Erhvervspolitik: Efter en måned i ministerstolen var erhvervsminister Morten Bødskov (S) mandag på rundtur i Vestjylland for at besøge virksomheder.

Regeringen har allerede i sit regeringsgrundlag gjort det klart, at den vil kæmpe for et sammenhængende Danmark, og den opgave ligger især på erhvervsministerens bord.

Morten Bødskovs forgænger, Simon Kollerup, havde emnet som sin absolutte mærkesag. Han opbyggede otte lokale erhvervsfyrtårne rundt i hele landet, hvor Sydjylland skal være den grønne energimetropol, Fyn er det naturlige hjemsted for robotindustrien, og København skal være en global sundhedshovedstad.

Han skabte også masser af opmærksomhed omkring en statsgaranti på boliglån, der skulle sikre, at færre får nej til at købe hus på landet. Den ordning er der til gengæld meget få, der benytter sig af.

Nu skal Morten Bødskov drive opgaven videre i en tid, hvor han lige så vel kan bruge sin tid på international storpolitik med truende handelskonflikter mellem Europa, USA og Kina.

Derfor vil de danske yderområder og deres talsmænd arbejde massivt for at fastholde regeringens opmærksomhed og rejser rundt med lange idélister, som erhvervsministeren bare kan gå om bord i.

- Det kunne være godt, hvis den nye regering satte en målsætning om, at der ikke må tabes virksomheder - og i sidste ende arbejdspladser - i ø-, land- og yderkommuner. Det kunne være en stærk målsætning, så de områder ikke bliver ramt f.eks. af igangværende kriser, som vi så under og efter finanskrisen, siger Steffen Husted Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han opfordrer regeringen til at etablere helt små iværksættermiljøer i landdistrikterne for at fremme erhvervsudviklingen lokalt.

Hos organisationen Balance Danmark er formanden, Kim Ruberg, helt på linje og advarer om at overse, hvor hovedparten af Danmarks produktion skabes.

- Danmark, og især Slotsholmen (ministerierne, red.) har for lidt fokus på Danmarks værdiskabelse, siger Kim Ruberg og henviser til en undersøgelse, der viser, at over tre fjerdedele af Danmarks overskudsgivende nettoeksport kommer fra områder uden for de fire store byområder.

- Det vigtigste er at sørge for, at de virksomheder, vi lever af, kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det skal ske ved, at staten sørger for, at der er rimeligt fornuftige levevilkår i hele landet og med rimeligt ens velfærdstilbud til en rimelig ens skattebetaling, siger Kim Ruberg.

På mandagens ministerbiltur mod Vestjylland indvilgede Morten Bødskov i at tale med Avisen Danmark om indsatsen for gode erhvervsvilkår i hele landet. Her understregede han først og fremmest behovet for et Danmark, der hænger bedre sammen.

- Vores land er grundlæggende for lille til, at der skal være store forskelle mellem de forskellige egne. Der spiller erhvervspolitikken en nøglerolle, siger han.

Han peger på, at skiftende regeringers udflytning af statslige arbejdspladser har skabt ”et markant anderledes danmarkskort”, lige som de otte lokale erhvervsfyrtårne sætter et vedvarende fokus på de styrker, der findes i de forskellige regioner.

- Erhvervspolitikken er helt central for at sikre, at alle dele af landet har knivskarpe betingelser for vækst og konkurrence. Det handler jo også om at fastholde familierne i lokalområderne, så både mor og far kan arbejde, og hvor børnene kan få en uddannelse af høj kvalitet, siger Morten Bødskov.

Hvad siger du til forslaget om en klar målsætning om, at der ikke må tabes virksomheder i yderområderne? Det ville give nem adgang til at måle, om I lykkes med jeres politik.

- Jeg vil i hvert fald være med til at skabe en fælles målsætning om, at vi skal gøre, hvad vi kan for, at rammebetingelserne for at skabe vækst og arbejdspladser i alle dele af landet er de bedste. Internationalt set ligger vi højt, når det handler om at etablere og drive virksomheder. Min opgave er at sikre, at vi stadig står højt på listerne, både når det gælder at etablere en virksomhed og at konkurrere internationalt, siger Morten Bødskov.

Det er Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), med på, om end han savner en grundig forenkling af det store system, der kaldes erhvervsfremme. Det er her, at det offentlige hjælper iværksættere med at komme i gang og forhåbentlig skabe nye arbejdspladser, også i yderområderne.

Men borgmesteren hører fra de små virksomheder, at det er alt for tungt at få adgang til puljerne, som stilles til rådighed af Erhvervsministeriet via de lokale erhvervshuse.

- Derfor fravælges de af mange af de mindre virksomheder. Og det må jo netop være de mindre virksomheder med stort vækstpotentiale, der skal støttes via de mange midler og ordninger, siger Jesper Frost Rasmussen, der frygter, at målgruppen holder sig langt væk fra de mange programmer, der er indført med de bedste intentioner.

- Så er det i stedet de større virksomheder, som vi jo ikke har helt så mange af, og som måske godt kunne klare sig selv, der bruger ordningerne, siger Jesper Frost Rasmussen.

En varslet iværksætterstrategi blev aldrig formuleret af den første Mette Frederiksen-regering, men den nye SVM-regering har afsat 300 millioner kroner i sit regeringsgrundlag til at hjælpe iværksættere, påpeger Morten Bødskov.

- Det er ikke meningen, at iværksætterne skal igennem en lang forhindringsbane af bureaukrati for at få den hjælp, de har behov for, siger Morten Bødskov og understreger, at det er en indsats, hvor regeringen skal arbejde sammen med kommunerne.

- Det er i høj grad en kommunal opgave, og vores iværksætterstrategi kommer også til at forpligte kommunerne. Så jeg er sikker på, at Jesper Frost får noget at lave, smiler Morten Bødskov fra ministerbilen.

Det vides ikke, hvornår den nye iværksætterstrategi er klar.

Konkurser: Antallet af virksomheder, der gik konkurs i 2022, endte med at blive det højeste i tolv år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I alt 2834 aktive virksomheder endte med at dreje nøglen om.

Det høje antal konkurser skal især ses i lyset af ophøret af støtteordningerne til erhvervslivet under coronapandemien. Virksomheder med momslån, der skulle tilbagebetales i 2022, stod for 43 procent af konkurserne sidste år.

- Det er dyster læsning, at så mange virksomheder går konkurs. Det er brandærgerligt, når det især er de virksomheder, der blev hårdest ramt under coronakrisen, siger seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver.

Han tilføjer, at det drejer sig om virksomheder, der i perioder har været helt eller delvist lukket ned under pandemien.

Det gælder for både restauranter og dele af detailhandlen herunder tøjbutikker.

- De har i et større omfang været beliggende i storcentre, som i kortere eller længere perioder har været lukket ned, siger Kristian Skriver.

Virksomheder i handelsbranchen stod sammen med bygge- og anlægsbranchen for 45 procent af konkurserne i 2022.

Erhvervsservicebranchen - herunder rejsebranchen - stod for 17 procent, imens 11 procent af konkurserne foregik i hotel- og restaurationsbranchen.

Ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen viser tallene et "klassisk mønster". Visse brancher er naturligt mere udsatte for konkurser end andre - ikke mindst byggeriet.

- I byggeriet ser vi nogle gange mange konkurser - også i gode år. Byggeriet kan blive ramt af mangel på arbejdskraft og materialer samt stigende priser. Det kan presse virksomheder ud i konkurs, hvis de for eksempel har afgivet tilbud, der bliver for dyre at fuldføre, siger han.

Kristian Skriver peger desuden på, at rentestigninger i det forgangne år har været en udfordring.

- Det lægger en stor dæmper på aktiviteten i byggebranchen. Når det bliver dyrere at låne penge, er der færre, der vil bygge nye boliger, siger han.

Selvom 2022 ifølge Las Olsen var et godt år for restauranterne med høj omsætning, var det for mange af dem ikke nok til at komme oven vande efter coronakrisen. Det ser vi konsekvensen af nu.

Antallet af konkurser kommer dermed med en vis forsinkelse.

- Det er i meget høj grad en forsinket effekt fra coronakrisen, siger han.

Ifølge cheføkonomen holdt hjælpeordningerne hånden under virksomhederne under pandemien.

Foruden lønkompensation til tvangslukkede eller hårdt ramte virksomheder indførte den tidligere S-regering blandt andet en momslåneordning, der gav små og mellemstore virksomheder mulighed for at låne et rentefrit beløb svarende til den moms, de skulle betale i 2021.

Ordningerne hjalp ifølge Las Olsen virksomhederne gennem en periode, der i dén grad pressede den offentlige økonomi, og hvor det danske bruttonationalprodukt i 2020 faldt med over to procent.

- I løbet af de seneste tre år har vi haft det næstdårligste år for dansk økonomi, vi nogensinde har målt, siger Las Olsen og tilføjer:

- Hjælpeordningerne har gjort, at antallet af konkurser, vi ender med, bliver meget lavere end uden ordningerne. Det er der ingen tvivl om.

Det er Kristian Skriver enig i.

- Coronalån har været førstehjælp til mange virksomheder, som blev ramt af coronakrisen. Langt de fleste virksomheder kommer godt ud på den anden side og får dem tilbagebetalt, men der er desværre også nogle, som ender med at gå konkurs, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik kostede de knap 3000 konkurser sidste år 13.700 fuldtidsjob. Det er det højeste antal siden 2013.

Og spørger man Las Olsen og Kristian Skriver, har vi endnu ikke set det sidste til danske virksomheder, der går konkurs. Også selvom de er godt polstrede.

Las Olsen fortæller, at virksomhederne i øjeblikket melder om "store fald i ordrer og i deres forventninger til aktiviteten".

- I løbet af sidste år har vi også fået en meget stor rentestigning. Afmatning og rentestigning kommer formentligt til at trække op i antallet af konkurser i den kommende tid, siger han.

Las Olsen forventer, at vi vil se effekten i løbet af det kommende år.

- Det bliver nok værre, før det bliver bedre, siger han.

I Dansk Erhverv regner man især med konkurser i coronaramte brancher og i byggeriet.

- Vi forventer, at dansk økonomi kommer til at gå i et lavere gear i 2023, end vi har været vant til. Nogle virksomheder kommer til at dreje nøglen om, siger Kristian Skriver.

Rumfart: En amerikansk astronaut og to russiske kosmonauter er strandet i kredsløb om Jorden på Den Internationale Rumstation.

Det nødstedte mandskabs oprindelige lift tilbage til Jorden - fartøjet Soyuz MS-22 - blev i december ramt af en mikroskopisk meteorit - måske kun på størrelse med et sandkorn - der har efterladt rumfartøjet ubrugeligt.

Derfor vil det russiske rumagentur, Roscosmos, 20. februar sende et nyt, ubemandet fartøj afsted, der kan bringe russiske Sergey Prokopyev, russiske Dmitry Petelin og amerikaneren Francisco Rubio hjem.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Meteoritten har ifølge det russiske rumagentur ramt en køler på Soyuz-fartøjet og lavet et hul på omkring en millimeters bredde, der fik store mængder kølervæske til at lække ud i rummet.

NASA og Roscosmos har siden analyseret skaderne på fartøjet og konkluderet, at det ikke længere er egnet til at bringe mennesker tilbage til Jorden, fordi kabinen risikerer at blive for varm og fugtig, skriver CNN.

Hvis der opstår en "særdeles kritisk" situation på rumstationen, så alle syv astronauter og kosmonauter skal evakueres, vil man ifølge det russiske rumagentur dog blive nødt til at overveje, om det beskadigede fartøj kan bruges.

NASA er ifølge CNN i dialog med SpaceX om, hvordan man eventuelt kan klemme hele mandskabet ind et Crew Dragon fartøj - den eneste funktionelle flugtvej lige nu - hvori der kun er plads til fire.

Erstatningsfartøjet Soyuz MS-23 skulle egentlig have været bemandet med to russere og en enkelt amerikaner, men det bliver nu sendt op uden bemanding, så der er plads til at hente Prokopyev, Petelin og Rubio hjem.

Hvornår de tre vender tilbage til Jorden, er endnu ikke på plads.

Rusland meddelte i 2022, at landet agter at trække sig fra samarbejdet om Den Internationale Rumstation efter 2024.

Små børn elsker at høre den samme historie igen og igen. Og meget store børn - altså voksne - elsker at se den samme tv-udsendelse igen og igen. I hvert fald, når det kommer til "I hus til halsen".

Uendelighedsprogrammet på DR er i øjeblikket i gang med sin 11. sæson, og cirka 600.000 så med i årets første uge. Dertil kan lægges efterfølgende streaminger.

Det er som udgangspunkt underligt, at vi er så mange, der følger med uge efter uge - år efter år. For der bliver ikke budt på mange overraskelser.

Konceptet er cirka således: Nogle har i årevis forgæves forsøgt at sælge deres hus og er derfor ramt af opgivende tilstande. Resultatet er, at det usælgelige hus fremstår ufriseret og ubarberet.

Det er så nu, at designer Søren Vester og ejendomsmægler Line Franck dukker op og hovedrystende besigtiger ukrudt, afskallede vinduer og mørke rum. Vi skal mentalt med ned i kælderen - om huset har en eller ej. Og Lines dom er altid hård, når hun konkluderer, hvor rystende lidt, sælgerne kan forvente at få for deres hus i et "realistisk salg".

Men nu skal der ske noget. Ikke mindst med hjælp fra de klemtes familie, venner og ikke mindst tømreren Dennis Lindequist, hvis hvide og ærmeløse undertrøje bliver tiltagende beskidt i bedste "Die Hard-stil".

Og "hard" er netop, hvad det er.  De medvirkende sveder, knokler, spiser pølser, drikker kaffe, sover for lidt og græder af både glæde og sorg - selv Line Franck fælder tårer indimellem.

Lindequist saver, river vægge ned og bygger. Vester tryller med indretningen, der altid inkluderer en masse lamper, hjemmebyggede møbler og grønne planter. Og Franck kan på magisk vis fremtrylle humane bankrådgivere. Vupti. Nu er huset meget pænere, ejerne glade og både salgspris og håbet om et salg er steget betragteligt.

Det er forudsigeligt, blødsødent - og vidunderligt tv. 

"I hus til halsen" er et slags tv-kinderæg bestående af andre populære tv-formater som "Luksusfælden", "Hammerslag" og en slags "ugens skæbne".

"Luksusfælden", fordi sælgerne næsten altid er i økonomisk klemme. De skal have hjælp til at komme af med deres hus og ofte også en gæld.

"Hammerslag", fordi det også handler om ejendomshandel. Vi seere kan gætte med på, hvad huset bliver værd og endnu en gang forfærdes over store prisforskelle i vores lille land: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed ...

"Ugens skæbne", fordi programmet hjælper sympatiske medmennesker, der er ramt af sygdom, skilsmisser, dårlige beslutninger, ensomhed og andre genvordigheder, der kan ramme os selv - også pludseligt.

Eneste ugentlige uforudsigelighed - når vi ser bort fra hvilke farver, Vester kan finde på at udstyre vægge, køkkenlåger, møbler og meget andet med -  er, om huset efter sin forvandling ender med at blive solgt.

Det er vidunderligt, når det lykkes. Og frygteligt skuffende, når det ikke gør. "Ej, jeg troede lige. Ej, hvor er det synd ..."

I dagene efter hvert program er der da også adskillige historier her og der om, hvordan det går med de mennesker, vi i en lille time har siddet og håbet det bedste for.

Hvad enten folk skal tabe 75 kilo, have et nyt look eller have forbedret deres hjem som her, er der altid noget magisk over forvandlinger. Et før og et efter.

Det er selve denne magi, der er så dragende ved programmet, som også er blevet bedre gennem årene. De tre nuværende værter disker op med gør-det-selv-tricks, inspiration, loppefund og en jovial omgangstone. "I er nede på jorden", som en seer rosende skrev på Sørens Vesters instagram.

Og ja, det er de. Folkelige og gemytlige. Deres indbyrdes drillerier kan de dog godt skrue lidt ned for. Pjatterierne er ikke nær så interessante som selve forvandlings-vejen fra en slags skrot til slot.

"I hus til halsen" sendes hver onsdag på DR, men kan også streames på DRTV