Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har afvist at undersøge omfanget af uretmæssige udbetalinger af varmechecken. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Støttepartier: Kaos i udbetaling af varmechecks skal undersøges

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

2,4 milliarder kroner er blevet udbetalt i varmechecks á 6000 kroner til danske husstande, der primært varmer med gasfyr, el-radiator eller fjernvarme med naturgas.

Men flere medier har siden udbetalingen for snart to uger siden beskrevet, hvordan der er lavet fejl i udbetalingen, så adskillige danskere har fået varmechecken uden at være berettiget til den.

Og det skal undersøges, mener støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Det skriver TV 2.

- Jeg synes, det ser kaotisk ud, og det var bestemt ikke det, vi gik ind til, da vi gik med i ordningen, siger Rasmus Helveg Petersen, der er energiordfører hos de radikale, til TV 2.

Årsagen til fejlene skal blandt andet findes i det såkaldte BBR-register, hvor der har stået forkerte oplysninger om varmekilden hos de husstande, der har modtaget varmechecken uberettiget.

Rasmus Helveg Petersen vil have klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at undersøge, hvor godt et redskab BBR-registeret har været. Ministeren har på forhånd afvist at undersøge omfanget af forkerte udbetalinger.

- Hvis ikke det bliver undersøgt, har du også automatisk afskrevet den mulighed at bruge det her redskab igen, så det forventer jeg, siger Rasmus Helveg Petersen til TV 2.

Dansk Industri vil reformere SU’en.

I Danmark bruger vi flere penge på at forsørge de studerende med SU-stipendier, end vi bruger på de videregående uddannelser.

Og det er for ringe, mener Dansk Industri, der vil lave SU’en om til et skattefrit lån på 5000 kroner om måneden, som de studerende først skal betale tilbage, hvis de ikke bliver færdig på normeret tid.

Det skriver Berlingske.

- Vi giver et incitament til at blive hurtigere færdig. Det kan være med til at løse de udfordringer, vi har med arbejdsudbud, hvor vi slås om den samme arbejdskraft, siger Emil Fannike Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri, til avisen.

Hos De Konservative har man i flere år peget på det fornuftige i at omlægge SU’en til et lån, siger gruppeformand Mai Mercado.

- Det går ikke, at over halvdelen af alle de penge, der bruges i de videregående uddannelser, går til SU. Men den første præmis vil være, at de penge vi sparer, skal blive i uddannelsessystemet, siger hun til avisen.

Til Berlingske kalder uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) forslaget for ”et skridt i den forkerte retning”.

- Der kan være mange årsager til at bruge ekstra tid på uddannelse, og jeg vægter princippet med fri og lige adgang til uddannelse meget højt, siger han.

Psykologer advarer om mistrivsel

Mere end 1000 psykologer har skrevet under på et åbent brev til Folketinget, hvor de advarer om, at børn og unge alt for ofte ender i psykisk mistrivsel, fordi rammerne i skoler og dagtilbud er for dårlige.

Det skriver Politiken.

Omkring halvdelen af psykologerne er tilknyttet PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der er et tværfagligt samarbejde mellem skoler, kommuner og eksperter.

- Børn og unge stresses i de nuværende rammer i den periode af deres liv, hvor deres hjerner er allermest påvirkelige, siger Tine Mølgaard, der er PPR-psykolog og en af initiativtagerne til det åbne brev, til avisen.

Psykologerne foreslår i det åbne brev, at brugen af tolærerordningen øges, og at der skæres ned på antallet af test og screeninger i skolen, så lærerne kan få mere tid til forberedelse og det direkte arbejde med børnene, skriver Politiken.

I Danmarks Lærerforening deler formand Gordon Ørskov Madsen PPR-psykologernes bekymringer – og det haster med at få skabt bedre rammer, lyder det.

- Alt for mange børn og unge har sociale eller mentale helbredsproblemer, og hver syvende får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18. Det fylder for familierne, i skolen og for lærerne, og der er for mig ingen tvivl om, at vi skal gøre det bedre, så vi hjælper flere af de her unge mennesker godt på vej videre i livet, siger han til Politiken.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Snus er stadig et almindeligt syn blandt de studerende. Nu foregår det bare i det skjulte, forklarer Fatema Al-Khalid (tv.) og Ibrahim El Touki (th.) Foto: Birgitte Carol Heiberg

Snus flyder frit blandt gymnasieelever på trods af Røgfri Skoletid: - Vi finder det på stolene, i skraldespandene og under bordene

Fire år senere er antallet af unge rygere i alderen 16 til 19 svundet ind med 37 procent. Til gengæld er gruppen af faste snusbrugere blandt gymnasielever steget fra at være færre end hver tyvende i 2014 til i
dag, hvor hver tiende bruger røgfri nikotin på ugentlig basis. Mød nogle af eleverne på Mulernes Legatskole i Odense og læs, hvordan de ser på brugen af nikotinposer.

I et år har ungdomsuddannelserne været røgfri ved lov. Men på Mulernes Legatskole i Odense er snus og nikotinposer stadig et almindeligt syn blandt de studerende, trods oplysningskampagner og rygestopkurser.

Snus: Klokken har ringet ud til frokostpause for de cirka 700 elever på Mulernes Legatskole i Odense. Rundt om ved båsene er folk ved at indfinde sig med kantinepizza og Capri Sun.

På strategiske steder viser store plancher og bannere, at dette er en ”Røgfri Skole”. Det har været tilfældet siden lov om røgfri skoletid med et bredt politisk flertal blev en realitet på ungdomsuddannelserne i starten af sidste skoleår. Med loven blev nikotin- og tobaksprodukter forbudt i skoletiden - også hvis man forlader skolens område.

Dengang brugte en del af eleverne – og lærerne – deres pause ved ”Rygetræet”, hvor fællesskabet forsvandt i en sky fra tændte cigaretter.

Fire år senere er antallet af unge rygere i alderen 16 til 19 svundet ind med 37 procent. Til gengæld er gruppen af faste snusbrugere blandt gymnasielever steget fra at være færre end hver tyvende i 2014 til i dag, hvor hver tiende bruger røgfri nikotin på ugentlig basis.

I en af kantinens båse sidder Fatema Al-Khaldi og Ibrahim El Touki. De er begge begyndt på deres sidste år på HF, og selvom ingen af dem snuser, genkender de det billede, statistikken tegner.

- Vi finder snus ude på stolene, i skraldespandene og under bordene. Før røg folk rigtig meget, men nu er snus blevet mere populært, konkluderer 18-årige Fatema Al-Khaldi.

Snusen vinder frem blandt unge

I 2020 brugte 9,1 procent af de unge i alderen 15-29 år røgfri nikotinprodukter.

I 2021 lå tallet på 11,4 procent.

Det betyder, at hver tiende ung i Danmark enten lejlighedsvist eller dagligt bruger den røgfri nikotin.

For cirka 7 procent er det en daglig vane, mens undersøgelser peger på, at næsten 40 procent har prøvet det eller bruger det regelmæssigt.

Det er hovedsageligt blandt mænd, at de små poser er populære. Her anvender 10,4 procent det dagligt og 5 procent lejlighedsvist. For kvinderne drejer det sig om henholdsvis 3,5 og 3,8 procent.

For begge køn findes det højeste daglige forbrug blandt de 18-årige. Her bruger næsten en ud af fem mænd og knap hver tiende kvinde røgfri nikotin hver dag

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

For at sætte en streg under påstanden, kigger de i revnerne på de røde bænke, der viser sig at skjule en udtrådt og tygget pose. Det kan være svært at udtale sig om nikotintrangen, når man ikke selv tager del. Alligevel mener hun, at røgfri skoletid giver god mening:

- I skoletiden synes jeg, man burde lade være. Vi er her jo ikke fra morgen til aften, så jeg tænker godt, man kan holde ud.

Hvad skal man ellers lave?

- På skolen, i frikvartererne, på toiletterne, i timerne. Hvad skal man ellers lave, når man sidder til et langt modul.

Ordene kommer fra 17-årige Miriam Pinar, der har slået sig til samtalen. Hun er lige er startet på 1. HF, er tidligere ryger, men kvittede smøgerne til fordel for snusen som optakt til sit ophold på Broby Sportsefterskole.

Miriam Pinar (tv.) og Katinka Vinther Krag (th.) mener heller ikke forbuddet har virket. Selv har Miriam Pinar ingen kvaler med at bruge produktet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det første hun gør, da hun bliver spurgt, om hun har taget snus på skolen, er at sikre sig, at vi ikke er sendt fra skolen. Da det er afklaret, er hun mere åben.

- Snus generer jo ikke nogen. Hvis ikke jeg har taget det, kan jeg ikke koncentrere mig, ikke sidde stille, jeg får det decideret dårligt, pointerer hun.

- Fordi det er så megasvært at ryge cigaretter på skolen, så går folk ud på toilettet og ryger e-cigaret i stedet, siger Katinka Vinther Krag på 17, der som Miriam Pinar går i 1.hf.

- Du skal prøve at gå ind på toilettet i pauserne. Det lugter af slik, men det er vapes (vaporizer, E-cigaret, red.), tilføjer Miriam.

Da avisens udsendte efterprøver tippet, må det konstateres, at der dufter som en slikbutik.

Skjult under læben

Modsat cigaretterne afslører de røgfri alternativer ikke sig selv. Det kan derfor være svært at vurdere, hvor mange elever, der "snuser". Et problem rektor Morten Lindegaard Rasmussen er bevidst om.

- Sammenligner jeg med andre steder i det offentlige rum, hvor der ligger snusposer overalt, kan jeg konstatere, at det har vi ikke ret meget af her på skolen. Enten er de gode til at rydde op, eller så har vi ikke så mange. Men det ville være naivt at tro andet, end at nogle af dem, der har droppet rygning, nu bruger snus i stedet.

Under inteviewet trækker eleverne de røde hynder til side og slår deres pointe fast med 7-tommer søm. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ifølge Miriam Dinar giver forbuddet hende ikke sved på panden. Det er en svær handling at fange, og det er endnu nemmere at skjule.

Hvor cigaretterne tvang eleverne udenfor, kan man på toilettet snildt snige en bøtte op af lommen, tage "en skive" og smide den ud inden næste modul, forklarer Miriam, der sagtens kan se det fornuftige i en røgfri skole. Og nikotinposerne ryger jo ikke.

Snus generer jo ikke nogen. Hvis ikke jeg har taget det kan jeg ikke koncentrere mig, ikke sidde stille, jeg får det decideret dårligt.

Miriam Pinar, 17 år og læser på 1. hf på Mulernes Legatskole

- Vi fører ikke kontrol. Det er ikke den slags skole, vi er eller vil være, konkluderer rektoren.

Skulle man blive opdaget, bliver det set som et brud på studiereglerne og vil i første omgang blive håndteret med samtale blandt andet med skolens sundhedskoordinator, tilbud om rygestopkursus, skriftlig advarsel og i værste fald bortvisning, hvis det gentager sig.

Oplysningens vej

Fremfor at formynde, er skolens politik dog at forkynde. Man ser plancherne om rygning på hvert et hjørne, men finder ligeledes cigaretskodder på parkeringspladsen. Sidste år deltog ni af skolens elever i en workshop arrangeret af Røgfri Odense. Derudover deltog seks elever sidste skoleår i skolens rygestopkursus.

Det er altså ikke lige til at komme nikotinen til livs.

Miriam Pinar har tidligere prøvet at kvitte den, men hun har endnu ikke prøvet skolens tilbud. Det, tror hun heller ikke, bliver relevant, for hun føler ikke, det er et problem. Skulle det blive et problem, kunne hun godt overveje det.

Hvad ved de unge om nikotin?

Nikotin forekommer naturligt i tobaksplanten, men hvor meget ved eleverne på Mulernes Legatskole ellers om det aktive stof i snus?

Vi testede deres viden med tre påstande om nikotin. 

Påstand 1: Nikotin er et pesticid

Det havde eleverne svært ved at tro på, men:

Fakta: Nikotin er et giftstof, som dannes i tobaksplanter til forsvar mod insekter. Det har tidligere været anvendt som sprøjtegift i landbruget. Det er derfor brugen af snus kan give kvalme og svimmelhed. Kroppen bliver simpelthen forgiftet.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Påstand 2: Snus indeholder mindre nikotin end cigaretter

Den faldt eleverne ikke for, hvilket er godt, fordi:

Fakta: Snus kommer i mange forskellige styrker. I den milde ende findes nikotinposer med 6-10 mg nikotin per gram, mens det i nogle produkter ligger på 43 mg nikotin/g snus. Det svarer til 4 til 5 gange så meget som i en almindelig cigaret, der indeholder cirka 12 mg nikotin. Desuden er kroppen længere om at optage nikotinen fra en snuspakke. Til gengæld holder virkningen længere.

Kilde: Myteromsnus.dk

Påstand 3: Snus øger koncentrationsevnen

Her gik debatten. De havde hørt andre tale om, at snus gjorde dem skarpere. Men i sidste ende, faldt de ikke for den. Heldigvis for:

Fakta: Snus styrker ikke koncentrationsevnen. Nikotin er et psykoaktivt stof, der kan virke stimulerende og dæmpende på samme tid. Samtidig er nikotinen et meget afhængighedsskabende stof, og derfor vil snusbrugere hurtigt opleve rastløshed, koncentrationsbesvær og irritabilitet ved fraværet af nikotin.

Kilde: Myteromsnus.dk

Gruppen er ikke klar over, at skolen tilbyder et rygestopkursus. De er samtidig enige i, at melder man sig til kurset, melder man sig selv som nikotinbruger, hvilket får folk til holde sig tilbage.

- Desuden er der nogen, der tager til kurset, for at vise lærerne, de er stoppet, uden at være det, påpeger Ibrahim El Touki på 17 år.

Samtidig tror han og Fatema, at forbuddet i sig selv kan provokere nogle til at stritte endnu mere imod. Derfor foreslår de, at man sætter større fokus på skadevirkningerne og tager samtalen ud i klasserne.

- Jeg tror, at den bedste måde at gøre det på, er at tale internt i klassen om det, og hvor dårligt det er for kroppen, mener Ibrahim, der foreslår, at man kunne gøre det flere gange om året.

Rektor Morten Lindegaard Rasmussen påpeger, at rygestopkurset blev nævnt ved den første af de ugentlige samlinger. Han tilføjer, at han ikke er afvisende overfor ideen om klassesamtaler.

- Vi prøver selvfølgelig både at oplyse og inddrage eleverne i løsningen igennem de forskellige udvalg og råd. Men kommer vi det til fuldstændig til livs "over night"? Nej, det tror jeg ikke.

Farvestrålende bøtter med lovning om frugt- og sliksmag virker harmløse. Men indholdet med nikotinposer kan være et farligt bekendtskab for unge, mener eksperter. Foto: Michael Bager

Nikotinposer er en tikkende bombe: - Vi jubler jo heller ikke, hvis heroinbrugere skifter over til kokain

Det er foruroligende, at hyppig brug af nikotinposer er blevet en trend blandt danske unge. Det mener to sundhedseksperter, som Avisen Danmark har talt med. 

Vi ved allerede, at nikotin er et særdeles farligt bekendtskab for de unges hjerner, som i teenageårene præges for livet, hvis de unge indtager det hyppigt. Vi ved også, at nikotin er skidt for gravide, og at det kan få kræftstadier til at udvikles hurtigere end ellers. 
 
Men derudover ved vi alt for lidt om de skadevirkninger, som et forbrug kan føre med sig. Alligevel har nikotinposerne fortsat gode betingelser hos de unge, når de er billige, smager af slik og kan gemmes ganske nemt for lærere og forældre.

Nikotinposer er et fremherskende produkt blandt unge, som tobaksbranchen har udnævnt til at være skadesreducerende sammenlignet med cigaretter og rygning. Men sådan kan man næppe stille det op, hvis flere unge end ellers fylder kroppen med nikotin, lyder det fra to eksperter.

Sundhed: Nikotinposer er blevet en trend blandt unge, og det bør gøre os ganske bekymrede, siger to sundhedseksperter. For selv om poserne ikke er snus og indeholder tobak, så kan mængden af nikotin få enorme konsekvenser for de unges ve og vel senere i livet.

Derudover ved vi alt for lidt om, hvilke andre skadevirkninger et forbrug af nikotinposer kan føre med sig. Og det er ganske uheldigt, når poserne samtidigt sælges billigt, er nemme at skjule og minder om slik med frugtsmag og flotte farver.

For fem år siden ville alle unge have sagt "fy for satan" om at bruge snus, men når tobaksindustrien kalder det skadesreducerende og har ramt de unge ved at markedsføre det som slik på de sociale medier, så er det hurtigt blevet trendsættende.

Charlotta Pisinger, læge og professor i tobakforebyggelse

Avisen Danmark har sammen med en læge og en hjerneforsker kigget nærmere på fænomenet nikotinposer.

1 Et skidt alternativ til tobak og cigaretter

Nikotinposer er et røgfrit nikotinprodukt, som har vundet indpas blandt unge, hvor de bruger det til alt fra hygge og afstresning til bedre at kunne fokusere. Tobaksbranchen har udnævnt poserne til at have et "skadesreducerende potentiale". 

De unge kalder ofte nikotinposerne for snus, når de skruer låget af de runde bøtter og stopper de hvide poser op bag læberne. Men snus er ligesom i resten af EU forbudt at sælge, mens tyggetobak og nikotinposer er lovlige. Produkterne ligner til gengæld snus, og fælles for dem alle er, at de indeholder det vanedannende stof nikotin. Nikotinposer indeholder ikke tobak. 

- De unge kalder det hele for snus, så de skelner slet ikke mellem de her alternativer, siger Jesper Andreasen, hjerneforsker og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. 

Ifølge en undersøgelse af unges forbrug af røgfri nikotinprodukter lavet af Sundhedsstyrelsen i år, så forbruger de fleste unge nikotinposer med en styrke, der ligger mellem 11-20 mg nikotin per pose. 

Tilsvarende er der fra 0 til 20 mg nikotin i en enkelt cigaret alt efter mærke, mens snus kan indeholde doser af nikotin helt op til 40 gange mere end en cigaret.

-  Cigaretter er stadig farligere, fordi røgen indeholder flere tusinde kemikalier. Så det er da skadesreducerende, hvis rygere skifter over til poserne, men problemet er bare, at det også er unge, som ellers ikke havde tænkt sig at ryge, der bruger nikotinposer, siger Jesper Andreasen. 

Charlotta Pisinger, der er forskningslæge og landets eneste professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet, mener ikke, det giver mening at sammenligne poserne med cigaretter. Slet ikke set i det lys, at de kommer til at fremstå bedre. 

- Jeg mener ikke, at vi kan glæde os over et faldende antal rygere, når de unge nu i større grad bruger noget andet. Vi ville jo heller ikke juble, hvis andelen af heroinbrugere skiftede over til kokain. Vi har et nyt problem, som vi skal have gjort noget ved, siger professoren. 

Både Jesper Andreasen og Charlotta Pisinger har været med til at udforme notatet "Konsekvenser af nikotinbrug - for børn og unges sundhed", der er lavet for Vidensråd for Forebyggelse.

2 En ungdomstrend uden stopklods

Forbruget af nikotinposer er steget hastigt, siden de landede på markedet herhjemme i 2019. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger hver 9. ung mellem 16 og 29 år i dag enten dagligt eller lejlighedsvist poserne. 

- Halvdelen af de unge, som bruger nikotinprodukter i dag, bruger udelukkende alternativer til cigaretter som for det meste er nikotinposer. Det er unge under 25 år, som mest bruger dem, og det er typisk drenge, siger Charlotta Pisinger. 

Professoren tøver ikke med at kalde nikotinposer for en "ungdomstrend". Hun mener, at produktet er blevet målrettet unge, da det i starten blev solgt uden aldersbegrænsning og er pakket ind i farverige indpakninger med forskellig smag, der minder om slik og frugt. Prisen er også i bund sammenlignet med tobaksprodukter.

- For fem år siden ville alle unge have sagt "fy for satan" om at bruge snus, men når tobaksindustrien kalder det skadesreducerende og har ramt de unge ved at markedsføre det som slik på de sociale medier, så er det hurtigt blevet trendsættende. Det startede i de store byer, og nu har det spredt sig til resten af landet, siger hun. 

Ifølge hjerneforsker Jesper Andreasen handler udviklingen også om, at de unges hjerner er i et stadie, hvor de er mere tilbøjelige til at eksperimentere, og hvor de har mindre kontrol med deres følelser og impulser. Imidlertid er nikotin bare ikke et stof, man sådan slipper af med igen. 

- Mange unge og deres forældre tror, at nikotin er ufarligt, og så kan de tænke, at de prøver det en enkelt gang, eller at de kun bruger det til fester. Men de færreste mennesker forstår, hvor stærke kræfter, man er oppe imod, når man bliver afhængig. Nikotin er stærkt vanedannende, og hjernen glemmer aldrig den kontekst, den har oplevet nikotin i, siger Jesper Andreasen. 

3 Hjernen får smag for rusmidler

Nikotin er særlig skidt for de unge, når hjernen først er færdigudviklet i 25-30 års alderen. 

- Det er især i årene omkring 12-18 år, at hjernen bevarer og styrker de nerveforbindelser, den bruger hyppigt. Hvis de unge bruger rusmidler ofte, bliver deres hjerner opdraget og dygtige til at skulle bruge rusmidler, siger hjerneforsker Jesper Andreasen. 

Det betyder, at nikotinen kan give de unge hjerner smag for andre rusmidler som alkohol og hårde stoffer. Vejen til afhængighed og misbrug får altså meget gode kår hos de unge. 

- Indtil man er 20-25 år, bør man generelt holde sig fra alle rusmidler, siger lektoren

Og hvis den unge, som eksempelvis bruger nikotinposer, i forvejen er meget impulsiv og har svært ved at træffe rationelle beslutninger, bør man være særlig påpasselig. 

 - Vi kan se, at hvis man har brugt nikotin i de unge år, forhales modningen af hjernen. Hvis man eksempelvis har ADHD som ung, er der mindre chancen for at vokse fra det, og du kan risikerer at få opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder resten af livet, siger lektoren. 

Rusmidler som nikotin kan også gå ind og præge de unges mentale helbred på andre måder. 

-  Vi ved, at nikotin sætter gang i betændelseslignende processer, som minder om det man ser i en depressiv tilstand. Vi ved også, at rygning kan fordoble risikoen for at få angst og udvikle skizofreni. Det er ikke helt klart, hvor meget der skyldes selve nikotinen, men meget tyder på, at det er en væsentlig faktor, siger han. 

4 Nemt at skjule for de voksne

I dag er det ikke tilladt at sælge nikotinposer til unge under 18 år. Ligesom der ikke må reklameres for dem i fysiske butikker eller online. Nikotinposer må heller ikke udstilles synligt i butikkerne. 

- Men prismæssigt er de stadig billige, og vi kan se, at de ligger frit fremme i masser af butikker. Der er heller ikke krav om de her skræmmebilleder, vi kender fra cigaretpakker, og de må også modsat cigaretter fortsat sælges i farvestrålende pakker og smage af slik, siger Charlotta Pisinger. 

Professoren i tobaksforebyggelse fremhæver desuden, at de unge ofte alligevel kan købe dem i butikker, selv om de er under 18 år. Og ellers kan de købe produkterne online uden at skulle bevise deres alder.

Ud over at nikotinposer er populære, billige, afhængighedsskabende og smager af slik, er der også andre årsager til, at det breder sig blandt ungdommen, påpeger Jesper Andreasen. 

- Poserne er nemme at gemme for lærere og forældre, og du kan indtage dem, uden at det generer andre med røg eller lugt. Det er meget svært at håndhæve, at de unge ikke bruger dem, siger han. 

Eksperterne har endda hørt eksempler på, hvordan unge gemmer nikotinposer mellem tæerne, under forhuden og oppe i skeden i frygten for at få dem taget fra sig. 

5 Vi ved ikke nok om konsekvenserne

Mens det er veldokumenteret, at nikotin er usundt for de endnu unge og umodne hjerner, så er det straks værre med viden om andre mulige skadevirkninger. 

- Vi ved, at det er skadeligt for hjertekar- og immun-systemet, og at fostre og gravide helst ikke skal udsættes for nikotin. Vi ved også, at nikotin kan få en kræftudvikling til at accelerere, men derudover har vi ikke særlig stor viden om, hvor helbredsskadelig nikotin er for ungdommen, siger Charlotta Pisinger. 

Masser af forskning har vist, at rygning både kan nedsætte kvinders fertilitet og svække mænds sædkvalitet. Men det er uvist, hvor stor en rolle nikotinen spiller. Der er igangsat flere projekter, som søger svar på spørgsmål i forhold til de sundhedsmæssige risici ved brugen af nikotinposer.

Tandlægeforeningen er en af de aktører, som allerede har advaret om konsekvenserne ved hyppig brug af nikotinposer. Tandlæger oplever nemlig flere unge i tandlægestolen, som har skader på tænder og i munden som følge af trenden. 

- Poserne irriterer mundslimhinden og kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Og tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper, lød det fra foreningens formand Susanne Kleist i en pressemeddelelse tidligere på året. 

Cèsar Eugenio (t.v.) og Jesper Eugenio (t.h.) driver sammen frisørsaloner i Esbjerg og Ribe med 20 ansatte, men virksomheden er hårdt presset af de vilkår, som følger med coronatidens statslån. Foto: Jacob Schultz

Rammer tusindvis af virksomheder: Jesper hænger stadig på dyr coronagæld

For de fleste danskere fylder coronapandemien ikke længere i hverdagen, men det ser anderledes ud for 14.000 virksomheder, der stadig slæber rundt på en tung coronagæld til staten. 
Virksomhederne skal nu afdrage gæld for moms og a-skat for næsten seks milliarder kroner på vilkår, der ifølge en statsautoriseret revisor minder om kviklån. 
Idéen var, at bankerne skulle hjælpe virksomhederne ud af coronagælden, men det er ikke sket i alle tilfælde. Organisationen SMVDanmark, der hjælper de mindre virksomheder, foreslår lempeligere vilkår til de virksomheder, der blot gjorde, hvad regeringen bad dem om, da coronakrisen var på sit højeste.

Masser af virksomheder afdrager på en coronagæld til staten på vilkår, der ifølge revisor minder om kviklån. Vestjysk frisør skal betale 70.000 kroner hver måned i afdrag og renter, fordi banken har afvist at hjælpe.

Gældsat: Hver måned skal Jesper Eugenio finde 70.000 kroner til afdrag og renter på det statslån, som han sammen med sin mand, Cèsar Eugenio, optog i coronatiden for at redde deres frisørsaloner i Esbjerg og Ribe.

- Det er megahårdt. Vi har skåret rigtigt meget ind til benet, og vi tager ingen elever ind, før den gæld er væk, siger Jesper Eugenio.

Lånet på over en million kroner dækkede moms og a-skat og skulle give luft i økonomien under coronanedlukningerne, der ramte en række brancher hårdt. Men allerede den 1. april i år skulle 45.000 virksomheder begynde at afdrage på coronalånet på barske vilkår.

Pengene skal betales tilbage i løbet af blot to år, og renten er høj, 8,4 procent, og kan ikke trækkes fra i skat.

De fleste virksomheder har allerede betalt gælden tilbage, men nye tal viser, at 14.000 virksomheder stadig står i gæld til Skattestyrelsen. Samlet skylder de 5,7 milliarder kroner, der skal betales inden 1. april 2024.

I gennemsnit er coronalånene på 400.000 kroner og kræver dermed en månedlig tilbagebetaling på næsten 20.000 kroner.

- Det er fair, at vores coronagæld skal betales tilbage, men vilkårene er fuldstændigt uacceptable. Hvis vi kunne betale tilbage over 36 eller 48 måneder, og vi kunne trække renten fra i skat, så kunne vi fortsætte med en normal drift af vores virksomhed, siger Jesper Eugenio, der er administrationschef i frisørsalonerne med 20 ansatte.

Det skal du vide om coronalånene

  1. Da corona-pandemien rullede ind over landet i 2020, stillede regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier en række rentefri låneordninger til rådighed for landets økonomisk trængte virksomheder. 
  2. Skattestyrelsen fik til opgave at oprette og administrere de i alt otte rentefri låneordninger, som blev skabt i perioden, og nu er tiden kommet til, at en stor del af lånene skal betales tilbage.
  3. I april 2022 skulle knap 45.000 virksomheder betale knapt 22 milliarder kroner tilbage. Men virksomhederne kunne også vælge at beholde lånet i to år til en rente på 8,4 procent.
  4. Ifølge tal fra Skattestyrelsen var der den 8. august 2022 i alt 13.966 virksomheder, der benyttede sig af denne betalingsordning, selvom styrelsen har opfordret virksomhederne til at flytte lånet over i banken, der typisk kan tilbyde bedre vilkår.
  5. Hvis virksomhederne ikke afdrager på deres gæld, overføres de til inkasso gennem Gældsstyrelsen.

Kilde: Skattestyrelsen

Skrappe vilkår

Skattestyrelsen har ikke lagt skjul på, at vilkårene er skrappe og har selv opfordret virksomhederne til få hjælp i banken til at afvikle coronalånene.

- For virksomheder, der har valgt at lave en betalingsordning, vil jeg stilfærdigt opfordre til at afsøge, om man kan flytte lånet til virksomhedens egen bank. Fordi virksomheden - hvis man kan kreditgodkendes - typisk vil kunne opnå en bedre løsning i den finansielle sektor end det, vi som offentlig myndighed kan tilbyde, udtalte David Fjord Nielsen, fagdirektør i Skattestyrelsen, tilbage i juli i en pressemeddelelse.

Men Jesper Eugenio kunne ikke få hjælp i banken.

- Vores bank har faktisk været large og hjulpet med det, der skulle til, så vi ikke gik i stå, men coronagælden har de ikke ønsket at overtage, siger han.

Har du udfordret jeres bank på det? Hvorfor vil de ikke hjælpe?

- Når du har to dårlige regnskaber, som vi har efter to coronaår, og din egenkapital er væk, så må de nærmest ikke låne dig penge. Staten stiller store krav til bankerne, så de er bundet på hænder og fødder, siger Jesper Eugenio, der hører om lignende problemer hos andre frisører og i helt andre erhverv.

- Vi skal nok klare os igennem, for vi har en god butik. Men bare i min omgangskreds kender jeg en kosmetolog, en indehaver af en tøjbutik og andre selvstændige, som alle er presset på samme måde, tilføjer han.

Har ikke tjent pengene endnu

I organisationen SMVDanmark, der arbejder for de mindre virksomheders vilkår, er man ikke overrasket over problemets omfang.

- Allerede sidste efterår advarede vi imod, at virksomhederne skulle begynde at betale lån tilbage 1. april i år. Det var alt for tidligt, for de har ikke nået at tjene pengene hjem endnu. Nogle af dem kom først ud af nedlukningerne i februar, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVDanmark.

Han peger på, at virksomhederne blot fulgte regeringens opfordring til at holde gang i forretningen og undlade at fyre medarbejdere, da coronaen vendte op og ned på danskernes hverdag.

- Hvorfor skal de virksomheder blive ved med at blive straffet i de næste halvandet år, fordi de var erhvervsdrivende i 2020 og valgte at fastholde deres medarbejdere? De gjorde det, som politikerne bad dem om, siger Kasper Munk Rasmussen, der vurderer, at hovedparten af de 14.000 virksomheder er sunde virksomheder, der kan overleve coronatiden, medmindre de bliver kvalt af coronalånene.

- Det er virksomheder, der ikke havde overlevet indtil nu, hvis de ikke drev en fornuftig forretning. De har betalt afdrag siden april, så de har vist, at de kan betale inklusive de 8,4 procent i rente, siger Kasper Munk Rasmussen.

Virksomheder, der ikke har afdraget på deres coronalån, bliver automatisk sendt til inkasso i Gældsstyrelsen.

Jesper Eugenio ville have fyret alle ansatte under coronanedlukningen, hvis han havde vidst, hvordan det ville ende med coronalånene. - Men det er jo nemt at sige nu, tilføjer han. Foto: Jacob Schultz

Forkert antagelse

SMVDanmark mener ikke, at bankerne har udvist tilstrækkeligt samfundssind og hjulpet de virksomheder, der stadig hænger på et coronalån hos Skattestyrelsen.

- Svaret fra regeringen var, at bankerne ville løse det. Men den antagelse har ikke holdt stik. Det er nærmest en tredjedel af dem, der skulle begynde at betale coronalånene tilbage, der ikke har fået hjælp af banken, siger Kasper Munk Rasmussen.

Det afvises blankt af bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, der var i tæt kontakt med politikerne, da vilkårene for coronalånene blev forhandlet på plads.

- Der er en del virksomheder, der valgte at tage statens løsning uden at henvende sig i banken. Ifølge vores oplysninger har det store flertal slet ikke spurgt i banken, om det ville være et alternativ. Det er vores medlemmer faktisk lidt ærgerlige over, og jeg ved, at flere af bankerne stadig prøver at komme igennem til virksomhederne for at se, om det var en bedre løsning, at lånet lå i banken i stedet for hos staten, siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Overraskede banker

Han fortæller, at det var en stor overraskelse for bankerne, at de ikke fik en masse henvendelser fra virksomhederne.

- Jeg ved, at mange banker forberedte sig grundigt og i nogle tilfælde endda udviklede særlige produkter til det (at overtage coronalån, red.), men rigtigt mange virksomheder har håndteret det, uden at det førte til nye lån i bankerne, siger Niels Arne Dam.

Han holder fast i, at både banker og regering fra starten af coronakrisen understregede, at man ville strække sig langt for at redde sunde virksomheder igennem den vanskelige tid.

- Vi har i vores dialog og aftaler med regeringen lagt vægt på, at vi hverken kan eller må låne ud til de virksomheder, som ikke er kreditværdige. Det ville være uholdbart og er i sidste ende ikke i nogens interesse, siger Niels Arne Dam.

Vi skal nok klare os igennem, for vi har en god butik. Men bare i min omgangskreds kender jeg en kosmetolog, en indehaver af en tøjbutik og andre selvstændige, som alle er presset på samme måde.

Jesper Eugenio, administrationschef, Frisør Cèsar Eugenio

Minder om kviklån

Ingen har undersøgt, hvorfor de 14.000 virksomheder ikke har fundet en bedre løsning end at betale lånene med kort løbetid og høj rente til staten. Hos revisionsvirksomheden EY afviser man, at revisorerne har anbefalet virksomhederne at fastholde deres coronalån i staten.

- Det er absolut ikke tilfældet. Det er en dyr rente, der nærmer sig renter på kviklån, men det er også på andre måde en meget problematisk finansiering, siger Kaj Glochau, statsautoriseret revisor og partner hos EY i Aabenraa.

Han peger på, at coronalån håndteres over en såkaldt skattekonto, som også bruges til at styre virksomhedernes moms- og skattebetalinger. Hvis en virksomhed med coronalån køber mange råvarer hjem og skal have moms retur, så bliver momsen ikke udbetalt til virksomheden som forventet. Pengene betragtes som et afdrag på coronalånet.

Samtidig er der meget strikse regler, der betyder, at en simpel fejl - det kan være en forsinket betaling eller indberetning til myndighederne - straks betyder, at hele coronalånet skal betales tilbage med det samme.

- Derfor overrasker det mig, at der er så mange lån tilbage. Jeg havde troet, at langt flere var blevet indfriet eller sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og vi anbefaler ikke at holde fast i coronalånet, siger Kaj Glochau.

Stort psykisk pres

Jesper Eugenio genkender frygten for at begå en simpel fodfejl, der udløser krav om omgående indfrielse af coronalånet.

- Det er et stort psykisk pres, for hvis vi bliver to dage forsinket med et afdrag, så er det nok til at lukke vores virksomhed, siger han.

Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du havde vidst, hvordan det ville ende med disse coronalån?

- Så havde jeg den første dag ved den første nedlukning fyret alle 22 medarbejdere, som vi havde dengang. Det ville koste 600.000 kroner og havde været den billigste løsning, siger Jesper Eugenio, men tilføjer hurtigt:

- Men man er også glad for det, man har opbygget, og vi er glade for vores medarbejdere. Det er nemt at sige nu, at vi ville have fyret dem alle sammen. Det ville ikke være nemt i situationen.

Han håber på, at han tidligt i januar kan vise banken et kernesundt regnskab for 2022.

- Hvis det lykkes, kan vi måske få banken til at overtage resten af lånet, siger Jesper Eugenio.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), men ministeriet er ikke vendt tilbage inden deadline. 

Illustration: Gert Ejton

Meningsmager Gitte Seeberg: Hvis Pape skal have succes, bør han lære af Schlüter

På sit pressemøde forleden afviste Søren Pape Poulsen at ville stå i spidsen for en regering, der rækker hen over midten af dansk politik. Men der håber meningsmager Gitte Seeberg, at han ændrer mening. At han i det mindste vil afsøge mulighederne. At han vil følge Schlüters eksempel og kigge mod midten frem for mod yderfløjene, når samarbejdet kan stables på benene.

Da jeg blev valgt til Folketinget i 1994 for Konservative, var partiet stadig ved at komme sig over det traume, som Tamil-sagen var, og som året forinden havde ført til, at Schlüter-regeringen måtte gå af. Op gennem 1990'erne fyldte fløjkrigene i stedet, og vi skulle vænne os til, at det ikke længere var vores parti, der stillede med en statsministerkandidat for blå blok.

Der skulle gå næsten tredive år, før Konservative var kommet sig over rigsretssagen og de efterfølgende fløjkrige, men forleden skete det så: Konservative er igen klar med en statsministerkandidat.

Det stod klart, da Søren Pape Poulsen, efter længere tids opvarmning, mandag endelig offentliggjorde, at han og mit gamle parti igen er klar til at gribe ud efter nøglerne til statsministeriet. Uanset alle de indvendinger og forbehold man måtte have, er det en stor dag for Konservative.

Ligesom Poul Schlüter i sin tid ikke var blev betragtet som en politisk sværvægter, har Pape kæmpet med det samme, siden han nærmest ved et tilfælde blev formand for partiet i 2014. Ideologier er noget bras, sagde Schlüter, der mere var kendt som parfumesælger end politisk tænker.

“Nationen vil have en leder, der gør det trygt at åbne for TV Avisen uden at blive generet af sortsyn. I udøvelsen af denne kunst er Schlüter en mester,“ sagde Svend Auken, der aldrig blev statsminister, i sin tid om Schlüter. Papes indiskutable popularitet kan give mindelser om det samme.

Ligesom Poul Schlüter i sin tid ikke var blev betragtet som en politisk sværvægter, har Pape kæmpet med det samme.

I dag står Schlüter, der døde sidste år, som den borgerlige Danmarks nok største statsminister nogensinde. Han sad i tillæg som statsminister længere end nogen anden har gjort det siden anden verdenskrig. Jeg tror nok, mindre kan gøre det for Pape.

Mit eget exit fra Konservative i 2007, hvor jeg sammen med Naser Khader og Anders Samuelsen stiftede Ny Alliance i håbet om et opgør med blokpolitikken, endte som bekendt ikke som nogen af os ønskede. Samuelsen blev ultraliberalist og Khader gjorde siden karriere i Konservative, indtil han - efter et langstrakt og pinligt forløb - vel nærmest blev smidt ud af Pape.

I dag ønsker jeg dog fortsat et bredt samarbejdende folkestyre, hvor de store, vigtige politiske aftaler forhandles på plads hen over midten af dansk politik. Og derfor håber jeg også, at Pape vil forfølge noget lignende. Ligesom Schlüter i øvrigt gjorde. I firkløverregeringerne var samarbejdet foruden Venstre med Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Siden overtog Radikale en regeringsplads i trekløveret med Venstre og Konservative.

For Schlüter var et regeringssamarbejde med Fremskridtspartiet utænkeligt. Sådan var det også i 1990'erne, da jeg selv blev valgt til Folketinget. “Konservative er et ordentligt parti,” sagde daværende partiformand Hans Engell til mig.

På den måde er det ironisk, at Papes statsministerkandidatur kommer kort tid efter, at Danmarks første rigsretssag siden netop Tamil-sagen, der blev et endeligt for den sidste konservative statsminister, har fundet sin afgørelse. Og det burde være et åbenlyst dilemma for Pape, der sætter loven og retsstatens så højt, hvis han – hvis han vinder magten – skal lede en regering med eller basere sin regering på støttepartier, der enten i Danmarksdemokraternes tilfælde har en rigsretsdømt partileder eller i Dansk Folkepartis tilfælde har en partileder, der står i straffesag om svindel. Kan Pape leve med det? Kan partiet?

På sit pressemøde forleden afviste Søren Pape Poulsen at ville stå i spidsen for en regering, der rækker hen over midten af dansk politik. Men der håber jeg, at han ændrer mening. At han i det mindste vil afsøge mulighederne. At han vil følge Schlüters eksempel og kigge mod midten frem for mod yderfløjene, når samarbejdet kan stables på benene. Det, mener jeg, vil matche Papes ambition om at passe på Danmark. Det vil matche den konservative historie og vil være en videreførsel af Schlüters arv.