Erhverv: Det er ikke kun blandt kærestepar, at der er anledning til at fejre valentinsdag i dag, den 14. februar.

Flere dele af erhvervslivet kan nemlig også fejre den ekstra omsætning, som "de elskendes helligdag" fører med sig.

Én af de brancher, der både oplever en stigende interesse op til og på valentinsdag, er landets restauranter.

Tal fra Dinnerbooking - en hjemmeside, hvor man kan reservere bord på mere end 700 danske restauranter og caféer - bekræfter tendensen.

Mandag eftermiddag - dagen før valentinsdag - var der således foretaget 10.700 bordreservationer til valentinsdag via hjemmesiden.

Det er næsten dobbelt så mange reservationer, som bookingsiden har på en normal tirsdag.

Dinnerbooking oplyser desuden til Avisen Danmark, at der på valentinsdag bliver booket markant flere to-mandsborde, end der ellers gør resten af året.

I år er der i gennemsnit booket bord til 2,52 personer på valentinsdag. Det gennemsnitlige tal for resten af året lyder på knap fire personer.

Og det er langt fra noget nyt, at nogle danskere vælger at markere dagen med et godt måltid.

Dansk Erhverv lavede i 2018 en analyse, hvor det fremgår, at over 20 procent af danskerne dengang gjorde noget ekstra ud af madplanerne på valentinsdag.

Seksten procent af danskerne svarede dengang, at de planlagde at spise en god middag med deres nærmeste derhjemme, mens otte procent ville fejre dagen med en god middag på en restaurant.

Det er dog ikke kun restaurationsbranchen, der får glæde af danskernes penge i forbindelse med valentinsdag. Også landets guldsmede har travlt i ugerne op til 14 . februar.

Det er særligt salget af forlovelsesringe, der stiger mærkbart i ugerne op til dagen, fortæller Trine Thorning, der er direktør i brancheorganisationen Danske Guldsmede og Urmagere.

-Der er ingen tvivl om, at valentinsdag er en af branchens højsæsoner. Det kan jeg bekræfte 100 procent. Dagen er blevet integreret i købsmønsteret hos de danske forbrugere, siger hun.

Salget af forlovelsesringene hos landets guldsmede begynder allerede at tage fart efter jul, hvorefter det fortsætter frem til valentinsdag.

Herefter dykker salget af forlovelsesringe igen og vender tilbage til et normalt niveau, fortæller Trine Thorning.

Det er dog langtfra alle danskere, der er hoppet med på valentins-vognen.

En ny undersøgelse fra netmediet Datinghelp viser nemlig, at det særligt er blandt unge, at valentinsdag bliver markeret på den ene eller anden måde.

37 procent af de par mellem 16 og 29 år fejrer således dagen med hinanden, mens det kun er tilfældet blandt 21,4 procent af par, der har rundet de 55 år.

Det er da også den ældre aldersgruppe, der er mest skeptiske overfor konceptet. 60 procent af danskere over 55 år mener nemlig, at valentinsdag er "opreklameret".

Modsat mener "kun" 33 procent af unge mellem 16 og 29 år, at dagen er opreklameret.

UFO'er: Flere uidentificerede flyvende objekter er de seneste dage blevet skudt ned over amerikansk territorium.

Situationen har fået adskillige eksperter og politikere til at spekulere i, hvem der står bag. Men ligegyldigt hvilken af teorierne, der viser sig at være sande, så er det en alvorlig sag.

En af de mistænkte bag ufoerne er Kina. Det skyldes, at Washington først i denne måned gav ordre til, at en påstået kinesisk spion-ballon i det amerikanske luftrum skulle skydes ned.

- Det er en eskalering af krisen mellem USA og Kina. Og det tyder på, at spionballon-krisen ikke stopper foreløbigt, nu hvor kineserne vælger at gå i modoffensiv, siger Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker hos DIIS med fokus på USA-Kina forholdet.

Mandag påstod Kina så, at USA i mindst 10 tilfælde i 2022 har overvåget Kina med lignende spion-balloner

Og selvom der ifølge Andreas Bøje Forsby ingen indikationer er på, at det skulle være sandt, så viser det, at konflikten rykker sig. Det samme mener Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i internationale relationer på Aarhus Universitet.

- Det er et udtryk for, at vi er i en magtkamp, som begynder at eskalere, siger han.

Det er dog ikke sikkert, at Kina står de seneste dages ufoer. Andre stater kan også have en interesse i, at den igangværende konflikt bliver så stor og langvarig som mulighed.

Og ifølge Rasmus Brun Pedersen er der ét bestemt land, der har en særlig interesse i det

- Russerne har brug for kineserne i øjeblikket, og jo mere de kan øge konflikten mellem Kina og USA, jo mere vil de også kunne få støtte fra Kina til de russiske positioner i Ukrainekrigen. Men der er meget, som vi ikke får at vide, så det er stadig uvist, siger han.

Andreas Bøje Forsby vil ikke spekulere i, hvilke andre lande der kan have sendt ukendte flyvende objekter til USA. Men han konstaterer, at Kina ingen interesse har i en konflikt med USA på nuværende tidspunkt.

- Kineserne har selv været opsatte på at forbedre forholdet til USA, siger Andreas Bøje Forsby.

Både USA og Canada har de seneste dage været travlt optaget af at opspore og nedskyde uidentificerede flyvende objekter på himlen.

Mystikken har spredt sig, fordi det endnu ikke har været muligt at identificere objekterne eller få fysisk fat i dem. Det skyldes primært, at de er skudt ned ved Arktis-kysten ved Alaska og over den barske canadiske vildmark.

Nedskydningerne sker godt en måned efter, at USA opdagede en kinesisk ballon over Montana. Og Ifølge New York Times var den ballon udstyret med en antenne, der var beregnet til at udpege placeringerne af kommunikationsudstyr og opfange opkald fra selvsamme udstyr.

Kina undskyldte næsten for ballonen, og forsøgte at imødekomme USA ved at fyre chefen for den metrologiske myndighed, som de udpegede som syndebukken.

Men de nylige uidentificerede objekter over amerikansk jord har dog sat en stopper for forsoningen mellem de to stormagter. Og situationen er nu alvorlig, det fastslår Andreas Bøje Forsby.

- Nu er vi tilbage til den mudderkastning, der har domineret de seneste tre-fire år. Og situationen forbliver anspændt og intens så længe der flyver disse uidentificerede objekter over amerikansk territorium, siger han.

Forholdet mellem Kina og USA har ellers på mange måder været opadgående efter det nåede sit lavpunkt, da Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, i august besøgte Taiwan.

Parterne var igen begyndt at bløde op, og det førte til det famøse håndtryk mellem Kinas præsident Xi Jinping og USA's præsident Joe Biden.

Tilmed skulle den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken havde været på besøg i Beijing i denne måned. Men alt det har spionballonkrisen sat en stopper for.

- Rivaliseringen har hele tiden været det, men vi har haft en periode, hvor der var tegn på en lille smule afspænding, men det er kastet af bordet nu. Nu er det så blevet endnu mere intensiveret, siger Rasmus Brun Pedersen.

Ifølge Andreas Bøje Forsby så har Kina ingen interesse i denne krise. Han mener, at der må være tale om tilfældigheder, som gør, at krisen oprindeligt blev sat i gang for en måned siden.

- Den kinesiske topledelse har på et tidspunkt godkendt overvågningsprogrammet, men ikke den specifikke ballonmission. Så det er formentligt gunstige vejrforhold, der har gjort, at ballonen lige præcis på det tidspunkt har fløjet ind over amerikanerne, fortæller han.

Pentagon har tidligere indrømmet, at der har fløjet spionballoner ind over USA, men man ikke var opmærksomme på det, mens det fandt sted.

- Kineserne har formentligt ikke tænkt, at det her kunne udvikle sig til en diplomatisk krise, fordi Pentagon tilsyneladende ikke tidligere har været opmærksom på ballonerne. Timingen er bare utrolig dårlig, men jeg tror ikke, at kineserne bevidst har forsøgt at sabotere den diplomatiske åbning, siger Andreas Bøje Forsby.

Et andet problem er, at kineserne fastholder, at det var et civilt fartøj, der for et par uger siden fløj ind over amerikansk territorium. Til trods for der er adskillige klare indikationer på, at det var en spionballon.

Og det giver kineserne et troværdighedsproblem.

- Lige meget hvad kineserne siger om de nye uidentificerede objekter, hvorfor skulle vi så stole på dem denne gang? siger Andreas Bøje Forsby og uddyber:

- Kineserne havde en forventning om, at de kunne parkere den her sag på sidelinjen. Men det har ikke kunnet lade sig gøre, grundet de nye flyvende objekter og Kinas troværdighedsproblem. Derfor er det også endt med, at Kina er gået til modangreb.

Det er fortsat uvist, både hvad der er fløjet over amerikansk territorium, og hvem der står bag.

Erhverv: I slutningen af januar kom det frem, at Hanstholm Køkken havde sendt alle medarbejdere hjem, fordi virksomheden var tæt på at gå konkurs.

Men en konkurs bliver det alligevel ikke til.

Mandag har Hanstholm Køkken nemlig meldt ud, at den nordjyske mangemillionær Villy Jæger har sat en stopper for, at den 55 år gamle køkkenvirksomhed endegyldigt må dreje nøglen om.

Villy Jæger har sammen med Lars Gantzel Pedersen, der også tidligere var en del af Hanstholm Køkkens ejerkreds, opkøbt alle aktiverne i den konkurstruede virksomhed.

Det fremgår ikke, hvor dybt de to herrer har måttet grave i lommerne for at købe aktiverne i Hanstholm Køkken, men der er tale om et "så pænt et beløb, at man kan regne med Hanstholm Køkken fremover", står der i en pressemeddelelse.

Villy Jæger bliver ny direktør og hovedaktionær i Hanstholm Køkken, og en af hans første beslutninger er at lukke en betydelig del af kædens egne butikker og franchisebutikker.

Antallet af butikker bliver således reduceret fra fjorten til fem.

-  Det bliver på et beskåret niveau. Som markedssituationen er i øjeblikket, bliver vi simpelthen nødt til at skære ind til benet, og det betyder, at vi desværre er nødsaget til at starte med et mindre setup, hvor vi bliver repræsenteret i fem byer med to egne og tre franchisebutikker, siger Villy Jæger i pressemeddelelsen.

Fremover kommer Hanstholm Køkkens franchisebutikker i Aalborg, Frederikshavn og Svendborg til at bestå. Flagskibsbutikkerne i Aarhus og København også får lov at blive.

Resten af butikkerne i landet har dog ikke udsigt til at åbne igen lige foreløbigt. Det gælder butikkerne i Vejle, Hellerup, Esbjerg, Herning, Hørsholm, Køge, Lyngby, Roskilde og Odense.

Snedkerkøkkenerne bliver lavet på fabrikken i den nordvestjyske by Vildsund - og det bliver de også ved med fremover.

Men beslutningen om ikke at genåbne ni af virksomhedens egne butikker får konsekvenser for det samlede medarbejderantallet. Fremover kommer kæden "kun" til at have i alt 30 medarbejdere ansat.

Men det er en nødvendighed, forklarer den nye direktør.

- Det er jo den sørgelige del af det. Vi ville jo gerne have haft flere medarbejdere med, men vi er jo forsigtige forretningsfolk og vi indretter os jo efter markedet, og det er på et lavere niveau lige nu, fortæller Villy Jæger ifølge TV Midtvest.

Han siger ifølge mediet, at han anser de "nødlidende" køkkenbutikker som en "akilleshæl" for virksomheden, hvilket er årsagen til, at de bliver lukket.

Han understreger dog, at han håber på, at Hanstholm Køkken igen kommer til at vækste i fremtiden.

Økonomi: Den europæiske økonomi er stærk, og derfor undgår vi en dyb krise i 2023. Sådan lyder det lidt overraskende og opløftende budskab i en netop offentliggjort prognose fra EU-Kommissionen.

- Dagens gode nyhed er, at EU-kommissionen nu ikke længere forventer i teknisk recession hen over vinteren. Det er bestemt en artig overraskelse, der viser at inflationskrisen ikke har ramt den europæiske økonomi så hårdt som EU-kommissionen ellers tidligere frygtede, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Årsagen er, ifølge Tore Stramer, helt oplagt. Både virksomhederne og husholdninger har nemlig udvist imponerende modstandsdygtighed over for inflationskrisens rasen. Dertil har arbejdsmarkedet også udviklet sig overraskende stabilt, hvor ledigheden er faldet til et rekordlavt niveau på 6,1 procent, forklarer Tore Stramer.

En anden afgørende faktor for prognosens konklusioner er, at EU-kommissionen også forventer, at inflationen allerede har toppet og vil falde mærkbart i løbet af særligt 2023.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, så skyldes inflationens fald især energiprisernes udvikling.

- Det er ikke mindst lavere naturgaspriser, der øger sandsynligheden for at den europæiske økonomi kan undgå recession. Risikoscenariet for at vinteren ville blive streng og hundedyr er energimæssigt nu heldigvis ikke længere realistisk, siger han.

Selvom dagens prognose i udgangspunktet er en god nyhed, så er Tore Stramer ikke overbevidst om, at det hele vil vise sig at holde stik.

- Jeg håber naturligvis, at EU-kommissionen får ret i deres nye mere optimistiske prognose. Det vil godt nok være lidt af en overraskelse, hvis inflationskrisen ikke ender med at udløse en teknisk recession i EU hen over vinteren, siger han og fortsætter:

- Men når det er sagt, så er de økonomiske udsigter mildt sagt usikre, og en længerevarende og mere dyb økonomisk nedtur kan endnu ikke udelukkes. Særligt udsigterne for inflationen er meget usikre, og en længerevarende periode med meget høj inflation vil forlænge inflationskrisen betydeligt, siger han.

Ifølge Tore Stramer så bliver det ikke bedre af, at en række EU-lande kæmper med høje gældsniveauer, mens vi også har set betydelige prisfald på boligmarkedet og stress på de finansielle markeder.

- Jeg er derfor heller ikke enig med EU-kommissionen i, at risikoen til prognosen ligefrem er balanceret. Set fra mit skrivebord er der langt større risiko for at prognosen må nedjusteres end at der ligefrem venter en positiv vækstoverraskelse over de kommende år.

Kommissionen har også taget et kig på dansk økonomi. Her lyder forventningen, at væksten ender på 0,1 pct. i 2023, hvilket betyder at Danmark også undgår en recession. For 2024 venter Kommissionen, at væksten i dansk økonomi havner på 1,6 pct.