LONDON: Pubben er propfyldt, men tavs som graven. Bargæsternes øjne er rettet mod fjernsynet mod en, der snart skal lige netop derhen. I graven. Nogle med hænderne flettet sammen, andre med labberne foldet rundt om en fadbamse. Enkelte kigger op på pubbens guldbelagte lysekroner, op mod himlen. Ude på Victoria Street glor folk ned i deres mobiltelefoner. Alle følger de med i dronningens sidste rejse.

Verdens længst siddende statsoverhoved, dronning Elizabeth II, er død, det har de fleste hørt. En million mennesker er taget til London for at se hendes kiste. En milliard mennesker ser det i fjernsynet.

Da hun blev regent i 1952 hed Storbritanniens premierminister Winston Churchill, polioepidemien rasede, og klodens befolkning var en tredjedel så stor, som den er i dag. Skaberne af Microsoft, Google, Facebook og Amazon var end ikke blevet skabt selv.

Ingen af tech-guderne er med til begravelsen. Det er til gengæld præsidenter, konger og kejsere fra hele verden. The Bidens, Bolsonaro og vores egen Margrethe. Macron, Erdogan og Kong Abdullah af Jordan. David Attenborough, lyden af naturprogrammer, er også blandt de 2000 inviterede.

Men den her reportage handler ikke om nogle af de kendte på den eksklusive gæsteliste.

Den handler om dem på pubben og dem i parken. Om Pam, der har risikeret sit 74-årige helbred for at sidde i første parket til kistebæringen. Om 17-årige Hugo, der drak sig brækstiv på toget fra Wales og vågnede op få hundrede meter fra Buckingham Palace på en madras af brune efterårsblade. Om manden Sky London. Fordi han hedder Sky London.

Den her historie er om folket. Det britiske folk. Og deres farvel til deres dronning.

I en tyk sovs af britisk pomp, pragt og patriotisme, der af og til har føltes en kende nordkoreansk i sin konsistens, begynder vi et sted, hvor holdningen til det britiske kongehus er mere lakrids.

Det er søndag, et sted mellem aften og nat, og tre 20-årige kvinder står foran en bar i Londons hippe Soho-kvarter. De suger på e-cigaretter, sipper drinks og udnytter, at dronningens begravelse har givet dem fri om mandagen. Spurgt ind til deres forhold til den afdøde monark, svarer de med en fårelyd.

- Meeeh, siger Zoë nølende.

De griner lidt.

- Hvad tænker vi om ‘Lizzie’? spørger veninden Poppi, og den tredje, Emilie, svarer:

- Jeg var på pubben, da hun døde. Og alle var sådan “Oh my God, det er forfærdeligt.” Men en halv time senere drak vi igen, som om intet var hændt.

De tre kvinder - som er henholdsvis studerende, stylist og model - mener ikke, at de har været så påvirket af dronningen, som de ældre generationer har.

- Min mor elsker det. Hun er royalist, siger Poppi, der har et par store, hvide hørebøffer hængende om halsen.

- Ja, det samme med mine forældre, siger Zoë, før en fuld mand nærmest skvulper ind i hende.

- Er du ikke model? spørger han, mens øjnene flakker rundt på hende.

- Jo.

- Nice, svarer han.

Og så sejler han videre.

Zoë fortsætter interviewet.

- Jeg sætter pris på, at dronningens død kan samle vores land. Og jeg kan godt genkende følelsen af at stå i gæld til “Lizzie”, fordi hun har været vores ansigt udadtil.

Emilie, hvis sorte læderjakke matcher hendes sorte pagehår, nikker.

- Men der er altså også mange dårlige ting ved alt det royale. Andrews pædofilisag. Kolonialisme. Og kong Charles? siger hun og kigger på de to veninder.

Alle tre laver en grimasse, som om de lige har lugtet til en sur sok.

Mens veninderne fester i byen, sidder 74-årige Pam Cross og hundefryser i en campingstol i St James’s Park. Der har hun siddet siden lørdag morgen - altså 48 timer før dronningens begravelse - for at være sikker på få en plads langs metalhegnet i begivenhedernes centrum.

- Det er det mindste, jeg kan gøre. Hendes majestæt har altid været der for os i vores liv, siger Pam, da jeg taler med hende søndag morgen.

Sammen med sin familie er hun rejst små 200 kilometer fra Suffolk på den engelske østkyst. Og det er ikke første gang, hun sover i en stol udenfor for de kongelige. I 2018 lavede hun det samme nummer ved Windsor-slottet til Harry og Meghans bryllup. Og dengang, hvor hun var mindre rutineret, end hun er i dag, var det tæt på at ende helt galt.

- Min mand og mine børn var tilbage på hotellet, mens jeg holdt pladserne henover natten. De havde smidt deres jakker på mig, men det var ikke nok. Jeg frøs. Jeg tror, jeg var på vej i hypotermi, da jeg sendte en SOS-sms til familien. Og så kom de og reddede mig.

Hun griner, som om det var sjovt.

Jeg griner med hende af høflighed, og mandag morgen - dagen for begravelsen - tjekker jeg op på hende.

- You can’t keep an old dog down, siger Pam.

Selvom det måske er nærliggende at tro, skal det i denne sammenhæng IKKE oversættes til det danske mundheld om, at man “ikke kan lære en gammel hund nye tricks”.

- I dag bliver en dag, vi aldrig glemmer, siger hun.

Og der er mange som Pam. Der har været en kø til køen til dronningens kiste. Og når først man er kommet ind i den rigtige kø, har nogen skulle vente i 22 timer. Andre har - ligesom pensionisten fra Suffolk - boet i campingstole og telte i dagevis. Og det er ikke alle, som er sluppet lige godt fra det.

Ifølge engelske medier har cirka 1000 mennesker fået brug for lægehjælp på grund af lave kropstemperaturer. Og mere end 100 er bah-buh-bah-buh blevet kørt på hospitalet.

Båret frem af verdenshistoriens vingesus har de fleste dog fået en en på opleveren. De har opført sig pænt og ordentligt (som briterne jo gør, når de ikke er på ferie i Spanien). Og de har mærket et fællesskab, som mange frygter vil blive til et tomrum, når dronningens begravelse er forbi.

- Jeg er ikke optimistisk for vores fremtid. Jeg har kun kendt til dronningen. Hun har været der i hele min levetid, og hele verden elsker hende, siger en 62-årig mand, der sidder så tæt på Buckingham Palace, at han kan se livgarderne med de sorte bjørneskindshuer.

Selv har han en nålestribet gangsterhat på, sådan en som Frank Sinatra også var glad for, solbriller og en grøn snor med gule solsikker på. Han har et fysisk handicap.

Spurgt ind til, hvad han hedder, peger han op på den blå himmel.

Blue?

- Sky. Mit navn er Sky.

Og hvad er dit efternavn?

- London.

Sky London?

- Sky London.

- Det tror jeg ikke på.

Han finder et plastiklamineret kort frem. Den er god nok. Han hedder Sky London. Og da jeg spørger, hvad han kommer til at savne ved dronning Elizabeth svarer han med en replik fra en Bond-film.

- Her smile (hendes smil, red.)

Mange af de briter, som jeg taler med, taler om historie. Deres egen livshistorie rammet ind i dronning Elizabeths 96 år på planeten. Storbritanniens historiske betydning i verden. Historien om de strabadser, de er gået igennem for at være her.

Men der er også nogle, som taler om historiske tømmermænd.

Hugo Lawson og Ruben Berry ligger i hver deres sovepose og gasser den, da jeg nærmest træder på dem. De to 17-årige drenge befinder sig i St. James’s grønne græs og brune efterårsblade tæt på Buckingham Palace. Over dem flyver helikoptere. Ved siden af dem ligger fine lædersko og en tom papkasse, der engang indeholdt 18 flasker Budweiser. Omkring dem er hundredetusindevis af mennesker og presse fra det halve af verden, som skal se 142 søofficerer fra den britiske flåde bære dronningen Elizabeths kiste. Lige foran snotten på de unge mænd.

Hvad laver I her? Spørger jeg.

De kigger sig lidt omkring med søvnige øjne. Kigger på den tomme papkasse, der engang indeholdt 18 flasker Budweiser. Kigger på mig, som om jeg er et sjovt dyr.

- Jeg ved det ikke rigtig, siger Hugo.

Ruben kryber ind i sin sovepose igen. Hugo fortsætter forklaringen.

- Vi tænkte bare: Hvorfor ikke?

Drengene er kommet fra Wales. I alt er de fem gutter afsted, og flere af dem blev så stive, at de kastede op i toget.

Har I noget forhold til dronningen?

- Overhovedet ikke. Jeg ved ikke engang rigtigt, hvad der skal ske i dag. Kommer der en bil forbi her senere?

Rubens flammerøde hår kommer til syne, da han for første gang åbner sin mund.

- Hvis hun løfter låget af kisten og titter op, så bliver jeg følelsesladet. Ellers kommer jeg ikke til at knibe en tåre.

De kravler ud af soveposerne i Polo Ralph Lauren-tøj og begynder at tage deres skoleslips på. De ligner noget fra Harry Potter-universet, hvis ellers J.K. Rowling havde været inspireret af stonerfilmen Dude, Where's My Car?

Men Ruben og Hugo kommer fra en rig kostskole, fortæller de. Deres forældre tror, at de er taget afsted mandag morgen for at deltage i ceremonien; "en fornuftig aktivitet". Og nu er Ruben helt vågen.

- Jeg kan ikke se nogen, der er bedre klædt end os, siger han.

Hvad er jeres plan?

- Få en skid på. Se dronningen. Tag toget hjem til Wales.

Min plan er diametralt modsat af alle andre i og omkring Buckingham Palace og Westminister, hvor ceremonien finder sted. Alle kæmper for at komme ind og blive en del af historien. Jeg vil ud. For der er en ærkebritisk institution, som holder åbent i dag, mens skoler, restauranter, parlament og supermarkeder har lukkede døre. Pubberne.

Og så er vi tilbage på stedet med de guldbelagte lysekroner, på The Albert på Victoria Street, hvor denne artikel startede. Højtidelig tavshed og disciplin holder ikke i længden, når kosten står på kolde ales fra morgenstunden, og efter en lille times bæren rundt på kisten med kronen på, har mine sidemakkere genfundet deres engelske sarkasme.

- I har den. I har den, drenge. Tab ikke dronningen, hvisker de til søofficererne i fjernsynet.

Kisten bliver lagt ind i rustvogn.

- Yes, den ramte de lige i røven. Godt gået drenge!

Svindelsager: Flere landmænd slipper nu med skrækken og undgår at blive hevet i retten i sager om svindel med landbrugsstøtte. Syd- og Sønderjyllands politi har mandag nemlig valgt at droppe yderligere 20 sager om mulig svindel på grund af forældelse. Dermed har politikredsen nu på grund af forældelse droppet i alt 37 sager om fusk med støttekroner, der skulle have gavnet miljø og dyrevelfærd.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politikredsens specialanklager Nuunu Rømer kalder det "beklageligt", at flere sager er forældede og fortæller, at forældelsen blandt andet skyldes, at sagerne undervejs har ligget helt stille hos politiet.

- Nogle af sagerne har ligget stille gennem længere tid. Og det har så fået den uheldige konsekvens, at nogle er blevet forældede.

- Det er naturligvis beklageligt. Men det er et komplekst område og komplekse sager, siger hun.

Avisen Danmark har tidligere afdækket, hvordan i alt 116 sager af flere omgange siden 2019 er blevet politianmeldt af Landbrugsstyrelsen på grund af mulig svindel med støttekroner, der var øremærket miljø og dyrevelfærd. Samlet er der tale om fusk med adskillige millioner kroner.

I marts kunne avisen afsløre, hvordan 17 af sagerne var blevet droppet, fordi de var blevet forældede, mens politiet efterforskede sagerne. Samtidig var yderligere mindst 38 sager i risiko for at være faldet for forældelsesgrænsen, mens politiet efterforskede.

Nu viser det sig, at 20 af de 38 sager er forældede. Som udgangspunkt forældes en sag efter fem år, medmindre der eksempelvis rejses sigtelse.

- Ansvaret kan entydigt placeres i anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi, sagde chefanklager Liselotte Bøhm fra Syd- og Sønderjyllands Politi i marts til Avisen Danmark.

Selvom politiet tog det fulde ansvar på sig, kunne Avisen Danmark tidligere afdække, hvordan Landbrugsstyrelsens sagsbehandling var så langsom, at sager allerede var forældet fem måneder efter, at de var landet på politiets bord. Senere rejste Statsrevisorerne en voldsom kritik af Landbrugsstyrelsen for blandt andet ikke at have politianmeldt en lang række sager og at have sagsbehandlet så langsomt, at svindelmistænkte landmænd slap for straf.

Helt konkret har Landbrugsstyrelsen i en række sager været mere end et år om at politianmelde landmænd, efter at Kammeradvokaten havde vurderet, at sagerne skulle politianmeldelses. Det betyder, at politiet har haft kortere tid til at nå at efterforske sagerne, inden de udløber.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at sagerne er blevet forældede, efter de er blevet anmeldt af Landbrugsstyrelsen.

- Jeg vil hverken pege pilen mod den ene eller anden, siger Nuunu Rømer, specialanklager hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hun kan på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvor længe efterforskningen har ligget stille i sagerne, og hvor lang tid politiet har haft til at efterforske sagerne, før de blev forældede.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at nå i mål med de sager, der bliver anmeldt. Vi vil ikke bare have sager til at ligge. Sådan skal det bestemt ikke forstås. Det er i den her sag, fordi det er en større sag, og det er et komplekst område, og det tager tid at gennemgå.

Så store, komplekse sager lader I ligge i længere tid?

- Nej, så synes jeg, du lægger ord i munden på mig. Vi lader bestemt ikke store komplekse sager ligge, men det kan være en forklaring på, hvorfor sagsbehandlingstiden er længere end i andre sager.

- Og så har der så været en periode, hvor sagerne har ligget stille, men det er ikke ensbetydende med, at det foregår sådan i alle sager, siger Nuunu Rømer.

Hos Statsrevisionerne møder det kritik, at politiet ikke har fået færdiggjort sagerne. Næstformand Frank Aaen (EL) kalder sagen "skandaløs", og formand Klaus Frandsen (R) frygter, at regningen ender hos de danske skatteydere.

- Det er muligt, at EU indfører et tilbagebetalingskrav, og det dropper de ikke bare, fordi politiet ikke har ordnet sagerne. Det betyder, at det i sidste ende kan blive statskassen, der skal betale EU i stedet for landmændene, siger Klaus Frandsen (R) og uddyber:

- Rent principielt er det vigtigt, at når sådanne sager bliver afdækket i offentligheden, skal borgerne have fornemmelsen af, at der bliver taget hånd om sagen. Det er meget utilfredsstillende, at det ikke er sket her, siger han.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan en fynsk landmand i 2020 som den indtil videre eneste af de politianmeldte sager siden 2019 blev idømt fire måneders betinget fængsel for at forsøge at rage 150.000 kroner til sig i støtte, som han ikke havde ret til, også selvom han aldrig fik udbetalt den støtte, han forsøgte at svindle sig til.

Og tidligere har den vestjyske landmand Holger Andersen stået frem og udtrykt sin utilfredshed med, at han ikke har fået udbetalt et tilsagn på millionstøtte, fordi han var blevet politianmeldt i sagen på grund af, at Landbrugsstyrelsen mente, der var blevet forfalsket en faktura i hans støtteansøgning. Politiet droppede sagen mod ham, da det blandt andet ikke kan bevises, hvem der har forfalsket fakturaen.

Avisen Danmark erfarer, at de fleste af de politianmeldte landmænd har benyttet sig af samme rådgiver til at søge om støtte. Rådgiveren har over for Avisen Danmark afvist at have medvirket til svindel, men ønsker ellers ikke at kommentere sagen.

Alle landmændene er mistænkt for at have forsøgt at fuske sig til midler fra Landdistriktsprogrammet, der uddelte i alt cirka 9,3 milliarder kroner i 2014-2020. 6,8 milliarder kroner kom fra EU og går til at medfinansiere forbedringer af dyrevelfærd og styrke miljø- og klimaindsatsen samt konkurrenceevnen i landbruget.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange penge der er udbetalt i de 116 sager, der er anmeldt siden 2019. Men styrelsen oplyser, at der siden 2016 i alt er udbetalt 13,6 millioner kroner til landmænd, der efterfølgende er blevet politianmeldt for forsøg på fusk med pengene fra Landdistriktsprogrammet.

Landbrugsstyrelsen beder som udgangspunkt landmænd om at tilbagebetale støtten, hvis de politianmeldes.

På Hotel Søgården i Brørup - mellem Esbjerg og Kolding - sparer man kraftigt på strømmen, nedlægger fryserum og slukker lyset på alle de bowlingbaner, der ikke er i brug. Alligevel er elregningen siden februar steget fra 18.000 til 58.000 kroner om måneden.

Nu tager hotellet en runde mere for at spare på omkostningerne. Hotellets restaurant dropper menukortet, så kunderne må nøjes med dagens toretters menu. Gæsterne tager det indtil videre pænt, fortalte indehaveren, Alice Thomsen, for nylig til JydskeVestkysten.

Men stemningen er dårlig blandt restauratører over hele landet. Forude venter oktober og november, som er stille måneder i restaurationslivet. Samtidig skal der betales el- og gasregninger af en anden verden, men restauratørerne er ramt af mange andre hovedpiner lige nu.

1. Råvarerne er steget kraftigt i pris, og mange begyndte allerede efter nytår af hæve priserne på menukortet. Derfor er der grænser for, hvor meget priserne kan hæves yderligere. Før eller siden vil forbrugerne ikke længere reagere med at skuldertræk, når entrecôten eller pasta carbonáraen igen er steget i pris.
2. Arbejdskraft er stadig et voldsomt problem og tvang hen over sommeren mange spisesteder til at indføre lukkedage eller begrænsede åbningstider, fordi der manglede kokke og tjenere. Det gjorde ondt, fordi restauratørerne mistede indtjening i den absolutte højsæson.
3. Gælden hober sig op. Mange skylder stadig penge efter coronanedlukningerne, har gæld til banken og måske privat gæld. De står i et dilemma, for hvem skal betales først? Hvis man ikke afdrager på coronalån til staten, ender man i Gældsstyrelsen og kan miste sin bevilling. Hvis man ikke betaler løn til de ansatte, vil de - med hjælp fra deres fagforening - formentlig begære arbejdsgiveren konkurs.

De dystre tider mærkes hos erhvervsorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer, hvor politisk direktør Freja Brandhøj netop har vendt regeringens seneste forslag med medlemmerne. Forslaget om at lade private og virksomheder indefryse stigninger i energiregningerne, så pengene skal afdrages over en årrække, bliver langt fra modtaget godt alle steder.

- Jeg talte lige med en restauratør, som sagde, at hun hellere ville ringe til en rocker med fare for at få hakket nogle fingre af, end hun ville optage flere lån hos staten, siger Freja Brandhøj.

Hun mærker, at mange restauratører er frustrerede, fordi de hæfter personligt for en gæld, der har vokset sig alt for stor. Gælden skulle betales hen over nogle gode år oven på coronakrisen, men den plan er nu skudt i sænk af energi- og inflationskrisen.

Konsekvensen? Den store konkursbølge er hidtil udeblevet, også i restaurationsbranchen, der ellers er vant til en vis udskiftning hen ad vejen. Men det er svært at se, at det kan blive ved med at fortsætte, uden at mange restauratører drejer nøglen om.

Rekonstruktion kalder man det i branchen, når caféen eller restauranten lukkes ned - for siden at genopstå i en eller anden form, typisk med gengangere blandt ejere og ledelse.

Taberen er især statskassen, men også restauratøren selv, der risikerer personlig konkurs og en smadret privatøkonomi.

Forhandlingerne om de nøjagtige vilkår for at fastfryse energiregningerne kører videre i Finansministeriet. Udfordringen er at finde den rette balance: På den ene side vil politikerne gerne hjælpe såvel husholdninger som virksomheder, der er fanget i en energiklemme. På den anden side vil en kontant støtte blot puste til den høje inflation, som politikerne i disse måneder skal bekæmpe med alle midler.

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, er blandt de få, der meget klart har gjort sin stilling op. Det gjorde han i radioprogrammet Det Blå Hjørne på Radio 4 i fredags, hvor han talte om behovet for en opbremsning i dansk økonomi.

- Hvis vi hjælper alle og siger, at dette her skal vi gå smertefrit igennem, så kommer vi til at have inflation i 10 år. Så der er nogle virksomheder, der skal gå konkurs. Hvis erhvervslivet skal søles ind i hjælpepakker uden lige som under coronakrisen, så kommer det til at gøre ondt i rigtig lang tid, lød det fra den liberale partileder.

I restaurationsbranchen forsøger man i første omgang med endnu færre tændte frysere, mere slukket lys og et begrænset menukort, hvor priserne - måske - får endnu et nøk op.

4500 søgte om lov til at være med i årets udgave af reality-serien "Robinson Ekspeditionen", der kan ses på streamingtjenesten Viaplay. Serien, som har været i gang siden 1998, kan åbenbart blive ved med at tiltrække deltagere, som gerne vil lade sig udsulte og hundse med af den mildt sagt råbende vært Jakob Kjeldbjerg  - alt sammen i en ulidelig tropisk varme i håbet om at være den ene, som vinder en halv million kroner. Hvis man ikke vinder, er der dog mulighed for en trøstepræmie i form af at blive en kendt reality-stjerne.

Deltagerne er delt i to hold, som konkurrerer i fysisk hårde og fantasifyldte konkurrencer mod hinanden, men de konkurrerer også indbyrdes, og der laves alliancer og bages rævekager i sandet, for i hvert afsnit er der en, der ender med at blive sendt hjem efter afstemning.

Det er helt utroligt, så bissede deltagerne kan være ved hinanden i det, der i virkeligheden er alles kamp mod alle. De kloge - og det synes ikke at være flertallet - narrer de mindre kloge, de håner og snyder hinanden og blotlægger dermed deres sande væsen, mens de kæmper med alt, de har. Det er - indrømmet - stærkt underholdende, selv om det ikke er nær så kønt at se på som den natur, de er blevet plantet i.

Der bliver også grædt i Robinson - af hjemvé og ved tanken om en gammel mor, der i sin tid optog alle udsendelserne og ville have været stolt af sin midaldrende søn af en deltager - hvis ellers hun stadig levede.

Strabadser, sjæleblottelse og tårer er en fast ingrediens og synes at være opskriften på alle andre lignende overlevelsesprogrammer. Folk skal slæbes gennem sølet og udpines, så vi - seerne - kan se, hvem de virkelig er.

Det gik helt galt for den tidligere håndboldspiller og træner Lars Rasmussen, der i TV2's "Korpset" endte med at blive overhalet indenom af sin ADHD og autisme, som han ellers mente at have fået styr på. I stedet brød diagnoserne ud og viste en version af ham, han selv blev ked af, og resultatet var, at han blev sendt hjem af de tre tidligere elitesoldater, der har sammensat programmet, som bliver kaldt for et kursus.

Kurset går ud på, at 12 kendte deltagere - her kaldet aspiranter - bliver frataget søvn, mad og udsat for prøvelser, der skal teste deres mentale og fysiske grænser. "Hvem af de 12 har, hvad der skal til for at blive elitesoldat? Hvem er gjort af det rette stof?," lyder TV2`s teaser for programmet.

Deltagerne selv siger noget i retning af, at de deltager for at "møde dem selv" og måske blive en bedre udgave, men hold da op, hvor bliver de slæbt igennem mudder og vanvittige anstrengelser undervejs.

Personligt er jeg ikke vild med denne "legen krig" som underholdning i en verden, hvor det stadig er blodig alvor for mange, og hvor mennesker, der har oplevet krigens gru i virkeligheden, kæmper med traumer. Men denne sæson af "Korpset" har trods alt taget en mere positiv retning mod mindre militarisme og mere personlig udvikling, og der kommer nogle refleksioner og tanker, man trods alt kan få lidt ud af at lytte til i  den behagelige seer-sofa.

Også på Discovery + og Kanal 5 kæmper nogle kendte gladeligt og måske mere forståeligt, for her har de fået en tur i gummibåde ad Colorado-floden gennem Grand Canyon. Det er betagende smukt at se på og ikke kun på grund af naturen, men også på grund af selve filmningen. 

At sejle netop her er en oplevelse, kun de færreste har mulighed for at få, og det kunne være blevet et meget stemningsfyldt program at følge, men desværre har Discovery+ valgt at skrue unødvendigt op for dramatikken blandt andet gennem sensationel musik, der overdøver virkelighedens lyde gang på gang. De hidsige bølgegange, vilde strømme og naturens storhed burde være drama nok i sig selv.

Også her kæmpes med angst og forskrækkelser, mens tårerne triller af benovelse, anstrengelse og ydmyghed i mødet med det oprindelige folks tab. Efter at have set de fire første afsnit, er der dog desværre ingen tanker og samtaler, der har lydt bevaringsværdige.

Alle tre programmer er mandagsunderholdning, og måske er det lige det, vi trænger til, når vi selv skal slæbes gennem en ny arbejdsuge. Så kan det være svært hyggeligt at se nogle andre have det meget værre og blive skrællet af til skindet, mens vi kan hygge os som ægte mandagstrænere med at forestille os, hvordan vi selv ville gøre og agere.

"Gennem Grand Canyon - det vildeste eventyr". Nyt afsnit mandag på Discovery? og Kanal 5.

"Korpset". Nyt afsnit mandag på TV2.

"Robinson Ekspeditionen". Nyt afsnit mandag på Viaplay.