Arbejdsmarked: Vidt forskellige sprog høres i mejetærskeren, på sygehuset, i lastbilen, i hotellets restaurant og talrige andre brancher i Danmark.

Faktisk er hver ottende lønmodtager med fuldtidsjob i Danmark nu udlænding. Det svarer til over 290.000 ansatte i danske virksomheder og den offentlige sektor.

Tallet er fordoblet siden 2012, da 143.000 fuldtidsjob var besat af mennesker med udenlandske statsborgerskab.

Det viser en ny opgørelse, som Dansk Erhverv har udarbejdet på baggrund af officielle tal fra august, der opgøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

- Vi er dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft, konstaterer Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, der opfordrer politikerne til at bruge statistikken i disse dages forhandlinger om en ny regering.

- Budskabet til politikerne er, at man ikke skal blande arbejdsmarkedspolitik og udlændingepolitik. Vores internationale medarbejdere er en afgørende del af virksomhederne, siger Brian Mikkelsen.

Det er særligt i Sydjylland, i Københavnsområdet og på Lolland, at de internationale kollegaer arbejder og bidrager.

Andelen varierer på tværs af landets kommuner. I Svendborg Kommune er det hver 20. lønmodtager, der har udenlandsk statsborgerskab, mens det i Samsø Kommune er 20,8 procent af lønmodtagerne - svarende til en femtedel. På kattegatøen er selv borgmesteren udlænding.

- Jeg er blevet dansker, men jeg har stadig mit hollandske pas, lyder det smilende fra Samsøs socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer.

- Vi er jo en grøntsags-ø, tilføjer han og forklarer, at Samsø lige som andre områder af Danmark bruger rigtig megen østeuropæisk arbejdskraft i landbruget.

- Grøntsagsdyrkning er meget arbejdskraftintensivt, og derfor vil du se, at næsten en tredjedel af lønmodtagerne på Samsø er afhængige af landbruget på den ene eller anden måde, siger Marcel Meijer og fortæller, at der er omkring 45 nationer repræsenteret på Samsø.

Dansk Erhvervs analyse viser, at de internationale ansatte sidste år bidrog med 210 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt.

Især inden for landbrug, skovbrug og fiskeri fylder udlændinge meget og udgør 38 procent af alle fuldtidsbeskæftigede. I hoteller og på restauranter er det knap en tredjedel: 31 procent.

Målt i antal er det den offentlige sektor - der også tæller sundhedsvæsenet - der har tiltrukket flest udlændinge. Lige knap 50.000 udlændinge får deres løn her.

Industrien kommer straks efter med knap 40.000 udlændinge på lønningslisterne.

Ifølge Brian Mikkelsen er der stadig vanskeligheder med at besætte ledige job i erhvervslivet. Det gælder, selvom Ukraine-krisen, høje renter og høj inflation vil kaste Danmark ud i en form for økonomisk tilbageslag.

- Der er kolossalt brug for, at vi åbner op for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I dag tager det sommetider 10 måneder at få godkendt, at en udlænding må arbejde i Danmark. Vi skal have mere fleksible regler, siger Brian Mikkelsen.

Han gentager erhvervslivets langvarige ønske om en lavere minimumsgrænse for den løn, en udlænding skal tjene for at kunne arbejde i Danmark. I sommer vedtog et bredt politisk flertal at sænke grænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner. Det sker med virkning fra den 1. december i år og tre år frem.

Men Dansk Erhverv ønsker ligesom flere borgerlige partier, at grænsen sænkes til 360.000 kroner.

- Så er jeg helt sikker på, at vi kan få flere kvalificerede udlændinge til at arbejde i Danmark, siger Brian Mikkelsen.

Men nogle vil vende den på hovedet og sige, at jeres tal netop viser, at det ikke kan være supersvært at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark?

- Ja, men vi kan bare se, at vi stadig har rigtig mange forgæves rekrutteringer i vores virksomheder. I mange kommuner er der flere ledige stillinger, end der er ledige, der kan søge dem, siger Brian Mikkelsen.

I fagbevægelsen er man modstander af at ændre ved beløbsgrænserne med de prognoser, der er for arbejdsmarkedet lige nu.

- De økonomiske vismænd spår et fald i beskæftigelsen på 100.000 over det næste års tid. Så tiden er bestemt ikke til at svække de mekanismer, der beskytter arbejdsmarkedet mod lavt lønnet udenlandsk arbejdskraft, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Hun understreger, at fagbevægelsen ikke er imod udenlandsk arbejdskraft, så længe folk bliver ansat på ordnede vilkår til en løn, der er sædvanlig efter danske forhold.

- Men vi er meget imod at sænke beløbsgrænsen, da det vil åbne sluserne for billigere arbejdskraft fra tredjelande uden for EU, fordi det vil presse lønnen nedad, siger Lizette Risgaard og opfordrer arbejdsgiverne til at gå efter de ca. 75.000 ledige, der stadig er i Danmark, samt de 13 millioner ledige EU-borgere.

Discount: Overskrifter som "Lidl sko revet ned af hylderne" og "Folk går fuldstændig amok over Lidl-sneakers" trak masser af klik i 2021, hvor de populære Lidl-sneakers blev så eftertragtede, at enkelte par blev sat til salg herhjemme på Den Blå Avis til 10.0000 kroner.

Succesen blev allerede sidste år fulgt op af en ultra-opsigtsvækkende julesweater, som også skabte hysteri. Den blev udsolgt lynende hurtigt herhjemme i Danmark, mens salget af sweateren i England udviklede sig så voldsomt, at der blev solgt en sweater hvert andet sekund den dag, trøjen blev lanceret.

Lidl fortalte selv i begyndelse af 2022, at de øgede deres salg i december måned i Storbritannien med 2,6 procent inden for nonfood-varegruppen - og årsagen skal altså findes hos den hypede julesweater.

Og nu er juletrøjen tilbage - også snart her i Danmark. Nogen vil mene, den er så kikset, at den er smart. Andre vil mene, at Lidl igen rammer den lige der, hvor salgspotentialet er størst. Det mener de i hvert selv.

- Jeg har selv været meget forbeholden overfor den sweater, men nu er jeg totalt  omvendt, og jeg går også med den selv, siger indkøbsdirektøren i Danmark, Rasmus Pape og fortsætter:

- Vi er nødt til at gøre os bemærkede, hvor vi kan, og det gør vi både med vores julesweater, men også med vores Lidl Fashion-kollektion, som blandt andet indeholder de populære sko.

Han synes, at kunderne skal glæde sig til den 1. december i år, hvor juletrøjen bliver lanceret i Danmark.

- Vi har flere overraskelser til kunderne på. Vi lancerer nemlig også en helt ny bøllehat, som vi tror, vil vække stor begejstring, siger Rasmus Pape, der understreger, at de i år sætter 25 procent flere julesweatre til salg for at undgå, at de bliver udsolgt for hurtigt.

Det er ikke så overraskende, at Lidl har haft så stor succes med deres juletrøjer, sko og sokker. De har nemlig ramt en international trend. Det fortæller Flemming Birch, der er trendforsker og markedsanalytiker inden for detailbranchen.

- Trenden hedder "the mundane trend, altså den hverdagsagtige trend. Det er hypet mode, men solgt til discountpriser. Jeg ved ikke, om der sad en genial designer hos Lidl, for det kan også bare være, at de snublede over noget, der så endte med at trende, siger han og fortsætter:

- Lidls succes resulterede også i en ny trend herhjemme, så vi nu kan få tilvarende hypet modetøj til billige penge hos konkurrenten Aldi og i Ikea.

Lidl har de seneste år været på en stille og rolig opadgående kurve i Danmark, og ambitionerne er tårnhøje hos koncernen, der fortsat er på jagt efter at øge deres markedsandel. Det siger Rasmus Pape.

- Vi skal værre større. Vi har en klar strategi, som vi følger. Ind til videre så virker den. Så vi skal i mål med at erobre en større markedsandel på det danske marked, og det er vi på grund af vores internationale volumen også gearede til, siger han.

Noget tyder da også på, at Lidl har vundet forbrugernes hjerter. Ifølge Retail Institute Scandinavia, har Lidl for nyligt indtaget en tredjeplads blandt forbrugerne, som det stærkeste brand i Danmark inden for detailbranchen, kun overgået af Netto og Rema 1000.  Det betyder, at Lidl overgår butikker som Bilka, Føtex og Superbrugsen.

Spørger du indkøbsdirektør Rasmus Pape, så er de populære juletrøjer og sko en af årsagerne til deres succes i Danmark. Men trendforsker Flemming Birch har svært ved at se, at Lidl kan bruge deres hypede tekstiler til at rykke yderligere på deres markedsandel i Danmark.

- Lidl har cirka 3,5 procent af discountmarkedet herhjemme i Danmark. Og selvom deres sko og julesweatre er et stort trækplaster og skaffer nye kunder i butikken, så har jeg svært ved at forestille mig, at deres markedsandel vil ændre sig. Lidl er stadig for udfordret i forhold til antallet af butikker, siger han.

Lidl har sammenlignet med de helt store aktører på markedet, Rema1000 og Netto, markant færre butikker rundt omkring i Danmark. Skal de op og konkurrere med dem, kræver det flere butikker, siger Flemming Birch.

Men det er også en del af strategien, lyder det fra indkøbschefen i Lidl Rasmus Pape.

- Vi kommer til at åbne flere butikker, men vi gør det i det rigtige tempo og på en måde, så vi sikrer de rigtige beliggenheder, siger han.

Flemming Birch vil heller ikke afvise, at Lidl på et tidspunkt kan få en større fod indenfor på det danske marked.

- Hvis nogle af de andre discountkæder pludselig begynder at klare sig dårligt, eller hvis de får et dårligt ry, så ligger der en stor mulighed for Lidl. Vi har set det ske med Fakta for nogle år tilbage, hvor de pludselig begyndte at gå baglæns. Det gav vind i ryggen til Rema1000 og Netto, siger han.

62-årige Jo Nesbø var på vej til London, da døden pludselig blev nærværende. Flyet, han sad i, lagde an til landing, men kort før, det ramte landingsbanen, begyndte det med ét at stige igen. Alle i flyet ventede på, at kaptajnen ville forklare sig, men i stedet opstod en lang, tavs pause, og den norske og verdenskendte forfatter var ikke i tvivl om, at alle i kabinen tænkte det samme som ham selv: "Så er det nu!" Nu, at døden ville tage dem.

Der måtte jo være noget galt - med landingshjulene, med flyet. Men i stedet for at gå i panik blev Jo Nesbø  rolig.

- I det øjeblik tænker jeg, at det er okay. Timingen er ikke så slem. Jeg har lige færdiggjort min seneste bog og sendt til min udgiver. Romanen bliver udgivet. Jeg er forholdsvis gammel, jeg har haft et skønt liv og netop haft en god dag med min datter. Der er ingen løse ender. Alt er så godt, at det ikke kan blive bedre, så jeg kan lige så godt dø, fortæller Jo Nesbø, men tilføjer:

- Det var en sær konklusion.

Da kaptajnen meddelte, at alt var o.k., at de blot var blevet omdirigeret til at vente på plads til landing, følte Nesbø sig ikke lettet.

- Jeg vil ikke sige, at jeg var skuffet, for det vil være en overdrivelse, men det var...

Jo Nesbø holder en længere pause. Leder efter ordene.

- Jeg håber, at jeg med alderen vil acceptere det faktum, at jeg skal dø på et tidspunkt. Lige nu er det den følelse, jeg har, men der er nogle ting, jeg gerne vil gøre først.

Jo Nesbø vil klatre mere i bjerge. Han er i form. Ser stærk og sund ud på den trimmede måde og mangler et bjerg i Thailand, Norge, Spanien og Grækenland.

- Og så er der et par bøger, jeg gerne vil skrive, og jeg vil gerne se, hvad min datter finder på.

60 år kan for mange være en svær fødselsdag at runde, og for Nesbø var konklusionen klar: Han er gammel nu.

- Måske fordi mændene i min familie ikke lever længe. For eksempel døde min yngre bror, da han var først i 50'erne. Jeg har mere bag mig end foran mig, og så tænker man på døden. Ikke som at det er skræmmende. Det bekymrer mig ikke så meget, for jeg kan kigge tilbage på et rigtig godt liv. Det er en slags trøst, at uanset, hvad der sker, så har jeg haft en skøn tid. Jeg har fået nogle gode kort på hånden.

Det med de gode kort er ingen overdrivelse. Jo Nesbø er som en schweizerkniv. Langt over den "3-i-1", nogle af os med lidt held kan slide os til at være. For han ligner en mand, der kan få succes med det, han vil.  Han er forfatter, journalist, rockstjerne med sit band "Di Derre", civiløkonom og tidligere professionel fodboldspiller.

Det kan godt være, at han er en dårlig chauffør, kok og en elendig handyman - det fortæller han i hvert fald - men hans forfatterskab er internationalt. Især hans bogserie om kriminalbetjenten og detektiven Harry Hole har gjort ham verdensberømt.

Trods successen beskriver Jo Nesbø sig selv om en "straight guy" - en "lige-ud-ad-landevejen-fyr", der ifølge norske aviser er god for over 300 millioner kroner.

Sådan er hans hovedperson ikke. Harry Hole er alkoholiker, har begrænsede sociale kompetencer og ikke talent for lykke. Han ender tit i sølet, det vi nogle gange beskriver som at være på røven.

Hvad ved du egentlig personligt om det?

- Nedbrudt, nede, ude? Ikke meget. Vi har alle prøvet at være nede og ude i perioder, men generelt savner jeg erfaring på det område.

Jo Nesbø fortæller om sin studietid i Bergen på en prestigefyldt skole, hvor han læste økonomi, og hvor hans venner var "outsiders" - uden for det gode selskab, hvad Harry som regel også er.

- Mine venner og jeg var til musik og en smule stoffer, men vi endte alle o.k. med få undtagelser. Det var ikke et tilfælde, at vi endte på den skole, selv om vi ikke var de typiske elever, for vi er som katte, man kan kaste op i luften, men som ender på alle fire. Det har noget med personlighed og ambitioner at gøre, ens kerne. Det kan godt se ud, som om at jeg er en vild fyr på vejen til destruktion, men jeg er almindelig, kedelig. Det modsatte af Harry.

Harry er elsket af især kvinder. Man får lyst til at redde den høje, stærke og intelligente mand, der slæber rundt på skyld og skal rumme det ene traume efter det andet. Han har begrænset social kapacitet. Men når Harry elsker, gør han det af fuld kraft. En kærlig og loyal mand med karisma - ensomhedens karisma.

Harry er sådan en, de fleste kvinder gerne tilbragte noget tid sammen med på en øde ø. Det ville være spændende, men også trygt. Modsat forekommer det mere farligt at strande med Jo Nesbø, for på ham sidder hjernen, der kan udtænke det ene mere bestialske mord efter det andet. Som kan beskrive psykopater så intenst, at man dårligt tør forlade sit sofahjørne for at gå ud og tisse.

Jo Nesbø siger ikke noget. Måske er sammenligningen mellem ham og Harry på grænsen til en fornærmelse. Så er det bedre at stille et konkret spørgsmål om inspirationen til det onde og bruge af det i forfatterskabet.

- Psykopaterne er nogle gange bare et monster i mine historier. De er som hajen i "Dødens gab". Jeg behøver blot at vise et glimt her og der, som illustrerer, hvad det er, vores helt er oppe imod. De behøver ikke altid en personlighed eller dyb karakter, for jeg bruger dem som et spejl til at vise heltens karakter eller de mennesker, der prøver at stoppe psykopaten, forklarer Jo Nesbø.

- Mordene er der selvfølgelig for at vise, hvad der er på spil. Hvad kæmper vi mod, hvorfor er det så vigtigt at stoppe dette monster?

- På den anden side bruger jeg kræfter på at beskrive en psykopat. Jeg finder dem interessante, fordi vi alle har en del af en psykopat i os. Så for at kunne beskrive én, er jeg nødt til at lede efter min egen psykopat og prøve at relatere til den personlighed. I norske aviser er der nogle gange artikler om, hvordan man opdager en psykopat på jobbet eller i et forhold. Men det, læserne mest leder efter, når de læser artiklerne, er ikke at finde ud af, om deres boss er en psykopat, men om de selv er det.

- Hvor mange af disse ting, kan jeg selv relatere til?  Ja, jeg har en lille smule af det. Det er også en grund til, at jeg skriver om psykopater. Jeg er nysgerrig, fortæller Jo Nesbø.

Han husker en dreng i sin klasse, der sad ved vinduet og fangede fluer.

- Vi var otte eller ni år, og han begyndte at bruge en pincet og tage først et ben, så to ben af fluen, for at se, om den kunne komme væk alligevel. Jeg kan huske, at jeg var fascineret af at kigge på den dreng, for jeg var delvist som ham. Nysgerrig efter, hvad ville der ske med fluen. På den anden side ville jeg aldrig have gjort sådan mod en flue, så jeg var lige så nysgerrig på drengen. Alene det faktum, at han havde en pincet. Du tager ikke en pincet med i skolen. Derfor indså jeg, at han måtte have planlagt at fange fluer og bruge pincetten. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, at fyren nu er i fængsel, eller at han er en morder, men han lever et fuldstændigt normalt liv med tre børn. Og er faldet godt ud, så vidt jeg ved, fortæller Jo Nesbø og griner.

- Det var noget med at komme ind i drengens hoved. Hvorfor er han så forskellig fra mig? Det er den samme nysgerrighed, jeg bruger, når jeg skriver.

Det er ikke kun læserne, der kan blive bange for Nesbøs fantasi. Det kan han også selv. Han bliver meget let bange, når han ser gyserfilm, og er nødt til at holde hænderne foran ansigtet.

- Måske fordi min fantasi kan finde på langt værre ting, end hvad der foregår i de gyserfilm. Når man skriver horror, er benzinen og materialet ens egen frygt. Du kan ikke opfinde noget uhyggeligt, hvis du ikke føler noget.

Selv om forfatteren er meget forskellig fra sin egen hovedperson, deler de en fælles melankoli.

- Jeg ved ikke, om jeg er skør, men der var en kæreste, som på et tidspunkt sagde til mig, at jeg virkelig elsker at have det elendigt. Jeg håber, det ikke er sandt, men hun har en pointe. Der er et særligt punkt, hvor du er glad, men melankolsk. At være melankolsk glad er min yndlingstilstand. Og det deler jeg med Harry. Det betyder dog også, at der er glimt af håb og glæde også i Harrys liv, og med årene er han kommet mere i  følelsesmæssig kontakt med sig selv.

Harry er blevet en moden mand, selv om han ældes langsommere end sin skaber. I den nyeste "Blodmånen" begår han ovenikøbet fejl. Er ikke så skarp, som han plejer. Der er som sædvanlig frygtelige mord og en psykopat af en gerningsmand, men som altid handler historien lige så meget om kærlighed, følelser og forhold.

- Den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose sagde: "De eneste ting, som det er værd at skrive om, er kærlighed og mord. " Og det er det, jeg gør, siger Jo Nesbø.

Jo Nesbø: "Blodmånen", 500 sider. Modtryk. Udkommer 9. november.

Kristendemokraterne: Vil man forstå, hvad der er sket i Kristendemokraterne (KD) de seneste par år, så mener Jens Rohde, at bør man læse Kaj Munks drama fra 1932: Ordet! Det er fortællingen om en grundtvigiansk bondefamilie bosat ved en lille fiskerby ved Vesterhavet i 1925, der kæmper hårde kampe mod de indremissionske kræfter.

- Kristendemokraterne har gentagne gange hævdet, at man ikke er et konfessionelt parti, men hver eneste gang, at nogen har gjort sig til talsmand for den frie abort og homoseksuelles ret til ægteskabet, så er der brugt konfessionelle argumenter som "Biblen og Gud siger, at ægteskabet er indstiftet mellem mand og kvinde" og "livet begynder ved undfangelsen,” siger Jens Rohde og forsætter:

- Du kan godt have det der kørende i Kaj Munks vestjyske præstegård, men du kan  simpelthen ikke have den slags stridigheder til at køre, hvis du skal være funktionelt politisk parti på landsplan i 2022. Det kan man simpelthen ikke, siger han.

Kritikken fra Jens Rohde kommer oven på et skidt valgresultat for Kristendemokraterne. Det har fået Marianne Karlsmose til at trække sig som formand og samtidig opfordre til, at partiet ikke stiller op ved næste folketingsvalg.

- Jeg er ikke i tvivl om, at KD har en berettigelse i dansk politik. Jeg må samtidig også konstatere, at der er alt for få danskere, der er enige med mig. Det er tid til, at vi i KD ser realiteterne i øjnene. Det skylder vi os selv og vores familier.

Flere af medlemmerne fra KD har været ude at sige, at de var trætte af at diskutere abortpolitik. Partiets linje er, at det ikke vil forbyde abort, og at det er en juridisk ret. Men ifølge Jens Rohde udstiller det, at partiet forsøger at skjule sin egentlige holdning til spørgsmålet.

- Kristendemokraterne har kun en fremtid, hvis de tager klovnenæsen af. Man skal bekende sig til den moderne verden, anerkende, at kvindens ret til abort er umistelig og ukrænkelig, og at det ikke handler om jura. Det handler om værdipolitik. Fordi det har været kulturgivende, at vi har fri abort i Danmark. Det har både sikret et lavt aborttal sammenlignet med rigtig mange steder i verden og sikret ligestilling og høj oplysning om seksualitet, mener Jens Rohde.

Derfor mener det tidligere folketingsmedlem fra KD heller ikke, at Kristendemokraterne er et parti, der kan gøre sig i landspolitik, uagtet om det vælger at springe over det næste valg.

- I Kaj Munks Ordet indtræffer der et mirakel til sidst, det udeblev bare for Kristendemokraterne. Det er på mange måder ærgerligt, men det er selvforskyldt, siger Jens Rohde.

Avisen Danmark har ringet til en lang række storkredsformænd og folketingskandidater hos Kristendemokraterne. Her er der forskellige holdninger til, om partiet bør stille op til næste folketingsvalg.

- Jeg ser KD som en verdensomspændende politisk bevægelse, der hører hjemme i national politik. Om vi vil organisere os lidt mere grundlæggende, før vi stiller op igen, det er en mulighed. Men for mig er det ikke en mulighed, at man som sådan lukker partiet ned fra landspolitik, siger Jens Christian Olesen, der er storkredsformand i Sydjylland.

Den tidligere formand for partiet, Stig Grenov, er ”lunken” ved ideen om, at man ikke stiller op til næste folketingsvalg.

- Jeg tænker, at det kan være farligt ikke at stille op til Folketinget, fordi regional- og landspolitik hænger sammen. Og så kommer der til at mangle en stemme i dansk politik, der taler menneskets værdi, fortæller Stig Grenov.

Storkredsformændene i Østjylland, Nordsjælland og Københavns Omegn er stadig uafklaret på spørgsmålet. Lige nu vil de først fordøje valgresultat og nyheden om, at Marianne Karlsmose trækker sig. Storkredsformanden i Vestjylland, Bent Hansen, har ingen kommentar. Det samme gælder flere folketingskandidater.

Der er dog nogle, der mener, at forslaget fra Marianne Karlsmose er en god idé. En af dem er Anne-Marie Jørgensen, der var folketingskandidat i Nordjylland, og John Haugegaard, der var folketingskandidat i Sjællands Storkreds.

- Vi skal ikke stille op til næste folketingsvalg, for vi har åbenbart ikke kunnet formidle vores politik. Vi er ligesom Kristendemokraterne i Tyskland og i Sverige, og vi har politik på alle hylder. Det er smerteligt, når man føler, man har en god politik, at man så ikke kommer ud over rampen med den, siger Anne-Marie Jørgensen.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Marianne Karlsmose, men det har ikke været muligt. Til Dagbladet Ringkøbing Skjern siger hun, at ”efter valgkampen er vi et parti i økonomisk ruin.”

- Nogen skal rive plasteret af og se realiteterne i øjnene. Der er ikke opbakning til Kristendemokraterne som et landsdækkende parti. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men når vi kun får opbakning fra 0,5 procent af vælgerne, så har vi ikke en landspolitisk fremtid, siger hun.