MitID: Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan eksperter i offentlig digitalisering har kritiseret skiftet fra NemID til MitID som værende for svært for den almene danskere.

Den konklusion møder opbakning i en ny rundspørge, som analyseinstituttet Bilendi har lavet for Avisen Danmark. Her svarer et markant flertal på 77 procent "ja" til, at de mener, at det offentlige stiller for høje krav til borgernes digitale evner.

Til spørgsmålet: "Har du oplevet, at det har været nemt for dig at skifte fra NemID til MitID" svarer 33 procent "nej". 65 procent svarer "ja". Svarene er indsamlet blandt 1000 repræsentative deltagere.

På Christiansborg vækker svarene i rundspørgen kritik hos partiers ordførere.

Hos SF mener man, at det er "alt for høje tal".

- Det taler endnu en gang ind i, at det ikke kun handler om digitalt udsatte, men at det er et demokratisk problem, at de her systemer er for svære at navigere i. Det er tydeligt, at vi ikke har blikket for, at det skal være nemt for brugerne, når vi bestiller de har systemer, siger IT- og digitaliseringsordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Derfor er ordføreren ikke i tvivl om, at politikere og myndigheder skal lytte mere til borgerne, når den offentlige digitalisering fremadrettet skal udbygges eller opdateres.

- Det er ikke rimeligt at stille de her høje krav for overhovedet at være borger i Danmark. Vi må indse, at vi ikke har fået befolkningen med på den øgede digitalisering, og det skaber en distance mellem stat og borger.  Jeg vil taget emnet op med digitaliseringsministeren, for vi har diskussionen i medierne og blandt befolkningen, men vi mangler at tage den politisk, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

I Socialdemokratiet mener partiets IT- og digitaliseringsordfører Malte Larsen, at det overordnet er en kæmpe gevinst for alle, at Danmark er foran på digitalisering.

- Men jeg er meget bekymret og fuldt ud opmærksom på, at det for nogle mennesker er megasvært, og så er det et kæmpestort problem, at vi laver en så bøvlet ordning med MitID. Det er jo ikke godt nok, og det er i hvert fald noget, der skal jagtes, når der i fremtiden skal laves løsninger, siger han.

Malte Larsen mener, at man i fremtiden skal sikre, at et skifte til et nyt system "foregår mere automatisk".

- Det skal ikke være sådan, at selv digitale folk som jeg er tvunget til at møde op fysisk i Borgerservice og få hjælp. Det kan blive bedre, og vi skal tage ved lære af MitID, når vi i fremtiden laver digitaliserede løsninger og krav, siger han.

Hos Liberal Alliance anerkender man, at "overgangen fra NemID til MitID har været svær for mange, men at den er nødvendig for at styrke sikkerheden og fastholde Danmark som digital førernation".

- Det er vigtigt, at vi prioriterer tilstrækkeligt med ressourcer til at hjælpe dem, som har svært ved den digitale omstilling, som ældre, digitalt udsatte og personer uden en smartphone. Vi skal lære af implementeringen af MitID, så vi kan være bedre forberedte næste gang en lignende løsning skal implementeres, siger IT-ordfører Alexander Ryle (LA).

Især Ældresagen har over for Avisen Danmark gennem 2022 meldt om mange henvendelser fra deres medlemmer i forbindelse med MitID-skiftet. Hos Venstre er ældreordfører Hans Christian Schmidt heller ikke overrasket over, at mange angiver, at øget digitalisering og MitID-skiftet er en stor mundfuld.

- Men 77 procent er et voldsomt og alarmerende tal. Det er os i Folketinget, som i bred enighed har øget offentlig digitalisering og sagt ja til MitID, så det vil være uklogt at svare 'nej' til, at vi har sovet i timen. Det her er en advarsel til os om, at der er noget, vi ikke har gjort godt nok, og vi er nødt til at gøre noget helt anderledes, siger Hans Christian Schmidt (V).

Han vil derfor gøre Ældreministeren opmærksom på at evaluere på MitID-implementeringen. Ligesom han på et kommende møde i Folketingets Ældreudvalg vil foreslå, at man indkalder blandt andre Kommunernes Landsforening og Ældresagen til en snak om, hvad de i praksis har oplevet af benspænd i forbindelse med overgangen til MitID og øget digitalisering i 2022.

-  Vi kan nemt og skal lave en høring på det her i udvalget. For vi skal passe på med at sige, at sådan er det jo, når man har svært ved det digitale. For sådan er det nødvendigvis ikke, det kan jo være, vi selv har indrettet os meget besværligt, siger han.

Hos Moderaterne peger ældreordfører Mike Fonseca på den løsning, at pårørende eller plejepersonale kan være mere behjælpelige med digitaliseringen i det omfang, der er brug for det.

- Det er i hvert fald en debat, man skal tage op, for det er meget høje tal. Og når borgerne mener, der bliver stillet den her forventning, så belyser det, at der er plads til en snak om, hvad man kan gøre for at gøre det nemmere, siger Mike Fonseca (M).

Politik: Selv om hun har nævnt det før, så kom det formentligt bag på de fleste. Tirsdag skrev Pernille Vermund på partiets hjemmeside, at hun vil stoppe som formand for Nye Borgerlige.

- Jeg har truffet beslutningen om, at det er min sidste valgperiode, og det har jeg sådan set gjort for flere år siden. Der sagde jeg tydeligt, at jeg kommer til at sidde en eller maksimalt to valgperioder, siger Pernille Vermund.

Hvordan synes du partiet tilstand er?

- Det må vi jo se. Det er klart, når man skifter formand, så vil det skabe noget turbulens og formentligt også noget uro, fordi der måske vil være flere kandidater til posten. Men det er et vilkår, og sådan er politik, meninger brydes, og det er demokratiets vilkår. Så det tager vi med. Jeg tror, at det er det bedste for Nye Borgerlige og for det borgerlige Danmark, siger hun.

Ifølge Ritzau skal hovedbestyrelsen mødes næste gang 28. januar. Her vil det blive besluttet, om der skal indkaldes til et ekstraordinært årsmøde for at finde en afløser for den afgående formand. Hvis ikke, vil en ny formand blive valgt på næste årsmøde 28. oktober.

Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall forudser, at Nye Borgerlige ser ind i en svær fremtid.

- Pernille Vermund er Nye Borgerlige, og nu skal det bære eller briste for partiet. Det er et håndværkertilbud, Pernille Vermund efterlader til sin efterfølger. Partiet fik godt nok en lille fremgang ved folketingsvalget, men slet ikke i nærheden af, hvad partiet forventede, og hvad partiet lå til i meningsmålingerne blot få måneder før valgdagen, lyder vurderingen fra Casper Dall, og han uddyber:

- Med Pernille Vermund væk fra spotlightet som helt almindeligt menigt medlem bliver det en nærmest umulig opgave for en kommende formand at give partiet en platform, der kan gøre det politiske projekt fra 2015 bæredygtigt i fremtiden. Det bliver en regulær overlevelseskamp. Den eneste fordel for den kommende formand er, at partiet ved seneste kommunalvalg i 2021 fik opbygget et rigtigt bagland. Det kan vise sig at være guld værd i den kommende tid.

Selv ser Pernille Vermund ikke så pessimistisk på partiets fremtid.

De første reaktioner er, at man næsten allerede kan skrive nekrologen for Nye Borgerlige. Kan du frygte, at det her betyder et farvel til Nye Borgerlige som folketingsparti?

- Så tror jeg, at man undervurderer Nye Borgerlige. De sagde også dengang, vi stiftede partiet, at vi aldrig ville blive opstillingsberettigede. De sagde, vi aldrig ville komme i Folketinget, og vi ville være en døgnflue. Vi har haft mange spådomme hængende over os gennem tiden, og der tror jeg, at man undervurderer hvor mange danskere, der er villige til at kæmpe for vores værdier, og som er bekymret for politikere, der siger én ting, men gør noget andet. Det er dem, der er engageret i Nye Borgerlige, og det vil det blive ved med at være.

Nogle vil mene, at I havde et skuffende folketingsvalg. Er det også på baggrund af det, at du tager den her beslutning?

- Nej, det er det ikke. Jeg ville da gerne have haft en endnu større folketingsgruppe, men det ændrer ikke ved, at jeg ikke kommer til at sidde længere end den her valgperiode ud. Det har jeg nævnt flere gange. Nu har vi en regering, der er så meget anderledes, end hvad man kunne have forventet, og en valgperiode der kommer til at blive anderledes, når der ikke er en ren blå eller rød opposition. Så en af de vigtigste opgaver for den kommende formand bliver at sætte sig ned med de øvrige borgerlige partiledere og skabe et samarbejde, så vi kan få det borgerlige lidt på fode igen.

Hvem synes du skal være den næste leder af Nye Borgerlige?

- Det synes jeg ikke noget om. Det er jeg fuldstændig overbevist om, at vores medlemmer kommer til at beslutte. Og den som medlemmerne vælger, kommer jeg til at bakke op om. Uanset hvem det bliver.

Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall har Pernille Vermund har sat et stort aftryk på dansk politik, siden hun i 2015 stiftede partiet sammen med Peter Seier Christensen, der er næstformand for partiet.

- Gennem sine syv år som formand for Nye Borgerlige har Pernille Vermund allerede sat store aftryk på dansk politik. Hun viste, at der var rum til et nyt parti til højre for Dansk Folkeparti, når det blandt andet gælder udlændingepolitikken, og hendes ufravigelige krav og til tider konfrontatoriske linje har været en af årsagerne til, at Venstres Jakob Ellemann-Jensen ikke længere så blå blok som et samlet alternativ til Mette Frederiksen og i stedet søgte mod en regering med Socialdemokratiets formand, siger Casper Dall og tilføjer:

- Pernille Vermunds afgang er godt nyt for de øvrige partier i blå blok. Uden en karismatisk politisk leder er Nye Borgerlige i højrisiko for at kollapse, og så står Inger Støjberg og Morten Messerschmidt klar til at tage imod de vælgere fra Nye Borgerlige, som vægter udlændingepolitik højt, mens Alex Vanopslagh og Søren Pape Poulsen står klar med åbne arme til de vælgere, som vægter økonomisk politik højt.

Det kan synes bizart: Hvorfor er Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand og landets statsminister, klar til at gå i direkte konfrontation med de gamle venner fra fagbevægelsen for en enkelt helligdag?

Ikke desto mindre er det tilfældet efter, at det ved præsentationen af grundlaget for den nye SVM-regering kom frem, at regeringen vil sløjfe en helligdag - mest sandsynligt store bededag - for at skaffe flere penge i statskassen.

Det har fået store dele af fagbevægelsen til at fare i flint, og debatten er blevet særlig delikat, fordi store fagforeninger så som Dansk Metal netop har taget hul på overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne.

Begge parter vil ikke diskutere afskaffelsen af en helligdag ved forhandlingsbordet, fordi de mener, at politikerne med ønsket om at fjerne en helligdag blander sig i den dansk model, men store bededag svæver som et spøgelse gennem forhandlingslokalet.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her fire grunde til Mette Frederiksens "galskab". For hvorfor er hun klar til at sætte det gode forhold til fagbevægelsen over styr?

Livet ER uretfærdigt. Og det er det for os alle.

Ikke kun for prins Harry, selv om man næsten skulle tro det -  målt på al den omtale, han har sikret sig.

Gisp: En prins er blevet uretfærdigt behandlet.

Endnu større gisp: Hans kone er også blevet uretfærdigt behandlet.

Og hele verden skal vide det. Gennem interviews med Oprah, en dokumentarserie på Netflix og nu gennem hans nye erindringsbog "Reserven".

For Harry kan ikke "æde det skete" og "bøje nakken". I stedet har han gjort det, mange, som føler sig uretfærdigt behandlet, har lyst til: Stillet sig op på en talerstol for at råbe sin sandhed ud.

Alle skal vide, at han er et offer. Et offer, der søger retfærdighed, anerkendelse, sympati og forandringer.

Trangen til selvforsvar er naturlig. Ingen af os bryder os om uretfærdigheder. Men i Harrys tilfælde rækker forsvaret langt ud over det personlige. Det bliver større - det handler ikke kun om om ham og hans familie, men om institutionen kongehuset.

Den kongelige familie er ikke alene om knas i samlivet. Det findes i mange familier, og når det kommer til de royale, synes der efterhånden at være et mønster: Det er svært at være lillebror.

Harry er heller ikke den første medarbejder i verden, der har arbejdet under urimelige, mentale vilkår.

Når vi lytter så meget til netop hans kvaler, skyldes det, at hans talerstol er gigantisk. At hans vasketøj er plettet med blåt blod og royalt snavs. At han giver os mulighed for at snage og få indblik i en verden, vi ellers har besluttet skal være ophøjet - og dermed lukket.

Han har ikke åbnet døren til Buckingham Palace - han har sprængt den i tusind stykker.

Harry er sympatisk at høre på - blandt andet i det tv-interview om "Reserven", som man kan se på TV2 Play. 

Han er nem at kunne lide og føle forståelse for. Men han er også meget selvmodsigende i ord og handling.

Han hader den britiske sladderpresse, har sagsøgt adskillige og fortæller, at pressen har fået usande historier om ham og hustruen Meghan af det britiske kongehus - altså af hans egen familie.

Men med både dokumentaren og sin bog er han netop med til at fodre medierne med nye saftige historier om alt fra forfrysninger i sin penis til, at prins William forsøgte at forbyde ham at have skæg. Om at have dræbt talebanere og om diverse magtkampe i hans familie - herunder en korporlig.

Harry siger, at han elsker sin far og bror - savner dem. Alligevel ender hans selvforsvar som et angreb på dem og dermed deres værdi som royale. Han prøver at skelne mellem institutionen kongehuset og den royale familie. Men når man er kongelig, så ER man institutionen.

Det er også selvmodsigende, at han har forladt England for at være i fred, når han og Meghan samtidig optræder hyppigt i medierne. 

Hver gang bliver pengesækken tungere. Dokumentaren på Netflix indbragte angiveligt 100 millioner dollar. Og ifølge Daily Mail har prins Harry og hertuginde Meghan modtaget et forskud på 20 millioner dollar for "Reserven", som er del af en større aftale om tre bøger. (En dollar svarer til cirka syv kroner).

Den i forvejen velhavende prins tjener godt på sit personlige liv, og det er tilsyneladende ikke slut endnu.

Livet ER uretfærdigt. Og man kan gøre som Harry og det meste af Hollywood og blive ved med at lade det fylde. Eller man kan sætte et punktum, holde bøtte og komme videre med sit liv.

Det sidste er ønskværdigt, for nu er kvalmepunktet nået. Vi har hørt hans sandhed så mange gange, at vi har forstået, at man i det engelske kongehus modarbejder hinanden - især gennem pressen.

Hvorfor blive ved med at benytte sin talerstol til at belemre kloden med sig selv? Der er rigeligt med andre, større og vigtigere problemer at bruge sin position til at gøre noget ved.

Dette (dum)dristigt skrevet på en tirsdag, da Bog & Ide meddeler, at "Reserven" er tirsdagens bedst sælgende vare.

"Reserven" er udkommet på Politikens Forlag. Tv-interviewet på TV 2 Play hedder  "Harry taler ud". Og på Discovery+ kan man fra 10. januar kl. 18 se "60 minutes: Prince Harry Interview". Det bliver også sendt på Kanal 4 11. januar kl. 20.

Retssag: Pludselig kunne man høre en knappenål falde til jorden i den ellers propfyldte sal ved Retten i Aarhus, hvor særligt kvindelige ansatte fra Østjyllands Politi i løbet af morgenen havde stået i kø for at komme ind. 

'Der kommer dagens hovedperson,' lød det fra en af dem, da deres tidligere kollega trådte ind i salen uden én gang at kigge ud på det hav af tidligere kollegaer, som sad med blikket stift og fordømmende rettet mod den 43-årige mand.

Manden, der med sit korte, mørke hår, tætsiddende jeans og stribede T-shirt, lignede en hvilken som helst mand i starten af 40'erne, satte sig på anklagebænken og nikkede samstemmende, da dommeren præsenterede ham.

Og dét - den rytmiske og konstante nikken - stoppede han faktisk ikke med, før Fyns Politis anklager Jacob Thaarup havde læst anklageskriftet færdigt en halv time senere, hvorunder den tiltalte, som siden sin anholdelse har skiftet navn, flere gange hulkende måtte tørre både øjne og næse i et lommetørklæde.

Sagen begyndte at rulle tilbage i marts 2021, hvor manden blev anholdt og privaten i Sabro ransaget (hvor han boede med sin kone, som han i dag er skilt fra, og to børn, red.).

Og det var altså her samt på arbejdspladsen på Politigården i Aarhus, at man fandt store dele af den store mængde bevismateriale i form af særligt harddiske proppet med krænkende billed- og videomateriale af kollegaer samt ofre i eksempelvis voldtægtssager eller forskellige sædelighedssager med børn under 18 år.

Det drejer sig konkret om en systematisk (og skærpende i kraft af hans stilling som it-medarbejder, red.) hacking af de ansattes telefoner, som han skulle have brugt til at suge telefonerne for alle mulige former for privat materiale 'egnet til ved uanstændigt forhold at krænke blufærdigheden'.

Anklager Jacob Thaastrup forklarede i retten, at hackingen i høj grad skulle være foregået under påskud af, at it-medarbejderen skulle undersøge, om kvindernes private telefoner var kompatible med politiets sagssystemer.

Kvinderne havde udleveret deres telefoner i god tro til manden, og han skulle altså herefter uden deres vidende have suget telefonernes indhold, kopieret det over til sin bærbare og herefter oprettet harddisk-mapper på de enkelte medarbejdere, hvorfor han kom i besiddelse af alt fra skatteopgørelser til kontoudtog og altså eventuelle nøgenbilleder eller decideret pornografisk materiale.

Sagen blev i første omgang overdraget til Midt- og Vestjyllands Politi efter anholdelsen i marts 2021, da Østjyllands Politi ikke kunne undersøge sig selv, men blev grundet inhabilitet i sommeren 2021 videregivet til Fyns Politi, som har ledet efterforskningen lige siden.

Under den lange efterforskning har medarbejderne på Politigården i Aarhus ad flere omgange luftet deres frustrationer over den lange og uklare tidshorisont samt det faktum, at manden ikke har siddet varetægtsfængslet i perioden.

Ifølge anklagen skulle den systematiske hacking og overvågning have stået på i 11 år og gået ud over 143 kollegaer. Iblandt dem en kvindelig kollega, som tiltalte selv har filmet gennem nøglehullet, mens hun klædte sig af i kvindernes omklædningsrum på Politigården.

Det er dog ikke kun kollegaer, det er gået ud over.

Han har eksempelvis forgæves forsøgt at tilgå folk i hans nabolags data (han nægter dog i de tilfælde, hvor der er tale om mindreårige, red.), ligesom han har brugt sin adgang til politiets systemer til at kopiere forurettede i straffesagers (blandt andet voldtægtssager, red.) private billeder og videoer med det formål at finde nøgenbilleder eller andet pornografisk materiale.

Han er i forlængelse heraf sigtet for et forhold om fundet af 21 børnepornografiske billeder af 'forholdsvis små børn', som han dog tirsdag nægtede nogensinde at have kendt til, og som han tog stærkt afstand fra.

Efter formiddagspausen blev det den tiltaltes tur til at afgive sin forklaring.

Højlydt snøftende og med lommetørklædet i pendulfart mod øjenkrogene, satte han sige til rette ved vidneskranken og begyndte grådkvalt at svare på spørgsmål om jobbet på Politigården i Aarhus, hvor han har været i 18 af sine i alt 21 år hos dansk politi.

Ifølge ham startede det hele ved, at han for år tilbage - ifølge ham siden tidligst 2017 - så småt bed mærke i forskellige billeder på kollegaernes telefoner i forbindelse med, at han hjalp dem med it-problemer.

- Så var det, som om der var noget, som vækkede sig i mig. Selvom jeg vidste, det var smaskhamrende forkert, så kunne jeg bare ikke styre det. Og til sidst brugte jeg nok op imod halvdelen af dagen på det her, forklarede han.

Det var primært unge kvinder som eksempelvis studentermedhjælpere, han gik efter. Meget få var 50 år eller derover, og ifølge ham selv var drivkraften bag det hele langt hen af vejen at finde letpåklædte billeder og videoer af kollegaerne - blandt andet i seksuelle situationer.

Han fortalte, at billede- og videomaterialet kunne omfatte alt fra kollegaer i badetøj til nøgenbilleder eller videoer af kollegaer, der dyrkede sex.

- Det var ganske forfærdeligt at gå op og ned af mine kollegaer, mens jeg havde gang i de her ting. Jeg var godt klar over, det var forkert, og jeg havde det af helvedes til, men der var bare en eller anden tiltrækning. Jeg kan kun beklage og undskylde. Og det gør jeg også.

Han påstod understregende, at materialet aldrig har været delt med andre.

Men der var også flere gange en form for løftet pegefinger rettet mod de tidligere kollegaer at spore. På bagkant undrer han sig nemlig tilsyneladende over, at ingen havde samlet ham op undervejs.

- Det var jo folk, der kendte mig godt, og jeg har svært ved at forstå, at der ikke var nogen, som lagde mærke til, at jeg ændrede adfærd. At der ikke var nogen, som tog fat i mig, lød det.

Han genkalder dagen, hvor det hele ramlede, som dagen, hvor han 'mistede alt'.

- Det var frygteligt, da det blev afsløret. Jeg sad derhjemme med min kone og mine børn, nåede han at sige, inden han knækkede sammen i vidneskranken.

- Det har haft enorme konsekvenser. Jeg føler ikke, jeg kan gå nogen steder, fordi alle bare tænker, jeg er en kæmpe idiot. Og jeg føler slet ikke, jeg kan vise mig i Sabro, hvor mine børn bor. Så jeg kan knap besøge mine børn.

Han knækkede sammen igen.

- Men det var også en lettelse (at blive opdaget, red.). Selvom det har haft enorme konsekvenser for min familie og mig selv, så var det ligesom overstået nu. Nu kunne jeg få hjælp. Og jeg har haft brug for den hjælp.

I de snart to år, der er gået siden anholdelsen, oplyste han i dag, at han frivilligt er gået til psykiater en gang om ugen i et forsøg på at få hjælp til de problemer, som han beskriver som en form for 'voyeurisme' (seksuel tilfredsstillelse ved i smug at iagttage andre i intime situationer, red.) uden at komme nærmere ind på en eventuel mulig diagnose eller mistanke om. Han oplyser dog, at tanken om selvmord har strejfet ham.

Sagen var egentlig berammet til fem dage, men grundet den delvise tilståelse af samtlige forhold oplyste anklageren, at det antal forventes reduceret.

Bedrageri: Mads-Emil Longhi blev mandag idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel.

Han blev dømt for 132 forhold af bedrageri, som han begik i perioden fra april 2021 til oktober 2022. Dømt for at misbruge uskyldige menneskers identitet og narre sig til adgang til deres bankkonti, hvorved han svindlede sig til mere end 1,1 million kroner.

Dommeren lagde i domsafsigelsen vægt på, at den 26-årige mand fra Vejle systematisk havde snydt personer, der i forvejen befandt sig i en svær økonomisk situation. Han lagde også vægt på, at Mads-Emil Longhi har været dømt for lignende bedrageriforhold, og at han ikke havde lært af sin tidligere dom.

Men hvordan kunne det gå så galt for en ung mand, som for 10 måneder siden åbent fortalte, at han ville lægge kriminaliteten bag sig og bruge sit liv på at hjælpe andre?

Det var nemlig den fortælling, han gav i en gammel Citröen Xantia på vej hjem fra det nordøstlige Ukraine. Dér, hvor han en uge inden havde underskrevet en kontrakt med den ukrainske hær, og hvor han i snekolde nattetimer havde delt slikkepinde ud til hårdt ramte ukrainske børn.

En oplevelse, han beskrev som en personlig sejr, fordi han havde fundet det indhold, han manglede i sit liv.

- Jeg vil gerne tilbage til Ukraine og hjælpe. Men på sigt behøver det ikke være ukrainske børn. Det kan også være folk i Danmark, som har det hårdt. Jeg vil gerne bruge mit liv til at gøre noget godt. Alt det her har vist mig, at jeg kan være noget andet end det, jeg troede, jeg var, sagde Mads-Emil Longhi 8. marts 2022.

Men blot fire dage senere – 12 marts 2022 – vendte Mads-Emil Longhi tilbage til sine kriminelle vaner i sin lejlighed i Vejle.

Den dag udgav han sig - som så ofte før - for at være lejlighedsudlejer på Facebook, hvor han i flere år narrede stressede og desperate unge og ældre boligsøgende i København og Aarhus til at overføre indskud for lejligheder, der ikke fandtes.

Han udgav sig samme dag for at være en person, der tilbød private lån, hvor han forlangte et beløb som sikkerhed for det lån, han tilbød, men som han aldrig leverede.

Mads-Emil Longhi snød sig denne dag til sammenlagt 13.300 kroner. To dage senere snød han sig til yderligere 11.600 kroner. Tre dage derefter til 8.750 kroner.

Men selvom den 26-årige mand de pågældende dage - samt i månederne og årene forinden - svindlede sig til store beløb, så var udbyttet ifølge ham aldrig så stort.

Pengene forsvandt nemlig - ifølge hans forklaring - ofte lige så hurtigt, som de kom ind på de kontoer, han havde narret sig adgang til.

Mads Emil-Longhi, som sad rolig og fattet i retten og forklarede, hvordan han havde snydt personer på Facebook, fortalte, at han har haft et massivt spilproblem.

Han forklarede, at han hævede pengene fra de respektive personers konti, hvorefter han spillede for pengene på tankstationer og i supermarkedskiosker.

- Jeg vil tro, at 90 procent af pengene er gået til spil. Jeg har haft et spilproblem i mange år. Pengene har ikke ført til mange fornøjelser, sagde Mads-Emil Longhi.

Han forklarede, at han af og til vandt store gevinster, men at han hurtigt smed pengene væk igen. Når det var tilfældet, lavede han nye opslag i låne- og lejlighedsgrupperne på Facebook, hvor han lynhurtigt modtog henvendelser fra desperate ofre.

- Jeg kunne hurtigt aflæse, hvem der ville overføre penge. Hvis en person forlangte telefonisk kontakt eller en fremvisning af lejligheden, afbrød jeg straks kontakten. Men der var mange, der var villige til at overføre et beløb, fordi der er stor efterspørgsel på lejligheder og private lån, sagde Mads-Emil Longhi, som også brugte nogle af pengene på at købe de digitale valutaer, kryptovaluta.

Den 26-årige mand fra Vejle understregede flere gange, at han ikke er stolt af det, han har gjort. Han er faktisk er flov over det.

- Jeg har aldrig fået den hjælp, jeg har haft brug for. Men jeg synes, det er pinligt, hvad jeg har gjort, sagde Mads-Emil Longhi i retten.

Han tilføjede, at han har haft et stort forbrug af hash de seneste tre år, hvor han har isoleret sig og kun haft begrænset kontakt med bekendte og sin familie, der bor på Sjælland.

Han forklarede desuden, at han ikke var overrasket, da politiet bankede på hans lejlighedsdør 12. oktober sidste år. Han var faktisk lettet.

Han understregede, at han ikke havde anstrengt sig synderligt for at skjule sin kriminalitet. Han har for eksempel flere gange bedt lejligheds- og låneofre om at betale MobilePay-regninger for hans madbestillinger på takeaway-portalen Hungry.dk, som han fik leveret på sin egen adresse.

Mads-Emil Longhi ankede da heller ikke dommen. Han tilstod 132 af de 134 forhold, han var tiltalt for.

Han påpegede inden domsafsigelsen, at han vil tage et buskørekort, når han har afsonet sin straf.

De næste to år og seks måneder skal han dog tilbringe bag tremmer.