Sundhed: I udkantsområderne i Danmark tager det generelt længere tid for ambulancen at nå frem.

Og netop derfor spiller regionernes udrulning af hjerteløberordningen i disse områder en vigtig rolle, når det kommer til at redde liv.

Anne van der Molen på 25 år bor i Nørager i Nordjylland og arbejder til daglig som sygeplejerske i Hobro, hvor hun hver dag er med til at gøre en livsændrende forskel. Samtidig har hun de seneste tre år stillet sig til rådighed som hjerteløber i sin fritid og har været afsted ni gange i alt.

Hun gør det mest af alt, fordi det giver hende noget, jobbet som sygeplejerske ikke kan.

- Det er til dels, fordi jeg til daglig er så presset på mit arbejde. Jeg er meget presset på tid. Når jeg står et sted, skal jeg allerede være et andet, tredje og fjerde sted. Når jeg er hjerteløber, er jeg ikke presset på tid. Jeg kan blive lige så længe, jeg vil, og bare være til stede i situationen, fortæller den 25-årige hjerteløber fra Nordjylland.

Danmark har et rekordhøjt antal hjerteløbere, og tallet har været støt stigende siden projektets opstart i 2017.

I 2021 trådte vidner og førstehjælpere til med genoplivning ved 79 procent af alle hjertestop uden for hospitalerne. I 2001 var tallet kun 20 procent, viser tal fra Dansk Hjertestopregister i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Med andre ord er der stor sandsynlighed for, at et af dine medmennesker skynder sig og smider sig på knæene for at starte hjertelungeredning, hvis du falder om med hjertestop i Danmark.

Og det er på trods af, at det har sin pris at være hjerteløber.

- At være der for andre i en svær situation er det hele værd. Men hjerteløberordningen følger med dig, uanset hvor i landet du er - også med dig videre, når opgaven er afsluttet. Situationerne kan virke rigtig voldsomme og sætte sig i dig, og de påvirker dig en del bagefter, fortæller Anne van der Molen.

Tilbage i 2019, da ordningen kom til Region Nordjylland, oprettede Anne van der Molen sig i november som hjerteløber. Hun fik sin første alarm godt et halvt år efter.

- For at være helt ærlig så havde jeg faktisk lidt glemt, at jeg havde downloadet app'en, fordi jeg ikke havde hørt fra den i et halvt år, fortæller Anne van der Molen, da hun prøver at huske den dag, hun hørte alarmen for første gang.

Efter en hyggelig aften med mad og venner gik alarmen til hendes store overraskelse omkring klokken 22.30. Derfor kastede hun alt, hvad hun havde i hænderne, for at hente hjertestarteren hos den lokale Spar og køre afsted.

Fremme på adressen blev hun mødt af en forskrækket datter og mand, hvis mor og kone lå med hjertestop.

- Jeg var virkelig nervøs, og mit hjerte hamrede derudad, men jeg blev samtidig også overrasket over, at jeg ikke blev handlingslammet. Jeg vidste godt, hvad jeg skulle gøre, på trods af at jeg ikke har prøvet det før. Jeg vidste jo i hvert fald, at hvis ikke jeg gjorde noget, så skete der ingenting, fortæller hun.

For Anne van der Molen var dette første gang, hun stod som hjerteløber alene i en situation, hvor både stressen, presset og sorgen fra de pårørende virkede altoverskyggende.

- Adrenalinen kørte bare. Jeg kunne slet ikke falde i søvn den aften, så jeg sov ikke resten af den nat. Jeg var blevet forskrækket over alt, hvad det indebærer at stå i sådan en situation, også selvom vi havde gjort alle de rigtige ting, fortæller hun

Desværre overlevende kvinden ikke, selv om Anne van der Molen var hurtigt fremme og gjorde, hvad hun kunne. Til gengæld glemmer de pårørende formentlig aldrig den indsats, hun lagde for dagen den aften, og de snakke og den hjælp, hun tilbød efterfølgende.

- Jeg har fået at vide bagefter, at det betød meget for familien, at jeg blev. Jeg efterlod mit telefonnumre hos dem, så de kunne ringe, hvis de havde brug for at snakke det igennem. Manden har benyttet sig af det nogle gange, uddyber Anne van der Molen.

Den store indsats med at få så mange danskere som muligt til at tage kursus i livreddende førstehjælp kan aflæses positivt på overlevelsen efter hjertestop.

På 20 år er overlevelsen efter hjertestop firedoblet. I 2002 overlevede 143 hjertestop uden for hospital. I 2021 overlevede 610.

- Overlevelsen er cirka tre procent, hvis man blot venter på ambulancen uden at starte hjertelungeredning. Overlevelsen tredobles til ti procent, hvis du yder hjertelungeredning, til ambulancen kommer - også selvom du ikke er verdens bedste til det, fortæller Fredrik Folke, professor og overlæge fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Samtidig er over 150.000 danskere tilmeldt hjerteløberordningen i dag - hvilket er et langt højere antal pr. indbygger end noget andet land i verden.

Både den høje tilmeldingsprocent og måden, danskerne har taget ordningen til sig på, gør ordningen helt speciel herhjemme.

- Det er unikt, at så mange smider alt, hvad de har i hænderne, for at redde andres liv. Jeg er imponeret over, hvor meget danskerne gerne vil træde til og hjælpe, fortæller Fredrik Folke.

Han fremhæver også, at der næsten aldrig ydes hærværk på hjertestartere, og at de ikke stjæles. Det er også unikt, når man sammenligner med andre lande.

Anne van der Molen er sikker på, at hendes uddannelse som sygeplejerske giver hende en fordel som hjerteløber og har klædt hende bedre på i forhold til at stå i nogle barske situationer med pårørende til afdøde.

Og netop derfor tøver hun også med at anbefale det til alle og enhver.

- Jeg vil som udgangspunkt anbefale det til andre. Mest fordi det er virkelig vigtigt, og jo flere vi er, desto flere kan vi forhåbentlig også være med til at redde ved at være tidligere fremme, siger Anne van der Molen, hvorefter hun trækker lidt på ordene og fortsætter:

- Men jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at der ikke er noget forud for, at man tilmelder sig, hvor man bliver klædt lidt på. Det kan være voldsomt at stå med en afdød og familiemedlemmer i krise på den måde. Og derfor vil jeg ikke anbefale det til alle og enhver.

Man behøver ikke en sundhedsfaglig uddannelse for at kunne blive hjerteløber. Det kræver blot, at man er over 18 år og villig til at opgive sine personlige oplysninger. Herudover anbefales det, at man er kompetent i livreddende førstehjælp.

- Det er altså noget andet at udøve førstehjælp på en dukke frem for et rigtigt menneske. Det kan være rigtig voldsomt. Det lyder rigtig fedt at kunne gøre en forskel, og det er det også, men man skal gøre sig nogle overvejelser omkring, om man kan klare at stå i sådan en situation. Når først man står i den, er der jo ikke nogen vej tilbage, siger den 25-årige sygeplejerske fra Nordjylland.

- Der er ikke nogen, der ved, hvordan de reagerer i sådan en situation, og det er altså bare kaotisk. Man kender ikke til pladsforholdene, hvordan de pårørende reagerer, eller om udfaldet bliver positivt eller negativt, pointerer Anne van der Molen.

Biler: Danske bilkøbere har ikke haft det nemmeste år i 2022. Mange bilforhandlere har døjet med lange leveringstider og priserne på både nye og brugte biler har været skruet godt op. Især på brugtbilsmarkedet har historiske tilstande udspillet sig, da priserne på både el-biler og personbiler ramte hidtil usete højder.

Alligevel er bilbestanden i Danmark i 2022 vokset med over 12.000 personbiler til 2.794.048 stk. hvilket er det højeste nogensinde.

- Året 2022 blev et begivenhedsrigt år i branchen, hvor forsyningsproblemerne dikterede hverdagen i den globale bilindustri. Dog har vi været forbi de værste udfordringer og de længste leveringstider, så vi ser frem til et mere stabilt 2023" siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Kigger vi nærmere på de biler, der solgte bedst i Danmark i 2022, så er det en ny grøn model, der har indtaget førertrøjen på markedet for elbiler, nemlig Skoda Enyaq iV. Dermed overgår den både Teslas model 3 og Volkswagens ID.4, som ellers har været danskernes foretrukne valg de seneste par år.

Men det er ikke så overraskende, at Skoda trækker sig ud som sejrherre i 2022, siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.

- Dels er Skoda Enyaq en virkelig god elbil, så forbrugerne har valgt en bil, der giver dét, som de efterspørger, hvilket er lang rækkevidde, et højt udstyrs- og komfortniveau, og ikke mindst en høj værdi for prisen. Men lige så vigtigt, så har Skoda kunnet levere elbilerne hen over året, og det er en stor fordel i et marked, der er præget af leveringsudfordringer for en række bilmærker.

Derudover skal hverken Tesla eller Volkswagen græde snot over deres nyvundne titler lige under førstepladsen. Det mener Jan Lang.

- Tesla er langt mere populær på brugtbilmarkedet end på nybilmarkedet, så det er ikke nogen overraskelse, at det er en Skoda og ikke en Tesla, der topper listen som de bedst sælgende nye elbiler, siger Jan lang og fortsætter:

- At Volkswagen ikke er på førstepladsen tager de nok mindre tungt hos Semler Mobility, der importerer såvel Skoda som Volkswagen, Seat, Cubra og Audi. Skoda Enyaq er på førstepladsen, VW ID.4 på andenpladsen, VW ID.5 på fjerdepladsen og Cubra Born på syvendepladsen. Det er solidt, siger Jan lang, der også påpeger, at det er værd, at notere sig, at såvel ID.4 som ID.5 har solgt solidt i de sidste måneder af 2022.

Med til historien hører også at Volkswagen netop har kunnet afsløre, at de er det bedst sælgende bilmærke i Danmark i 2022. Samlet blev det til 17.141 styk nye Volkswagen på de danske veje og en markedsandel på 11,6 procent.

Når vi kigger på, hvor danskerne så hen for finde deres foretrukne personbil, så finder vi en all time favorit, som har været danskernes yndlingsbil længe.

Hvad er din forklaring på, at det er Peugeot 208, der indtager førstepladsen over mest solgte personbil foran Ford Kuga og Citroen C3?

- Peugeot 208 er en danskerdarling. Og der har i lange perioder af året været et slagkraftigt leasingtilbud på bilen, hvilket har medført et højt salg, så derfor ligger den nummer et, siger Jan Lang og fortsætter:

- For Ford Kuga's vedkommende, så er det en relativt dyr bil med en pris på over 300.000 kroner, men den er altovervejende solgt som plug-in hybrid, hvor der har været en stor afgiftsrabat og dermed lavere pris end hvis det var en rendyrket benzinbil, så der har bilkøberne også fået meget bil for pengene, og derfor er den solgt i så højt et antal.

Når Jan Lang fra Bilbasen skal forklare, hvorfor det netop er de her biler, som er rykket ind i top tre på både elbilsmarkedet og det almindelige marked, ja så skal en stor del af forklaringen findes i de forsyningsvanskeligheder, der har været.

- Det spiller en altafgørende rolle i, hvilke biler der befinder sig på topplaceringerne over de mest solgte biler. Men det er klart, at bilernes pris også spiller en rolle. Derfor er fire ud af de fem mest solgte biler i Danmark i 2022 også relativt billige biler til omkring 200.000 kr.

Efter et 2022 med høje priser på biler uanset om du ville købe nyt eller brugt, el eller ikke el, så er der nye tider på vej på markedet for biler generelt, hvor særligt en tendens vil gøre sig gældende. Det mener Jan Lang fra Bilbasen.

-  Det bliver, at bilerne skal falde i pris. Og det har importørerne allerede noteret sig. Derfor er en række populære modeller såsom Peugeot 208, Opel Corsa og Citroën C3 faldet markant i pris i december. Forbrugerne får færre penge til bilkøbet, og skal de købe biler, så skal bilerne være billigere.

Dermed kan det heller ikke undgås, at bilmarkedet helt generelt står overfor en afmatning, hvor antallet af solgte biler vil falde. Det vurderer Jan Lang.

- Min vurdering er, at vi også i 2023 vil se et fald i antallet af nybilssalg på et niveau på mellem 130.000 og 140.000 for hele året. Det skyldes, at forbrugerne altovervejende vil spare på bilbudgettet, og det får prognosen for salget til at falde med omkring ti procent sammenlignet med 2022, siger Jan Lang og fortsætter med et lyspunkt:

- For brugtbilmarkedet er jeg mere optimistisk. Der forventer jeg et niveau som i 2022. Årsagen er, at forbrugerne vender sig mod brugtbilmarkedet i krisetider. Det så vi i forbindelse med finanskrisen i 2008 til 2010, og jeg forventer, at det samme vil ske igen.

Exit: I al diskretion er det lykkes den jyske industrikoncern Grundfos at få solgt sine aktiviteter i Rusland og Belarus. Det oplyser virksomheden i en kortfattet meddelelse på sin hjemmeside.

Dermed ser det ud til, at Grundfos definitivt har taget afsked med et af sine vigtigste markeder, en årlig omsætning på 1,1-1,2 milliarder kroner og 550 medarbejdere.

Beslutningen blev truffet efter Ruslands invasion af Ukraine, men det har taget lang tid at føre den ud i livet.

- Det var sådan set ikke svært at nå hen til, hvad beslutningen skulle være. Det svære var at navigere i, hvad og hvordan man gør det. Der må jeg sige, at vi i perioder har lært noget hver eneste dag, sagde Grundfos-topchef Poul Due Jensen i september til Avisen Danmark.

Hverken han eller andre hos Grundfos har lyst til at uddybe, hvordan salget af aktiviteterne i Rusland og nabolandet Belarus har fundet sted.

Det ligger dog fast, at køberne er medlemmer af Grundfos’ lokale ledelse i Rusland. De får nu adgang til at drive forretningen videre uden for Grundfos-regi. De har altså ikke mulighed for at bruge Grundfos-navnet eller få adgang til patenter osv., som tilhører industrikoncernen.

Modellen ligner den, som en anden dansk industrikæmpe, Danfoss, har brugt for at slippe ud af Rusland. Tilbage i august kunne Danfoss meddele, at aktiviteterne i Rusland og Belarus var solgt til den lokale ledelse, og at man netop havde afskibet de allersidste produkter, som man var kontraktligt forpligtet til at sælge til Rusland.

Det fremgår ikke, hvad den lokale ledelse har betalt for at overtage Grundfos’ aktiviteter, og Grundfos har ikke svaret på, om det vil være muligt at købe virksomheden tilbage til Grundfos, hvis det engang bliver acceptabelt at sælge danske pumper i Rusland.

Poul Due Jensen afviste i efteråret, at han forventer at kunne vende tilbage til Rusland.

- Men det er da mit personlige håb, at verden finder sammen igen, og at vestlige virksomheder igen kan operere i Rusland. Men jeg ved ikke, om det bliver, imens jeg lever, sagde Poul Due Jensen dengang.

Mindre end en uge efter Ruslands angreb på Ukraine i februar meldte Grundfos ud, at virksomheden satte ”sine forretningsaktiviteter i Rusland på pause”. Det betød, at fabrikker og kontorer stoppede alle aktiviteter, og der blev ikke leveret eller modtaget ordrer.

Den store udfordring blev at finde en udvej, så Grundfos kunne foretage en komplet nedlukning i Rusland.

Poul Due Jensen har fortalt om, hvordan både medarbejdere i Rusland og russiske kunder har lagt pres på Grundfos for at få virksomheden til at blive på det russiske marked.

- Nogle af dem mener jo, at deres land og deres ledere gør det rigtige. De forstår ikke, at lille Danmark, Grundfos eller Poul ikke også synes, at de gør det rigtige. Det var meget følelsesmæssigt, har Poul Due Jensen sagt til avisen.

Allerede i forbindelse med Grundfos’ halvårsregnskab, der blev fremlagt i september, valgte virksomheden at sluge et tab på 851 millioner kroner, der dækker prisen for at forlade Rusland. Dertil kommer tabt indtjening mange år fremover.

Aftalen, som Grundfos har indgået med sin lokale ledelse, skal nu godkendes af myndighederne i såvel Rusland som i Danmark og EU. Det kan blive en besværlig affære, da der er mange uklarheder om juraen i at handle med virksomheder i det sanktionsramte Rusland.

Grundfos forventer selv, at handlen er helt på plads inden udgangen af første kvartal 2023.

Koncernen med hovedsæde i Bjerringbro har arbejdet med egne kontorer i Rusland i 23 år og har investeret kraftigt i det store land, der har store udfordringer med forældede vand- og klimaløsninger. Det er netop her, at Grundfos har sin ekspertise med sine avancerede pumper.

Hjemmehjælp: For de fleste plejekrævende ældre er det ikke reglen, men undtagelsen, hvis de får besøg af den samme hjemmehjælper fra gang til gang. Det hindrer den travlhed, der følger med hjemmehjælperjobbet.

En ny undersøgelse blandt FOA-medlemmer viser således, en ansat i hjemmeplejen gennemsnitligt besøger næsten 20 borgere på en helt almindelige aftenvagt.

- Det er triste tal, selv om de desværre ikke er overraskende, siger formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen svarer hver anden ansatte i hjemmeplejen, at det kun er nogle gange, sjældent eller aldrig, at borgerne bliver mødt af det samme personale fra dag til dag: 37 procent har svaret ”nogle gange”, 11 procent har svaret "sjældent” og 2 procent har svaret ”aldrig/næsten aldrig”.

Tanja Nielsen mener, at det er afgørende for ældres velbefindende, at de føler sig trygge i deres hjem, og at kender de personer, der kommer for at hjælpe dem.

- Det opnår man ved at opbygge relationer mellem den ældre og de omsorgspersoner, der kommer der. Det kan man ikke, hvis hjemmet ligner en banegård, hvor der hele tiden kommer nye ansigter, siger hun.

Dertil kommer, at når den enkelte hjemmehjælper skal nå ud til så mange, går det ud over kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats, de skal give de ældre.

- Vi har brug for en anden organisering af ældreplejen. Vi har brug for mindre og mere selvstyrende teams, hvor de ansatte får mulighed for at bruge deres faglighed, og hvor den enkelte ældre kender de mennesker, der kommer i deres hjem. Vi skal have en hjemmepleje, hvor den ældre og medarbejderen kan sige “vi ses i morgen” til hinanden, siger Tanja Nielsen i pressemeddelelsen.

Dét er muligt at få sat i værk, mener hun, i og med at regeringen i foråret 2022 nedsatte et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, der skulle rådgive i arbejdet med en ny ældrelov.

- Vi har gjort forarbejdet. Nu gælder det om at komme i gang, siger hun.