Sundhed: Annie Ladefoged Jespersens afdøde mand Poul Erik Jørgensens blev for lidt over 10 år siden amputeret i benet efter en blodprop i lysken. Der var intet andet at gøre, lød meldingen. Men tvivlen har lige siden indgroet sig hos Annie. For kunne det virkelig passe, at der ikke var andre udveje?

Siden er det kommet frem, at Region Midtjylland har amputeret patienter, selvom det kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling. Regionen har gennemgået over 1800 journaler 10 år tilbage i tiden og skrevet ud til 150, hvor regionen selv mistænker en fejlamputation. Men uheldigvis for Annie bliver erstatningssager i sundhedsvæsenet forældet efter 10 år, og sagen om Poul Erik Jørgensen er derfor nogle få måneder for gammel. Derfor er sagen nu afvist uden at blive undersøgt.

- Da jeg fik at vide, at sagen var afvist, begyndte jeg at hyle. Jeg blev bitter. Fordi der skal ikke være en forældelsesfrist på sådan noget. Man kan ikke sige, at den her sag er forældet, fordi man først har søgt om erstatning på et bestemt tidspunkt. Jeg kan jo ikke søge, før jeg får at vide, at der kan være lavet fejl, siger Annie Ladefoged Jespersen.

Ifølge den opsigtsvækkende analyse, der i april i år blotlagde amputationsskandalen, har der været problemer med mangelfuld forebyggende behandling på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland i mindst 15 år. Avisen Danmark har tidligere afdækket, hvordan de nuværende forældelsesregler gør, at amputerede risikerer at gå glip af erstatninger på grund af forældelsesfristen. Nu er risikoen blevet til virkelighed. Patienterstatningen har indtil videre afvist tre sager, hvor sagen om Poul Erik Jørgensen er den ene. Mange flere kan vente forude.

Da Avisen Danmark første gang beskrev problemet i maj, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han “slet ikke ville afvise noget, som skal til for at rette op på den her situation.” Og han lagde op til, at der måske allerede var en løsning på vej, der kunne sikre, at patienter ikke mistede retten til en erstatning på grund af forældelse. Men siden er intet sket. Der er hverken kommet lovændring eller en dispensation til de amputerede.

- Jeg har grædt og ligget søvnløs efter afvisningen. Så sent som i nat lå jeg og hørte musik til klokken fire. Jeg savner ham. Jeg synes, det er uretfærdigt, at man kan behandle mennesker på den måde. Det er ikke kroner og øre, jeg går efter. Men der skal ske et eller andet. Den her sag har ødelagt menneskers liv, siger Annie Ladefoged Jespersen.

Også organisationen Danske Patienter er skuffede over, at der endnu ikke er gjort noget i sagen.

- Det er dybt problematisk, at der ikke er sket noget endnu. Allerede for år tilbage var der advarsler i systemet, som der ikke blev lyttet til. Patienterne har ikke haft en chance for at vide, at de måske har haft ret til en erstatning, siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Han henviser til, at Avisen Danmark tidligere har afsløret, hvordan regionsledelsen og sygehuse i Region Midtjylland siden 2012 adskille gange er blevet advaret om blandt andet for høje amputationsrater på de karkirurgiske afdelinger. Alligevel fortsatte sygehusene med at lave færre forebyggende behandlinger end andre sygehuse, og først i forbindelse med en opsigtsvækkende analyse i april 2022 så sagen om de mange mulige fejlamputationer dagens lys.

- Patienterne skal ikke straffes for den langsomme reaktion, og derfor bør der hurtigst muligt sikres en dispensation, så de her sager ikke forældes, siger Morten Freil.

Den melding møder opbakning fra både SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, og Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Folk har ikke haft mulighed for at vide, at de kan være blevet fejlbehandlet. Det synes jeg er problematisk, og det må vi tage op efter valget, siger Per Larsen.

Avisen Danmark har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, hvad han mener om, at flere sager nu er erklæret forældede i amputationsskandalen, og hvorfor der ikke er sket noget, siden han i maj lagde op til, at der kunne være løsninger på vej. Men ministeren har ikke besvaret avisens spørgsmål.

Trods ministerens tavshed håber Annie Ladefoged Jespersen stadig, at reglerne bliver ændret, så det kan undersøges, om Poul Erik Jørgensen fik fjernet benet, selvom det kunne være undgået.

- Selv hvis de afviser, at der er sket fejl, så vil det give mig ro. Fordi så har han reelt været syg, og man har ikke kunnet hjælpe ham. Lige nu står jeg og ikke aner, om han er blevet fejlbehandlet eller ej, siger hun.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen stod der, at over 3000 udenlandske læger og sygeplejersker i øjeblikket venter på dansk autorisation. Tallene er dog fra december 2021. Den 1. oktober i år var sagspuklen rettelig på 1840 læger og sygeplejersker, hvis ansøgninger Styrelsen for Patientsikkerhed endnu ikke er gået i gang med at behandle. Dertil kommer de ansøgninger, der er under sagsbehandling, samt nye ansøgninger fra i år.

Sundhed: Over 1800 udenlandske læger og sygeplejersker står i kø for komme til Danmark og arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Men ventetiden for at godkende de udenlandske ansøgninger er på flere år.

Alt imens har sundhedsvæsenet stort behov for flere medarbejdere, ventelisterne på udredning og behandling tårner sig op, og over 200.000 danskere har ikke en fast praktiserende læge.

Ved starten af oktober var Styrelsen for Patientsikkerhed nået til at behandle ansøgninger fra efteråret 2019 fra udenlandske læger og sygeplejerske-ansøgninger fra januar 2021, viser en kvartalsrapport.

Socialdemokratiet har i denne uge bl.a. foreslået at lave en fast track-ordning til udenlandske sygeplejersker inden for de specialområder, hvor der er stor mangel. Sådan at de kan få autorisation i Danmark og komme ud og arbejde.

Det er dog ikke kun sygeplejersker, der er mangel på. Også speciallæger, der står for udredningen og behandlingen af patienterne, mangles i Danmark, fortæller Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Hun kommer derfor kommer med et opråb til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at der også bør være et fast track for udenlandske speciallæger til Danmark:

- Jeg synes, det er tragikomisk, at vi i Danmark diskuterer, at vi mangler læger og sygeplejersker og andre autoriserede faggrupper. Og så har vi potentielt gode kandidater liggende i ansøgningsbunker hos en af vores myndigheder, som er lang tid om at få dem gennem systemet, siger Camilla Rathcke.

Hun peger på, at et fast track til speciallæger faktisk var en idé, som Lægeforeningen foreslog sundhedsministeren i et brev den 14. december 2021.

- Det er glædeligt, at ministeren nu har fået øje på det i forhold til sygeplejersker. Vi har bare behov for at pointere, at det stadigvæk gælder for speciallæger, som vi også mangler. De har ikke valgt at forlade vores sundhedsvæsen i hobetal, som sygeplejerskerne har. Men manglen er der stadig, fordi der hvert år uddannes alt for få speciallæger i forhold til behovet.

- Så det er et opråb om ikke at se for snævert på en enkelt faggruppe.

Speciallæger har en femårig specialuddannelse ud over deres lægeuddannelse, hvor de specialiserer sig inden for f.eks. almen medicin (praktiserende læge) eller kirurgi.

I februar udtalte Ombudsmanden kritik af, at sagsbehandlingstiden for godkendelse af udenlandske lægers autorisation var over tre år, når selve vurderingen som udgangspunkt kun tager mellem to og fem dage. Ifølge Ombudsmanden var ventetiden på autorisation siden 2018 steget fra ca. ti måneder til ca. tre år.

Camilla Rathcke peger på, at nogle udenlandske læger, der søger autorisation, gør det på baggrund af en konkret aftale om et job i Danmark.

De aftaler risikerer at falde til jorden, når ventetiderne er så lange. Andre læger opgiver og vælger et andet land at søge til, fortæller hun.

- Det er rigtig ærgerligt. Især fordi det her jo er læger, der har villet Danmark og det danske sundhedsvæsen.

På finansloven blev der afsat 11,3 mio. kr. i 2022 og 11,8 mio. kr. i 2023 til at nedbringe sagspuklen.

Ifølge en rapport fra styrelsen er puklen af ansøgninger fra 1. december 2021 til 1. oktober 2022 nedbragt med omkring 45 pct. Siden marts har man særligt prioriteret de sager, hvor ansøgeren har dansk cpr-nummer eller adresse i Danmark.

- Man er kommet et stykke vej, men man har dog stadig lang vej igen, siger Camilla Rathcke.

Ideen om et fast track-ordning for både sygeplejersker og læger fra udlandet får opbakning fra de Konservative og SF.

Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative, peger på, at medarbejdermanglen "ikke er nyt" og efterlyser derfor hurtigere handling.

- Vi skal have dem i gang så hurtigt som muligt, og der synes jeg, vi er nødt til at bruge de ressourcer, der skal bruges.

- Det er spild, at vi har læger, der måske gør rent eller kører taxi, fordi de skal vente så lang tid, siger Per Larsen.

Han foreslår desuden, at ansøgerne tilbydes sprogundervisning, mens de venter, for "ikke at spilde tiden".

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, kalder det "uholdbart, at man ikke kan få behandlet de her ansøgninger hurtigere".

- Det giver ikke mening, hvis det er folk, der har kompetencer til at arbejde som læger eller sygeplejersker, at vi så ikke får dem godkendt, så de kan komme i gang.

-Jeg er ganske vist godt klar over, at det er svært, og der er mange kvalitetshensyn, der skal tages. Fordi udenlandske uddannelser ikke en-til-en kan overføres til danske vilkår. Men jeg er uforstående over for, at det skal tage så lang til, som det gør. Det har jeg også spurgt ind til gennem tre år.

Hun medgiver, at der er en sproglig udfordring ved at få udenlandske læger hertil. Det kan nogle gange håndteres ved at arbejde to og to sammen, mens man andre gange må ty til arbejde uden patientkontakt, siger hun.

- Men arbejdet i sig selv er også udviklende i forhold til de sproglige kompetencer. Og meget kan heldigvis klares på engelsk.

Avisen Danmark fanger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i telefonen.

Han fortæller, at han er åben for ideen om at lave en fast track til speciallæger også.

- Vi har nogle specialer, hvor vi virkelig har brug for flere læger. Og vi ved jo, at det tager lang tid at uddanne speciallæger. Så det tager jeg meget vel imod, siger han.

Magnus Heunicke understreger, at det selvfølgelig skal det være fagligt forsvarligt, og at de skal "opfylde sprogkravene osv."

- Hvis du er klar på det, hvorfor har du så ikke gjort det noget før?

- Det, vi gjorde i finansloven, var at sætte markant flere midler af til at få flere igennem hurtigere. Det var første skridt. Jeg er også med til andet skridt.

Næsten fire ugers valgkamp er ved at nå sin ende, men inden danskerne den 1. november skal sætte et kryds, og et nyt Folketing skal vælges, har de 14 partiledere to tv-debatter tilbage, hvor de kan overbevise de allersidste tvivlere.

Mandag aften er det TV 2, der har den sidste debat, men søndag aften var det DR1, der havde inviteret til "Demokratiets aften" i DRs Koncerthus. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, så med, og her hans analyse af, hvad vi lærte af tv-debatten:

Politik: Valgkampen er gået ind i de allersidste timer.

Mens Dansk Folkeparti fremlagde nye udspil på rets- og udlændingeområdet, arbejder Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne på at få skrevet sit nye partis forsvarspolitik ned. Det har lange udsigter.

Og så var statsminister Mette Frederiksen ude at gå en kort tur.

Avisen Danmark giver dig overblikket fra valgkampens seneste døgn.