Mistrivsel: En dreng på 17 år kontakter BørneTelefonen. Han er enormt ensom og følelsesmæssigt oprevet over, at ingen vil ham og ingen ser noget godt i ham.

Han fortæller, at han ikke ønsker at leve mere. Han fortæller detaljeret om, hvordan han har tænkt at gøre det af med sit liv. Han er ligeledes i besiddelse af en kniv.

Drengen, der ender med at få tilsendt hjælp, er ét eksempel på nogle af de samtaler, rådgiverne på BørneTelefonen har om natten.

Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen og det andet rådgivningstilbud Hørt, besluttede for et år siden at udvide åbningstiden, så linjen er døgnåben. I det første år har rådgiverne på Børnetelefonen og Hørt haft mere end 6000 samtaler i timerne mellem 23.00 og 07.00.

Og det er ganske alvorlige samtaler, der fylder i natten.

Psykisk mistrivsel er et tema i hver tredje samtale, mens selvmordstanker og selvmordsforsøg udgør en større del af samtalerne om natten, end de gør om dagen.

Opgørelsen taler sit tydelige sprog, mener Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

- Nattelinjen redder liv. Jeg er ikke i tvivl om, at der havde været flere selvmordsforsøg og fuldførte selvmord, hvis ikke nattelinjen havde været der. Det kan vi se på samtalernes karakter, siger han.

Samtalerne er som udgangspunkt anonyme, medmindre vedkommende, der ringer eller skriver, har akut behov for hjælp fra for eksempel politiet og indvilliger i at opgive anonymiteten.

Derfor er det ikke til at sige, hvor mange individuelle børn og unge, der har kontaktet Børnetelefonen om natten.

- Men mængden af samtaler har været dobbelt så stor, som vi havde regnet med, så vi har i løbet af året været nødt til at styrke bemandingen om natten. Har man problemer om natten, er der ikke så mange andre end os, man kan komme igennem til i Danmark, siger Rasmus Kjeldahl.

Én af dem, der midt om natten tager imod opkald og beskeder fra fortvivlede børn og unge, er 38-årige Camilla Harbo Andersen, der bor i Søborg.

Hun startede som frivillig for tre år siden, hvor der kun var åbent i dagtimerne, og blev rådgivningsfaglig konsulent på natholdet i april i år.

- Nogle af de samtaler, vi har om natten, kan virkelig skære i hjertet. Man kan høre, at de unge har det virkelig svært. Nogle gange ringer de til os som sidste udvej. De føler, de har prøvet alt. Det kan man ikke undgå at blive påvirket af, siger hun.

Hun fortæller konkret om et tilfælde, hvor en ung ringer ind og fortæller, at vedkommende står på en bro og har lyst til at springe ud. Det lykkes Camilla og holdet på BørneTelefonen at få den unge til at opgive sin anonymitet, så politiet kan bringe vedkommende i sikkerhed.

- Det er jo desværre ikke noget enestående tilfælde. Vi har en del af den slags i løbet af natten, hvor vi har brug for at kontakte politiet, en ambulance eller andet akutberedskab. Derfor er det vigtigt, at vi er der om natten, fortæller Camilla Harbo Andersen.

Ifølge Rasmus Kjeldahl arbejder rådgiverne i Børns Vilkår ud fra en fast procedure, når de skal håndtere akutte situationer, hvor liv kan være i fare.

Proceduren har blandt andet til formål at fastholde vedkommende, der ringer ind, i samtalen og forsinke en eventuel handling, indtil hjælpen er fremme. Samtidig kan det være en udfordring at overtale de unge til at opgive deres anonymitet, så hjælpen kan sendes det rigtige sted hen.

- Vores uddannelse og procedurer er meget vigtige, fordi vi skal være sikre på, at rådgiverne er klædt på til at gøre, hvad de kan, når de sidder med et andet menneskes liv i hænderne, siger Rasmus Kjeldahl.

I Børns Vilkår arbejder man løbende på at udvikle BørneTelefonen og Hørt med for eksempel kunstig intelligens. Det skal gøre det lettere at identificere alvoren af henvendelserne, så dem, der kan vente med at få hjælp, bliver motiveret til at ringe eller skrive i dagtimerne, hvor der er flere rådgivere på linjen.

- Vi regner med at holde fast i døgnåbent, og med lidt teknologisk hjælp skal vi hjælpe de børn og unge, der henvender sig, med at finde det tidspunkt, der passer bedst at ringe eller skrive på, så dem med livstruende problemer kan komme igennem uden at ende i en lang kø om natten.

- Det er afgørende for os, at de mest alvorlige samtaler kan rykkes frem, siger Rasmus Kjeldahl.

Kørselsfradrag: Pendlere i bil, tog, bus eller på cykel kan se frem til et højere fradrag i 2023. Men stigningen møder ikke ligefrem jubel.

Skatterådet har netop løftet befordringsfradraget med tre øre for pendlere, der har mellem 25 og 120 kilometer til og fra arbejde. Kilometertaksten stiger således fra 2,16 kroner til 2,19 kroner.

Bilejernes organisation FDM har regnet sig frem til, at det højere fradrag giver den gennemsnitlige bilist cirka 30 kroner mere om året. Det svarer til omkring to liter benzin.

- Når Skatterådet forhøjer med tre øre per kilometer, er det jo ikke tre øre, som kommer pendlerne til gode. Det er cirka 25 procent af det, fordi resten ryger til skat, siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

Han tilføjer, at det er op til politikerne at bestemme, hvorvidt værdien af fradraget skal forhøjes.

Regnestykket fra FDM tager udgangspunkt i en bilist, der samlet kører 50 kilometer til og fra arbejde.

Netop dét gør 41-årige Dorthe Christensen fra Ringkøbing, der kører til Hvide Sande i forbindelse med sit arbejde som social- og sundhedsassistent.

Hun er én af de 1,2 millioner danskere, der ifølge Skatterådet benytter sig af muligheden for fradrag for kørsel mellem hjemmet og arbejdet.

Og udsigten til 30 kroner mere om året vækker ikke stor glæde hos hende.

- Det vil alligevel ikke hjælpe eller gøre nogen betydelig forskel, siger Dorthe Christensen og tilføjer:

- De kunne lige så godt lade være. Det virker åndssvagt, hvis det kun drejer sig om 30 kroner for et helt år. Det virker fjollet.

Allerede i april hævede man ekstraordinært fradraget på grund af uforudsete stigninger i benzinpriserne.

Ifølge Skatterådet bunder den nyeste forhøjelse også i forventningen om stigende benzinpriser samt stigende udgifter til bilens vedligehold. Rådet har taget udgangspunkt i en benzinpris på 15,87 kroner per liter næste år.

Tilbagelægger man over 120 kilometer om dagen, er der også et højere fradrag i sigte. Fra næste år stiger satsen fra 1,08 kroner til 1,10 kroner per kilometer.

FDM er enige i Skatterådets syn på energipriser og vedligehold på service og dæk. Men de er uenige i rådets sats på 25 øre for værditab på biler.

- Vi mener, at det er alt for lavt sat og tager udgangspunkt i for gamle biler, siger Ilyas Dogru og forklarer, at FDM's bilbudget starter fra 1,2 kroner per kilometer og er endnu højere for dyrere biler.

FDM ser derfor gerne, at man moderniserer måden at udregne kørselsfradrag på.

- Det skal følge nettoprisindekset. I vores optik bør løsningen være en simpel men dynamisk sats, hvor priserne i samfundet afspejler sig i befordringsfradraget. Både hvis de er høje og lave.

Pendler Dorthe Christensen mener heller ikke, at fradragsniveauet ligger, hvor det skal.

- Jeg synes generelt, at kørselsfradraget er for lavt. Men jeg har ikke et svar på, hvor meget det skal sættes op med, siger hun.

Skattestyrelsen oplyser i en mail til Avisen Danmark, at "de stærkt stigende udgifter til brændstof i foråret 2022 fik Skatterådet til ekstraordinært at hæve satserne i april 2022, da literprisen på benzin havde oversteget det skøn, som Skatterådet havde taget udgangspunkt i i november 2021."

Styrelsen skriver videre, at Skatterådet ved beregning af næste års satser har "taget udgangspunkt i en stigning i udgifterne til at holde bil og en yderligere stigning i benzinprisen, der for 2023 tager udgangspunkt i en literpris på 15,87 kr."

Penge: Efter en årrække med lave renter er virkeligheden pludselig helt anderledes: Danske bankkunder modtager i øjeblikket masser af beskeder fra bankerne om stigende renter, både på opsparing og på lån.

Det har udløst en storm af søgninger på bankportalen Mybanker, hvor man kan sammenligne renter og indhente tilbud på tværs af bankerne.

- Det er meget tydeligt, at bankkunderne reagerer på de breve, de får i øjeblikket, og begynder at kigge efter billigere alternativer. Vi kan endda aflæse i vores data, hvornår bankerne udsender deres breve om rentestigninger. Vi kan nemlig dag-til-dag se hver gang, ansøgninger fra kunder i en given bank stiger voldsomt, siger Jesper Ring Jakobsen, strategichef i Mybanker.

Brevene udløser hovedbrud hos kunderne, der hurtigt konstaterer, at renterne ikke følges ad.

Rentemarginalen, som er forskellen på ind- og udlån, er tvært imod steget gevaldigt. Et typisk brev til en bankkunde kan oplyse, at renten på opsparing er steget med 0,10 procentpoint, mens renten på banklån kan være steget med 0,60 procentpoint.

- Der er rigtigt mange af dem, der har penge i banken og har betalt negative renter, som ikke kan forstå, at indlånsrenten ikke stiger lige som udlånsrenten. Men det er markedet, der bestemmer, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at bankerne stadig har billig adgang til penge, de kan låne ud, og derfor har de ikke behov for at yde en høj rente til privatkunderne.

- Det er grundlæggende et spørgsmål om konkurrence og om, hvad markedet egentligt betinger. Det er jo sådan, at penge er en fuldstændig generisk ydelse. Den ene banks penge er ikke bedre end pengene i en anden bank, siger Lars Krull.

De stigende renter har også udløst et andet fænomen, der stort set har ligget i dvale i perioden med ultralave renter: Konkurrencen om gode renter på banklån.

Hos Mybanker kan man sende sit lånebehov i udbud blandt en stribe banker, og Mybankers analytikere bruger tilbuddene til at overvåge rentemarkedet fra dag til dag.

- Efterhånden som renten stiger, så bliver forskellen mellem det bedste og det dårligste tilbud også større. Det er meget naturligt, for renterne har været konkurreret ganske langt ned, og når renten stiger, så har bankerne noget mere at arbejde med, siger Mikael Mogensen, cheføkonom i Mybanker.

Derfor kan kunderne opleve store rentespænd, når de tester bankerne mod hinanden. Et godt eksempel er andelsboliglån, som typisk er de største banklån til private.

Tilbage i juni var der kun 0,15 procentpoint mellem det billigste og det dyreste andelsboliglån, som kunder fik tilbudt via Mybanker.

I oktober var forskellen på 0,80 procentpoint, og det er det største spænd siden sommeren 2015.

- Der er jo forskel på, hvor meget bankerne sætter renten op, og hvornår de gør det, og det skaber større forskelle mellem de billigste og dyreste tilbud, siger Mikael Mogensen og opfordrer kunderne til at holde øje med de vilkår, de får tilbudt af banken.

Det gør kunderne også. I 2022 har Mybanker oplevet en voldsom vækst i trafikken, og oktober blev årets travleste måned for første gang i Mybankers tiårige levetid. Normalt er januar den måned, hvor flest forbrugere interesserer sig for banklån.

Men også kunder med opsparing kan med fordel holde øje. Her har det stor betydning, om man har lyst til at binde sin formue i en længere periode. Kan man undvære pengene i to år, kan man lige nu opnå en rente på tre procent om året hos Kompasbank og 2,25 procent hos Santander Consumer Bank.

Det er langt højere end indlånsrenter i de traditionelle storbanker. Til deres kunder har Lars Krull et enkelt råd:

- Den grådige indlånskunde, som gerne vil have mere, kan jo bare vælge selv at tage noget risiko i stedet for at bede fællesskabet, altså banken, om at tage risiko og give en højere pris. Det kan være i obligationsmarkedet, lyder det fra den nordjyske bankekspert.

Indeklima: Det kan være fristende at spare på varmen i forsøget på at begrænse beløbet på energiregningen.

Men skruer du for langt ned på radiatorerne, risikerer du et dårligt indeklima i din bolig. Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) oplever man i øjeblikket, at lejerne sparer og skruer ned for varmen.

- Det bliver man jo opfordret til alle steder. I offentlige bygninger skruer man også ned. Pointen er bare, at du ikke må skrue så meget ned, at det får utilsigtede konsekvenser, siger chefjurist i LLO Anders Svendsen.

Spørger man fagekspert i byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Videncentret Bolius Tue Patursson bør man holde øje med, at hjemmets temperatur ikke ryger under 18 grader.

- Det er det magiske tal, for passerer man ned under det, er der risiko for skimmelsvamp, siger han.

Ifølge Anders Svendsen kan udlejeren ikke diktere den præcise temperatur i din bolig. Men den kan kræve, at lejeren ikke ødelægger lejemålet.

- De kan sige, at du ikke må slukke helt for varmen. De kan også sige, at du skal have så meget varme på, at du ikke gør skade på lejemålet. Hvor den grænse præcis er, afhænger af lejemålets beskaffenhed, siger Anders Svendsen og tilføjer:

- Man skal stadigvæk have varme på, hvis det er nødvendigt, og det er det jo om vinteren i Danmark.

Den perfekte grobund for skimmelsvamp opstår, når den damp, vi selv producerer ved at svede og udånde, og damp, der opstår i køkkenet og badeværelset, rammer en kølig overflade. Fugten i luften sætter sig som kondens, hvor svampen kan bo.

Svampevæksten, der lever af fugt, ilt og organiske materialer som tapet og maling, viser sig gerne som sorte plamager på kolde overflader i vinduer og langs vægge.

- Typisk ser man det i vinduer, fordi der er en meget kold glasrude, siger Tue Patursson og tilføjer:

- Det opstår også ofte i hjørner eller bag møbler, der står helt op ad væggen.

Tommelfingerreglen om at holde dårligt indeklima fra døren ved at holde temperaturen på 18 grader gælder særligt, hvis man bor i en velisoleret bolig.

Bor man derimod i en bygning af ældre dato, kan det være en god idé at have minimum 20 grader. Særligt gamle etageejendomme er nemlig "superdårligt" isolerede, forklarer Tue Patursson og tilføjer:

- Vi plejer at sige, at man skal lytte til ejendomsadministratoren. De ved, hvilke bygninger, de har med at gøre, og hvad temperaturen skal være.

Endeligt kan man sørge for at skabe gennemtræk i boligen i fem til ti minutter ad gangen tre gange i løbet af dagen. Alternativt i kortere perioder, når det er koldt.

- Vi vil hellere, at folk lufter ud i kortere tid og så gør det flere gange, end at de lader være, siger Tue Patursson.

Har skimmelsvampen først gjort sit indtog, er det i mildere tilfælde ifølge Tue Patursson nok at rense området grundigt ned.

- Hvis det ikke er voldsomt og kun rammer mindre overflader på cirka 20 gange 20 centimeter, kan man få rengøringsmidler og desinficerende midler, som virker, siger han og tilføjer, at det dog er smartest at finde årsagen, så man slipper for hyppig rengøring.

Ifølge Tue Patursson kan de fleste danskere fint leve med skimmelsvamp. Men jo mere, man bliver eksponeret for den, jo større risiko er der for ikke at kunne tåle den.

Oplever man hoste, hovedpine og koncentrationsbesvær kan det være tegn på, at kroppen siger fra.

- Det kan være så voldsomt, at man er nødt til at flytte og rense hele huset, siger Tue Patursson.

Chefjurist Anders Svendsen fra LLO påpeger, at skimmelsvamp ikke altid kun skyldes lejerens temperatur men også handler om ejendommens øvrige stand.

Som lejer bør man dog være opmærksom på, at mislighold af boligen i sidste ende kan ende med en ekstraregning.

- Hvis du bruger lejemålet forkert, risikerer du at hæfte økonomisk for de konsekvenser, din adfærd har haft. Man kan risikere at hænge på en regning, hvis man ikke sørger for at varme ordentligt op, siger Anders Svendsen og understreger, at mange lejere står med et "umuligt valg".

- Det er ikke sikkert, at de har råd til både at have varme på og at blive boende. Hvad vælger man så?