Helårscamping: Beskeden var, at de skulle forlade deres campingvogne senest den 1. november. Deres liv er ulovligt, helårscampisme er forbudt i Danmark.

Men i dag - godt og vel halvanden måned senere - har antallet af personer med permanent adresse på Corona Camping i Køge ikke ændret sig. Her bor stadigvæk cirka 50. Og de fletter hjerter, pynter juletræ, drikker gløgg og spiser æbleskiver i fælleshuset, da Avisen Danmark genbesøger dem.

- Der er faktisk flyttet et par nye ind. Og så er der så også flyttet et par stykker ud, siger Susanne Farnø, der ejer campingpladsen med sin partner Michael.

Hun er klar over, at de trodser myndighederne.

- Køge Kommune vandt klagesagen. De fastholder deres påbud, og hvis de kommer for at tjekke os, vil de jo se, at vi ikke har overholdt det. Men vi har ikke tænkt os at smide vores beboere ud, siger “campingmutter”.

Balladen om Corona Camping har været en kendt mediehistorie i en del år.

På den ene side står dem, som rent faktisk bor i de firkantede kasser hele året rundt, og råber på ‘frihed’. Nogle af dem er tidligere hjemløse, psykisk syge eller fattige førtidspensionister. Andre er velfungerende med fast arbejde, men presset af inflationen og de stigende varmepriser. Det, som flest har tilfælles, er, at de er glade for at bo der.

På den anden side står politikere - både i byrådet og på Christiansborg - og råber ‘vagt i gevær’. De frygter trailerpark-tilstande, som man kender det fra USA, hvor samfundets bund havner i boliger, som hverken er sunde, sikre eller trygge.

Ejer Susanne Farnø vedkender, at campingtilværelsen ikke er et liv i sus og dus.

- Nu er det begyndt at blive koldt, og så er stemningen ærlig talt lidt sur. Alting bliver dobbelt så besværligt om vinteren, men det ændrer ikke på, at vi har at gøre med mennesker, som ikke kan finde ud af at bo andre steder.

En af dem er 41-årige Zjeanne fra Holstebro. Førtidspensionisten bor i en campingvogn med fire hunde og en masse hvalpe, og hun er så glad for livet på Corona Camping, at hun for to uger siden takkede nej til et tilbud om en lejlighed i Næstved Kommune.

- På mange måder var det "drømmelejligheden". Det var i Fuglebjerg, lidt ude på landet, masser af plads og luft, hundene måtte være der, og det kostede kun 2500 kroner om måneden, siger Zjeanne, der har en nissehue på hovedet og en piercing under læben.

- Men lige pludselig gik det op for mig, hvad jeg ville miste. Jeg er bange for at blive ensom, det skræmmer mig fra vid og sans. Så selvom jeg ikke har rindende vand og varme her, så er alternativet værre.

Hun indrømmer, at det kan blive ris til egen bagdel, at hun har ikke har taget imod tilbuddet. At Corona Campings fremtid er usikkert.

- Det var da snotdumt at sige nej til en lejlighed, der er så billig. Men hvorfor skulle jeg sige ja til at få det skidt, når jeg kan blive her og have det godt, siger Zjeanne.

Nogelunde det samme siger 47-årige Michael, der har boet på campingpladsen siden sommeren 2020. Før det kæmpede han med et stofmisbrug, med brækfremkaldende stress og hukommelsestab. I dag er han stadigvæk sygemeldt, men har det efter eget udsagn “bedre og bedre”.

- Men det er utrygt, at kommunen bliver ved med at prøve at få os ud. Jeg ved ikke, hvor længe Michael og Susanne (campingpladsens ejere, red.) kan blive ved med at kæmpe for os, siger Michael, der både har lagt gulv, hængt loftslamper op og installeret brændeovn i forteltet til sin campingvogn.

- Jeg prøver bare at holde tungen lige i munden og håber på, at det hele ordner sig. Ender det med dagsbøder, må det være sådan. Så ryger betalingerne af dem nok bare bagerst i køen.

Michael og Zjeanne var begge blandt de mange beboere, som indgav en elektronisk klage over Køge Kommunes påbud.

Men klagen blev afvist. I et 12-sider langt svar fra Nævnenes Hus, vurderer Planklagenævnet, om kommunen har haft hjemmel til et påbud, samt om reglerne om partshøring er blevet overholdt.

- Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over det påbud, der er meddelt beboerne på campingpladsen. Det betyder, at denne afgørelse fortsat gælder, står der i brevet, som er dateret til den 8. december, og som Avisen Danmark har læst.

For flere af byrådsmedlemmerne i Køge Kommune er sagen simpel: Beboerne skal ud.

- Det handler udelukkende om overholdelse af campingreglementerne. Hverken politikerne eller forvaltningen har noget ønske om at lege politibetjente, men vi kan heller ikke vende det blinde øje til, siger Nils Roskov (EL), som er formand for kommunens klima- og planudvalg, der er den ansvarlige myndighed på sagen.

På Christiansborg har de magten til at ændre lovgivningen. Før folketingsvalget var der høring på en forsøgsordning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset campering i vintermånederne, men i det, lægges der op til en ordning, der kun inkluderer fem procent af campingpladsens vinterpladser. Med andre ord: Det vil ikke gøre nogen forskel for Corona Camping.

Spørger man Jonas Bjørn Whitehorn (S), byrådsmedlem og og en del af klima- og planudvalget i Køge Kommune, er det “dybt pinligt”, at der stadig bor mennesker på Corona Camping. Han er især rystet over, at der også bor små børn på campingpladsen.

- Min vurdering er, at der er nogle stærke beboere på Corona Camping, som tager svage beboere som gidsler i en slags politisk aktivisme for, at man må bo som man vil, ligegyldigt hvordan reglerne er, siger socialdemokraten.

Han roser Michael og Susanne, campingpladsens ejere, for deres boligsociale arbejde, men mener ikke, at vi som samfund kan være bekendt at byde mennesker at bo i trailerparks.

- Flere af beboerne kæmper for at få lov til at blive boende. Ved du, bedre end de selv gør, hvad der er bedst for dem?

- Hver gang jeg hører det synspunkt, så forsøger jeg at forklare, at vi har nogle boligstandarder, som ikke bliver overholdt. Jeg ønsker sunde, trygge og sikre forhold, og det er angstfremkaldende, at situationen efter så lang tid ikke er afklaret, siger Jonas Bjørn Whitehorn.

Næste skridt i sagaen om Corona Camping er, at der kommer nogen fra Køge Kommunes forvaltning og inspicerer, om beboerne er fraflyttet.

Det er de ikke, det har de ikke tænkt sig, og det er alle klar over. Alligevel forventer Nils Rolskov (Ø) ikke, at der kommer nogen og kigger før januar.

- Og hvad sker der så, hvis I konstaterer, at påbuddet ikke er efterlevet?

- Det kan jeg faktisk ikke sige lige nu, svarer formanden for klima- og planudvalget.

Byrådskollegaen Jonas Bjørn Whitehorn (S) forventer, at det ender som en politisag. Og på Corona Camping står ejeren Susanne Farnø klar med et skræmmebillede: dagsbøder.

- Hvis vi ender der, risikerer min mand og jeg at miste alt, hvad vi ejer. Så tror jeg, at eventyret stopper. Så kaster vi håndklædet i ringen, siger hun.

De har dog endnu et es i ærmet, som kan forhale processen yderligere.

- Til aller-, aller-, allersidst stævner vi Køge Kommune. Årsagen er, at vi kræver hævd, fordi de ved, at der har boet nogen på pladsen siden 1962.

Corona Campings advokat, Knud Foldschak, mener, at det kan ende på to måder. Enten ender det med kaos, konfrontation og tabere på begge sider. Eller også bliver “kold jura erstattet af en varm afgørelse”.

- Køge Kommune kan vælge vejen, der hedder bål og brand og trusler. Så vinder de måske juridisk, men de taber menneskeligt. Alternativet er, at vi finder en fornuftig løsning på basis af en dialog.

- Men sagen er jo afgjort - ovenikøbet adskillige gange?

- Man kan læse afgørelsen på to måder. Man kan enten læse det, der står i afgørelsen, eller man kan se det som en øjeblikssituation. Jura kan løse 99,9 procent af vores problemer, men i det her tilfælde skal der en varm afgørelse til.

- Er det noget, advokater siger, når de har tabt i retten?

- Nej, nej, nej. Det er sådan, man løser problemer, som går i hårdknuder. Og jeg kan ikke forestille mig, at kommunen har lyst til at smadre Corona Camping.

Streaming: Sagen om sygeplejersken fra Nykøbing Falster Sygehus, der blev idømt 12 års fængsel i 2016 for drabsforsøg på fire patienter, bliver til en ny serie på Netflix.

Det annoncerer streaminggiganten i en pressemeddelelse.

Serien får titlen "Sygeplejersken" og er baseret på Politiken-journalist Kristian Corfixens granskning af sagen i bogen af samme navn.

- "Sygeplejersken" er en fortælling om at turde tro på sig selv, sin egen fornemmelse for rigtigt og forkert - og sige fra, når dét er det rigtige at gøre, udtaler executive producer Meta Louise Foldager Sørensen i pressemeddelelsen.

- Det er væsentligt at fortælle denne historie til inspiration for fremtidens whistleblowere. Den frygtelige og virkelige fortælling, der ligger bag seriens fiktion, har været oplyst i medier og på bog. Men vores fokus og fortælling er hende, der gjorde det rigtige.

I marts 2015 modtog politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænkte sin kollega Christina Aistrup Hansen for bevidst at slå patienter ihjel og frygtede, at det lige var sket igen.

I byretten blev kvinden idømt fængsel på livstid for tre drab og et drabsforsøg.

Østre Landsret frikendte kvinden for de tre drab. Hun blev i stedet fundet skyldig i fire drabsforsøg.

Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested har tidligere interviewet Kristian Corfixen om arbejdet med bogen om sygeplejersken.

Ifølge hende er der grundlag for en fremragende serie.

- Man læser bogen som en krimi, selvom alt er sandfærdigt. Den er spændende, og det er en bog, man virkelig tænker over bagefter. Hvis de behandler den i bogens ånd, kan det blive godt, siger hun.

Kristian Corfixens bog beskæftiger sig - udover perspektiver fra kolleger og pårørende - om det journalistiske. Hans ønske var at diskutere sagen på et oplyst grundlag, så vi måske kan forhindre en gentagelse i fremtiden.

- Jeg er journalist, og min mission med bogen er ikke holdninger, men at lægge fakta frem. Det er basal journalistik. At skildre et forløb, så vi kan diskutere sagen på et oplyst og sandfærdigt grundlag og ikke på baggrund af overskrifter i tabloidaviser, sladder og følelser, har han udtalt til Fyens Stiftstidende.

Anette Hyllested tror, at Netflix' fokus bliver et andet.

- Mit gæt er, at Netflix vil koncentrere sig om selve dramaet. Det kriminelle, tillidsbruddet og besværet med at få hende anmeldt og fanget, siger hun.

Det er skuespilleren Josephine Park, som spiller den nu dømte sygeplejerske. Fanny Louise Bernth skildrer hendes kollega, som fik sagen til at rulle.

Netflix har mere end 223 millioner brugere på verdensplan, som dermed kan komme til at se filmatisering af den opsigtsvækkende sag.

"Sygeplejersken" får premiere i 2023.

Energi: Et historisk år på el-markedet lakker mod enden. Aldrig før har danskerne oplevet så massive prisstigninger på strøm, og aldrig før har energiselskaberne oplevet så stor en interesse fra kunderne, når det kommer til deres strømaftaler. Det mærkede de blandt andet hos energikoncernen Ewii, hvor telefonkøerne i perioder var historisk høje.

- Det har uden sammenligning været det mest turbulente år nogensinde. Det har været et år, hvor hver gang nogen sagde, nu kan det ikke blive værre, så blev det værre, siger Lars Bonderup Bjørn, som er administrerende direktør i Ewii.

På trods af det tumultariske efterår, kan han godt se en værdi i det kaotiske forløb, der har udspillet sig.

- På sin vis har det jo været et fantastisk år, fordi den kaotiske udvikling har skabt en bevidsthed hos danskerne om, hvad det er, vi laver her i elselskaberne. Strøm har ellers været en hidtil uset værdi, som vi tog for givet.

Alligevel kan det godt bekymre Lars Bonderup Bjørn, at så mange danskere valgte at skifte deres strømaftale ud med en anden, da markedet pludselig blev vendt på hovedet, og priserne strøg til himmels. For mange af danskerne har det nemlig ikke kunne svare sig at springe fra deres 12 måneders fastprisaftale, siger han.

- Man kan godt have siddet og godtet sig i oktober og været skide klog. Her i december tror jeg ikke, de snakker så højt, for her havde det været bedre, hvis de havde holdt sig til deres 12 måneders fastpriskontrakt.

Med andre ord mener Lars Bonderup Bjørn, at priserne på strøm er så omskiftelige, at det langt fra er givet at en variabel prisaftale bliver en god forretning for kunderne.

-  Her i december har de i hvert fald måtte sande, at det ikke er ufarligt at være i fleks-markedet, siger Lars Bonderup Bjørn.

Turbulent 2023 venter

Ifølge Energidirektøren så er der alt mulig grund til at gå din el-aftale efter i 2023.

Meget tyder nemlig på, at det tumultariske marked fortsætter ind i det kommende år.

- Det ser ud til at vi kan opleve nogle prisfald i begyndelsen af året, men det er så også den gode nyhed, siger Lars Bonderup Bjørn og fortsætter:

- Jeg forventer, at det bliver et fortsat turbulent år, men på et mere afdæmpet niveau. Der vil være relativt store bevægelser i markedet, og jeg kan ikke udelukke, at der kommer et stød igen, siger han.

Selvom det ser ud til at de franske atomkraftværker kommer op at køre igen i 2023, så er markedet stadig så skrøbeligt, at selv små ændringer vil blive mærkbare. Det skyldes blandt andet af gasleverancerne til Tyskland stadig mangler at stabilisere sig.

- Havde du spurgt mig, om 2022 ville byde på noget særligt samme tid sidste år, så havde jeg sagt, at der ikke var udsigt til noget særligt dramatisk. Så man skal være varsom i de her markeder, også med at spå om dem, og det gælder også i 2023, siger Lars Bonderup Bjørn.

Hvis du har besluttet dig for at kigge din strøm-aftale efter i sømmene, så er der flere ting du skal overveje, lyder rådet fra Lars Bonderup Bjørn.

- Du skal kigge på din økonomi helt generelt. Har du brug for at kunne lægge et fast budget og kende dine faste udgifter ret præcist for at det hele går op, så kan en fast aftale på strøm være bedst.

Energidirektøren har nogle generelle, gode tommelfingerregler, som kan være nyttige at huske på.

- Den helt store forskel ude hos vores forbrugere er, om de har en elbil eller en varmepumpe i hustanden. Hvis de ikke har det, vil deres gennemsnitlige el-forbrug være meget stabilt, og så vil jeg anbefale at undersøge en fast pris-aftale, siger Lars Bonderup Bjørn og fortsætter:

- Det kan være en lang fast prisaftale på 12 måneder eller en af de kortere på kun tre måneder, siger han.

Det der er særligt afgørende, hvis du overvejer en fast prisaftale, er i følge Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn, at du skal affinde dig med, at du i kvartaler skulle have gjort noget andet, mens der er kvartaler, hvor det er en god ide. På den lange bane jævner det sig ud, siger han.

- Her i fjerde kvartal er folk blevet meget kortsigtede, og det er ude af proportioner i forhold til deres forbrug. En klassisk husholding har ikke så store udsving i deres forbrug, så det altid kan svare sig med en variabel aftale, siger han.

Til gengæld kan der være store besparelser at hente på en variabel prisaftale, hvis du har en elbil og en varmepumpe derhjemme. Begge dele bruger nemlig store mængder strøm, og derfor kan det være en fordel at justere sit strømforbrug efter, hvornår prisen er billigst, lyder det fra Lars Bonderup Bjørn.

Den pointe bliver bakket op af Christian Sand, der er forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

- Jo højere dit strømforbrug er, jo bedre kan en variabel strømaftale betale sig. Men det kræver, at du er i stand til at lægge dit energiforbrug i de billige tidspunkter, siger han og fortsætter:

- Vi anbefaler altid, at du genovervejer din strømaftale hvert kvartal. Markedet kan, især i denne her tid, svinge så meget, at det vil kunne svare sig for dig at ændre på dit abonnement løbende.

Lars Bonderup bjørn forudser dog også her, at danskernes optagethed af elpriserne vil ændre sig i 2023, og det skal du derfor også tage med i dine overvejelser inden du skifter dit abonnement til et nyt.

- Hvis man ikke hele tiden er vågen og med i energimarkederne, så vil jeg klart anbefale en fastpriskontrakt for et kvartal eller et helt år. De fleste mennesker vil hellere læse bøger og gå i biograf eller teater, end at sidder og studere elpriser. Det blev ny nationalsport i oktober, men jeg tror ikke interessen holder på den lange bane, siger han.

Grænsehandel: Julehandlen nærmer sig sin afslutning, og det gælder naturligvis også i supermarkederne syd for grænsen, som mange danskere har lagt vejen forbi.

Hos grænsehandlens største aktør, Fleggaard, kan man se tilbage på en tilfredsstillende julehandel.

- Julehandlen synger på sidste vers, og den har været fornuftig, siger Lars Mose Iversen, der er administrerende direktør for grænsesupermarkederne Fleggaard og Calle.

- Jeg vil vurdere, at julehandlen stort set er på niveau med 2019, som jo var inden corona begyndte, når det gælder danske kunder. De svenske kunder kniber det mere med at få tilbage, og her kan de øgede transportomkostninger være årsagen, fortsætter han.

Lars Mose Iversen kan også afsløre, at der i forbindelse med julehandlen er en bestemt vare, som danskerne i voldsom grad har slæbt med hjem fra Tyskland. Det til trods for, at produktet af mange forbrugere på de sociale medier er blevet kritiseret for ikke at være varieret nok.

- Julekalendere med slik er sædvanen tro populære, men det er især salget af Kims' julekalender med chips, som har oplevet en stor vækst i forhold til sidste år, siger Lars Mose Iversen.

Når den administrerende direktør kigger tilbage på hele år 2022, er hans konklusion, at det har været et turbulent år.

- Starten af året var stadig påvirket af corona. Efterfølgende kom krigen i Ukraine, som jo har påvirket os alle. Jeg håber og tror dog på en vis form for normalisering i løbet af 2023, siger Lars Mose Iversen.

Hos Fakta, der har tre grænsesupermarkeder syd for grænsen, bliver årets julehandel karakteriseret som rigtig god.

- Personligt tror jeg, at folk stadig var lidt tilbageholdne sidste år på grund af corona. Det er ikke tilfældet længere, og i år går kunderne også efter de gode tilbud på grund af inflationen, siger Per Boesen, der er direktør for Fakta i Tyskland.

Han kan også afsløre, at der i julehandlen er én bestemt vare, der er stukket helt af.

- Kims' julekalender med chips har taget røven på os på den gode måde og har været udsolgt siden slutningen af november. Den er kommet for at blive og har i dén grad ramt de danske kunder, siger Per Boesen.

For Fakta har 2022 som helhed også været et turbulent år.

- Vi kom fint i gang, men så blev vi også ramt af inflationen og blandt andet de høje benzinpriser, som nok har holdt nogen fra at køre til Tyskland. Jeg er dog begyndt at ane normaliserede forhold, og vi har haft et tilfredsstillende efterår, siger Per Boesen.