Esbjergs ikoniske spillested Tobakken og en lang række spillesteder i Jylland og på Fyn kan i årevis have gjort sig skyldig i overtrædelse af Konkurrenceloven og have snydt flere af landets kunstnere for hundredtusindvis af kroner.

Det erkender den selvejende kulturinstitution efter, at JydskeVestkysten 3. marts i år søgte aktindsigt i Tobakkens korrespondance med det kommunalt ejede spillested Godset i Kolding og udbad sig korrespondance mellem Godset og Tobakken fra 2015 og til dags dato.

I al sin enkelthed handler sagen om, at Tobakken og en række spillesteder i en såkaldt erfa-gruppe via mails blandt andet har udvekslet oplysninger om, hvad de vil byde for de enkelte artister. I en af de mails, som JydskeVestkysten har set, skrives der i den forbindelse blandt andet om en "musketér-ed" i forhold til, hvad den pågældende kunstner skal tilbydes.

I en anden rundsendt mail lyder spørgsmålet: "Har I modtaget eller afgivet bud på D1MA (rapper fra Århus, red.) til næste år? Hvor ligger I henne på den?".

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er det lovligt, at en virksomhed orienterer sig om markedet og konkurrenternes priser - eksempelvis ved at gå rundt til andre butikker og se, hvad de tager for varerne - når virksomheden skal fastsætte sine egne priser. Det er derimod ikke lovligt, hvis en virksomhed og dens konkurrenter udveksler oplysninger om deres priser. Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, som kan blive straffet med bøde eller – i grovere tilfælde – med fængsel.

Ifølge kultur-eksperten Ronnie Hansen, der ad flere omgange har været hyret ind til at bistå med oprydningsarbejdet på det økonomisk kriseramte Tobakken, har spillestedets nye bestyrelsesformand Peter Amstrup besluttet, at alle oplysninger i sagen om den angivelige priskoordinering nu skal lægges frem.

- Vi vil fremadrettet tilstræbe en stor transparens og åbenhed, siger Peter Amstrup til JydskeVestkysten.

Avisen har henvendt sig til professor Bent Ole Gram Mortensen fra Juridisk Institut på SDU og forelagt ham elementerne i sagen.

- Det, I beskriver, kan hurtigt opfattes som konkurrencebegrænsende aftaler, hvor kredsen af spillestederne så at sige indgår nogle gentlemen-aftaler om, hvor meget man vil betale kunstnerne. Det beror på en konkret vurdering af hele materialet, men umiddelbart vil jeg mene, at det lyder ret bekymrende, siger professoren.

Det var Ronnie Hansen, der i forbindelse med gennemgang af spillestedets drift, faldt over bunkevis af mails med den angiveligt ulovlige priskoordinering, da han var i gang med første runde af sin konsulent-tjans på Tobakken fra slutningen af sidste år til 30. januar i år. Ifølge avisens oplysninger har Esbjerg Kommune kendt til sagen i et par måneder.

- Sagen er efter min vurdering ret alvorlig. Efter en gennemgang af tusindvis af mails har vi kunnet konstatere, at der i mellem otte spillesteder i Jylland og et på Fyn har været en såkaldt erfa-gruppe, der har udvekslet erfaringer, men også koordineret bud på artister. I den forbindelse fik vi en advokat-vurdering, og advokatens konklusion lød, at der var risiko for, at erfa-gruppen kunne ses som et decideret kartel og dermed et brud på Konkurrenceloven. Advokaten anbefalede, at Tobakken stoppede aktiviteten med det samme og omgående trak sig fra gruppen. Det gjorde Tobakken i begyndelsen af februar i år efter yderligere rådgivning fra Esbjerg Kommune, forklarer Ronnie Hansen, der har en kandidat i jura, men understreger, at han ikke selv er specialist i konkurrenceloven:

- I bedste fald er vi måske inde i en gråzone, men vi har vurderet på baggrund af de mange mails, at der er tale om noget, der har været så konkret og formaliseret, og som har handlet om så mange penge, at det dermed ikke er noget, Tobakken kan deltage i. Jeg er ikke selv på sikker grund i forhold til den del af juraen, men Tobakken har som nævnt fået juridisk rådgivning, der går ud på, at det skal stoppes, siger Ronnie Hansen.

Han vurderer, at det er et ulige magtforhold mellem agenter og artister på den ene side og spillestederne på den anden, der har affødt udvekslingen af priser mellem spillestederne:

- Det er svært for spillestederne at tjene penge på artisterne, men det her er ikke løsningen på problemet, konstaterer han.

Ifølge avisens oplysninger drøftede spillestederne via mail de forskellige kunstnere, herunder kendte navne Tessa, Saveus, Jung, Folkeklubben, MC Einar, Tim Christensen og nu afdøde Hugo Helmig. Derudover skal spillestederne også have udvekslet priser på billetter.

Ronnie Hansen ønsker ikke hverken at af- eller bekræfte kunstnernavne endsige specifikke honorarer til kunstnere af hensynet til det fremtidige samarbejde med agenterne:

Tror du, der bliver sådan et samarbejde efter det her?

- Vi må tage den storm, der eventuelt kommer. Der er nogle nu tidligere medarbejdere fra Tobakken,  der har været involveret, og vi forsøger at rydde op. Som jeg ser det, er det noget, der har udviklet sig i en uheldig retning, så man får sig rodet ud i noget, der ikke er, som det skal være. Jeg tror ikke, man har sat ud med den hensigt at snyde artisterne. Pludselig er man bare kørt 85, så 90 og så 100 km i timen, hvor man kun må køre 80, konstaterer Ronnie Hansen.

Politik: Hvis erhvervskarrieren som arkitekt skulle sparkes i gang igen for Nye Borgerliges Pernille Vermund, har hun selv ødelagt planen, inden den var i nærheden af at komme i gang.

- Andre må tage sig af at tegne huse, for lige nu er der noget, der vigtigere, siger Pernille Vermund, som i øvrigt heller ikke har fået jobtilbud, siden hun gav meldingen om, at hun ville stoppe som formand.

Det gjorde hun 10. januar, hvor hun også meddelte, at hun ville stoppe som folketingsmedlem, når indeværende valgperiode er slut. 7. februar overlod hun formandsstolen til Lars Boje Mathiesen, som imidlertid blev ekskluderet 9. marts. Dagen efter tilbød hun at vende tilbage som formand, og 13. marts meddelte hun, at hun også var klar til at fortsætte i Folketinget efter næste valg. Den beslutning sætter hun ingen tidsbegrænsning på.

- Det kan jeg ikke i betragtning af, hvor kaotisk situation har været. Det løser man ikke på en måned eller et halvt år, men flere år. For mig er det helt afgørende, at partiet består.

- I lyset af det, der er sket i løbet af de seneste par måneder, kan man så sige, at du smed tøjlerne for tidligt?

- Nej, jeg har reflekteret meget over det. Selv hvis jeg havde ventet til næste valgperiode eller til næste igen, havde Lars Boje Mathiesen været den eneste til at overtage, så havde vi fået problemerne til den tid, med mindre han var blevet et helt andet menneske.

Pernille Vermund erkender i den forbindelse, at hun og resten af Nye Borgerlige på den ene side vidste, hvad det var for et menneske, de med Lars Boje Mathiesen gjorde til formand for ganske kort tid siden, men at de på den anden side også blev overraskede.

Det, de ikke havde forestillet sig, var de honorarkrav, Lars Boje Mathiesen havde og den pressionslignende måde, mener Vermund og resten af hovedbestyrelsen, han fremsatte dem på.

- Vi vidste ikke, hvordan han ville være som leder og formand for et parti. Vi vidste, han er en hård tackler, og en angriber, der går i flæsket på politiske modstandere, et menneske man kan slå sig på. Men den griskhed, vil jeg kalde det, som vi har oplevet de seneste uger, havde jeg ikke forventet. Det kom bag på os alle, at man udadtil vil passe på borgernes penge samtidig med, man har andre standarder for sig selv, siger Pernille Vermund.

- Hvordan kan du genopbygge arbejdsmotivation i et et formandsjob og et liv i politik, som du for to måneder siden ønskede at træde ud af?

- Kort efter jeg havde taget beslutningen og havde givet stafetten videre, mærkede jeg en enorm lyst til at kaste mig ned i det konkrete politiske arbejde og komme fri af noget af det ansvar, der ligger på en formands skuldre. Nu ligger en kæmpe opgave foran os, som jeg føler mig forpligtet til, og i stand til at tage på mig. Det giver en ny glæde og begejstring, og deri ligger motivationen.

- Det er en første halvleg, jeg har taget, og nu får jeg også anden halvleg som anfører.

- Men det betyder så også, at det formandsansvar, der tynger skuldrene, vender tilbage. Hvordan vil du håndtere det, når du siger, at du er blevet så glad for at kunne gå dybere ned i det politisk konkrete?

- Der er ting, jeg som formand skal gøre anderledes end tidligere. Formanden behøver ikke beslutte hvor kaffemaskinen på kontoret skal stå. Der skal en anden opgavefordeling til, så mange ting skal klares af flere i hovedbestyrelsen, og også i folketingsgruppen og i partisekretariatet. Dagligdags spørgsmål, samtaler og diskussioner og deltagelse i messengertråde skal andre kunne klare uden, at jeg skal involveres 24 timer i døgnet. Hvis alle hverdagsspørgsmål lander på mit bord, når jeg ingen politiske mål.

- Du havde et dogme om ikke at være levebrødspolitiker. Hvad nu med det?

- Den svære beslutning her er at kaste sig ind i noget, der ligger i ruiner og gå i gang med at rydde op og bygge op. Det er ikke det samme som at være levebrødspolitiker, det vil jeg stadig ikke være. For mig er en levebrødspolitiker en politiker, der gror fast og sidder det for at sidde der, og snakker folk efter munden for at blive frem for at kæmpe for en sag. Jeg er her så længe sagen kræver det. Jeg skal ikke sidde her, fordi det er det eneste for mig at lave.

- Når du siger, det er ruiner, der skal ryddes op i, påtager du dig så et medansvar fra dine formandsår, eller mener du, det lykkedes Lars Boje Mathiesen i sin ene måned som formand at smadre det hele?

- Selvfølgelig påtager jeg mig et ansvar. Sådan et har man efter syv år som formand. Mit ansvar er blandt andet, at Lars Boje Mathiesen overhovedet var med i partiet, og han var spidskandidat. Men ansvaret for den seneste udvikling er hans. Det var derfor hovedbestyrelsen tog beslutningen om at ekskludere ham. Jeg var på ferie og var ikke med til mødet, hvor beslutningen blev taget, men jeg bakker den op.

- Konflikten med Lars Boje Mathiesen handlede i høj grad om formandshonorar. Du har tilkendegivet, at sådan et vil du ikke have. Du har lige beskrevet det tyngende ansvar og det døgnlange arbejde som formand, så hvorfor egentlig ikke?

- Som folketingsmedlem får jeg i forvejen et stort vederlag, og man skal ikke være formand for pengenes skyld, men fordi man brænder for det, man står i spidsen for. Når man ikke gør det mere, skal man slippe det og ikke blive hængende, fordi der er gode penge i det.

- Det hører også med, at i et parti er der hundredvis af menneske, der bruger tid og stiller sig til rådighed og samtidig betaler kontingent. Så har jeg det skidt med at skulle sige til de mennesker, at nu skal deres penge også bruges på en formand, der i forvejen får folketingsvederlag, siger Pernille Vermund.

Hun tilføjer, at hun ikke af den grund ser ned på andre partiformænd, der får honorar eller er imod, at hendes fremtidige afløser eventuelt måtte får det.

- Jeg er ikke principiel modstander af formandshonorar, det skal bare være lovligt og proportionalt med indsats, øvrige indtægtsforhold og hvad et parti har råd til.

- Apropos partiøkonomi: I og med at I nu kun er tre medlemmer af folketingsgruppen, mister I omkring 3,5 millioner kroner i årlig partistøtte. Hvad siger du til dette nye vilkår at drive parti på?

- Det er ikke noget godt vilkår. Det bliver en hård tid. Hvis vi vil opretholde aktiviteten, må vi ud og fundraise. Det gjorde vi, før vi kom ind i Folketinget, så det kan vi også gøre igen, siger Pernille Vermund.

Hun er stadig eksformand. Skal hun have formandstitlen tilbage, skal hun vælges på et ekstraordinært landsmøde. Det er endnu ikke bestemt, hvornår det holdes. Pernille Vermund selv forventer, der besluttes i løbet af næste uge.

Man skal aldrig sige aldrig - og slet ikke i dansk politik, men ikke desto mindre virker det ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, nærmest som en umulig opgave, som Pernille Vermund er klar til at tage på sig, når hun igen vil være formand for Nye Borgerlige.

For hvad er det for et parti, hun overtager efter, at det har været under Lars Boje Mathiesens ledelse i lidt over en måned? Og har vælgerne overhovedet lyst til at stemme på et parti, hvor der er så meget uro, kaos og behov for at ekskludere den nyvalgte formand?

Casper Dall giver dig her fem grunde til, at Pernille Vermund står med en næsten selvskreven fiasko:

Energi: Vi kommer til at se flere elbiler, varmepumper og vindmøller i det danske landskab de kommende år.

Den stigende elektrificering af samfundet kan bringe os tættere på regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 procent i 2030.

Men det kræver investeringer i milliardklassen, hvis målene skal blive til virkelighed - nærmere bestemt mellem 49 og 57 milliarder kroner.

Det viser en ny analyse fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark. Pengene skal blandt andet gå til kabler og lønninger til dem, der skal grave dem ned.

- Langt mere af vores samfund skal elektrificeres. Både vores biler, husholdninger og vores virksomheder skal løbe på strøm i stedet for fossilt brændstof, siger administrerende direktør Kristian Jensen og tilføjer:

- Vi bliver nødt til at gøre noget, hvis klimadrømmene skal blive til virkelighed.

Skal vi i mål, kræver det ifølge Kristian Jensen, at vi udvider vores elnet. Ellers vil det svare til, at vi får langt flere biler på landevejene uden at gøre vejene hverken bedre eller bredere, forklarer han.

Ifølge Energistyrelsen står det danske elforbrug over for en "markant" stigning de kommende år. Det samlede forbrug - uden at medregne nye energiøer og den massive udbygning af Power-to-X - forventes at stige med 53 procent frem mod 2030 i forhold til forbruget i 2019.

Det er meget strøm, der skal løbe gennem de samme kabler.

Elnetselskaberne skal på syv år grave 27.000 kilometer kabler ned og etablere 17.000 netstationer.

Kristian Jensen kalder det for "den største omlægning af dansk energiforbrug siden oliekrisen i 1970'erne".

Følger elnettet ikke med, bliver leveringssikkerheden på strøm forringet.

Elbil-ejere vil ikke selv kunne vælge, hvornår de kan få en ladestander installeret i garagen, og virksomhederne kan ikke udvide produktionen, når det passer dem.

Elpriserne vil også blive højere, forklarer Kristian Jensen.

- I øjeblikket er det nærmest utænkeligt for danskere, at der ikke er strøm i stikkontakten eller lys i pæren. Vi har strøm 99,9 procent af tiden. Det bliver udfordret, hvis der ikke bliver investeret i nettet, siger han.

Green Power Denmark appellerer til, at regeringen inden for de første seks måneder af i år lander en aftale om el-infrastruktur. Det samme gør administrerende direktør for netselskabet N1 Carsten Bryder.

- De gældende regler er lavet i en anden tid, hvor man gerne ville have netselskaberne til at være effektive og banke priserne helt i bund. Derfor er der stramme regler for, hvordan vi skal effektivisere.

Carsten Bryder mener, at effektivitetskravene til netselskaberne bør fjernes.

- Hvis vi skal udbygge nettet, fører det naturligvis omkostninger med sig. Det går lodret imod et effektiviseringskrav.

N1 forsyner 40 procent af Danmark med strøm. I et normalt år investerer selskabet mellem 600 og 700 millioner i at udbygge og vedligeholde nettet. I år hedder beløbet 1,3 milliarder.

Den dobbelt så store investering er sat i værk, selvom N1 endnu ikke kan være sikker på, at pengene kommer ind igen.

- Det er situationen lige nu. Vi tager en kalkuleret risiko af hensyn til vores kunder. Men vi er nødt til at insistere på, at der kommer tempo på reguleringen, siger Carsten Bryder.

Både N1 og Green Power Denmark har desuden brug for, at det grønne investeringsvindue på 1 milliard kroner, der blev aftalt politisk sidste år, bliver sat i gang hurtigst muligt. Også Dansk Industri bakker op.

Tiltaget skal gøre det mere attraktivt for industrien at omstille til grøn energi og samtidig reducere omkostningerne. I aftalen fra juni 2022 blev det besluttet, at indføre tiltaget tidligst i 2024.

- Vi mener, det er på tide, at det bliver til virkelighed, så netselskaberne kan lave de investeringer, der skal til, siger Kristian Jensen.

Elnettet drives af de godt 40 netselskaber i Danmark. Det er altså elkunderne, som hver måned betaler til selskaberne over elregningen, der i sidste ende betaler for opgraderingen af nettet.

Ifølge Green Power Denmark kommer elkunderne ikke til at betale mere for deres strøm. Regningen bliver fordelt mellem det voksende antal strømforbrugere.

- Dem, der i dag får deres hus varmet op med gas, skal være med til at betale nettarif, når de skifter til varmepumpe. Alle, der i dag har en benzinbil, skal også betale nettarif, når de fremadrettet skal have en elbil. Det voksende antal kunder fylder så stor en del, at den enkeltes regning ikke kommer til at gå i vejret.

Men kan elkunderne være sikre på, at alle lige får en elbil?

- Nej, men hvis ikke de gør det, kommer vi heller ikke til at få så store investeringer. Det bider sig selv i halen her, siger Kristian Jensen.

De godt 800.000 kunder hos netselskabet N1, som er bosiddende over det meste af Jylland samt Ærø, skal heller ikke være bekymrede for manglende levering af strøm nu og her, forklarer Carsten Bryder.

- Vores kunder kommer på den korte bane ikke til at mærke, at vi ikke har reguleringen på plads. Men det er klart, sidder vi om nogle år og ikke har fået det på plads, kan det godt være, vores lyst til at investere er faldende.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forklarer i en mail til Avisen Danmark, at vi i Danmark som udgangspunkt har "et virkelig godt elnet sammenlignet med mange andre landes. Men der er ingen tvivl om, at elnettet skal udbygges betydeligt og langt hurtigere end i dag. Derfor er der indgået en aftale, der skal være med til at sikre, at netvirksomhedernes rammer justeres for bedre at kunne håndtere elektrificeringen”.

Ministeren ser ikke et modsætningsforhold mellem kravet om effektivitet hos netselskaberne og den grønne dagsorden.

”At netvirksomhedernes rammer er gearet til fremtidens øgede forbrug af grøn strøm, ser jeg ikke som et enten-eller i forhold til, at de samtidig skal drive deres forretning effektivt til gavn for forbrugerne. Det er et både-og," skriver han.