Politik: Når Inger Støjberg går tur gennem Haslev på Sydsjælland, er det tydeligt, at hun er en populær skikkelse.

Bilerne dytter, folk vinker, og flere stopper op for at få taget et billede med formanden, der er blevet berømmet for sin røde hårknold som symbolet på en stram udlændingepolitik.

Danmarksdemokraterne har inviteret på tur til Haslev for at se det lukkede lærerseminarium. Ifølge partiformand Inger Støjberg er det netop symbolet på den udvikling, der er sket uden for de store byer.

En udvikling, hvor det meste er gået i stå.

Og det er en udvikling, som Danmarksdemokraterne med egne ord ønsker at ændre på.

Derfor præsenterer partiet nu sit eget finanslovsforslag, der i fremtiden skal være den politiske vægtskål for partiet.

Et politisk udspil, partiet har døbt ”en finanslov for hele Danmark.”

- I fremtiden vil vi veje alle politiske forslag ud fra disse fire mærkesager: Er det her godt eller skidt for yderområderne? Er det godt eller skidt for produktionsdanmark? Styrker eller svækker det de ældre og svage? Lemper eller strammer det udlændingepolitikken? Og det kan man se i vores finanslovsforslag, siger Inger Støjberg.

Til trods for fokusset på yderområderne og produktionsdanmark mener både Inger Støjberg og finansordfører Dennis Flydtkjær, at finansloven lever op til sit navn.

I har valgt at kalde den for ”en finanslov for hele Danmark”. Er det ikke mest en finanslov for yderområderne i Danmark?

- Nej, det synes jeg ikke. Der er også et kæmpe fokus på, at man med rimelighed skal kunne bo i Haslev. Tidligere var det her en uddannelsesby, nu må folk pendle til København, hvis de vil studere, siger Inger Støjberg.

Så du vil ikke sige, at I har et særligt fokus på landdistrikterne?

- Jo, men forstået på den måde, at borgerne i Haslev også vil få stor gavn af det, siger Inger Støjberg og bliver suppleret af Dennis Flydtkjær.

- Vi har også sat penge af til ældreområdet, det er ældre over hele landet. Men det er klart, noget er specifikt til landdistrikterne, lyder det fra finansordføreren.

Et af de centrale punkter hos Danmarksdemokraterne er et forslag om at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år. Det selvsamme antal, der siden 2015 er blevet etableret i København.

Præcist hvilke arbejdspladser og hvor i landet, de skal placeres, ønsker partiet en forundersøgelse af.

Men Danmarksdemokraterne har allerede nogle bud: landbrug- og fiskeristyrelsen, der ifølge Inger Støjberg med fordel kunne ligge i Jylland.

- Jeg tror ikke, statslige arbejdspladser redder et område, men det er et utrolig godt supplement. Folk, der flytter ud, tager også familien med, og så skal deres partner finde et arbejde. Det sætter gang i en positiv udvikling, siger Inger Støjberg.

Det er også et ret stort indgreb i familielivet. Hvorfor ikke sætte et mål om, at fremtidige statslige arbejdspladser skal placeres uden for København?

- Fordi vi hele tiden er nødt til at have fokus på det her. Hvis vi bare overlader det til embedsværket og kigger væk, så sker det modsatte, siger Dennis Flydtkjær.

Lige nu vokser antallet af statslige arbejdspladser i København. I vil flytte 10.000 over de kommende år, men vil I også kræve, at fremtidige arbejdspladser i højere grad skal tilgå provinsen end København?

- Det her er et mål om at flytte 10.000 arbejdspladser, men det er også et mål om hele tiden at være bevidste om, at skal der placeres statslige arbejdspladser, så er København ikke førstevalget, fortæller Inger Støjberg.

Men er det et krav om, at x antal skal placeres uden for København?

- Jeg er ikke sikker på, at kvoter er den bedste løsning. Tænk nu, hvis det står i vejen for, at tingene fungerer godt. Derfor skal man være meget påpasselig med at sige, at x antal procent skal flyttes ud. Hvad nu hvis nogle statslige arbejdspladser ikke giver mening at flytte?

Men I siger, at 10.000 skal flyttes ud. Det er vel netop at sætte et antal på, før man ved, om det giver mening?

- Mon ikke at der er 10.000 statslige arbejdspladser, man kan flytte ud. Der er bare på kort tid opstået 10.000 arbejdspladser i København, siger Inger Støjberg.

Et bredt flertal i Folketinget blev i 2021 enige om, at flere unge skulle studere uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Ambitionen var, at 60 procent af optaget på de store velfærdsuddannelser skulle ligge i mindre byer.

Derfor blev det besluttet, at 800 eksisterende studiepladser skulle rykkes ud, og 1000 nye pladser skulle oprettes.

Men de planer har den nye SVM-regering droppet. I stedet må uddannelsesinstitutionerne selv bestemme, hvor de i alt 1800 studiepladser skal placeres.

Årsagen er, ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), det bekymrende lave optag på velfærdsuddannelserne, og regeringen frygter, at færre vil søge uddannelserne, hvis de bliver placeret uden for de store studiebyer.

Danmarksdemokraterne foreslår dog, at den aftale tilbagerulles, så velfærdsuddannelserne igen skal placeres uden for de store studiebyer.

Optagelsestallene er dalende, og de unge har ikke vist den store interesse i at søge uddannelser uden for de store byer. Er det det rigtige tidspunkt at gøre det på, når man tænker på manglen på hænder?

- Prøv at spørge her i Haslev, om de mener, at det var det rigtige tidspunkt, da seminariet lukkede, siger Inger Støjberg.

Tror du, at Haslev helst vil have 1000 eller 500 på en årgang, hvis det er det, der er resultatet af det?

- Jeg tror, at Haslev rigtig gerne vil have et lærerseminarium, og jeg tror, at man i Rebild rigtig gerne vil have et pædagogseminarium.

Er det ikke vigtigere at skaffe flest muligt inden for de her uddannelser, end hvor det ligger henne?

- En række af menneskerne i yderområderne bor med deres familier og deres børn. Og det er ikke sikkert, at appetitten er kæmpestor på at tage en uddannelse meget langt væk, fordi det kommer til at smadre hele hverdagen. Derfor er det vigtigt at få spredt en række af de her uddannelser, så man kan tiltrække nogle af dem, som bor i et yderområde, og som synes, at der er lige lovlig langt at køre til København.

Men er der overhovedet noget, der indikerer, at det her skulle skaffe et højere optag til velfærdsuddannelserne?

- Du kan i hvert fald tage Hjørring som et eksempel. Her er der et større optag på bioanalytikeruddannelsen, end man har set.

Men er der en overordnet tendens, der viser, at det her vil skaffe flere hænder på velfærdsuddannelserne?

- Jeg anerkender fuldstændig, at det ikke bare kommer af sig selv. Men det har man for eksempel gjort i Hjørring, og det viser, at man godt kan få et højt optag, siger Inger Støjberg.

Et andet fokuspunkt for Danmarksdemokraterne er ældreplejen og manglen på læger i yderområdet.

Her ønsker partiet at eftergive uddannelseslægers SU-gæld, hvis de bliver ansat i en almen praksis i et område med lægemangel.

I vil eftergive uddannelseslægers SU-gæld. Hvorfor er det, at nogle af de bedst lønnede skal have eftergivet deres gæld?

- Ja, det er rigtigt, at de overordnet set tjener godt. Men nu er det sådan, at vi mangler læger ude i yderområderne. I dag er det i høj grad postnummeret, der afgør, om du får den rette behandling, siger Inger Støjberg.

Der mangler også sosu-medarbejdere og sygeplejersker. Hvorfor ikke eftergive deres gæld, når de arbejder i mindre velbetalte fag?

- Jo, men nu må man sige, at det at have en praktiserende læge, det er ikke et urimeligt krav at stille i et velfærdssamfund som det danske. Det her er en måde at skabe bedre rammer for de yngre læger, så de kan etablere sig i yderområderne.

En del af finansieringen til disse forslag kommer blandt andet fra sænkelse af ydelserne til udlændinge, indføre opholdskrav for dagpenge og skære i de ikke-lovpligtige integrationsindsatser.

Konkret ønsker Danmarksdemokraterne at reducere integrationsydelsen for enlige forsørgere og sænke integrationsydelsen for samboende og gifte forsørgere med 1000 kr. pr. person pr. måned.

I dag modtager en enlig forsøger på integrationsydelse omkring 12.500 kroner. Den vil I sænke med yderligere 1000 kroner. Er det fair over for barnet, der ikke har en indvirkning på, om forældrene har et arbejde?

- Ja, det er det. Fordi de slet ikke skal være på offentlig ydelse, de skal ud på arbejdsmarkedet. Lige nu er der mangel på arbejdskraft, så der er masser af arbejde, man kan tage. Det har polakkerne og ukrainerne vist i årevis uden at kunne et ord dansk. Så kan du også, hvis du kommer fra Syrien. siger Inger Støjberg.

Vil du mene, at man på det indkomstniveau er kategoriseret som fattig?

- Jamen, jeg synes, at man på en eller anden måde er kulturelt fattig, hvis man ikke indgår i samfundet.

Men nu snakker jeg om økonomisk fattig?

- Jo, men det kan man hjælpe sig selv ud af ved at få et arbejde.

Helt klart, men hvis man har en indkomst på de 11.500, er man så økonomisk fattig i jeres øjne?

- Jeg synes, at det er en underlig diskussion, om man er fattig eller ej. Det handler om, om man indgår i samfundet eller ej. Og nej, det er ikke mange penge at leve for. Det kan vi hurtigt blive enige om, men det er heller ikke meningen. Fordi meningen er ikke, at man skal være på en offentlig ydelse. Meningen er, at man skal arbejde, siger Inger Støjberg.

Men vil det ikke have en negativ effekt på børnene, der ikke bestemmer, om forældrene har et arbejde?

- Det har en meget stor negativ konsekvens for alle børn, hvis forældrene ikke er på arbejdsmarkedet. Fordi hvis forældrene ikke forstår den kultur, så får børnene svært ved at begå sig samfundet. Fordi hvis forældrene lever i en mellemøstlig kultur, og børnene er begyndt at tage den danske kultur til sig, så går det helt galt flere steder. Og det hele starter med, om forældrene kommer på arbejdsmarkedet eller ej, siger Inger Støjberg.

- Vi er jo syv. Plus. Minus. Det er i hvert fald tre pakker hakket, vurderer Kenneth Valentin Dupont og skriver tre pakker hakket kød på indkøbslisten.

Køkkenet summer som før en koncert. Fem mænd blander deres basstemmer i koret, mens de forsøger at strikke aftenens måltid sammen.

René Rasmussen insisterer på en spidskålssalat til stor moro hos Kenneth. Salaten bliver klart det mest komplicerede, mener han.

Der skal også bacon i - som når mormor lavede den, tilføjer Thomas Holleufer og leder opmærksomheden tilbage på dagens ret, forloren hare med baconsvøb, sovs, kartofler og gemüse.

- Vi har lavet den i en fadæse-udgave tidligere. Den var så massiv, at midten simpelthen var rå, forklarer Kenneth, hvilket får de andre til at revne af grin.

- Nu skal vi fremhæve den gode historie, påpeger Thomas, hvilket får Kenneth til at rette sig selv med ”det er den eneste kiksede ret, vi har lavet i mands minde til Mandemad i Trige.”

Snakken finder sted i foreningen Mænds Mødesteder, og det er mad til mænd, det handler om denne torsdag aften i et fælleshus i Trigeparken nord for Aarhus.

Foreningen har fokus på mænds sundhed - og er bare en af 32 af sin slags på landsplan. Men sundhed er et vidt begreb. Som indkøbslisten indikerer, er mændenes opmærksomhed hovedsageligt rettet på det mentale helbred.

De siger det dog ikke så direkte. For det handler om at have det ”godt sammen” uden at forfalde til rundkreds-snak og terapi. Det kan de alle blive enige om.

Hver og én går de med deres egne udfordringer, så vigtigst er det at skabe lidt pusterum i hverdagen, uddyber Kenneth Valentin Dupont.

Et pusterum var noget, han selv ledte efter, da han mødte op i gruppen første gang.

Ikke alle mænd deler samme høje humør som herrerne i Trige. Det viser den seneste undersøgelse foretaget af Forum for Mænds Sundhed.

Den konkluderer, at hver femte mand i alderen 25-39 år mangler nogen at betro sig til. Det svarer til cirka 140.000 mænd på landsplan.

Trige-mændene er alle over 50 år eller deromkring. Det betyder dog ikke, at de går fri, forklarer chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen.

- Kigger vi på dem i den højere aldersgruppe, ser vi fuldstændig det samme, siger han

Der er skrevet meget om, hvordan ensomhed kan tære på helbredet - både psykisk og fysisk.

Derfor var det interessant at undersøge, hvornår tegnene på ensomhed begynder at vise sig, mener Madsen.

- I løbet af 20’erne og 30’erne bliver "sporet" ligesom lagt. Det er samtidig der, at mænd kommer galt afsted. Arbejdet har struktureret, hvornår du har fri, står op og går i seng. Og så har du familien, hvor det ofte er konen, der tager sig af de sociale relationer, forklarer chefpsykologen.

Det har den uheldige effekt, at mændene "glemmer" at pleje deres sociale evner eller i bedste fald støtter sig til arbejdet, når det kommer til socialt samvær. Og det er dér, nogle mænd falder igennem.

Vil man nå ud til mændene, siger Svend Aage Madsen, handler det til gengæld om ikke at gøre det til et spørgsmål om "ensomhed", "sundhed" eller "trivsel".

- Man skal snarere invitere til at lave noget spændende sammen med andre mænd, pointerer han.

Tilbage i Trige nikker Kenneth genkendende.

- Mit liv hed kort fortalt: spis, sov, arbejd, siger han.

Det kunne det have været blevet ved med, hvis ikke lægerne havde sat en kæp i hjulet.

Tilbage i 2015 Kenneth Valentin Dupont kommer i tvivl, for han har lige fået et ”vink med en vognstang” fra lægestaben på Skejby Sygehus.

Han har multipel sklerose og ved nu ikke, om han i fremtiden skal arbejde eller være hjemmegående. En svær nød at sluge for en kørende it-tekniker, der som Kenneth er vant til 60-timers arbejdsuger.

- Jeg kunne se, hvor det bar hen. Min krop var ved at sige goddag til en kørestol. Men jeg skulle ikke op i lejligheden og sidde ned, insisterer han.

Samtidig har Kenneth aldrig været den udfarende type. Det er i det øjeblik, han ser et opslag på fællestavlen i sin opgang. Den lokale mandegruppe inviterer til at ”komme og lave pølser - fra bunden af."

- Jeg havde et fåtal af gamle venner, men det var ikke, fordi vi ligefrem rendte op og ned ad hinanden, husker Kenneth. Derfor takkede han ja til tilbuddet. Sidenhen blev han både formand og kasserer.

Kort tid efter, han så opslaget, fik han tildelt førtidspension. Han mener selv, at hvis ikke han havde taget imod invitationen, ville han i dag nok bruge det meste af tiden på at sove eller ”se det næste afsnit i fjerneren sammen med konen.”

Derfor priser han sig lykkelig for, at han tog chancen.

- De fleste ville ikke kalde det ensomt at have et arbejde og fruen ventende derhjemme. Men når er jeg derhjemme, er jeg den seriøse, der løser problemerne. Jeg har også brug for nogle, hvor jeg kan være åben og bare fjolle, siger Kenneth.

- Uden det her sted ville jeg nok være den ensomme. Jeg er ikke særlig god til at gå ud og søge venskaber.

Snakken går og kan bedst beskrives som et stykke musik i dur. Emner går fra elscootere til damer til hvad, der skal - og ikke skal - i sovsen. Duften af hvidløg afslører i hvert fald én ingrediens.

Der er plads til de svære samtaler, men det er ikke formålet med at være her. Alle bærer rundt på noget. Det ved de i forvejen. Vigtigere er det at have det sjovt sammen.

- Ingen har bedt om en psykolog, som Kenneth formulerer det.

Ved håndvasken skyller Flemming Thorbek nogle sløve knive af. Han er en stilfærdig mand, men alle er enige om, at han har spillet en stor rolle for stedet.

Han er her hver gang. Og ser han nogle af Trigeparkens beboere i et mut øjeblik, tager han gerne fat i dem. Det lærte han, da han arbejdede som gartner på en af Aarhus' kirkegårde. Flere er kommet med i Mænds Mødesteder på den bekostning.

- Jeg kommer her hver gang. Og folk kan altid komme til mig, siger Flemming Thorbek ydmygt.

Han var der for Kenneth, da han skulle til at lære at affinde sig med sin sklerose-diagnose. Det er noget af det mødestedet kan, mener René Rasmussen. Her er folk der for hinanden.

- Der er det rart at have nogen at støtte sig til, når lortet brænder på, siger han.

Da Kenneth ruller maden ind, når begejstringen et crescendo. Kort tid efter sænker stilheden sig for første gang i løbet af aftenen. Den bliver kun afbrudt af et par tilfredse tilkendegivelser.

Tallerknerne er fyldte.

Selvom der er enighed om, at måltidet er en succes, må de erkende, at de igen står med en del afbud. Det får de ofte, alt efter hvilken vej vinden blæser - eller om der er sport i fjernsynet.

Det har Thomas Holleufer set mere end én gang.

Han var i sin tid ansat til at starte mødestedet op og har siden fået arbejde i Trigeparken som social vicevært. Her har han ansvaret for at pleje boligbyggeriets fællesskaber og få folk ud af døren.

Er der én ting, han har lært, så er det at være vedholdende.

- Det nytter ikke noget kun at spørge én gang. Mænd skal have flere skub, før de springer ud i sådan noget her. De skub kunne med fordel komme fra familien, mener han.

Samlet rundt om bordet falder snakken på, hvorfor så mange mangler nogen at betro sig til.

Ifølge chefpsykolog Svend Aage Madsen handler det om, at mænd først vil deltage i noget, hvis der er en aktivitet - noget sjovt at lave.

- Det er ikke nok bare at være sammen. Der er ingen krav om at sidde i rundkreds-snakke. Til gengæld handler det om at lave noget sammen med andre - det er dér relationerne opstår, siger han.

Det nikker Flemming Thorbek til. Er der ikke det, tror han, nemt mændene kommer til at falde sammen i sofaen.

- Jeg bor selv alene, og det kan hurtigt blive ensomt. Lukker du dig først inde, er det fandeme svært at komme ud igen, pointerer René Rasmussen.

- Fra mit synspunkt handler det om, at folk generelt ikke taler sammen. Hvis folk var mere nysgerrige på hinanden og deres nabo, så ville vi undgå mange af de ting her, tilføjer Thomas Holleufer.

Det er en svær problemstilling at løse over en skive forloren hare i et fælleshus i Trige. De kæmper deres eget lille slag, hver gang det bliver den sidste onsdag i måneden.

Men Thomas Holleufer vil dog alligevel komme med en opfordring.

- Løsningen ligger i det, Flemming gør. At tage kontakt til hinanden. At turde springe ud i det. Vi mænd bliver nødt tage ansvaret på vores skuldre og møde op til tingene. Bare gør noget, mand.

Der skal ristes pølser og muligvis også politikere, når en lastbildemonstration af en vis størrelse indtager området omkring Christiansborg Slotsplads i morgen, tirsdag. Arrangøren, vognmand Benny Nielsen fra Mors, er i hvert fald ikke i tvivl om en stor tilslutning fra kolleger over hele landet.

- Der kommer mange. Det kommer satanedme mange. Der kommer både busser og nogle med tog. Og der kommer lastbiler, siger han til Lastbilmagasinet.

Frustrationerne skyldes et bredt politisk flertal, som i sidste uge blev enige om en ny vejafgift på lastbilkørsel. Fra 2025 vil det koste 1,30 kroner pr. kørt kilometer i en diesellastbil, mens ellastbiler slipper med 20 øre pr. kilometer.

Allerede det første år skal det indbringe 2,5 milliarder kroner til statskassen, mens CO2-udledningen fra lastbiler kun ventes at falde med 300.000 ton i 2025 og en smule mere i 2030.

Det skal sættes i forhold til, at lastbiler ifølge Klimarådet udleder 1,7 millioner ton CO2 om året.

Med andre ord: Den nye afgift, der kræver et nyt it-system og GPS-overvågning af lastbilerne, er altså kun et lille skridt på vejen mod at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark med 70 procent inden 2030.

Til gengæld giver det mærkbare omkostninger for vognmændene, som peger på, at de ikke kører rundt for sjov. De fragter vores dagligvarer, vindmøller, betonelementer og alt det andet, der får vores samfund til at fungere.

Det forklarer også den ringe effekt af den kilometerbaserede afgift: Lastbilerne er nødt til at køre, skatter eller ej. Spørgsmålet er blot, om omkostningerne kan væltes over på kunderne - i sidste ende forbrugerne.

Ideen er naturligvis, at vognmændene skal investere i klimavenlige lastbiler, der kører på el eller brint. Her vil selv den mest entusiastiske og klimabegejstrede vognmand stå med en stribe praktiske problemer.

Udvalget af ellastbiler er lille, prisen er foreløbigt meget høj, og rækkevidden er lav. Derfor kan mange vognmænd ikke se, hvordan de kan betjene deres kunder. Nye milliardomkostninger på driften af diesellastbilerne vil ikke gøre det nemmere at spare op til at købe en elektrisk model.

Ifølge Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, vil afgiften ramme skævt og være en ekstraregning, som er svær at tjene hjem igen. Han foreslår at dæmpe afgiften på grøn biodiesel sammen med en voldsom forhøjelse af afgiften på den sorte diesel. Det vil motivere vognmændene til at køre energieffektivt.

Alligevel kalder skatteminister Jeppe Bruus (S) den nye vejafgift for en sejr for klimaet.

- Det ligger implicit i aftalen, at det bliver dyrere at køre i konventionelle lastbiler på de danske veje. Det er der ingen grund til at beklage, for det er sådan set hele formålet, skrev han i et indlæg i Avisen Danmark søndag.

Han lovede at hjælpe med at udbygge infrastrukturen med ladestandere til lastbiler, og han giver vognmændene mulighed for at køre med længere vogntog med plads til mere gods. Men det dæmper ikke vreden i transporterhvervet - særligt i udkantsområderne.

- Forslaget kommer til at ramme helt skævt og vil være ødelæggende for branchen i vores del af landet. Det er galt, at afgiften skal udregnes efter hver kørt kilometer, og ikke bliver pålagt forbruget af diesel, siger Rasmus Høj Jensen, indehaver af Æ Vognmand i Lemvig, til Dagbladet Holstebro Struer.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, deler bekymringen og mener, at regeringen modarbejder sin egen ambition om ”et Danmark i geografisk balance”.

- Med en vejafgift, der betales efter antallet af kørte kilometer, sender man den største regning til dem, der kører længst med varerne. Det har den logiske konsekvens, at yderområdernes vognmænd og erhvervsliv rammes hårdest af den nye afgift, siger han.

Det er måske derfor, at specielt lastbiler fra provinsen ventes at dukke op foran Christiansborg tirsdag.

Efter en tur omkring den lovede pølsevogn skal demonstranterne tage stilling til deres videre færd: Muligvis en lang påskeferie for lastbilchaufførerne, der hurtigt vil føre til tomme butikshylder og byggepladser, der går i stå.

- Tirsdag bliver dagen, hvor vi drøfter, om landet skal lukkes helt. Der er mange, der presser på med dette, skriver Mors-vognmanden Benny Nielsen på sin Facebook-side.

Tv: Harrison Ford og Helen Mirren som et gammelt ægtepar, langt ude på prærien i 1923, kan lyde støvet. Det er det ikke.

Deres filmiske ægteskab er både intimt og kærligt. Formidlet med sans for det korte indforstående blik, der spejler et langt liv sammen. Men deres forhold er også en sitrende, rapkæftet kampplads for store personligheder.

Ford som såret patriark, der helst vender ryggen til, når han ikke kan få sin vilje. Mirren som den stærke, kloge kvinde. Deres magtbalance svinger frem og tilbage som en vippe, ingen af dem ønsker at hoppe af.

Ford og Mirrens indbyrdes sam-og modspil er det absolut bedste ved serien "1923", der er skabt som en forløber for den nutidige hitserie "Yellowstone".

Her i 1923 er familien Dutton som altid presset. Denne gang af modernitet. Men det værste pres kommer fra en væmmelig pengemand (Timothy Dalton), der forsøger at "ryge dem ud".

Den eneste, der kan redde den dutton'ske fremtid, er nevøen Spencer, men han har PTSD efter 1. Verdenskrig og render rundt i Afrika og skyder farlige dyr. Her møder han også en sprælsk kvinde, og snart er hans skæbne yderligere beseglet.

Vi følger også en ung indiansk kvinde og hendes hjerteskærende frihedskamp.

"1923" er en kulørt og meget romantisk omgang. Men den er - som både "Yellowstone" selv og seriens endnu tidligere forløber"1883" - vanvittig flot at se på.

Der er Montana-natur og nostalgiske præriedrømme med bjerge, heste og høj himmel.

Og ja. De store følelser klistrer lidt, og elskovsscenerne er lange og alligevel ærbare. Men en gang imellem er det okay at overgive sig til sin indre romantiker og bare nyde en god, velspillet og flot fotograferet historie uden at forlange intellektuelle indsigter eller andet hjernevrid.

Og nej. Man behøver ikke at have set "Yellowstone" eller 1883" for at kunne følge med.

du trænger til en dramatisk, romantisk og kulørt historie fra gamle dage.

du absolut ikke er romantisk anlagt og ikke gider lange kyssescener.

"1923". SkyShowtime - kan tilgåes via TV 2 Play. 8 afsnit a 50-60 minutter. Der er lagt op til en sæson 2.