Uddannelse: Vi skal skrue forventningerne ned, når vi i fremtiden skal have flere vindmøller til at drive den grønne omstilling, udbygget kloaknettet til højere vandstande og i det hele taget have konstrueret den fede terrasse til sommerhuset eller lappet taget på carporten.

For den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge betyder, at antallet af unge faglærte, der kaster sig over industri- og håndværksfag, vil falde med 10.000 frem mod 2035. Det vurderer arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri i en ny analyse.

- Flere går på pension, end der kommer nye til, og faldende ungdomsårgange bliver særlig giftigt for erhvervsuddannelserne. Hele klimadagsordenen er på spil, hvor investeringer ikke vil kunne komme ud og leve. Men vi vil også mangle de faglærte til at renovere vores køkken. Det vil påvirke alt fra den private forbruger til kommuner, stat og vores eksportmarked, siger Signe Tychsen Philip, der er chef for erhvervsuddannelser hos Dansk Industri.

De praktiske fag har længe tabt kampen om de unges gunst, når det kommer til uddannelsesvalg. I 2021 valgte 70 procent af de unge at gå på gymnasiet efter folkeskolen, mens 20 procent stilede efter en erhvervsuddannelse. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Sådan var det også for 26-årige Amanda Irina Larsen fra Hvidovre. Hun elskede som barn at køre med i farens firmabil, når han var på job som låsesmed. I skolen var hun dårlig til at sidde stille, og det boglige sagde hende ikke noget. Alligevel endte hun på gymnasiet efter folkeskolen, for karakterbladet fejlede ikke noget.

-  Jeg havde tre forfærdelige år på gymnasiet, hvor jeg ikke passede ind. Jeg brænder for nogle helt andre ting, men ingen fortalte mig, at jeg kunne blive andet end boglig. Sådan var det gennem hele skolesystemet. Vi skulle på gymnasiet, hvis vi havde karaktererne til det, siger Amanda Irina Larsen.

Heller ikke forældrene, der begge er faglærte, forsøgte at få datteren i en mere praktisk retning.

- Mine forældre drømte om, at jeg skulle være den mønsterbryder, som gik på gymnasiet og universitetet. Det var tankegangen om, at kun studenterhuen kunne føre mig videre til et godt liv. Hvorimod det ikke er "godt nok" at være fagudlært, siger hun.

Ifølge Lene Tanggaard Pedersen, der er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, har de unge blot gjort, "som de voksne har sagt".

- Den vigende søgning sker, fordi vi i mange år har prædiket et videnssamfund, hvor man skulle have en så høj uddannelse som muligt. Men det er desværre en "falsk sandhed", for vi har brug for uddannelser på mange forskellige niveauer i vores samfund.  Nu har vi fået det, som vi har efterspurgt, siger Lene Tanggaard Pedersen.

Samme melding kommer fra Egon Bjørnshave Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

-  Det er ikke "fint" at få en håndværkeruddannelse, og man har i mange år tænkt, at fik man sådan én, var det, fordi man ikke kunne få en akademisk uddannelse. Samme tendens ser vi hos sygeplejersker og sosu'er, hvor arbejdsvilkårene også har skræmt de unge væk. Men konsekvenserne er de samme, og dem får vi at føle nu, siger Egon Bjørnshave Noe.

Han peger på, at vi skal være bedre til slippe kontrollen og lade de unge vælge selv.

- Hvis der er én ting, som er svær at styre, så er det, hvad uddannelser fører til. Vi skal i stedet lære de unge, at ingen med nogen form for sikkerhed på forhånd kan sige, hvordan et 40 års arbejdsliv bliver ud fra en bestemt type fag. Det vigtigste er, at de får evnen til at lære nyt og følge med samfundets udvikling, siger han.

Efter gymnasiet fulgte Amanda Irina Larsen i sin mors fodspor og tog en uddannelse som kontorassistent. Dermed kunne hun hurtigt komme ud og få et job frem for at skulle sidde mange år på den læsesal, der ikke fangede hende.

Først i år - som 25-årig - startede hun i voksenlære som låsesmed og påbegyndte den vej, hun har drømt om at gå hele sit liv. Et møde med en anden kvindelig lærling gjorde forskellen.

- Som barn sagde jeg tit, at jeg ville være låsesmed, hvis jeg var en dreng. Men ingen sagde, at jeg sagtens kunne blive det alligevel. Det var først, da jeg mødte en kvindelig lærling, der også var gået den praktiske vej, at det gik op for mig, at det kunne jeg da også, siger hun.

Opbakningen var dog stadig svær at få.

- Jeg syntes ikke, der var nogen omkring mig, som tog godt imod det. Folk fattede ikke, at jeg ville starte på det, når jeg nu havde fået en studenterhue og "skulle noget mere", siger hun.

Amanda Irina Larsen oplever ikke udtalt forskelsbehandling på sin læreplads som eneste kvinde. Men hun får meget opmærksomhed fra kunderne, der har flere drillende bemærkninger, og det ligger altid i kortene, at hun skal bevise mere end de mandlige kollegaer, forklarer hun.

Det er på tide med et "kulturelt brusebad", siger hun.

- På det her område har vi besluttet at give mere plads til mænd, og det skaber en skod-kultur i sig selv, der skal ændres indefra. Vi skal stoppe uddannelsessnobberiet og stoppe med at se ned på faglærte. De kulturelle benspænd gør intet godt. Vi blokerer for drømme og en masse vigtig arbejdskraft, siger Amanda Irina Larsen.

Lærlingen bakkes op af Lene Tanggaard Pedersen fra Aalborg Universitet.

- De kønsopdelte fag findes stadig, og der er nogle hårde miljøer i brancherne, som risikerer at ekskludere både mænd og kvinder. Den kultur skal vi have rusket i flere steder. Men vi skal også vende fortællingen om, at der er en modsætning mellem teori og praksis. De to ting hænger ofte sammen, og at starte på en erhvervsuddannelse er en dyd på lige fod med en anden ungdomsuddannelse, siger professoren.

Men det er ikke kun kulturen, den er gal med, når det kommer til at uddanne nok faglærte. Hele landets sammenhængskraft er på spil, lyder det.

- Ungdomsårgangene bliver mindre jo længere væk fra byerne, man kommer. Og det er samtidig i de områder, der er flest, som søger en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip fra Dansk Industri.

Det gør ifølge erhvervsorganisationen, at yder- og mellemkommunerne står for mere end 80 procent af nedgangen i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i perioden 2022 til 2035.

- I takt med der ikke bliver reproduceret unge mennesker i provinsen, og de, der er tilbage, i højere grad rekrutteres til de videregående uddannelser i byen, så udhuler man fødekilden til den her type arbejdskraft, siger Egon Bjørnshave Noe fra Syddansk Universitet.

I den fortælling glemmer man også, at en stor del af produktionsvirksomhederne, som skal bruge de unge mennesker, ligger uden for de store byer. Det mener både Dansk Industri og landdistriktsprofessoren.

- Vi har undervurderet, hvor meget byerne har brug for vækstmotorerne i yderområderne. Byerne er afhængige af migrationen fra land til by for at vokse og opretholde boligpriser, kultur og udvikling. Færre unge i fremtiden har især store konsekvenser for landområderne, men det kommer altså til at gå ud over hele landet, siger Egon Bjørnshave Noe.

I yderkommuner er det mere end hver fjerde ung, der hopper på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, mens det i en bykommune er under hver sjette. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik og Dansk Industri.

- Det kan ende med, at vi skal købe os dyrt til håndværk uden for grænserne. Vi vil miste kontrollen over innovationsmulighederne, kvaliteten vil blive ramt og sammenhængskraften gå ned af bakke, siger Lene Tanggaard Pedersen fra Aalborg Universitet.

Det store spørgsmål er, hvordan erhvervsuddannelser bliver mere populære, når de unge bliver færre, og kulturen er "skod".

- Vi så meget gerne, at folkeskolen introducerer bredere til uddannelsesmulighederne. I dag er der færre unge, som har været inde i en produktionsvirksomhed eller kender en faguddannet, så de har ikke en fornemmelse for, hvilket arbejdsliv de kan få, siger Signe Tychsen Philip fra Dansk Industri.

Professor Lene Tanggaard Pedersen mener også, at de praktiske fag skal vægtes mere i grundskolen.

-  Folkeskolen vægter i dag en kompleks og abstrakt forståelse af fagene, vi skal tænke det praktiske ind og åbne verden mere for vores børn. Det håndværksmæssige skal simpelthen tillægges mere værdi, men det kræver nok, at der kommer flere håndværkere i embedsværket og det politiske system, så det ikke kun er de boglige, der ender med at sætte retningen, siger hun.

Og så skal erhvervsuddannelserne på bølgelængde med de unge.

- Virksomhederne kan selvfølgelig gøre mere for at tiltrække de unge, og praktikpladser skal være tilgængelige. Men vi må ikke underkende miljøet på skolerne. Der skal være mulighed for en fed fest. Skolerne skal tage alvorligt, hvad det er for et skoleliv, som gymnasierne tilbyder de unge, siger Lene Tanggaard Pedersen.

Amanda Irina Larsen peger også på, at uddannelserne skal have federe ungdomsmiljøer og generelt bedre vilkår, der kan konkurrere med de akademiske uddannelser. Og så mener hun, at forældre skal vejledes bedre.

- Mine egne forældre har ubevidst talt deres egne fag ned. Det er for dumt, når vi ved, hvor stor påvirkning forældre har på børns uddannelsesvalg. Vi skal have et opgør med den boglige folkeskole og tanken om, at erhvervsuddannelser er en død endestation, slutter hun.

Arbejdsliv: Flere af partierne sagde i valgkampen, at tiden var inde til at kigge på jobcentrene.

Socialdemokratiet ønsker at sætte jobcentrene og kommunerne fri af statens proceskrav og spare tre milliarder kroner på jobcentrene. Det svarer til cirka 30 procent af den samlede økonomi.

Venstre ønsker helt at afskaffe det beskæftigelsessystem, vi har i dag, og i stedet lave et nyt. De mener, at borgerne selv skal vælge, om en privat aktør, en a-kasse eller det offentlige skal stå for indsatsen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Også Liberal Alliance og Nye Borgerlige er kommet med forslag om, at jobcentrene skal nedlægges. Liberal Alliance vil give opgaven til a-kasserne, mens Nye Borgerlige vil nedsætte et uafhængigt lægefagligt råd, der kan vurdere, om folk er syge. De raske skal i stedet på en trappemodel, hvor kontanthjælpen sænkes hver tredje måned.

Samtidig er også SF og Alternativet kommet med forslag til, hvordan fremtidens jobcentre skal indrettes. Men er de nuværende jobcentre virkelig så dårlige, som de har ry for at være? To eksperter svarer her på fem centrale spørgsmål.

Sådan der taler du aldrig til mig igen og heller ikke til mine damer. Er det forstået?

Husmandskonen Birthe skruer bissen på, som man engang betegnede det, når nogle blev stramme i betrækket eller på nutidssprog: sure og negative. For Birthe er vokset - vokset med opgaven hos Carmen Curlers og har fået smag for, at hun kan meget andet end at samle æg, muge ud, sørge for børnene og lave mad. Hun har fået selvstændighed og noget at skulle have sagt. Og nu sætter hun chefen Axel på plads og redder med "sine damer" hans projekt.

Herefter følger et danseoptrin på curler-fabrikken, som er en amerikansk Hollywood-film værdig. Alle er glade, og alt tegner godt, og vi siger farvel med et smil og med udsigt til, at næste sæson først kommer om et år.

Ifølge DR så 1,4 millioner første afsnit af "Carmen Curlers". Dermed blev det det mest sete program på DR i 2022. Siden har over en million set med hver uge - cirka halvdelen af dem søndag aften, når serien er blevet sendt. Den anden halvdel har streamet. Netop streaming gør hurtigt seermålinger forældede, for der kommer hele tiden nye seere til - nogle med stor forsinkelse. Men når det kommer til "Carmen Curlers", har mange ifølge DR været kvikke med fjernbetjeningen, når et nyt afsnit er lagt ud.

Med andre ord: Seerne har bakket op om "Carmen Curlers". Det har anmelderne også. I denne avis blev serien på baggrund af de første afsnit udråbt til en seksstjernet oplevelse. Og den har bortset fra små dyk holdt sit niveau.

Alle har været enige om, at DR's store folkelige satsning er fornyende og flot at se på, men der har også været kritik. For eksempel er sproget blevet kritiseret for at være for nutidigt og karaktererne for at være karikeret. At de enten er rige eller fattige, gode eller onde, og at man som seer ikke bekymrer sig om dem, fordi man ikke kan mærke dem. 

En af styrkerne ved "Carmen Curlers" er dog netop det velspillede persongalleri. Axels maniske energi og sårbarhed er i den grad mærkbar, og Birthes solide ordentlighed det samme. Men også de mange mindre roller har fået tid og plads til at folde sig ud som ægte mennesker.

Fra teenagerens charmerende kejtethed til en mere selvstændig ung mand. Fra mobberen og idioten, der viser sig at være et produkt af for høje og dominerende forventninger til den kræftramte, der endelig giver slip på forløsningens glæde i en bagerforretning - et stærkt, stille og rørende øjeblik, der bekræfter, at "Carmen Curlers" har fået os til at føle noget - hvad enten det er af rørelse eller af grin.

Hvem gider også lægge øre til en tv-serie, hvor alle taler som på en flimrende og knasende sort/hvid-film, og hvor man siger "Darnmark" i stedet for dagens flade a eller bruger udtryk, halvdelen af nationen ikke længere forstår?

Serien er fiktion inspireret af en virkelig historie om et erhvervseventyr, og fiktionen har noget på hjerte om tradition og fornyelse. Det er dette "noget", som er det interessante: Den fortæller os om dengang, homoseksualitet blev set som "ulækker", og om dengang, kvinderne kom på arbejdsmarkedet, men stadig i al hemmelighed måtte sprede benene på et tilfældigt køkkenbord for at få en abort. 

Er det realistisk, at personerne kan finde på at samle sig i store danseoptrin, eller at en tidligere sygeplejeelev pludselig har alle remedier til at foretage en ulovlig abort? Kan tre landbokvinder spille tidens rockmusik? Nej!

Der er masser af urealistiske episoder i "Carmen Curlers", men det bruges til at underbygge fortællingen om overgangen fra tradition til fornyelse og dermed, hvorfor Birthe og med hende tusindvis af kvinder pludselig fik autoritet og magt til at sige: Sådan der taler du aldrig til mig igen!

Det er forstået Birthe. Vaskemaskinen kører for dig, hvad enten du sidder og kigger benovet på den eller ej, og forude venter flere elektriske apparater, 1970'erne, ungdomsoprør og rødstrømpebevægelse. Du er slet, slet ikke færdig endnu.