Fødevarer: Mortensaften er lige rundt om hjørnet. Det plejer at være en aften, hvor danskerne fylder kurven med rødkål, sovs, kartofler og ikke mindst en stor lækker and. For hvad er Mortensaften uden en mortensand? Men i år bliver Mortensaften – og så sandelig også julen – måske en smule anderledes.

For fugleinfluenzaen blandt tamme og vilde fugle har skabt problemer. Flere europæiske lande har siden efteråret været ramt af smitten, og tilbage i januar gik Frankrig til vaflerne for at få smittespredningen stoppet. Franske fjerkræproducenter har allerede aflivet flere millioner stykker fjerkræ siden sidste år. Og det er er altså ænder, som skulle have været på danskernes  spisebord, der er blevet slagtet.

Det har fået Løgismose til ikke at sælge ænder i år.

- For første gang i otte år har vi ikke and på menuen i Løgismose. Forårets udbrud af fugleinfluenza i Frankrig har sat en stopper for, at vi kan nyde saftig andesteg fra fritgående ænder, skriver de i en pressemeddelelse.

I stedet anbefaler, de at man køber kylling - og har endda en måde, hvorpå man kan få kyllingen til at smage mere "julet".

Det er særligt de frilandsænderne, der er svære at få fat på i år, da det tager tid at opdrætte ænder af langsomt voksende race og vokse i naturligt tempo.  Det tager mindst 284 dage at genoprette en besætning af frilandsænder fra æg til slagtemoden and.

Løgismose er undtagelsen, eftersom Coop, Salling Group og Dagrofa fortsat sælger ænder.

Dog er de stadig usikre på, hvor stor prisstigningen kommer til at blive, fortæller  Morten Vestberg, der er kommunikationsdirektør for Dagrofa, som har supermarkederne Meny, Spar og Min Købmand.

- Det er for tidligt at sige noget med sikkerhed, da vi løbende får nye leverancer af ænder. Vi har en tæt dialog med vores leverandører, som oplyser, at nogle andeproducenter i Europa kan blive udfordret på produktionen af ænder denne vinter, hvilket kan betyde, at der er færre ænder til rådighed for hele branchen. Det kan betyde prisstigninger på nogle typer ænder, siger Morten Vestberg.

Det samme oplyser Salling Group, der blandt andet ejer Bilka, Netto og Føtex.

- Vi har et bredt udvalg af blandt andet af konventionelle, fritgående ænder samt økologiske landænder, som alle, i forhold til prisen, er påvirket af fugleinfluenzaen i Frankrig, Ungarn og Polen, og den generelle økonomiske situation med høj inflation, siger Jacob Krogsgaard Nielsen, der er presseansvarlig i Salling Group.

Men der er ænder nok til danskerne, fastslår både Salling Group, Dagrofa og også Coop.

- Priserne er steget, og danskerne kommer til at have mindre at vælge i mellem. Det vil også påvirke juledagene, men der er ænder nok til at mætte danskerne, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

Dog er vil ingen fra de tre kæder sætte et præcist tal på, hvor meget dyrere det bliver at købe mortens- eller juleænder i år.

TV 2 Lorry har dog talt med Morten Gjerskov, der er ejer af Dyssegaarden i Roskilde, som sælger og producerer juleænder. Han fortæller, at det internt i branchen vurderes, at der vil mangle omkring en million ænder til jul.

- Det er ikke et spørgsmål, om der er et problem eller ej. Spørgsmålet er, om det er et meget stort problem eller et voldsomt stort problem, siger Morten Gjerskov til TV 2 Lorry.

Der er ikke noget som et valg, der kan få helt nye og hidtil helt udelukkede åbninger frem i et parti. Situationen i både Venstres bagland og Venstres folketingsgruppe er, at partiet på begge niveauer er spaltet, splittet, adskilt i to:

For eller imod at gå i regering med Socialdemokratiet.

Underforstået med Mette Frederiksen som statsminister - det er kun Lars Løkke Rasmussen, der overhovedet bruger tankevirksomhed på, at et parti kan gå i regering med S uden, at S har statsministeriet.

Det er et gigantisk skifte for Venstre. Før valget var det forholdsvis let at finde både markante og solide venstrefolk, der var en hel del mere fascineret af Mette Frederiksen som politisk leder end af deres egen formand Jakob Ellemann-Jensen - også i folketingsgruppen. Derfra til at se hende som statsminister i en regering med deltagelse af Venstre var der alligevel et stykke.

Det er der ikke længere, og det er der, det gigantiske skifte ligger.

Ja, Venstre fik sig en strategi midt under valgkampen i 2019 om at gå efter regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, men det var kun i teorien. Det var Lars Løkke Rasmussens strategi, ikke Venstres strategi. Loyale venstrefolk stod på tv-skærme og bakkede deres daværende formand op, og bagefter trissede de væk fra kameraerne fyldt med en forvirret følelse af at være blevet svigtet og underløbet af Løkke.

Det er noget helt andet, der er på spil nu. Nu handler det ikke om at vise loyalitet til Venstres til enhver tid siddende formand. Nu handler det faktisk om, hvad hver enkelt venstremedlem mener.

I folketingsgruppen er partiet delt i to - med en tendens mod at være for regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Gamle kort over fløjene i Venstre skal lægges væk - der bliver tegnet helt nye mønstre.

Umiddelbart ville det ellers været ligetil at se det gamle land og by-mønster. Sådan er det ikke. Det er heller ikke den gamle Støjberg-fløj mod de mere liberale typer.

Mere præcist - men heller ikke helt rigtigt - ville det være at placere skillelinjen mellem de gamle og de unge. Endnu nærmere kommer man ved at placere den mellem pragmatiske, indflydelsessøgende typer rundet af kommunalpolitik og mere krigeriske, hårdt-mod-hårdt typer. Sådan formulerer den ene fløj det (og overser at mange på den anden fløj også kommer fra kommunalpolitik). Den anden siger, at det handler om, hvem der tænker på Venstre på kort sigt, og hvem der tænker på Venstre på langt sigt.

Det er de første, der vil i regering, de sidste der ikke vil.

De første tæller bl.a. Søren Gade, Lars Christian Lilleholt, Jan E. Jørgensen, Anni Mathiesen og Preben Bang Henriksen. Ingen ved med hundrede procents sikkerhed, om partiets magtfulde nummer to, Troels Lund Poulsen, er fuldt med på dette hold, men som en kilde siger: Når Lars Christian Lilleholt er der uden forbehold, er det nærmest utænkeligt, at hans position adskiller sig væsentligt fra Troels Lunds. Uden for gruppen kan tidligere folketingsprofiler som Ellen Trane Nørby og Bertel Haarder regnes med.

Holdningerne i denne gruppe strækker sig fra den mest ultimative: Venstre må aldrig vælge regeringsmagten fra, hvis den er inden for rækkevidde. Over: Det er sådan, V bedst muligt kan skade Moderaterne (f.eks. ved at forsøge at holde dem uden for regering). Til: Alt skal prøves af indtil det sidste.

Og under det hele er der en strøm af, at man opfatter det som nødvendigt, at Jakob Ellemann-Jensen bliver klædt på med noget mere ministererfaring, hvis vælgerne nogensinde skal kunne opfatte ham som en potentiel statsminister.

De sidste tæller bl.a. den unge komet Morten Dahlin, Louise Schack Elholm, Torsten Schack Pedersen, Marie Bjerre og Sophie Løhde.

Her handler det om, at Venstre vil blive knust i en regering med S i Statsministeriet. Der følger måske nok nogle ministerbiler med, men Mette Frederiksens klamme, magtfuldkomne hånd vil være på rattet.

Uden for en regering med S og V vil blå partier stå i kø for at hamre løs på Venstre og Jakob Ellemann-Jensen. Med Inger Støjberg i front bevæbnet med den største og tungeste skovl af alle. Og når det hele er overstået, vil enten Danmarksdemokraterne eller Konservative være det store borgerlige parti.

Den generelle opfattelse er, at formanden selv, Jakob Ellemann-Jensen, er mellem de to grupper, men tættest på den sidste.

Ude i Venstres organisatoriske bagland er vurderingen, at de aktive medlemmer er lige så delte som folketingsgruppen. Dog med en modsat tendens: At der bliver hældet mod, at det er for risikabelt at gå i regering med S.

Her kan man dog godt tale om en af de gamle skillelinjer: Det er især landbrugs- og fiskerivenstre, der her taler for regering med S. Eller som man siger i den del af partiet: Dem der repræsentere de primære erhverv.

Venstres aktive medlemmer fra "de primære erhverv" er ikke unødigt forelsket i Jakob Ellemann-Jensen. Det er i den grad blevet bemærket, at Ellemann i sin egen storkreds, Østjylland, ikke formåede at bringe partiet over landsresultatet, men endte lige under.

Den del af Venstre skal Jakob Ellemann-Jensen møde onsdag formiddag, når han skal tale for mange hundreder af dem på Landbrug & Fødevares delegeretmøde. Det kan Ellemann så passende bruge som generalprøve for sit møde med hele Venstres bagland til landsmøde i Herning i næste weekend.

Lige her er Venstre til gengæld ikke splittet. Alle er nervøse for det landsmøde.

Samtidig med, at fagforeningen 3F stadig tropper op foran Nemlig.coms hovedsæde i Brøndby, grundet det fagforeningen kalder ”kummerlige” kår hos chauffører, har det kæmpe online-supermarked udvidet mod vest i en stor satsning, som spreder firmaets leveringstjeneste ud til næsten alle afkroge af Danmark.

I løbet af oktober rullede dagligvaregiganten nemlig deres online-leveringssystemer ud til omkring 200.000 nye husstande i Jylland og på Fyn i en satsning, som skal fordoble deres omsætning i Vestdanmark inden for et år.

Udvidelsen betyder, at folk bosat i byer som Bælum, Blokhus, Gram og mange andre nu også har mulighed for at få leveret varer direkte til hoveddøren.

Den nye satsning indebærer samtidig, at omkring 60 nye byer, som også før kunne bestille varer, nu kan få dem leveret samme dag, som bestillingen bliver lavet.

- Vi kan nu byde på et endnu stærkere koncept til specielt de jyske kunder. Helt konkret er der nu mere end 200.000 nye husstande, som vi kan levere ud til. Vi er stolte af, at kunne sige, at vi nu kan levere til 92 procent af Danmark, fortæller online-webshoppens kommercielle direktør, Mikkel Pilemand.

Samtidig understreger han, at forholdene, som 3F demonstrerer imod, er bragt under kontrol for længst.

Udvidelsen kommer efter en noget turbulent tid for online-supermarkedet. Sidste år udkom nemlig en serie af artikler i blandt andet Politiken, der berettede om dårlige tilstande i en række vare-udleveringsfirmaer, hvor chaufførerne var ansat uden overenskomster. Heriblandt Nemlig.

Det var blandt andet efter disse artiklers udgivelse, 3F startede en demonstration mod Nemlig sidste sommer. En demonstration, der stadig fortsætter.

Artiklerne malede et billede af lange arbejdstider, en lav løn, bøder for sygdom, og så tidsknappe leveringsruter, at chaufførerne i visse tilfælde måtte urinere i flasker for at nå dem. Et billede som Nemlig tog skarp afstand fra.

Som en konsekvens af skriverierne valgte Nemlig.com dog at indføre nogle tiltag og ændringer, som skulle komme dårlige vilkår til livs hos chaufførerne, der ikke er ansat direkte af Nemlig, men hos et antal underleverandører, som firmaet skriver kontrakt med.

3Fs hovedkritik var og er stadig den dag i dag, at disse leverandører ikke har en overenskomst, der sikrer dem ordentlige arbejdsforhold.

- Nemlig.com har ikke sørget for at have en overenskomst. Det betyder, at chaufførerne ingen som helst rettigheder har. Hele arbejdsmarkedet bygger jo på stærke overenskomster, og Nemlig synes åbenbart ikke, at deres chauffører har krav på ordentlige forhold, siger Jan Villadsen, gruppeformand for 3F Transport.

Nemlig slår dog fast, at de har taget andre midler end overenskomster i brug for at kvalitetssikre forholdene for de chauffører, som nu bringer varer ud i alle hjørner af Danmark. Med undtagelse af Bornholm, Lolland og små dele af Sønderjylland.

- Vi vil ikke tvinge andre firmaer til at tegne en overenskomst, nej. Men vi stiller krav til ordentlige lønforhold og ordentlig service til dem, som vi samarbejder med. Heriblandt de her underleverandører, som chaufførerne er ansat hos, fortæller den kommercielle direktør, Mikkel Pilemand.

- Men vi må erkende, at vi havde en opgave i at få ryddet op dengang. Det har vi fået gjort. Vi har løftet lønningerne til at følge den indeksregulerede indkomst. Vi insisterer på, at firmaerne har en revisor og er enten et aktie- eller anpartsselskab. Og vi har taget et nyt certificeringsprogram i brug for at sikre, at de lever op til de nye aftaler. Det hele bliver tjekket en gang årligt samtidig med, at vi tager stikprøver hos vores leverandører.

3F mener dog, at de dårlige praksisser stadig foregår i dag.

- Vi har ingen garanti for at der er noget, som er ændret. Ja, chaufførerne får lidt mere i løn, men det er fordi, vi er derude og fortæller folk, at de kan handle under ordentlige forhold. Uden en overenskomst er der ingen garanti for, at de beholder den løn. Der er kun en grund til at gøre det sådan her, uden en overenskomst, og det er så man kan underbetale og undgå at give ordentlige forhold. Ellers giver det jo slet ingen mening, siger 3F's Jan Villadsen.

Den anklage er Mikkel Pilemand dog uforstående overfor. Han slår fast, at firmaet gør sit for at sikre ordentlige forhold til de ansatte.

- Han kommenterer jo noget, som vi har kigget på og rettet op på. Det med, at vi skulle sætte lønnen ned igen, det forstår jeg slet ikke, at han kan sige. Vi har sikret løn og arbejdsforhold. Vi har et certificeringsprogram, som vi mener er et af landets strammeste til denne type samarbejde, og vi laver stikprøver. Så er der noget, som ikke lever op til vores ønsker, så finder vi ud af det og ordner det. Vi sørger altså for, at der er ordentlige forhold, fortæller den kommercielle direktør.

Sort arbejde: De fleste af os kender en, der kender en, som enten arbejder sort eller har fået udført sort arbejde - altså snyder fælleskassen for penge. Sådan må det næsten tolkes, når du dykker i tallene fra den nyeste undersøgelse fra Rockwoolfonden. Endnu engang viser undersøgelsen nemlig, at en stor del af danskerne dropper at betale skat af deres arbejde.

Faktisk er det hver femte af os, der svarer ja til, at have arbejdet sort. Men den udvikling er ikke så overraskende, lyder det fra den Peer Skov, der er seniorforsker hos Rockwoolfondens forskningsenhed, som står bag undersøgelsen.

- Hvis vi kigger på udviklingen siden 2008, så har der gennem årerne været en mindre nedgang i mængden af sort arbejde, men vi ligger over de seneste år ret stabilt omkring de 20 procent.

Resultaterne er baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 2400 danskere, som i november og december 2020 blev spurgt til deres egen aktivitet på det sorte arbejdsmarked i de foregående 12 måneder. Og her er der stor forskel på mænds og kvinders tilbøjelighed til at arbejde sort. 15,4  procent af kvinderne siger eksempelvis at de har arbejdet sort mod 24,1 procent af mændene.

I undersøgelsen har Rockwoolfonden også spurgt de medvirkende, hvor mange de tror, der arbejder sort i Danmark. Og her er svaret lidt mere overraskende, for undersøgelsen viser, at danskerne tror, at knap hver tredje arbejder sort,  selvom det kun er hver femte, der gør det. Og dem der tror det, er oftest også dem, der selv har svaret ja til, at de arbejder sort.

Sagt med andre ord, så tror tyv, at hver mand stjæler.

- Sådan kan man godt sige det, ja. Jeg har forsket på det her område siden 2009, så der skal lidt til, før jeg bliver overrasket, men resultaterne her er opsigtsvækkende, fordi det er første gang vi ser, hvor markant forskellen på fakta og skøn rent faktisk er, siger Peer Skov.

Den nye undersøgelse viser også, hvor store forskelle der er på omfanget af sort arbejde på tværs af faggrupper. Undersøgelsen har nemlig kigget nærmere på de tre faggrupper frisører, tømrere og DJØF’ere (økonomer, jurister o.l. red).

Her er danskerne blevet spurgt om deres skøn på omfanget af det sorte arbejde indenfor netop de tre faggrupper. Resultaterne viser, at blandt de tre faggrupper er det de uddannede frisører og tømrere, som arbejder mest sort. Men også her tror de adspurgte at langt flere inden for de tre faggrupper arbejder sort, end fakta rent faktisk viser.

- Det er jo nærliggende at stille sig selv spørgsmålet, om det i virkeligheden er de adspurgtes skøn, der er retvisende. Det vil det være, hvis dem der har svaret på undersøgelsen, har valgt at tale usandt om, hvorvidt de udfører sort arbejde, men samtidigt har korrekt viden, og svarer sandfærdigt omkring andres sorte arbejde, siger Peer Skov og fortsætter:

- Men vores resultater læner sig tæt op af alt den anden viden, der er på området om mængden af sort arbejde, ligesom lignende undersøgelser viser at folk ofte fejlvurderer adfærd som alkoholforbrug og kriminalitet blandt den øvrige befolkning. Så jeg vurderer, at vores faktuelle tal er de mest retvisende, siger han.

Ifølge en opgørelse fra Dansk byggeri fra 2018, så taber den danske stat hvert år milliarder i skatteindtægter.

Ifølge analysen udgør det samlede sorte arbejde i Danmark mindst 74 milliarder kroner fordelt med 52 milliarder kroner på privatpersoners sorte arbejde og 22 milliarder kroner på virksomheders sorte arbejde. 'Dansk Byggeri' vurderer det samlede skattetab til 20 milliarder kroner.