Privatøkonomi: Panderynkerne har længe været dybe hos landets økonomer, der følger dansk økonomi tæt. Selv om vi i løbet af efteråret har set overraskende gode nøgletal for både forbrug og vækst, så er der intet, der tyder på, at det vil forsætte. Heller ikke selvom de nyeste tal for arbejdsløsheden i oktober faktisk faldt en smule.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er det dog kun et spørgsmål om tid, før ledigheden for alvor begynder at stige herhjemme.

-  De mere fremadskuende nøgletal for arbejdsmarkedet er desværre begyndt at vakle mærkbart over de seneste måneder, siger han og fortsætter:

- Antallet af ledige jobopslag er faldet med cirka 22 procent siden februar, og antallet af fyringsvarsler er samtidig steget til det højeste niveau siden coronakrisen i 2020, lyder det i Tore Stramers skriftlige kommentar.

Tore Stramer forventer, at ledigheden stiger med 25.000-50.000 personer hen mod slutningen af 2023. Derudover kan yderligere 20.000 personer risikere at miste jobbet i 2024, lyder det.

Men det er ikke det eneste, der taler for, at de danske lønmodtagere og selvstændige går nogle hårde år i møde. Det fortæller Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Vi ser allerede, at antallet af konkurser i årets første 10 måneder er steget til det højeste niveau i 10 år. Vi ser lokale butikker og caféer, der lukker. Helt friske tal fra den statslige hjemmeside, Jobindsats.dk, viser, at der blev varslet 1250 fyringer i oktober. Det er det højeste niveau siden coronakrisen i 2020, og det er en betydelig fremgang i forhold til september, hvor der blev varslet 480 fyringer.

Derfor er der god grund til, at danskerne begynder at kigge deres økonomi igennem. Det mener forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby.

- I mange år har det ikke været helt så nødvendigt for danskerne at lægge et budget. Men nu hvor vores købekraft er blevet udhulet, så føles vores økonomi ikke længere så sikker. Mange føler sig derfor mere udsatte og på gyngende grund, siger hun.

Ifølge Ida Marie Moesby så vil det for mange danskere give rigtig god mening, hvis de begynder at sikre deres økonomi, så privatbudgettet kan hænge sammen. Og det kan du gøre på mange måder.

- Først og fremmest vil jeg begynde med at lægge et budget. Få et overblik over dine faste udgifter og så sæt et bestemt beløb af til mad og fornøjelser, så du ikke ender med at overskride dit budget, lyder det fra Ida Marie Moesby, der fortsætter:

- Når du har lagt budgettet, er det derefter nemmere at få et overblik over, hvor du kan spare henne. Hvis dit budget er stramt, er det sværere at finde steder at spare, men det kan være nødvendigt, så du kan øge dit rådighedsbeløb, siger hun.

Hvis det er muligt, så opfordrer Ida Marie Moesby også til, at du begynder at spare op. Selv et mindre beløb hver måned kan ende med at gøre en stor forskel, hvis der pludselig kommer en uventet ekstraregning. Optimalt set, så har du en opsparing, som svarer til 2-3 gange din månedsløn.

Der er meget stor forskel på, hvordan danskernes økonomier er skruet sammen, og der er ingen tvivl om, at der også er stor forskel på, hvor hårdt danskerne er ramt på økonomien. Men vi ved, at nogle danskere sidder meget stramt i det. For de danskere kan det blive katastrofalt, hvis de mister deres job, forklarer Ida Marie Moesby.

- Der er danskere, der ikke har råd til at miste deres job, fordi de så må gå fra hus og hjem. Nogle af dem er ansat i de brancher, som vi kan se er særligt udsatte. Det gælder for eksempel for detailbranchen, hvor salget er gået mærkbart ned, siger hun.

Selv om Ida Marie Moesby ikke specifikt vil anbefale dig at købe en lønforsikring, så er det en af de måder, du som almindelig lønmodtager kan sikre din økonomi på. Her kan du typisk forsikre dig til at få udbetalt ca. 80 procent af din normale løn i to år efter, du har mistet dit job.

- Der er meget stor forskel på lønforsikringer og de vilkår, der følger med, men overordnet set kan en lønforsikring godt være en god løsning for nogle danskere.

Ida Marie Moesby understreger, at det er meget vigtigt at undersøge, hvilke betingelser de forskellige lønforsikringer har.

For nogle skal du have været i et job i 12 måneder efter du har tegnet forsikringen for at kunne gøre brug af den. Samtidig gælder der også den regel, at hvis du har en formodning om, at du er på vej til at blive fyret op til, at du tegner forsikringen, så er det heller ikke sikkert, at du kan få forsikringen til at dække dit løntab.

Derudover anbefaler Ida Marie Moesby, at du får gennemgået dine forsikringer, som du typisk har via dit pensionsselskab, sådan så du er godt dækket ind i tilfælde af, at du bliver alvorligt syg eller mister en del af din arbejdsevne.

Politik: Venstre og Socialdemokratiet nærmer sig hinanden og er måske på vej ind i en regering, fortæller partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, i et interview til TV2 News mandag eftermiddag.

En melding, som politisk redaktør, Casper Dall, mener, Venstres formand gør klogt i at komme med netop nu.

- Det er naturligvis opsigtsvækkende, at Jakob Ellemann-Jensen midt under regeringsdrøftelserne vælger at give et stort interview. Men efter weekendens exit fra forhandlingslokalet fra De Konservative er Ellemann-Jensen nødt til at signalere tydeligt, at han og Venstre er klar til at danne en regering under Mette Frederiksens ledelse, hvis politikken er den rigtige, fortæller han, efter at Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har givet interview til TV2 News.

- Samtidig bruger Ellemann-Jensen muligheden for at lægge et yderligere pres på Mette Frederiksen, fordi han siger, at han skal have mere ud af at gå i regering med hende, end han kunne have fået med en borgerlig regering, hvis vælgerne havde givet ham og resten af blå blok mulighed for at danne en sådan, uddyber Casper Dall.

Men selvom Jakob Ellemann-Jensen nu indikerer, at der kan være en SV-regering på vej, så mener Casper Dall ikke, at noget endnu kan vides med sikkerhed.

- Selv efter dette interview, hvor Ellemann-Jensen godt nok taler sig tættere på en regering under Mette Frederiksens ledelse, er det ikke givet, at Venstre og Socialdemokratiet ender i en regering sammen. Det vil de kommende dages og muligvis ugers forhandlinger afgøre. For Ellemann-Jensen har nu hævet niveauet for, hvad han som minimum kan præsentere i et regeringsgrundlag med Venstres formands underskrift på.

Hvis det ender med en SV-regering, bliver det spændende at følge med i, hvor mange løftebrud og nye forventningsafstemninger med vælgerne, Venstre står overfor de kommende dage, mener Casper Dall.

- Ellemann forsøger at være offensiv på den åbenlyse debat om løftebrud, der venter ham, hvis Venstre bliver en del af en Mette Frederiksen-ledet regering. Han siger åbent og ærligt: Ja, det er et løftebrud at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Spørgsmålet er blot, hvor mange andre løftebrud han er nødt til at begå for at danne regering henover midten. Det bliver interessant at følge, om der er flere politikområder, hvor Ellemann og Venstre er nødt til at skabe en ny forventningsafstemning med deres vælgere i de kommende dage og uger, fortæller han og uddyber:

- Allerede ved Venstres landsmøde for nogle uger siden smækkede Jakob Ellemann-Jensen døren til den øvrige del af blå blok. Kommer Venstre i en socialdemokratisk ledet regering vil trykket fra de øvrige borgerlige-liberale partier mod Venstre blive voldsomt. Venstre vil blive sat under et massivt pres fra højre side af folketingssalen.

Selvom en direktør har handlet groft uforsvarligt i forbindelse med en konkurs og er blevet idømt en konkurskarantæne, skal navnet på direktøren ikke afsløres på en liste, som lovlydige firmaer og offentligheden har adgang til.

Sådan endte beslutningen fra et flertal i Folketinget i hvert fald, da de folkevalgte politikere i 2013 indførte reglerne om konkurskarantæne, der trådte i kraft fra starten af 2014.

Alle partier – undtagen Liberal Alliance – endte med at stemme for, at personer skulle kunne idømmes en karantæne på typisk tre år, hvis de i forbindelse med en konkurs havde handlet ”groft uforsvarligt”.

Men et flertal bestående af blandt andet den daværende S-SF-R-regeringen og støttepartiet Enhedslisten valgte, at listen over de dømte konkursdirektører skulle holdes hemmelig, så det i praksis kun har været et mindre antal medarbejdere i Erhvervsstyrelsen, der igennem de sidste knap ni år har haft adgang til listen.

- Man skal have lov til at få en chance til, også selv om man har begået økonomisk kriminalitet, lød det i folketingssalen fra Enhedslistens Pernille Skipper, mens den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) langt hen ad vejen henholdt sig til, at eksperter i Konkursrådet i dets forarbejde til loven havde anbefalet, at man holdt listen hemmelig for offentligheden.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti havde man dog en helt anden holdning. Det gav blandt andet Jane Heitmann udtryk for i forbindelse med debatten om loven i foråret 2013.

- Der må erindres om, at der er tale om erhvervsmæssigt farlige personer, som den øvrige del af erhvervslivet bør advares imod, sagde hun med henvisning til, at en offentlig liste ville gøre det store flertal af lovlydige virksomheder i stand til at beskytte sig selv mod at samarbejde med de karantænedømte personer på listen.

Venstre og Dansk Folkeparti valgte af samme grund at stille et ændringsforslag, der netop skulle gøre listen over konkursdirektørerne offentlig, men det blev stemt ned af regeringen og Enhedslisten.

Forud for lovens vedtagelse havde både fagfolk og flere foreninger i erhvervslivet ellers efterlyst åbenhed om listen med det ene, afgørende argument, at man på den måde ville kunne beskytte sig selv og sin virksomhed mod direktører, der havde handlet groft uforsvarligt.

For formanden for Danske Insolvensadvokater og partner i 360 Law Firm, Carsten Ceutz, var det da også en lidt speciel oplevelse, da den daværende regering og Enhedslisten valgte at lade registret være lukket for offentligheden.

- Det var måske lidt pudsigt den del af Folketinget, som normalt vil hindre økonomisk uhensigtsmæssig adfærd, der valgte at lade registret være lukket, fordi man vurderede, at de her mennesker skulle have mulighed for at få en chance mere. Vi har flere gange forsøgt at presse på for, at man fik lavet reglerne om og gjort registret offentligt, men af en eller anden grund er der ikke sket noget endnu, selvom vi langt fra er de eneste, der mener, at der skal være offentlig adgang til at se, hvem der er idømt karantæne og dermed jo har begået groft uforsvarlig forretningsførelse, siger Carsten Ceutz.

I løbet af de seneste ni år med de nye konkurskarantæneregler er det da også gået op for flere politikere på venstrefløjen, at listen ville fungere bedre, hvis den var mere offentlig, end tilfældet er i dag.

Under skiftende regeringer har blandt andre Trine Bramsen fra Socialdemokratiet argumenteret for, hvorfor listen skal være offentligt og altså indirekte, hvorfor det var en forkert beslutning af den S-ledede regering, da man i 2013 valgte at holde listen hemmelig.

- Jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke skal offentliggøre det. Men det skal ikke være en offentlig gabestok for nogen, der bare har forsøgt at få en tøjbutik i den lokale by til at fungere og er gået nedenom og hjem. Men for dem, hvor der er en systematik, skal man offentliggøre det, sagde Trine Bramsen i april 2019, hvor hun videre pegede på, at domstolene skulle have mulighed for at bestemme, hvilke konkurskarantæner der var grelle nok til at offentliggøre.

- Man kunne måske lave en trinmodel, når man kan se, at der er progression i det, når der er tale om flere domme, eller når en dommer skønner, at der er tænkt i at snyde, sagde hun.

Alt peger da også i retning af, at der på et tidspunkt vil blive åbnet op for adgangen til listen over karantænedømte direktører.

Helt tilbage i marts 2020 fik 10 af landets førende eksperter i Konkursrådet således en ordre fra Justitsministeriet om, at man skulle kigge på, hvordan listen kunne gøres mere offentlig.

Som vi tidligere har kunnet fortælle, er der dog ikke rigtig sket noget sidenhen. Ifølge Konkursrådets formand, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, fordi rådet har skullet rådgive regeringen om mere presserende ændringer i konkurslovgivningen i Danmark.

Både han og organisationen SMVdanmark, der repræsenterer over 18.000 små og mellemstore virksomheder, har dog allerede advaret imod en fuldstændig offentlig liste over karantænedømte direktører, der lige nu består af over 4100 navne.

- Der er en del, der måske kun lige er gået over grænsen til det groft uforsvarlige og som aldrig har gjort det før. Der er det måske lidt hårdt at skulle hænge på sådan en liste med navns nævnelse. På den anden fløj er der dem, der flere gange er idømt konkurskarantæne og er tæt på at have begået egentlig økonomisk kriminalitet. Der vil de fleste nok tænke, at de gerne må stå på en offentlig liste, sagde Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, mens SMVdanmark foreslog, at man kunne lave en skærpet kategori af konkurskarantæne, så det kun var personer, der handler særdeles groft uforsvarligt i forbindelse med en konkurs, som får deres navne offentliggjort.

- Nettet glemmer aldrig, så vi mener ikke, at folk der har glemt nogle bilag, skal stå på sådan en liste. På den anden side har vi intet behov for at holde hånden over konkursryttere. Dem vil vi meget gerne have, at andre virksomheder kan blive advaret imod igennem en offentlig liste, sagde juridisk chef i SMVdanmark, Jeppe Rosenmejer.

Turisme: Flere kommuner oplever problemer med autocampere, som parkerer ulovligt og fylder i landskabet.

Ifølge Danmarks Statistik har et eksplosivt salg betydet, at der sidste år var 112 procent flere autocampere i Danmark end i 2019.

Rømø er af de steder, der har bemærket de flere campere. Indtil nu har et stort skilt ved Rømø-dæmningen meddelt autocampister, at det var ulovligt at parkere på ferieøen mellem midnat og klokken seks om morgen.

Men nu skal skiltet fjernes.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nemlig tilbagekaldt et samtykke, der gav Tønder Kommune lov til at forbyde parkering med autocampere og campingvogne på bestemte parkeringspladser i kommunen - blandt andet på Rømø.

Det er sket, efter at politiet har behandlet sagen igen efter en henvendelse fra interesseorganisationen Danmarks Frie Autocampere.

- En autocamper er en almindelig personbil, så det er samme regler, der gælder og samme rettigheder - og dem kan man ikke indskrænke ved at lave et piktogram (som på skiltene ved Rømø-dæmningen, red.). Det fortæller Knud Reinholdt, der vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Konkret betyder det, at man må parkere med sin autocamper på samme vilkår som alle andre almindelige biler - også på Rømø.

Hos Danmarks Frie Autocampere er man godt tilfreds med, at autocampere nu er sidestillet med almindelige biler på Rømø.

- Vi klapper os selv på skulderen. For det er jo en bekræftelse på det, vi skrev til politiet tilbage i marts-april. Vi har ikke noget imod, hvad der står på skiltene, det skal bare stå på det rigtige grundlag. Og det er det, vi har pointeret overfor Tønder Kommune gennem flere år - at de skilte ikke er i orden. Og det er også det, politiet er kommet frem til, siger formand for Danmarks Frie Autocampere, Jørn Skou.

Nyheden om, at det igen er tilladt for autocampere at parkere på samme vilkår som personbiler på Rømø, bliver modtaget med blandede følelser på ferieøen.

- Det er virkelig trist, at man ikke kan gøre mere ved det. Der er dem, der mener, at det ikke er et problem. Men vi kan jo tydeligt se det, siger Morten Sextus, der er digegreve på Rømø.

Også Claus Cornelsen, som kommer på hele Rømø i sin egenskab af ejer af Rømø Tours, er trist over, at der nu igen er fri autocamperparkering på Rømø.

- Vi er rigtig glade for autocamperfolket for turismen, men jeg har stadig et brændende ønske om, at vi får ordnede forhold. Det mener jeg ikke, at vi har, hvis det bliver et stort Det Vilde Vesten, siger han.

Lokalt er politikerne også opmærksomme på problemet. Poul Erik Kjær (V), der er formand for Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg, er ikke begejstret for udviklingen.

- Det er træls. Men nu har vi et halvt år, og så finder vi på en ny løsning og nogle nye skilte, og så prøver vi igen til næste år, om vi kan styre det, fortæller Poul Erik Kjær.

Han håber, at et fornyet fokus på de mange autocampere kan få emnet mere på dagsordenen på Christiansborg.

- Måske kan vi få lavet en fornuftig løsning i hele Danmark? Det er jo ikke kun os, der har problemer, siger udvalgsformanden.

Til Avisen Danmark har viceborgmester i Silkeborg Kommune og formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Johan Brødsgaard (R), tidligere fortalt, at interesseorganisationen allerede har kig på autocampernes indtog på tværs af landet.

- Vi ved, at det giver lokale udfordringer de steder, hvor der er stor turisme, siger han.

Og KL er derfor nu gået i gang med at kortlægge autocampernes omfang som en del af partnerskabet for bæredygtig turisme, siger Johan Brødsgaard i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Ifølge formanden er det ofte ændringer i lokalmiljøerne, som er kilden til problemerne.

- De lokale føler, at der kommer nogle andre og bliver en stor del af deres lokalsamfund eller opfører sig på en måde, der kan være anderledes, siger han og tilføjer:

- Flere steder er man glade for turisterne og lever med det. Men vi anerkender, at der er udfordringer.

Johan Brødsgaard fortæller, at det i Silkeborg Kommune har været efterspurgt at lave særlige p-pladser til autocamperne. Det har man gjort de seneste år, og det har nedtonet konflikterne.

Ifølge Dansk Kyst- og Naturturisme var der 10.500 indregistrerede autocampere i Danmark i 2020.