Nedslidte: På overfladen kan det se ud som en forbedring for landets nedslidte, at regeringen vil indføre den såkaldte "Arne Plus-ordning". Men i virkeligheden er der tale om en spareøvelse.

Det siger en række eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

- Det er samlet set min vurdering, at der er tale om en spareøvelse, hvor man så kan bruge pengene på et andet område, siger Bent Greve, der er professor i arbejdsmarkedspolitik på Roskilde Universitet.

Regeringen ønsker at erstatte seniorpensionsordningen med den nye ordning, som de kalder Arne Plus.

Ordningen indeholder en række forringelser for nedslidte ældre - f.eks. murere, stilladsarbejdere og tømrere.

De nedslidte skal med Arne Plus-ordningen vente tre år længere på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end de har mulighed for i dag. Og den ydelse, de skal leve af, vil månedligt være flere  tusinde kroner lavere, end hvad de kan få på den såkaldte seniorpension - hvis ydelse svarer til en  førtidspension.

Regeringens ønske om at spare penge på nedslidte ældre kan hænge sammen med, at seniorpensionen er meget dyrere end forventet.

Der er nemlig i årenes løb kommet flere nedslidte ældre med så lav arbejdsevne, at de med en lægeerklæring er blevet visiteret til seniorpensionen, end politikerne forventede. Det har ført til, at udgifterne til ordningen i år er over fire gange højere end det estimerede.

Da seniorpensionen blev vedtaget i 2019, var forventningen, at seniorpensionen årligt ville koste 650-700 mio. kr. Men i stedet koster den i 2022 over 3,1 mia. kr. Og tallet vil stige til over 5,4  mia. kr. i 2026, hvis ordningen forsætter, viser tal fra finansloven.

På baggrund af de store stigninger i udgifterne til seniorpensionen er Bent Greve ikke i tvivl. Der er tale om en spareøvelse på de nedslidte fra regeringens side. Dog med det forbehold, at man endnu ikke kender den fulde model for Arne Plus.

- Jeg kan ikke se andet end, at man får færre udgifter til pensionsordningerne. når det er gennemført, lyder hans vurdering.

Han bliver bakket op af Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

- Hvis man lavede en beregning i Finansministeriet, så er min forventning, at det vil betyde lavere udgifter for staten. Så, ja det er min vurdering, at der er tale om en besparelse fra regeringens side, lyder det fra Michael Svarer.

Det er også vurderingen fra Svend Erik Hougaard Jensen, professor i økonomi ved Copenhagen Business School, CBS, og leder af pensionsforskningscenteret PerCent.

- Det er klart, at man sparer nogle penge ved det her og får også et større arbejdsudbud. Så kan man diskutere, om det er rimeligt. Det er et politisk spørgsmål og op til den enkelte at vurdere. Men at det er en stramning, er der ingen tvivl om, siger han.

Professoren peger på, at politikerne formentlig har skelet til, hvordan udgifterne til seniorpensionen er eksploderet siden indførelsen. Ordningen er blevet mere populær end forventet, siger han.

Svend Erik Hougaard Jensen understreger dog, at det ikke kun er en spareøvelse. Det handler også om at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Men batter det overhovedet noget at få et større arbejdsudbud, hvis det drejer sig om nedslidte ældre med lav arbejdsevne?

- Det er uklart. De bliver jo visiteret til seniorpensionsordningen af læger, som giver en faglig vurdering af arbejdsevnen. Nogle kan formentlig fortsætte med at arbejde, mens andre ikke kan, siger han.

At regeringen vælger at nedlægge seniorpensionen har allerede fået en del kritik fra oppositionspartierne. Nogle af dem, der er hårdest i kritikken, er De Konservative, der var med til at indføre seniorpensionen i sin tid.

- Det er tale om mennesker, der er nedslidte, og som er vurderet til at kunne arbejde mindre end 15 timer om ugen. I en tid hvor vi også beder folk om at blive længere tid på arbejdsmarkedet, og hvor pensionsalderen stiger hele tiden, så bliver der nødt til at være nogle ordenlige exitmuligheder, siger Mette Abildgaard, der er politisk ordfører hos De Konservative.

Hun kalder det "enormt uærligt", at regeringspartierne ikke i valgkampen har fortalt, at de ønskede at lave disse ændringer.

Også fra fagforeningen 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har den nye ordning mødt hård kritik.

- Jeg kan ikke se det som andet end en forringelse, som vi helst havde været foruden, siger 3F-forbundsformand Henning Overgaard til TV 2.

Den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), afviser, at der er tale om en spareøvelse. Hun mener, at det handler om at få skabt en "samlet balance på tilbagetrækningsområdet".

- Jeg siger helt åbent og ærligt, at der er nogen, der i fremtiden vil få mindre, end de gør i dag. Til gengæld er der også nogle andre, der vil få mere. Og på den måde er det en samlet øvelse, som jeg synes rammer en balance, der er nødvendig, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvis vi kigger på tallene, så er der 22.000, der har fået seniorpension i år, og der er 7.000, der har fået Arne-pension. Er vi så ikke enige om, at med de her nye ændringer, så er der flere, der får dårligere vilkår, end folk, der får bedre vilkår?

- Altså jeg siger helt åbent og ærligt, at der er nogle, der i fremtiden vil få mindre end i dag.

Men er det flere, der vil få dårligere vilkår efter det her, end der er folk, der vil få bedre vilkår?

- Det er en balance, hvor noget bliver skruet op, og noget bliver skruet ned. Men det er jo også vigtigt at sige, at det her er en model, som skal forhandles med partierne i Folketinget, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Discount: For nyligt lancerede Salings nyeste discountkæde Basalt en lang række faste lave priser på varer, som de klassiske grænsehandelsbutikker i årevis har haft stor succes med at sælge til de mange danskere, som gerne vil køre langt for billige øl og sodavand.

Store paller med Pepsi Max, Faxe Kondi og Royal Pilsner landede for en uge siden i landets 10 Basalt-butikker, og selvom kæden afviser, at den er i gang med at udfordre grænsehandlen, er salget af de populære varer gået over alt forventning.

- Interessen for vores billige øl og sodavand har været overvældende. I Odense og Viby var vi  nødt til at melde alt udsolgt i nogle få dage i begyndelsen af denne uge. Så der har været massiv interesse fra vores kunder, siger kædechef i Basalt, Henrik Nielsen, og fortsætter:

- Vi må bare sige, at det er gået langt bedre end forventet, og derfor har vi også set et markant løft i omsætningen i flere af vores butikker hen over weekenden.

Henrik Nielsen er dog meget klar i mælet om, at Basalt ikke skal være en dansk version af en grænsehandelsbutik, men kunderne har i kædens første måneders levetid efterspurgt flere af de varer, som nu viser sig at blive revet ned af hylderne.

- Vi har hele tiden sagt, at vi vil justere konceptet for Basalt løbende og rette til efter, hvad vi kan se, der virker, og hvad der ikke virker. Nu forsøger vi os med priser på eksempelvis Pepsi Max og Faxe Kondi, som matcher de tyske, og så må vi se, om det her er en farbar vej for os, siger han.

Henrik Nielsen forklarer at grænsehandelsvarerne er nemme at håndtere for Basalts butikker, fordi de kommer på paller, som bare bliver kørt direkte ind i butikkerne, og det er med til at holde omkostningerne nede for den prisbevidste kæde.

Et pristjek, som Avisen Danmark har lavet på nogle af de populære varer, viser da også, at Basalt læner sig gevaldigt op ad priserne i grænsebutikkerne.

For 49 kroner - eksklusive pant - kan du få en ramme med 20 stk. Pepsi Max-dåser på 0,33 liter, 20 stk. Faxe Kondi eller 18 stk. Royal Pilsner eller classic.

I Fleggaard koster 24 stk. Pepsi Max-dåser på 0,33 liter 59,99 kroner, mens tre kasser koster 159,99 kroner. Det giver en literpris på 6,73 kroner i Fleggard, mens literprisen hos Basalt er 7,42 kroner.

Hos Fleggaard koster en kasse Royal Pilsner med 24 dåser 64,99 pr. kasse og 169,99 kroner for tre kasser.

Selv den populære chokoladebar Rittersport er sendt ned på grænsehandelspriser, da den lige nu står til 9 kroner pr. stk. i Basalt. I Fleggaard koster en enkelt 10,99 kroner, mens 6 koster 59,99 kroner.

Henrik Nielsen vurderer, at det er på marginalerne, at Basalt adskiller sig i forhold til de tyske priser. Til gengæld kan Basalt ikke matche de tyske butikker, når de kommer til, hvor mange kasser kunderne må købe. Der er nemlig sat et maksimalt antal på seks kasser af hver type øl og sodavand.

- Vi har sat et begrænset antal på, for at andre erhvervsdrivende ikke kommer og tømmer vores hylder, så vi ikke kan levere til vores kunder. Til gengæld har vores kunder ikke så langt hen til os for at købe 6 kasser Pepsi Max og seks kasser Faxi Kondi, som hvis de skulle ned over grænsen efter dem, siger Henrik Nielsen.

Henrik Nielsen vil da heller ikke afvise, at der kan komme flere af de typiske grænsehandelsvarer i Basalts butikker.

- Vores tiltag er jo kun en uge gammelt, og vi kan se, at der er en rigtig god omsætning på flere af de her varer, men det er for tidligt for os at konkludere, om det er den vej, vi går permanent.

Selvom Basalt og Salling Group ikke vil ud med omsætningstal eller give et mere konkret bud på, hvordan den nystartede discountkæde er kommet fra start, er det tydeligt at se, at Basalt har gjort alvor af det løfte, den aflagde fra start om, at konceptet vil blive justeret hen af vejen.

Selvom Basalt oprindelig afviste at ville sælge varer på køl, har der nu sneget sig en enkelt energivenlig køledisk ind i Basalts butik i Brønshøj.

- Vi har i de første par måneder oplevet en stor efterspørgsel på kølevarer, så nu tester vi specifikt 20 varer af, såsom lidt kød og pålæg, for at se om kunderne vil købe det, og så måler vi løbende på, om vi kan holde omkostningerne nede. Det er der meget, der tyder på, at vi kan, siger han.

Er der forskel på jyderne og sjællænderne, når det komme til interessen for at handle i Basalt?

- Det kan jeg svare helt klart nej til. Det, der afgør kundestrømmen lige nu, er butikkernes beliggenhed, og så kan vi se, at de kunder, vi har flest af, det er dem, som bor tæt på en Basalt-butik.

Om det vil lykkes for Basalt at lokke kunderne til fra nær og fjern, må tiden vise. Men kæden kan allerede nu se, hvordan købelysten har ændret sig markant den seneste uges tid.

Før var det madolie og hakkede tomater på dåse, der toppede listen over mest solgte varer målt på omsætning. I dag er det Pepsi Max og Faxe Kondi, der løber med titlen som de bedst sælgende varer.

Ifølge Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark, er der derfor også noget, der tyder på, at Basalt har ramt markedet på det helt rette tidspunkt.

- De har ramt danskernes hjerter, fordi alle oplever de stigende priser på dagligvarer, og nu kommer der pludselig en ny kæde, hvor priserne er som i gamle dage - altså lige som for et år siden, siger Jens Bertelsen. 

Han bemærker, at Basalt har nået sit mål om at åbne 10 testbutikker inden jul. Erfaringerne herfra vil afgøre, om der åbnes langt flere butikker i 2023.

- Salling Group har sikret sig en kattelem, så de hurtigt kan lukke ned for Basalt, hvis det viste sig at ramme skævt. Men hvis resultaterne er gode, vil 10 butikker være alt for lidt til en landsdækkende kæde, så ledelsen skal snart beslutte, om der skal rulles butikker ud i mange flere byer, siger Jens Bertelsen.

Man må give den nuværende leder af Radikale, Martin Lidegaard, at han ikke bare prøver, men virkelig prøver hårdt og insisterende på at genskabe den radikale rygrad fra at være blevet stiv som et bræt lavet af rød douglasgran til igen at være lavet af bordeauxfarvet vingummi, der siger "mmmbob, på den ende side, på den anden side", når man trykker på den.

Nøgternt set lyder det som en noget skvattet position at indtage, men virkeligheden har været, at det har betydet forgængere på posten som leder af Radikale, som har haft forbilledlig styrke. Som har leveret et parti, der altid har kunnet bokse over sin vægtklasse, fordi de formåede at styre andre partier end Radikale.

Lidegaard har skrevet en bog for at få sit parti derhen igen - "Lad os mødes på midten" hedder bogen, der udkom i 2018.

Han gik målrettet efter topposten i partiet, da den brætstive Morten Østergaard faldt sammen i ydmygende vrøvletale og alkoholgennemvædede metoo-gramserier i 2020.

Sofie Carsten Nielsen snuppede posten foran næsen på Lidegaard, hvilket bragte ham blot få centimeter fra at danne sit eget nye, pragmatiske midterparti Midten. Turde ikke alligevel, men ambitionerne var der stadig, så allerede på aftenen for Radikales valgnederlag for en måned siden, gik Lidegaard i gang med at konspirere om at tage over - og lykkedes med det.

Og valgresultatet var sådan, at Lidegaard som ny leder faktisk havde fået de afgørende mandater, hvis Socialdemokratiet gik rødt. Det gjorde Socialdemokratiet ikke, men skabte paradoksalt nok Lidegaards hedeste drøm:

En lilla midterregering, der så til gengæld ikke havde brug for Lidegaard og Radikale og derfor ikke ville lade sig styre af Lidegaard og Radikale.

Og når andre partier ikke vil lade sig styre af den til enhver tid siddende politiske leder i Radikale, er konsekvensen, at den til enhver tid siddende politiske leder i Radikale ikke er i stand til at styre sin folketingsgruppe. De to ting hænger uløseligt sammen.

Morten Østergaard kunne ikke. Sofie Carsten Nielsen kunne ikke.

Niels Helveg Petersen kunne få Socialdemokratiet til at skifte formand (fra Svend Auken til Poul Nyrup Rasmussen). Marianne Jelved kunne åbne en flaske whisky sammen med enhver anden partileder og skabe sig selv som den uundgåelige fornuftens stemme. Margrethe Vestager kunne tvinge både Socialdemokratiet og SF til at acceptere at videreføre borgerlig økonomisk politik - radikal økonomisk politik.

Ikke fordi de havde en eller anden særlig form for magi. Men fordi de havde dansk politiks stærkeste kraft bag sig:

Mandaternes logik.

Lidegaard har kun ligegyldige mandater, sin egen logik og en ledelseskraft, hvor barometeret på en god dag står på "foranderlig", men hastigt er på vej mod "slap".

Han styrer ingen andre partier, og derfor styrer han slet ikke sin gruppe. Hvorfor skulle en selvbevidst radikal politiker - det kunne være Zenia Stampe, det kunne være Lotte Roed - lade sig styre af en leder, der ikke sætter sig for bordenden med den autoritet, man får af at kunne få andre til at makke ret?

Radikale har ikke noget, der ligner høvdingekultur som i Venstre.

Ikke noget, der ligner underkastelseskultur som Socialdemokratiet.

Med mindre Radikales leder kan levere magt og ministerposter, der rækker ud over banal vælgeropbakning og "retfærdig" fordeling. Der skal mere magt til. Vælgeropbakning er for folkepartier - ikke for elitepartier.

Derfor er Radikale ikke i regering.

Derfor vil Radikale ikke i regering, selv om partiets leder gerne ville i regering.

Martin Lidegaard kunne ikke levere nok ministerposter. Og ikke de rigtige ministerposter, der kunne gøre det tåleligt at f.eks. sluge en videreførsel af de seneste tyve års udlændingepolitik og den nye dagsorden i dansk politik: En benhård kniv mod akademiske uddannelser for at flytte fokus til håndens arbejde.

Og det kunne han ikke, fordi Lidegaard ikke havde mandaternes logik på sin side i forhandlingerne.

Det betød et regeringsgrundlag, som fik markante aftryk fra alle, der var med i forhandlingerne til det sidste - også fra Radikale - men også et regeringsgrundlag, der var renset for ting, der gjorde markant ondt på Socialdemokratiet eller Venstre (Moderaterne har kløgtigt sat sig uden for den slags logik).

Landbruget fik ikke kniven. Fagbevægelsen fik ikke kniven. De videregående uddannelser fik kniven. De uddannelser hvor Radikales vælgere både er elever og undervisere.

Av, peb Radikale og sagde, hvorfor er det lige os, det skal gøre ondt på, når det ellers var meningen, at det ikke skulle gøre ondt på nogen?

Mandaternes logik, sagde S og V uden nogen form for forståelse for, at Radikale ikke bare ville tage, hvad de kunne få med deres syv ligegyldige mandater. For det havde de da gjort og derefter bosset det igennem deres folketingsgrupper med høvdinge- og underkastelseskulturen.

Et parti, der ikke kan leve med sådan en proces, er ikke et dueligt parti, er den gennemstrømmende analyse. Radikale er ikke et dueligt parti, er den gennemstrømmende analyse.

Martin Lidegaard kender udmærket den analyse. Han kender også sit parti og sin svaghed, der hænger uløseligt sammen med manglende styrke til at styre andre partier.

Det betyder, at det ikke er rigtigt, at han blev banket på plads af sin gruppe. Til gengæld er det rigtigt, at han ikke havde styrken til at banke sin gruppe på plads.

Flere kilder fortæller, at en afstemning i den syv mandater lille folketingsgruppe meget vel kunne have resulteret i, at Lidegaard havde fået mandat til at gå i regering.

Det havde bare betydet, at Lidegaard ville have siddet som klimaminister f.eks. og regeringens svageste partileder med et ødelagt og potentielt illoyalt parti på bagperronen. Og det ville - er vurderingen i Radikale - have været den direkte vej til at ende som SF under Villy Søvndal og Annette Vilhelmsen.

Så ville også Radikale blive partiet, der så gerne ville, men overhovedet ikke kunne, når det kom til stykket.

Julelys: Man kommer i julestemning, når man kører over eller sejler under Storebæltsbroen i december. To seks meter høje "juletræer" lyser op fra pylonerne i godt 250 meters højde. Traditionen er holdt i live trods energikrise og løftede pegefingre om at spare på strømmen.

- Vi har slukket vore konstruktionsbelysning på pylonerne af for at spare på strømmen, men vi har valgt at holde fast i denne beskedne tradition med juletræer for at sprede lidt lys i en mørk tid, lyder det fra chef for koncernkommunikation ved Sund og Bælt Lene Gebauer Thomsen.

Strømforbruget er da også til at overse. 300 kroner koster det ifølge Sund og Bælt at skabe julestemning for søfarende og bilister på Storebæltsbroen i hele december.

Mens bilisterne på Storbælt også i år får et skud julestemning ved at krydse broen, er der slukket for julestemningen på Ny Lillebæltsbro, Langelandsbroen, Svendborgsundbroen og Farøbroerne. Her er det Vejdirektoratet, der bestemmer.

- Hvad er årsagen til, at der ikke er tændt for lyset i juletræet på toppen af Vejdirektoratets broer, hvor der plejer at være juletræer? Hvis det handler om strømregningen, hvad er besparelsen?

- I Vejdirektoratet har vi i år valgt ikke at tænde juletræerne på vores broer som følge af energikrisen. Strømforbruget til juletræerne er egentlig ganske lille, men Vejdirektoratet ønsker at bidrage til alle de besparelser, vi kan - store som små, oplyser Vejdirektoratet via pressemedarbejder Lars Dalsgaard.

På alle broer er der tale om falske juletræer. Der er bygget særlige metal-skeletter, som er udstyret med lys, der i mørket giver indtryk af, at der er slæbt meterhøje juletræer til tops i pylonerne.

På den ny Lillebæltsbro er der tale om et jernstativ, som skal rejses, skrues pærer i og kobles til strøm for at blive tændt. På Storebælt er det mere bøvlet. Juletræerne er lavet ud af to meter høje aluminiumsrør, som bliver sat sammen og skaber et seks meter højt stativ, som lyskæderne monteres på. Udstyret skal fragtes til toppen og løftes op på pylonen via en lille luge.

På alle broer har det været en tradition, at juletræerne gøres klar, så de kan tændes op til 1. søndag i advent.

I år var det ene juletræ på Storebælt kortvarigt ude af drift i de første decemberdage, men begge lyser nu op. Og hos Sund og Bælt ved man, at bilisterne lægger mærke til træerne. Går der en pære løs, så får broteknikerne hurtigt besked.

- Det er min helt klare opfattelse, at vores kunder synes, det er hyggeligt med juletræerne, fortalte brotekniker Rene Bøge Jensen, da avisen for et par år siden var med på toppen for at tænde træet.

Og det er baggrunden for, at traditionen fastholdes energikrise eller ej.