der varer længere end fem år, siger han.

Billigst på markedet

Nykredit vil ikke kommentere den konkrete kritik, men har svaret med en skriftlig kommentar:

- Vores model i Totalkredit betyder, at små og mellemstore banker uden eget realkreditinstitut i dag får mulighed for at få et billigt realkreditprodukt på hylderne, som giver dem konkurrencekraft til at stå stærkt på prisen i konkurrencen med landets største banker, lyder det fra Nykredit, der tilføjer:

- Totalkredits realkreditlån er anbefalet af Forbrugerrådet Tænk som det billigste på markedet. Vi mener, at det er udtryk for konkurrence, når man kan konkurrere på pris.

Tjener mere i udlandet

Jyske Bank kunne tirsdag morgen offentliggøre et stærkt regnskab for årets første seks måneder. Frem mod nytår skal banken koncentrere sig om overtagelsen af den svenske storbank, Handelsbankens, aktiviteter i Danmark, som blev annonceret før sommerferien.

Anders Dam fastholder, at bortset fra Totalkredit-aftalen er der stor konkurrence på det danske bankmarked.

- Det er jo derfor, at Handelsbanken trækker sig ud af Danmark. Det er jo det bedste eksempel. Det gør de, fordi de ikke kan tjene penge nok, og det skyldes jo, at konkurrencen er hård. Det er et helt aktuelt eksempel på, at man kan tjene flere penge i udlandet, end man kan i Danmark, siger Anders Dam.

Det vil koste staten 86,5 milliarder kroner ekstra frem mod 2030, hvis det offentlige skal tilbyde den samme service i skoler, daginstitutioner og i ældreplejen, som man gør i dag. (Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Nye milliard-tal udfordrer Pape: Udgifterne til velfærd eksploderer frem mod 2030

Det vil koste i alt 86,5 milliarder kroner frem mod 2030, hvis velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, skal kunne følge med et hastigt stigende antal ældre.

Det viser beregninger fra Finansministeriet.

I Socialdemokratiet vil man have Konservative til at fremlægge deres bud på fremtidens velfærdssamfund.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tror ikke på, at serviceniveauet i det offentlige ikke vil blive forringet, hvis Søren Pape Poulsen vinder nøglerne til statsministeriet.

De Konservatives finansordfører vil ikke garantere, at danskerne ikke kommer til at opleve serviceforringelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet med Søren Pape som statsminister.

Det vil koste i alt 86,5 milliarder kroner frem mod 2030, hvis velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, skal kunne følge med et hastigt stigende antal ældre. Ifølge ekspert er det svært at finde en "kæmpemæssig" produktionsstigning i den offentlige sektor. Socialdemokratiet vil have Konservative til at fremlægge deres bud på fremtidens velfærdssamfund.

VELFÆRD: Ved valgkampen i 2019 var daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens helt store slagnummer et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner. Så meget kostede det dengang at følge med den demografiske udvikling frem mod 2025.

Nu viser tal fra Finansministeriet, at politikerne i den kommende valgkamp skal bruge hele 86,5 milliarder kroner frem mod 2030, hvis de ønsker at dække det såkaldte demografiske træk, som i praksis betyder, at det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor bevares.

Skal befolkningen have samme service som i dag, koster det noget. Ellers er det sandsynligt, at servicen blive forringet.

Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Den socialdemokratiske etpartiregering ønsker at tilføre den offentlige sektor et årligt beløb, så serviceniveauet holdes. Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) er bekymret for velfærden, hvis eksempelvis den nyeste statsministerkandidat, De Konservatives Søren Pape Poulsen, kommer til at indtage Statsministeriet efter et folketingsvalg.

- Søren Pape Poulsen har sagt meget klart, at han ønsker at bruge de penge på at sænke skatten for dem, der i forvejen har allermest. Vi har sagt, at der er nødt til at være flere pædagoger, flere sygeplejersker, flere læger og bedre tid til at drage omsorg for de ældre, når der bliver flere af dem. Gør man ikke det, vil det betyde en gradvis og mærkbar udhuling af den service, man modtager i velfærdssamfundet, siger Peter Hummelgaard Thomsen til Avisen Danmark.

Men har De Konservative ikke en pointe, når de siger, at man ikke bare kan fortsætte med at hælde penge ned i velfærdssamfundet i blinde?

- Man skal jo hele tiden prioritere. Og man kan hele tiden diskutere effektiviseringer. Men gradvist at udhule finansieringen af de behov, der er, er ikke den rigtige måde at gøre det på. Så må man tage ansvar og sige, der er noget, man ganske enkelt ikke skal gøre i for eksempel ældreplejen.

Kun lige penge nok

Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet, ekspert i offentlig økonomi og tidligere overvismand, er der lige nøjagtigt penge nok inden for det økonomiske råderum til at dække det rene demografiske træk sammen med udgifterne til et kommende forsvarsforlig, der afsætter to procent af Danmarks bruttonationalprodukt til forsvar og sikkerhed frem mod 2033.

- Så er råderummet også brugt hundrede procent. Det vil sige, at det kun lige er nok til, at det offentlige forbrug følger med antallet af brugere, siger han.

Her opstår der dog en udfordring: I takt med at danskerne selv bliver rigere og rigere og bruger markant flere penge, vil det offentlige forbrug i så fald stå stille.

Det demografiske træk

Væksten i det demografiske træk er et mål, der opgør, hvor meget det samlede offentlige forbrug skal stige eller falde som følge af udviklingen i befolkningen, der bliver større og ældre.

Forudsætningen er, at udgiften per borger er fastholdt uændret.

Altså er det en fremskrivning af, hvor mange penge der skal til, hvis serviceniveauet i det offentlige skal holdes på status quo, mens vi bliver flere og flere og ældre og ældre.

Finansministeriet

Og det udløser erfaringsmæssigt utilfredshed med den offentlige service, hvis ikke det offentlige forbrug også følger med danskernes privatforbrug, forklarer professoren.

- Historien viser, at der kommer krav om forbedringer i den offentlige service, eksempelvis på sygehusområdet, især når nye og bedre behandlingsformer kommer til. Dét bliver svært at opfylde, når et demografisk træk kun lige dækkes af det økonomiske råderum, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Undlader man at bruge penge på at dække det demografiske træk, vil der blive flere om den samme udgift eller det samme antal sygeplejersker og pædagoger til at betjene flere.

Det er direkte skadeligt for den offentlige sektor, hvis man bare bevidstløst pumper penge ud i systemet, uden at ville prioritere. Selvfølgelig skal der prioriteres, og det sker ikke i det offentlige i dag.

Rasmus Jarlov, finansordfører, K

- Hvis man kan fremtrylle en kæmpemæssig produktionsstigning i den offentlige sektor, behøver det ikke at betyde noget. Men det har man prøvet uden held i mange år. Det kan bedre lade sig gøre i en privat sektor med materiel produktion end i en offentlig sektor, der ikke har noget, der svarer til industriproduktion, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, stemmer i:

- Skal befolkningen have samme service som i dag, koster det noget. Ellers er det sandsynligt, at servicen blive forringet.

Ingen garanti

Venstre har tilkendegivet, at det ønsker at sætte midler af til det demografiske træk, men hos De Konservative afviser finansordfører Rasmus Jarlov, at danskerne kommer til at opleve forringelser af den offentlige sektor med en konservativ statsminister i spidsen for en borgerlige regering efter et folketingsvalg.

- Det er direkte skadeligt for den offentlige sektor, hvis man bare bevidstløst pumper penge ud i systemet, uden at ville prioritere. Selvfølgelig skal der prioriteres, og det sker ikke i det offentlige i dag. Den nuværende regering har ikke lavet besparelser i den offentlige sektor de seneste tre år, påpeger Rasmus Jarlov.

Finansordføreren understreger, at en konservativt ledet regering vil prioritere børne-, ældre- og sundhedsområderne i den offentlige sektor.

- De områder skal prioriteres. Der kan blandt andet spares på DR eller beskæftigelsesområdet for at nævne nogle områder lige fra hoften, siger han.

Kan du garantere, at danskerne ikke kommer til at opleve serviceforringelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet med Søren Pape som statsminister?

- Det kommer an på så meget. Der kan komme økonomiske kriser eller lignende. Vi har i vores finanslovsforslag de seneste år prioriteret de områder, og det vil vi selvfølgelig også gøre igen, hvis vi kommer i regering, siger han.

Her er tallene

De 86,5 milliarder kroner frem mod 2030 er et totalbeløb over, hvor mange milliarder der hen over årene skal tilføjes den offentlige sektor, hvis det nuværende serviceniveau skal bevares.

Her er overblikket år for år:

2024: 2,75 milliarder kroner.

2025: 5,75 milliarder kroner.

2026: 8,75 milliarder kroner.

2027: 12,25 milliarder kroner.

2028: 15,5 milliarder kroner.

2029: 19 milliarder kroner.

2030: 22,5 milliarder kroner.

Total: 86,5 milliarder kroner.

Kilde: Finansministeriet
Talskvinden for "Søstre mod vold og kontrol", Kefa Abu Ras, da hun modtog Danner Prisen. Hun og foreningen har mødt en del kritik, men en advokatundersøgelse har ikke vist noget ulovligt. Foto: Mads Tranæs/DR

Overgreb: Tæsk, trusler og voldtægt i ærens navn er det mest æreløse, der findes

Det har været oprivende at se DR's dokumentar "Vold og kontrol bag sløret", mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.
Meget af volden er pakket ind i et æresbegreb. Kvinderne kan ikke undslippe deres voldelige ægteskaber, fordi der er ære på spil. I stedet skal de makke ret - ellers går det ud over mændene og familiernes ære.
- Jeg kan dog ikke komme i tanke om noget mere æresløst end at mishandle et andet menneske, skriver Hyllested.

Værsgo' datter. Her er ham, du skal giftes med. Du er hans ansvar og ejendom, og derfor skal du adlyde ham. Hvis du ikke gør, som han giver dig besked på, har han ret til at slå dig, og så skal du ikke komme rendende her og jamre. Vi hjælper dig ikke, for når du ikke er en god hustru, krænker du hans og vores ære. Hvis du bliver skilt, slår vi hånden af dig, og du skal ikke regne med at se dine børn mere. De tilhører din mand.

Det lyder som et gyseligt, middelalderligt og klaustrofobisk mareridt, men det er såmænd hverdag eller dele af hverdagen for kvinder, der er udsat for negativ social kontrol i deres ægteskab. Sørgeligt, at det er kvindeliv i dagens Danmark.

Det har været oprivende at se DR's dokumentar "Vold og kontrol bag sløret". Gennem to år har et filmhold fulgt den nye forening "Søstre mod vold og kontrol", der opstod i Odense, og som forsøger at hjælpe de kvinder, der lever i konstant frygt for deres mænd - eller eksmænd. I dokumentaren møder vi nogle af kvinderne - anonymiseret af hensyn til deres sikkerhed - men også foreningens "søstre",  de frivillige, fortæller om, hvad de har været udsat for, og om den pris, de har betalt for deres frihed. Nok kunne de blive skilt ifølge dansk lovgivning, men de skulle også have en islamisk skilsmisse, og det var vanskeligere i deres tilfælde.

Kvindernes historier er mildest talt chokerende. Det er også rystende at lytte til de medvirkende eksperter som Sofie Danneskiold, der er forsker i æresrelateret social kontrol. I forbindelse med en historie om en voldsramt kvinde, der forsøger at gemme sig selv og sine børn fra sin mand, kommer hun med denne generelle konstatering: "Manden får hjælp af hele rygtesamfundet til at holde øje med kvinden. Hun kan ikke gemme sig."

Igen og igen gennem dokumentarens to programmer dukker ordet ære op. At kvinderne ikke kan undslippe volden, fordi der er ære på spil. Hun skal makke ret - ellers går det ud over mandens og familiens ære.

Jeg kan dog ikke komme i tanke om noget mere æresløst end at mishandle et andet menneske.

Det er så fint, at vi diskuterer ligestilling, metoo og køn i disse år. Vi styrer mod lige værd og lige rettigheder, og vi har som det naturligste i verden en kvinde på tronen og en i statsministerkontoret. Det gør det kun endnu mere oprørende, at vi også har samfundsgrupper, hvori kvinder er andenrangsmennesker.

Vi styrer mod lige værd og lige rettigheder, og vi har som det naturligste i verden en kvinde på tronen og en i statsministerkontoret. Det gør det kun endnu mere oprørende, at vi også har samfundsgrupper, hvori kvinder er andenrangsmennesker

Uddrag af klummen

Man ved ikke, hvor mange etniske minoritetskvinder, der udsættes for vold og negativ social kontrol i Danmark, og derfor er det vigtigt at passe på med generaliseringer. Vi skal huske, at der findes negativ social kontrol også andre steder. Sidste år udkom for eksempel bogen "Grundvold", hvori Rachel Röst fortæller om den mishandling hendes far som mormon-overhoved udsatte hende og hendes familie for. Vold og kontrol forekommer også uden indblanding af religion og kan også udøves af kvinder.

Uanset hvem, hvad, hvor og hvorfor: Mennesker, der tæver, voldtager og tager et andet menneskes frihed, skal stoppes! Jeg er ligeglad med, hvilken farve og religion disse voldsudøvere har eller ikke har. Danmark er et retssamfund og skal vedblive at være det. 

For at det kan blive en selvfølge for alle, er det nødvendigt med mere oplysning, og derfor er "Søstre mod vold og kontrol" på en rigtig og vigtig kurs, når de holder møder med muslimske kvinder om menneskerettigheder, seksualitet, mødomsmyter, demokrati og muligheder for at få hjælp. Men vi skal også sparke nogle ressourcer til ordensmagten, så der hurtigere kan skrides til handling med tilhold eller sendes en vogn, når voldsudøveren alligevel står uden for døren. Vi skal vise nultolerance, fordi vi vil være et ordentligt samfund, og fordi de ramte ikke skal gå fuldstændig i stykker både fysisk og psykisk - de skal jo ud og være en del af fællesskabet.

Ifølge VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - var 4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd i Danmark udsat for partnervold i løbet af 2020. Kun hver 20. af de voldsudsatte personer anmeldte desværre volden til politiet.


"Vold og kontrol bag sløret", to afsnit, skal streames på DRTV.