Som i de fleste andre danske byer er en stor del af Middelfarts havnearealer blevet indtaget af entreprenører og nybyggerier. Et mindre stykke kaj ligner stadig en traditionel havn med nogle haller og åbne, asfalterede pladser, men også her er der ændringer på vej - blandt andet tre kontorbygninger med 750 arbejdspladser.

Bygningerne skal først og fremmest rumme en masse medarbejdere fra byens suverænt største virksomhed, United Shipping & Trading Company (USTC), som i dag sidder spredt ud på en længere række adresser i bæltbyen. Målt på omsætning er det Danmarks sjettestørste virksomhed, og omkring 500 af koncernens flere end 4000 ansatte arbejder i Middelfart, som dermed i meget høj grad er virksomhedens hjemby.

I forhold til købstadens overskuelige størrelse på 16.000 indbyggere er virksomheden dermed en meget stor lokal spiller og bidragsyder til udviklingen. Men det er højst sandsynligt, at den bliver endnu større i de kommende år - måske også i Middelfart.

USTC er vant til meget kraftig vækst. Det tog familien med Torben Østergaard-Nielsen i spidsen 31 år at ansætte de første 1000 medarbejdere, derefter tog det seks år at nå 2000 og endelig blot tre år om at fordoble dette tal til 4000. Kun meget få virksomheder vokser i så højt tempo.

- Vi er altid vokset, vi er en vækstdrevet virksomhed, det er en grundlæggende del af os, og det vil det formentlig altid være. I de kommende år er det i hvert fald helt klart vores strategi at fortsætte med at vokse.

Det siger Nina Østergaard Borris, der er administrerende direktør og dermed øverste chef for USTC. Hun ejer desuden en tredjedel af aktierne i familievirksomheden - det samme som hendes søster Mia Østergaard Rechnitzer og deres far.

Vi sidder i et mødelokale højt oppe i USTC's hovedsæde i en bygning, der tidligere rummede turbinen til NKT's store kabel- og sømfabrik, med fremragende udsigt til Lillebælt, til de to broer og til den grund, der skal rumme de mange nye kontorer - og dermed til den kommende vækst.

I juni afløste den nu 39-årige Nina Østergaard Borris sin far på den øverste direktørpost i koncernen, efter at hun i en årrække var kommet tættere og tættere på driften - blandt andet med en lederpost i det største datterselskab Bunker Holding. Samtidig blev hendes søster, Mia Østergaard Rechnitzer, også medlem af koncerndirektionen med ansvar for blandt andet god virksomhedsledelse samt hensyn til miljø og sociale forhold.

Men faren er stadig tæt på, både rent fysisk og i den nye direktørs bevidsthed, for hans filosofi og ledelsesstil gennemsyrer hele virksomheden - for eksempel at den er drevet af vækst. Om væksten fortsætter i samme hæsblæsende tempo som i de seneste år, er ikke lagt fast. Men ledelsen er hele tiden i gang med at finde muligheder for opkøb, der kan passe ind.

- Vi har nogle meget klare vækststrategier i alle vores selskaber. Det skal ske gennem organisk vækst (vækst ved egen kraft, red.) og især gennem opkøb af andre virksomheder. Så der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at annoncere flere opkøb i fremtiden. Vi er altid på udkig efter noget, der passer ind i vores portefølje af selskaber, og hvor vi kan se, at vi er de rigtige ejere, siger Nina Østergaard Borris.

- Vi ser vækstmuligheder i hele koncernen, vi har ingen virksomheder, hvor vi tænker, at det her er op ad bakke. Tværtimod. I Bunker Holding (salg af olie til skibe, red.) ser vi for eksempel meget mod grønne brændstoffer, siger hun.

USTC er en vidt forgrenet koncern, der både sælger olie til skibe, driver et rederi, transporterer gods på landevejen, investerer i dyre biler, køber ejendomme op og meget andet. Væksten skal først og fremmest ske ved at lade de mange grene vokse hver for sig, men det er ikke udelukket, at man også tilføjer en ny gren.

For en udenforstående virker opbygningen kompliceret, og det kan være svært at se, hvad virksomhederne har til fælles. Men sådan ser man ikke selv på det.

- Vi købte for eksempel en træpillevirksomhed. Det er en international handelsvirksomhed, og dermed passer den til vores fokus på købmandskab og risikoafdækning. Der er rigtig meget logistik i den, det er vi også specialister i, det samme gælder shipping, og endelig drejer det sig om handel med energi, som vi også er meget optaget af.

- For os består koncernen ikke af spredte virksomheder, som vi mere eller mindre tilfældigt ejer. De hænger sammen, fordi de passer til vores kerneværdier, siger direktøren.

Hun lægger meget vægt på, at koncernen samtidig skal være den bedste ejer for de mange selskaber og giver nogle enkelte eksempler på foretagender, der er solgt fra, fordi det ikke længere var tilfældet.

- Hvis du kigger tilbage, har Bunker Holding fyldt rigtig meget, men vores andre ben har fået mere tyngde, og vi har fået mere balance i vores portefølje, så der er nogle flere gynger og karruseller, siger Nina Østergaard Borris.

Selv om verdensøkonomi og pandemi har sendt store rystelser gennem USTC, var det en helt anden begivenhed, der gav virksomheden langt den største negative opmærksomhed i omverdenen. Sidste år blev datterselskaberne Bunker Holding og Dan-Bunkering i Retten i Odense idømt millionbøder, og direktør Keld Demant blev idømt betinget fængsel. Retten mente, at virksomheden havde forsynet russiske kampfly i Syrien med brændstof i strid med EU's sanktioner, og dommen blev ikke anket.

- Det var hårdt for os. Det var en opslidende og meget alvorlig sag, siger Nina Østergaard Borris.

- Det er meget vigtigt for mig, at folk forstår, at det har betydet meget for os og for hele virksomheden. Vi og Bunker Holding har brugt den til at sige, at vi må lære af den. Vi har ansat flere medarbejdere inden for compliance og governance og sat flere systemer op. Vi begyndte på det flere år tidligere, og det er bare blevet bekræftet, hvor vigtigt det er at bevare et stærkt fokus på det område, siger hun.

Ordet compliance bruges om en virksomheds arbejde for at sikre, at den overholder love og regler. governance står for en virksomheds principper for god selskabsledelse.

Hvad har dommen betydet for jeres ansatte følelsesmæssigt og identitetsmæssigt?

- Det tror jeg ikke, at jeg skal sidde og udtale mig om. Jeg vil sige, at det har været hårdt for alle involverede, siger Nina Østergaard Borris.

Som en del af ændringen af virksomheden indgår også en indsats for at få flere kvinder med i bestyrelser og ledelser. De nye tider har blandt andet ført til ændringer i en række af selskabernes bestyrelser for kort tid siden.

- Vi er i nogle meget mandsdominerede brancher, det kommer vi ikke uden om. Jeg er helt enig med ledelserne i alle vores selskaber om, at det er nødvendigt at gøre noget ved det, fordi det er et kæmpe talentspild, at halvdelen af arbejdsstyrken ikke kommer længere op i hierarkiet, siger direktøren.

- Vi vil gerne være en diversificeret (forskelligartet, red.) arbejdsplads. Når det gælder geografi og etnicitet er vi godt med, vi har ansatte fra flere end 50 nationaliteter, så det er det med køn, der springer mest i øjnene, siger Nina Østergaard Borris.

Hun beskriver sig som helt igennem middelfarter. Hun var væk fra fødebyen i en længere periode med uddannelse og arbejdserfaring men vendte i 2010 tilbage til Lillebæltskysten, hvor hun bor med sin mand Andreas Østergaard Borris, der er direktør og medejer af virksomheden Keepers, og deres tre børn.

Hendes valg af uddannelse - cand.merc. fra Copenhagen Business School - og karriere - konsulent i opkøb af virksomheder - peger direkte hen mod den nuværende stilling, og det er absolut ikke et tilfælde, for både Nina og Mia Østergaard har haft et meget tæt forhold til familievirksomheden hele deres liv.

- Vi har begge været med i virksomheden, siden vi var små - på forretningsrejser, til åbninger af kontorer, når vi har købt skibe, søsætninger - altså vi har været med altid. Vi følte ikke, at vi blev slæbt med, for vi har altid været en aktiv del af virksomheden - vi arbejdede der også efter skoletid, siger storesøster Nina Østergaard Borris.

- For os begge har det været næsten utænkeligt ikke at være en del af virksomheden, fordi det har været en del af vores udvidede familie.

Det lyder som om, at I har haft en meget harmonisk familie?

- Det har vi nok. Vi har en rigtig tæt relation og har altid haft det.

En voldsom oplevelse for familien var årsag til, at det tætte forhold til familievirksomheden blev til praktisk virkelighed. Da finanskrisen hærgede i 2008, blev USTC hårdt ramt af, at nogle kunder gik konkurs. Det var et meget vanskeligt tidspunkt med en tilfrosset finansverden, og det kunne være blevet enden for virksomheden, fortæller Nina Østergaard Borris. Dengang hørte offentligheden ikke om det, fordi der blev fundet en løsning, men undervejs var det en voldsom oplevelse internt.

- Først på det tidspunkt da den var i fare, og vi reelt kunne miste den, gik det fuldstændigt klart op for mig, hvad virksomheden betød for mig, og at jeg ville spille en aktiv rolle i den. Jeg blev klar over, at jeg ville være med i den daglige drift, og derfra gik det i denne retning. Det var en afgørende oplevelse, og min søster havde det på samme måde, fortæller Nina Østergaard Borris.

Søstrenes erkendelse førte ikke øjeblikkeligt til fastlæggelse af alle forretningsplaner. Ifølge Nina Østergaard var hendes far meget opmærksom på ulemperne for hans døtre ved en fremtid helt oppe på toppen af en kæmpevirksomhed.

Det var endnu en stor krise, der førte til den nuværende konstruktion. I november 2014 blev hele bunkering-branchen - altså handel med brændstof til skibe - kastet ud stormvejr, da datterselskabet Bunker Holdings store, danske konkurrent OW Bunker gik konkurs efter først at være blevet købt af en kapitalfond og derefter solgt dyrt til små aktionærer gennem en børsnotering.

Ifølge Nina Østergaard fik den oplevelse hendes far til at beslutte, at hans virksomhed aldrig skulle ejes på den måde men forblive i privat eje. Derfra begyndte et grundigt arbejde, hvor familien og senere den øvrige ledelse fandt frem til den bedste ejer- og ledelsesform og gennemdrøftede de grundliggende værdier for koncernen.

Løsningen blev den nuværende konstruktion, hvor døtrene både har overtaget de fleste af aktierne og gradvist er kommet ind i koncernens direktion, mens deres far fortsat spiller en stor rolle som arbejdende bestyrelsesformand og tæt sparringspartner. Det er også stadig ham, der er direktør for familiens øverste holdingselskab, Selfinvest, og som har aktierne med alle stemmerne.

Du har en helt speciel rolle, fordi du både er ejer og direktør. Hvad har du og familien tænkt om den konstruktion?

- Først og fremmest er min søster og jeg meget bevidste om, at vi har påtaget os et stort ansvar ved at være ejere. Vi er meget ydmyge over for den opgave. Og det er ikke givet, at man skal sidde som direktør, fordi man er ejer. Det er ikke sikkert at senere generationer kommer i en af ledelserne, selv om de bliver ejere.

- Et punkt, hvor jeg skal være rigtig opmærksom som koncerndirektør, er, at vi har nogle meget professionelle bestyrelsesmedlemmer i alle vores selskaber. Dem skal jeg ikke gå udenom ved at træffe beslutninger i kraft af min rolle som administrerende direktør for den overordnede koncern. De ville ikke finde sig i det, og så kunne vi ikke have den slags dygtige bestyrelser.

- Vi værner vores om den slags ledelsesforhold, også fordi det er vigtigt for vores samarbejdspartnere, at de ved, at der er dygtige, eksterne bestyrelsesmedlemmer, der er med til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger, siger Nina Østergaard Borris.

Hendes position kan ses som en tung arv, for Torben Østergaard-Nielsen har betydet alt for virksomhedens fantastiske succes og forlod posten med et helt forrygende stort overskud i ryggen.

- Et afgørende punkt er, at han altid har uddelegeret og givet ansvar fra sig. Det har mange ejerledere svært ved, men han har en særlig personlighed, som har fået ham til at give ansvar til andre og samtidig været en meget stærk sparringspartner for dem. Men man får lov selv at træffe beslutningerne og lære af det, siger datteren.

Hun tilføjer, at faren også er god til at se muligheder, tage nogle chancer og at have øje for, hvordan en forretning kan køres på en bedre måde.

- Min far joker med, at han opfandt disruption (dvs. at en ny virksomhed gør noget på en helt anden og bedre måde end de traditionelle, red.), inden nogen overhovedet vidste, at det var det, det hed, smiler Nina Østergaard.

Har du arvet de evner?

- Ja, det har jeg. Og samtidig har jeg ham med hver dag, så han kan være en sparringspartner for mig. Og hvis jeg ikke har fået øje på en mulighed for forbedring, så kan jeg garantere for, at han gør det, siger hun.

Torben Østergaard-Nielsen er kendt for sin samling af dyre biler, som har været anledning til grundlæggelsen af hele to af koncernens mange selskaber. Også den interesse er gået i arv.

- Det gælder hele familien, også vores ægtefæller. Vi kører også allesammen lidt racerløb på hobbyplan ved trackdays (kørsel på racerbane med egen bil, red.) og den slags, signer Nina Østergaard Borris, der holder mest af Porsche men skifter mellem familiens biler fra tid til anden.

FE-sagen: En af de spektakulære skikkelser i FE-sagen, Ahmed Samsam, har indledt sultestrejke i Enner Mark Fængsel i Horsens, hvor han afsoner otte år, en spansk domstol har idømt ham.

Det fortæller hans advokat Erbil Kaya i et program på radiostationen 24syv.

Ahmed Samsam er dansk statsborger med syrisk baggrund. Han er dømt for terrorvirksomhed, fordi han tilsluttede sig Islamisk Stat.

Når han er et element i FE-sagen, skyldes det, at han angiveligt slet ikke er terrorist, men spion for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og Politiets Efterretnings Tjeneste, PET og som sådan tilsluttede sig IS for at infiltrere organisationen.

Kriminalforsorgen har af principelle grunde ikke villet bekræfte sultestrejken, men advokat Erbil Kaya fortæller i radioprogrammet at han har været i kontakt med Ahmed Samsam.

- Jeg har talt med ham om det, og jeg har også fået det bekræftet af fængselspersonalet

Oplysningerne om sultestrejke er også bekræftet via en telefonsamtale, som 24syv har hørt, mellem Ahmed Samsam og hans bror Osama Samsam.

Under denne samtale, som fandt sted onsdag, fortalte han, at han føler sig dårligt behandlet i fængslet, hvor han angiveligt har udsigt til tre måneder i isolation på grund af involvering i tre voldsepisoder under afsoningen. Voldsepisoder som han i sin egen udlægning ikke kan klandres for.

I det hele taget føler han sig rigtig skidt behandlet af den danske stat. Ahmed Samsam blev under en ferie i Spanien i 2017 anholdt, tiltalt og året efter dømt for terrorisme, fordi han havde tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien. Det kostede ham en dom på otte års fængsel.

Dér kunne han have fået lov at sidde, uden at nogen havde løftet et øje, hvis ikke det var fordi Berlingske Tidende kom i besiddelse af nogle hemmelig efterretnings-oplysninger. De viste, at Ahmed Samsam havde tilsluttet sig IS, fordi FE og PET havde hyret ham til det. Ansat ham som spion simpelthen.

Hans opgave var at indsamle oplysninger om Islamisk Stat. Desuden, afslørede Berlingske Tidende, forsynede han IS-krigerne med satellitudstyr, så FE kunne spore deres aktiviteter og færden.

Ahmed Samsams agentarbejde omtales som en succes i et PET-notat, som Berlingske er i besiddelse af.

Da han blev anholdt, tiltalt og dømt i Spanien var han stort set overladt til sig selv.

I PET-notatet betegnes den danske indsats for at hjælpe ham ud af det spanske retsmaskineri således som "utilstrækkelig."

De danske myndigheder reagerede meget sent, fremgår det, og at det skete, da de "på uofficiel vis forsøgte at kontakte den spanske efterretningstjeneste, CNI, kort inden domsafsigelsen." Henvendelsen var forgæves.

Den nu detroniserede FE-chef Lars Findsen, der tidligere også har været chef for PET, er tiltalt for at røbe statshemmeligheder og for at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

Han anklages for at give de hemmelige oplysninger til seks personer, heriblandt to journalister.

Dét sender Samsam ind i sagen. For selv om tiltalepunkterne er hemmelige, røbede cheferne for FE og PET, henholdsvis Svend Larsen og Finn Borch Andersen indirekte noget af indholdet i december sidste år.

Da drog de efter anholdelsen af Lars Findsen rundt til en række chefredaktører og betonede, at det er forbundet med straffeansvar at viderebringe hemmelige oplysninger, og at chefredaktørerne lagde sig ud med en strafferamme på op til tolv års fængsel, hvis de alligevel gjorde det.

Helt konkret nævnte spioncheferne tre sager, hvor de mente, nogle medier rodede rundt med hemmelige oplysninger: 1. danske børn i syriske lejre. 2. En overvågningsaftale mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA. 3. Terrordommen over Ahmed Samsam.

Denne noget usædvanlige myndighedsoptræden over for en fri presse affødte en del spørgsmål. Et af dem var: Hvorfor i himlens navn kunne nogen i efterretningstjenesterne, f. eks. Lars Findsen, overhovedet lække oplysninger om en terrordømt mand, hvis ikke det var fordi, han var deres? Hvis ikke han var det, var der jo ingen oplysninger at lække.

Ahmed Samsam, der fylder 33 år nytårsaften, blev overført til afsoning i Danmark for to år siden.

Butiksopkøb: Med den norske Rema 1000-kædes opkøb af den tyske Aldi-kæde i Danmark, er den norske ejerfamilie vendt tilbage til sit eget udgangspunkt. Det var nemlig  stifterne af Aldi, de tyske brødre Theo og Karl Albrecht, som købmand Odd Reitan i sin tid besøgte i Tyskland og hentede inspiration hos, før han etablerede Rema 1000.

Det fortæller hans søn Ole Robert Reitan til det norske finans-medie E24. Han er i dag direktør i Rema-kæden.

Han fortæller, at opkøbet af Aldi har været "vældig følelsesmæssigt" for Reitan-familien.

- Specielt for min far, som i 1976 rejste til Tyskland for at studere forretningsmodellen til brødrene Albrecht, siger han.

På det tidspunkt var brødreparret Theo og Karl Albrecht erfarne skikkelser i discount-branchen. De etablerede Aldi i 1960.

– Det blev inspirationen til hele lavpris-filosofien bag Rema 1000. De var store forbilleder for os, så det er stort at indgå en sådan aftale i en god tone, siger Ole Robert Reitan til E24.

Med den gode tone, sigter han til, at det var Aldi selv, der i sommer kontaktede Rema 1000 og præsenterede ideen om, at den norske kæde skulle overtage de danske Aldi-forretninger.

Ifølge Ole Robert Reitan har parterne indgået en aftale om ikke at oplyse noget om prisen.

Aldi har etableret sig i Danmark med 188 butikker siden 1977. Med den indgåede handel overtager Rema 1000 114 af dem. Resten vil Aldi enten lukke eller sælge til anden side.

Rema 1000 blev stiftet i 1979 og etablerede sin første butik under dette navn i Trondhjem i 1980. Rema er en sammentrækning af Reitan Mad og den tids 1000 varenumre. Første butik i Danmark åbnede i Skive i 1994.

Stifteren Odd Reitan var dog ingen nybegynder. Som dreng arbejde han i den købmandsbutik, som hans forældre, Ole og Margit Reitan åbnede i Trondhjem i 1948. Hans opvækst ledte ham direkte ind i købmandskabet, og i 1972 etablerede han sin første butik AS Sjokpris i Tronhjem, som blev til endnu flere butikker - som udviklede sig til, at Rema 1000 så lyset i 1980.

Herefter voksede Reimans gesjæft til et decideret forretningsimperium. Alene i Danmark er der 330 Rema 1000-butikker. De suppleres med de 114 nuværende Aldi-butikker, så snart den danske konkurrencestyrelse har godkendt handlen.

Ole Robert Reitan siger til E24, at det er denne godkendelsesprocedure, der er årsag til, at man ikke købte samtlige 188 Aldi-butikker.

- Når man lægger omsætninger fra Aldi til vores, bliver vi i mit hoved, Danmarks største butikskæde. Desuden har vi ambitioner om at øge omsætningen pr. butik. Vi ser jo, at danskerne allerede nu bedre kan lide vores koncept end Aldis.

- Når vi ikke køber hele porteføljen er det for at holde os inden for det, som konkurrencemyndighederne vil godkende, siger Ole Robert Reitan.

Krimi: Hvis du har set skuespiller Bodil Jørgensen tone frem på din tv-skærm som spåkone og advare om aldrig at udlevere personlige oplysninger, så har det en alvorlig baggrund.

Flere og flere danskere lader sig nemlig franarre private oplysninger, der kan give svindlere adgang til ens pengesager. Det viser tal fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation.

Så sent som i denne uge oplyste Midt- og Vestsjællands Politi, at to ældre kvinder fra Køge for nylig er blevet svindlet for over en million kroner til sammen.

I den første halvdel af 2022 blev der begået 1934 forsøg på svindel med netbank på danskere, det er nogenlunde samme antal, der fandt sted i hele 2020. I forhold til sidste halvdel af 2021 er der sket en stigning på 30 procent.

Og de mange forsøg har været en god forretning for de kriminelle, der har fået lokket 35 millioner kroner ud af danskerne alene på årets første seks måneder.

Bodil Jørgensen er derfor en del af en større kampagne fra SikkerDigital.dk, som Finans Danmark har tilsluttet sig. Den skal få danskerne til at holde igen med at gøre blandt andet falske opkald til en levevej for kriminelle.

Ifølge Finans Danmark er det nemlig svært at løse problemet, når folk udleverer deres koder og kontooplysninger eller endda selv overfører pengene til de kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken eller en dansk myndighed.

-  Derfor er det også utrolig vigtigt at minde folk om, at ingen – hverken banker, politi, Nets eller andre – vil bede om personlige oplysninger som MitID login på telefon, mail eller sms, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, på organisationens hjemmeside.

TV 2 har spurgt Nordea, hvordan de oplever tendensen med flere svindelsager, og her peger direktør for privatkunder i Nordea, Mads Skovlund på, at skiftet fra den digitale nøgleløsning NemID til MitID har øget antallet af svindelsager, forklarer han til mediet.

Banken kan i øvrigt nikke genkendende til, at flere kunder ringer ind og er blevet svindlet, oplyser direktøren til TV 2.

Mediet har også talt med Sydbank, der bekræfter Nordeas oplevelse.

- MitID er et stærkt system og fejler ingenting. Men når vi som mennesker skal skifte fra et system til et andet, så opstår der en usikkerhed, som svindlerne her har udnyttet, siger Malene Morsing, der er afdelingsdirektør i afdelingen for svindel og transaktionsovervågning i Sydbank, til TV 2.

Allerede sidste bekræftede Digitaliseringsstyrelsen over for JydskeVestkysten, at der figurerede flere fup-mails i forbindelse med farvellet til NemID.

Danmark oplevede netbanksvindel for første gang i 2006, og siden er antallet af forsøg på netbanksvindel steget hvert år.