Elbiler: Aldrig før har der kørt så mange elbiler rundt i landet. I oktober satte vi rekord for elbiler, hvor vi ifølge De Danske Bilimportører rundede 100.000 styk på de danske veje.

Tendensen har været undervejs i et par år. Fra oktober 2018 til oktober i år er antallet af nyregistrerede elbiler steget med 1.316 procent.

Danskerne er mest vilde med Tesla, imens Volkswagen følger trop med sine eldrevne versioner.

Hos Gjensidige Forsikring er interessen for de eldrevne biler tydelig.

- Vi kan se, at der er stor udskiftning af vognparken i Danmark. Den går fra benzin- og dieselbiler til el- og el-hybrid-biler. Der er ingen tvivl om, at mere end halvdelen af danskerne enten vælger eller overvejer en elbil, næste gang de skal vælge køretøj - selvom bølgen er sat på hold grundet verdenssituationen, siger chef for autoskade Karsten Moos.

I 2020 beskrev Politiken, hvordan elbiler har langt flere uheld end andre biler. Dengang havde særligt det amerikanske bilmærke Tesla mange skader hos de danske forsikringsselskaber.

To år senere er det ikke et billede, man genkender hos Gjensidige.

- Vi kan ikke sige, at elbiler står for flere skader end benzin- og dieselbiler. Vi kan se en generel tendens til, at det er lidt dyrere at reparere elbiler, siger Karsten Moos.

Hos Gjensidige koster det mellem 10 og 15 procent mere at forsikre en elbil i forhold til en almindelig af slagsen. Her topper Tesla listen over værkstedspriser.

- De er dyre, fordi der stilles særlige krav til de værksteder, der må udføre reparationen. Det er langt fra alle, der kan eller vil lave den type af biler og skader, siger Karsten Moos.

Tesla lå nummer to på listen over bilmærker, der fik flest skader i 2021. En opgørelse fra Forsikring og Pension viser, at der var skader på 179 ud af 1000 Teslaer.

Reparationsprisen var i gennemsnit 16.136 kroner pr. skade, hvilket er lidt over de godt 12.000 kroner, som småskader efter påkørsler og parkeringsskader i gennemsnit kostede.

Ifølge forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru er Teslas forsikringspriser "absurd høje".

- Man baserer en lille del af forsikringen på hestekræfter, men det udslagsgivende er, hvad det koster at reparere en bil, og hvad værkstedets timeløn er. De oplysninger er Tesla ikke gode til at fortælle, siger han og tilføjer, at forhandling om prisen mellem forsikringsselskab og værksted også er afgørende.

Hos FDM ser man ifølge Ilyas Dogru en sammenhæng mellem antal hestekræfter og større risiko for skader. Det gælder for alle typer biler. Elbiler - særligt Tesla - har dog ofte flere hestekræfter end almindelige biler.

- Der er masser af små skader, hvor forbrugeren skal vænne sig til at køre i en elbil, der accelererer så hurtigt. Det er ikke unormalt, at en Tesla-ejer støder ind i garagen, siger Ilyas Dogru og tilføjer:

- Vi hører generelt om mange flere - men mindre - skader på elbiler, fordi accelerationen er anderledes. Men man kører ikke mere galt, fordi man kører elbil.

At elbiler er hurtige i optrækket, ser man også hos Gjensidige.

- Vi ved, at nogle får fart på, fordi den er så hurtig i optrækket, og det kan give skader. Optrækket er ikke skyld i mange flere skader, men nogle skader kan helt sikkert tilskrives det, siger Karsten Moos og tilføjer, at det kan tage tid at vænne sig til elbilens friske manøvrer.

Dén pointe fremhæver PR-manager hos online-markedspladsen Bilbasen Jan Lange også.

På trods af det er elbilen dog et mere sikkert køretøj, når først man har lært den at kende, forklarer han.

- Elbilen har et højt, teknologisk niveau. De har mere udstyr end gennemsnittet - også i forhold til benzin- og dieselbiler, siger Jan Lange.

Det er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik Jesper Hemmingsen enig i.

- De er sikkerhedsgodkendt efter de nyeste standarder og har bedre nødbremser og flere airbags, siger han og tilføjer:

- Elbiler får også nogle til at overholde hastighedsgrænserne i endnu højere grad, fordi man så kan køre længere. Det kan godt være, at man kommer fem minutter senere hjem ved at køre langsommere, men man slipper for at bruge 45 minutter ved en ladestation.

Faldgruberne er til gengæld, at elbiler er tungere end almindelige biler, og at elmotoren accelererer med det samme.

- Det vil sige, at der også er sandsynlighed for, at man kommer hurtigere afsted. Det kan medføre buler og skader, siger Jan Lange og tilføjer:

- Netop på grund af de forhold, bruger den også mere dæk. Dækkene sikrer kontakten til vejbanen, og hvis man ikke sørger for at holde dem i god form, bliver elbilen en Bambi på glatis.

Ifølge Jesper Hemmingsen er der ikke hverken større eller mindre risiko for trafikulykker med elbiler frem for biler, der kører på benzin eller diesel. Fart og alkoholpåvirkning vejer tungere.

- Vi ved, at ni ud af ti ulykker ikke skyldes bilen, men den menneskelige adfærd, der bliver foretaget af trafikanten, siger han.

Ifølge forsker ved DTU Anders Fjendbo Jensen bør man også have in mente, at trafikanten, der kører elbil, også kan have noget at sige.

- Hvis elbilister tilhører en bestemt gruppe af befolkningen, har det betydning for deres adfærd. Uheldsmønsteret har ikke nødvendigvis noget med teknologien at gøre, men med den type bilist, som kører i elbil.

For at slippe for småskrammer og mindre reparationer er det ifølge Jesper Hemmingsen et spørgsmål om at vænne sig til bilens kørestil.

- Det kender vi fra alt fra elløbehjul til elcykler. Når der kommer nyt på vejene, skal vi vænne os til at se bedre efter. Det skal vi også med elbilerne. Det er en tilvænningsperiode, man skal over.

Kigger vi mod Norge, har elbilen fået langt større tag i bilmarkedet end herhjemme.

Ifølge Ingeniøren satte Norge rekord for salg af elbiler i 2021, hvor 64,5 procent af det samlede bilsalg var biler drevet af el.

Spørger man Bilbasens Jan Lang har initiativer som nul moms og afgifter på elbiler i Norge ført til, at udbredelsen - og dermed forståelsen - af elbilen er gået hurtigere end i Danmark.

- I dag har elbiler stort set overtaget markedet i Norge. De har erfaring med, at bilisterne skal lære teknologien at kende. De havde nøjagtigt de samme problemstillinger, vi har haft. Men de er væk igen, siger Jan Lange og påpeger, at der er et stykke vej, før danskerne får samme forståelse som nordmændene.

- Jeg vil vurdere, at vi er fem år bagud i forhold til udbredelsen, forståelsen og lade-infrastrukturen.

Hos det nordiske forsikringsselskab IF Forsikring fører man ikke længere statistik over bilskader på elbiler i Norge af den simple årsag, at der ikke er brug for statistik over elbiler isoleret set.

Brændstofpriser: En god, gammel tommelfingerregel er blevet skudt ned under krigen i Ukraine. Nemlig den, at prisen for diesel er lavere end for benzin.

Tidligere på året skete det meget, meget sjældne, at dieselprisen i en periode oversteg benzinprisen. Det var imidlertid ikke noget forbigående fænomen. Her i løbet af efteråret er det blevet standarden.

Og vi kan lige så godt vænne os til, at dieselprisen har overhalet benzinprisen.

- Hvis jeg skal tage de lange briller på, selv om det er svært i det marked, vi ser nu, er der ikke noget, der indikerer, at vi kommer ned i pris på diesel. Vi vil også næste år se en dieselpris, der er højere end benzinprisen, siger Jesper Dan Rasmussen, der er senior manager i brændstoffirmaet Circle K, som alene i Danmark har 225 tankstationer.

Når det forholder sig sådan, og når det er svært at forudse prisernes udvikling, hænger det sammen med Ukraine-krigens konsekvenser, der rækker vidt ud over slagmarken og ind i eksempelvis den internationale handel.

I det konkrete tilfælde med dieselprisens udvikling i Danmark skyldes det, at Europa hidtil har fået omkring halvdelen af sin diesel fra Rusland.

- Det er med til at presse forsyningskæderne, da olien skal finde andre veje end hidtil. Transporten af olie fra de alternative forsyningskilder i Mellemøsten, Singapore og USA er over længere distancer, end vi har været vant til, hvilket påvirker prisen. Tidligere har den hurtigste og billigste vej for diesel været fra Skt. Petersborg i Rusland til europæiske havne, siger Jesper Dan Rasmussen.

Da han fredag kiggede på Circle K's priser ude ved pumpestanderne, kunne han se en liter diesel stå i 15,19 kroner mod 14,79 kroner for en liter benzin.

Bag disse pristal ligger også en afgiftsforskel, som har stor betydning for den udvikling i priserne, vi ser nu, fortæller afdelingschef i FDM Torben Kudsk.

Både diesel og benzin er belagt med afgifter, men dieselafgiften er 1,43 kroner billigere pr. liter end benzinafgiften.

Denne afgiftsforskel er politisk vedtaget og udtryk for en støtte til erhvervslivet, der typisk bruger store dieselforbrugende transportmidler.

- I virkeligheden har diesel altid været dyrere end benzin - men vel at mærke som råprodukt.

Råprisstigningen overstiger imidlertid den afgiftsforskel, der hidtil har gjort diesel billigere for forbrugeren end benzin - så den nu er dyrere.

- Noget, der er stukket af nu, ud over de manglende russiske leverancer, er, at diesel også bruges som substitut for gasser. Da vi fik gaskrisen, begyndte mange store kraftværker at køre med diesel i produktionen af el. Det øger efterspørgslen og presser dermed også prisen, siger Torben Kudsk.

Fordi diesel som følge af denne afgiftsforskel traditionelt har været billigere end benzin, er private dieselbilister pålagt en ekstra udligningsafgift oven i den grønne afgift.

Denne udligningsafgift svinger kraftigt, afhængigt af hvor meget en dieselbil kører pr. liter. Ud fra denne kørekapacitet er dieselbiler pålagt en udligningsafgift på beskedne 160 kroner pr. halve år som det laveste til et noget voldsommere beløb - 6.500 kroner halvårligt - som det højeste.

- På den måde beskattes mange dieselbilister totalt set hårdere end benzinbilister. Vi har lavet en beregning på en helt almindelig Opel Astra med en 1,6 liters motor. Den beregning viser, at en ejer af sådan én, skal køre over 44.000 kilometer om året, for at det kan betale sig at have en dieselbil, siger Torben Kudsk.

Derfor opfordrer FDM en kommende regering til at give dieselbilisterne en hjælpende hånd.

- I forvejen ser vi gerne et forhøjet befordringsfradrag af hensyn til pendlerne. Med den prisudvikling, vi har set nu, synes vi også, at lige som med energiafgiften bør man i en periode sløjfe udligningsafgiften, der ikke er forbrugsafhængig, men fast uafhængigt af kørselsmængde og brændstofforbrug, siger Torben Kudsk.

Nogle lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien aftager stadig russisk diesel. Det stopper snart. De internationale sanktioner forbyder import af russisk råolie fra 5. december og alle russiske raffinerede produkter fra 5. februar.

Når benzin ikke er ramt af helt så store råprisstigninger som diesel, skyldes det, at Rusland ikke er nogen betydende benzinproducent.

Politik: Avisen Danmark har talt med ungdomspartierne i Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre for at høre, hvad de mener er det vigtigste i en kommende regering. Samtidig opridser det de uenigheder, der meget vel kan afgøre regeringsforhandlingerne.

"Kærligheden overvinder alt. Det er sgu' løgn, Elvira. Det er bare noget, vi er blevet fortalt for at forhindre kollektivt selvmord. I virkeligheden burde vi hænge os - det ville fanme gøre det noget lettere at leve."

Bagvendt lommefilosofi siver lystigt ud af barnevognsdamen Ibber, suverænt spillet af Bodil Jørgensen. Det ene øjeblik er Ibber fornuftig. I det næste kører hun sig selv op i vanviddets arrighed og tårer. Den mentale rutsjebanetur mestrer Jørgensen til perfektion - man aner vitterlig ikke, om man skal grine eller græde, når det skrider for Ibber.

Viaplays nye danske satsning "Elvira" tager os med på gaden. Der, hvor det handler om at overleve fra dag til dag - ofte på bekostning af andre.

Elvira selv er en yngre, buttet bordelmutter, som er godheden selv. Hun holder styr på damerne, kaffen og kontoret på bordellet. Hendes bror Sixten er narkoman, og hendes bedste ven - siden trekløverets fælles og miserable barndom - er politimanden Køster, der inddriver bordellets overskud til sine bagmænd højere oppe i hierarkiet.

Sådan er hver dag en trummerum, hvor der skal skaffes penge. Lige ind til en af klinikkens kvinder forsvinder -  og dermed en hel del penge - og Køster får nye bagmænd. Det er to svenskere, hvoraf den ene verbalt opfører sig som en hyggeonkel, der har læst psykologiske selvhjælpsbøger, men som i handling er nådesløs. Køster er som møtrikken udsat for en svensknøgle, der strammer mere og mere. Som forventet går han over gevind.

Snart er der trusler, endnu flere løgne, kvindemord, afklippede fingre og stigende korruption på dagsordenen. Og snart er vi også i hænderne på serbiske gangstere og på besøg i det højere borgerskab hos dem, der også scorer på gadens elendige skæbner.

"Elvira" er på måde en krimi, men den er også et socialrealistisk portræt af samfundets bund. Den skruer ikke unødigt op for klassiske drama-greb eller for romantisering. I stedet har den et kærligt og forstående blik på sine hovedpersoner, som den også gør sig morsom over uden at nedgøre. Den holder sin historie i et blidt greb trods alle voldsomhederne. Det er fornyende og rart at være i.

Skuespillet er også godt. Elvira er stødpude for alle andre og hjælper godvilligt og godtroende, hvor hun kan. Men hun rummer også en kerne af vilje, der får mere og mere plads og forvandler hende til en selvbestaltet detektiv. Sara Klein, der spiller Elvira, giver os en troværdig og indlevet transformation.

Elviras søde, men ustabile narkomanbror får i skikkelse af Anton Hjejle en meget præcis både nervøs og stofpåvirket fremtoning. Og Peter Plauborg som den store, men hverken psykisk stærke eller slåskamp-beredte Køster, giver også sin karakter ægte, fortvivlet personlighed. Det er umuligt ikke at fatte en smule sympati for ham et stykke ad vejen.

Desværre bliver Køsters motiver for sin korrupte adfærd overforklaret, og hans kone fremstår lidt for længe som ualmindelig blåøjet.

"Elvira" er sin egen lille perle i det store streaminghav og er svær at slippe igen. Den griber, underholder, gør indtryk og placerer tanker om grådighed og de svageste i samfundet hos sin seer.

Desværre er der også generende kanter på den - fra overforklaringer til underforklaringer.

Alt falder fra hinanden i Elviras og Køsters verden, og det betyder, at der er mange løse ender. Desværre bliver der ikke bundet ordentligt knude på dem alle. Det er i orden, at vi selv skal forestille os noget af både fortid og fremtid, men mængden af uafklaret og undren er for stor.

"Elvira" kæmper også lidt med plotmæssig forudsigelighed. Nogle steder er det i orden, fordi det ikke er afgørende for interessen, men indimellem er det med til at langtrække handlingen.

Otte afsnit a ca. 40 min. De første to kan ses på Viaplay 13. november, herefter udkommer to afsnit hver søndag. Skabt og skrevet af Lærke Sanderhoff og Heidi Maria Faisst (instruktør) frit efter bogen "Happy Ending" af Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Komponist: Nana Jacobi, som udkommer med albummet "Elviras Sange" 25. november.