Folkeskolen: Mikkel Pedersen opdagede ved et tilfælde, at de fleste af klassekammeraterne deler videoer og anekdoter i fællesgrupper på de sociale medier.

Den 15-årige skoleelev fra 9. klasse på Bredsten Skole nær Vejle havde ikke kendt til gruppernes eksistens på Snapchat og Instagram, og det kom bag på ham, da han selv er flittig bruger af begge medier.

- Det gør mig ked af det, at jeg bliver holdt uden for fællesskabet, siger Mikkel Pedersen.

- Jeg føler, at jeg er gode venner med alle i klassen, men det kunne jeg mærke, at jeg ikke helt var.

Mikkel Pedersen er ikke den eneste, der ikke er en del af skoleklassens digitale sfære.

En ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden viser, at hver tiende skoleelev i Danmark står uden for de digitale fællesskaber i klassen. Og går man glip af fællesskabet på sociale medier, forgrener det sig i det virkelige liv.

Rapporten fastslår, at børn, der ufrivilligt er uden for de digitale vennegrupper i klassen i højere grad føler sig ensomme og trives dårligere. Det gælder for 35 procent af de piger, der ikke er inviteret med i grupper, som de ellers gerne vil være en del af, og for knap hver fjerde dreng.

- Det kan give tristhedsfølelse, man kan få ondt i maven, og man kan føle, at man ikke er en del af fællesskabet. I værste fald kan det have den konsekvens, at børnene ikke har lyst til at komme i skole, siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Sanne Lind.

Mikkel Pedersen føler sig ikke ensom, men han er trist over ikke at være en del af klassens onlinegrupper. Også selvom han har flere gode venner på det lokale håndboldhold og i ungdomspolitik.

- Når man går i klasse sammen, har man vel også et fællesskab. Når man så finder ud af, at der findes grupper, man ikke selv er med i, ser man en anden side af det, siger han.

Børns Vilkår har undersøgt onlineadfærden hos godt 2.000 skoleelever i 5. og 8. klasse, og langt de fleste børn fortæller, at der er grupper for hele eller dele af klassen på sociale medier.

Hos Center for Digital Pædagogik er det velkendt, at børn i stigende grad finder interesse i fællesskaber online.

- Det digitale og det fysiske er ikke adskilt. Som voksne har vi tendens til at tro, at det er en særskilt verden. Det kan det være, men for langt de fleste klassefællesskaber handler det om at snakke om det, der foregår i klassen, siger seniorrådgiver Jonas Ravn og tilføjer:

- For børn med restriktive eller beskyttende forældre, der hører dårligt om sociale medier og ikke lader børnene komme på, kan det derfor føles som en katastrofe i forhold til følelsen af at høre til i et fællesskab.

Ifølge Børns Vilkår bruges klassegrupperne især til at dele sjove videoer, udveksle information om lektier eller aftale sociale arrangementer. Særligt Snapchat, TikTok og YouTube er populære blandt eleverne. I 8. klasse vinder også Facebook, Messenger og Instagram frem.

Rapporten peger på, at nogle af børnene, der ikke er med i onlinegrupper, enten bliver holdt ude bevidst eller ikke kan være med i dem, fordi der er bestemte sociale medier, de ikke må være på for deres forældre.

Uanset årsag er det dog ikke Børns Vilkårs mål, at alle børn altid skal være med i alt, forklarer Sanne Lind.

- Det er ikke realistisk. Vores pointe er, at vi skal være opmærksomme på, at det kan være ubehageligt, og vi voksne skal hjælpe børnene med at håndtere det, hvis det er et problem. Det samme ville vi gøre, hvis et barn i skolegården ikke havde nogen at lege med, siger hun.

Ifølge Danske Skoleelever foregår en stor del af elevers sociale fællesskaber online. Men grupperne på sociale medier skaber grobund for digital mobning af elever, som ikke er med i dem. Hos Danske Skoleelever ser man, at den digitale mobning er stigende.

- Det er en klar udfordring, at meget af det, der foregår på de sociale medier, foregår uden for lærerens synsvinkel. Det er let at se, hvis man bliver holdt udenfor i et klasselokale - det er lidt sværere at se, hvis det foregår på computeren eller telefonen. Vi ved, at det sker i mange klasser, siger formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.

Det er skoleelev Mikkel Pedersen enig.

- Der florerer en hel del, som lærerne overhovedet ikke er klar over, og som de nok kunne hjælpe eleverne med, siger han.

Børnefaglig konsulent Sanne Lind genkender, at klassens digitale dynamik kan være svær at få øje på, fordi lærerne ikke ser den direkte.

- Vi ved også, at børn generelt synes, at de voksne ikke er så gode til at håndtere det. Derfor er det endnu vigtigere, at vi sikrer, at de fagprofessionelle ved, at det også er en del af trivselsarbejdet, siger hun.

Ifølge formand Marie Holt Hermansen bør både lærere og forældre være opmærksomme på at få spurgt ind til elevernes brug af sociale medier og sætte det på dagsordenen i klassen.

- Det kan fylde meget for en elev, hvis man ikke er på sociale medier på samme måde som éns klassekammerater, siger Marie Holt Hermansen og tilføjer:

- Det vigtigste er, at man har klare linjer i klassen for, hvad man laver på de sociale medier. I nogle klasser har man gode rammer for at sende en sms til dem, som ikke er på. Det er også vigtigt, at eleverne har indflydelse på retningslinjerne, så det er noget, alle har besluttet i fællesskab.

Sanne Lind understreger, at netop børnene bør inddrages.

- Hvis vi ikke inddrager børnene eller forstår vigtigheden af at være på de sociale medier, lukker vi os selv ude som voksne. Det vil være en kæmpe fejl, for det er de voksnes ansvar at hjælpe børnene, siger hun.

Og spørger man seniorrådgiver Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik, skal forældre i den forbindelse huske børnenes grænser og finde den rette balance.

- Forældre skal ikke tjekke alle beskeder. Kun hvis de har mistanke om, at noget er helt galt eller ulovligt. Børn har krav på privatliv, og det er også dét, de ønsker med kanalerne, siger han.

Folketingsvalg: Når de politiske partier i disse dage fører intensiv valgkamp landet rundt, så kommer nogle af pengene fra donationer, som partierne har fået fra privatpersoner, virksomheder eller foreninger og organisationer.

Hvis bidrag overstiger en fastsat beløbsgrænse, skal partierne i forbindelse med deres årsregnskaber oplyse, hvem der har støttet dem. Der er ikke krav om, at partierne skal oplyse størrelsen på tilskuddene, og tilskuddene kan både være i form af økonomiske bidrag eller i form af at stille faciliteter til rådighed.

Det er dog ikke muligt allerede nu at få oplyst, hvem som medfinansierer partiernes kampagner her i 2022, og avisen har derfor i stedet valgt at kigge på partiernes regnskaber fra 2019, da der senest var valg til Folketinget.

Ifølge partistøtteekspert og professor emeritus Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet er det da også i valgårene, at partierne får mest støtte udefra. Og han antager, at mange af bidragsyderne vil være gengangere valgkamp efter valgkamp. I 2019 var beløbsgrænsen 20.900 kroner, og partierne måtte derfor ikke modtage anonyme bidrag over denne grænse. Men ifølge Jørgen Albæk Jensen er der alligevel smuthuller, hvis man ønsker at være anonym.

- Det største er, at man kan donere gennem andre - de såkaldte erhvervsklubber. Man giver penge til en komite, som giver pengene videre, og det, som så vil optræde i partiregnskabet, er, at man har modtaget et bidrag over beløbsgrænsen fra den pågældende komite. Men hvis den komite modtager en masse bidrag over beløbsgrænsen, vil det jo ikke stå nogle steder. Så det er ikke så svært at komme uden om beløbsgrænsen, hvis man vil det, siger han.

Eksempelvis støttes Socialdemokratiet af Erhvervsforum Vækst DK, mens Venstre støttes af Den Liberale ErhvervsKlub og Den Liberale ErhvervsForening, som alle er eksempler på sådanne erhvervsklubber, som virksomheder kan bidrage til. I Venstres regnskab for 2019 skriver partiet dog, at bidrag til Den Liberal Erhvervsklub og Den Liberale ErhvervsForening, der overstiger beløbsgrænsen, er opført selvstændigt på listen.

Spørgsmålet er så, om de organisationer og virksomheder, som betaler penge til partierne, også får indflydelse ud af deres bidrag.

- Det er det gode spørgsmål. Det er svært at vide, men jeg tror ikke, at det har direkte indflydelse i den forstand, at man kan købe sig til et bestemt synspunkt eller beslutning. Sådan, tror jeg ikke, at det foregår, for det ville være alt for problematisk, hvis det slap ud. Men hvor meget eller lidt det spiller ind, er svært at vurdere, siger partistøtteekspert Jørgen Albæk Jensen.

- Det, man måske først og fremmest køber sig til, er en form for adgang, hvis man giver et pænt stort beløb - og her skal vi op i betydeligt større beløb end 20.000 kroner. Giver man en million kroner og bagefter ringer og spørger, om man kan få et møde med en minister, fordi man har en vigtig sag, så vil partiet formentlig ikke bare lægge røret på, siger han.

Visse partier modtager også bidrag fra folketingsmedlemmer, som er forpligtede til at aflevere en procentdel af deres folketingsvederlag til partikassen gennem en særlig partiskat, som partiet har oprettet - det gælder for eksempel Enhedslisten.

I den følgende oversigt har avisen samlet bidragsyderne til de enkelte partier, som det er oplyst i partiernes regnskaber for 2019. Med på listen er de partier, som kom over spærregrænsen ved seneste folketingsvalg, men Nye Borgerlige indgår dog ikke, da regnskabspligten først indtræder i kalenderåret efter det år, hvor et parti for første gang er opstillet til valg. Nye Borgerlige var derfor ikke forpligtet til at indsende regnskab til Folketinget for 2019.

Endnu en dag i valgkampen, hvor sagen om Lars Findsen og FE har fyldt en del. Men også Nye Borgerlige og hvem de ældre må afvise trak en del overskrifter.