Dagligvarer: Allerede i januar stod det klart, at dagligvarekoncernen Coop havde et forfærdeligt år i 2022.

Derfor blev det allerede dengang offentliggjort, at Irma-kæden skulle lukkes, mens Kvickly og Superbrugsen skulle lægges sammen under et nyt navn: Coop.

Nu er tallene på plads og viser et historisk stort underskud på 628 millioner kroner efter skat for Coop i Danmark og de selvstændige brugsforeninger.

Tabet skyldes især kaosset omkring discountkæden Faktas afløser, Coop 365discount, som alene tabte 651 millioner kroner sidste år. Men de brugsforeninger, der ejer mange af de store Superbrugsen- og Kvickly-varehuse, har også tabt masser af penge.

- Det var et hårdt år, konstaterer Kræn Østergård Nielsen, der har været topchef for Coop siden 2020.

Han fortæller om et år præget af inflation, vilde prisstigninger fra Coops leverandører, hård konkurrence og høje energiomkostninger ude i Coops flere end 1000 butikker.

- Markedet ændrede sig voldsomt i løbet af 2022, og discount voksede helt vildt. Vi kunne ikke blive færdige hurtigt nok med at udrulle Coop 365discount, siger Kræn Østergård Nielsen.

Derfor ombyggede og indrettede koncernen lynhurtigt hele 260 butikker til det nye koncept sidste år, hvilket er en temmelig stor bedrift. Men det har været nødvendigt at skabe en stærk discountkæde i en fart. Analysefirmaet Retail Institute Scandinavia anslår, at Fakta og Coop 365discount kun solgte varer for ca. 7,5 milliarder kroner sidste år, mens både Netto og Rema 1000 hver omsatte for 19-20 milliarder kroner.

- Skiftet til discount er større end under finanskrisen og i nogen af de 25 år, jeg har fulgt branchen. Kunderne køber kampagnevarer og billigere varer, typisk vores egne varemærker. På nonfood (bl.a. isenkram og tøj, red.) har man nærmest stoppet sit forbrug. Cyklen må holde en sæson mere. Der er smalhals i dagligdagen, men man har ikke den samme mentalitet omkring at spise ude og at tage på rejser. Der har danskerne åbenbart en anden pengepung, siger topchefen i et interview til Avisen Danmark.

Omlægningen fra Fakta til Coop 365discount har krævet investeringer på 750 millioner kroner sidste år, men ledelsen har samtidig haft travlt med at håndtere Coops klassiske supermarkeder, Superbrugsen og Kvickly. Coop oplyser ikke præcise tal for disse kæder, men de selvstændige brugsforeninger, der ejer mange af supermarkederne, bidrog med et underskud på 192 millioner kroner sidste år.

- De er vant til at levere ganske stabile overskud på 200-300 millioner kroner, men de har haft et meget hårdt år. Det er supermarkederne, der har størst modvind lige nu. Det gælder både Kvickly og Superbrugsen, men også hos vores konkurrenter. De er hårdt ramt af den ændrede købsadfærd, siger Kræn Østergård Nielsen.

Mens de to kæder helhjertet skal omdannes til Danmarks største supermarkedskæde, Coop, er der ingen tvivl om, at forventningerne er højest til Coop 365discount, der især skal tage kampen op med rivalerne, Salling Groups Netto-kæde og de selvstændige købmænd i Rema 1000-kæden.

Coops nye discountkæde skal arbejde i et krydsfelt mellem discount og økologi, som menes at ramme nutidens forbrugere lige i hjertekulen.

Alene sidste år brugte Coop 180 millioner kroner på at sænke priserne i Coop 365discount i forhold til Fakta-butikkerne. Det udløste flere førstepladser i avisernes pristjek og i Coops egne målinger af, hvordan kunderne opfatter prisniveauet i den nye kæde.

I investerer i Coop365 Discount ved at sænke priserne. Kan den kæde nogensinde komme til at give overskud, selv hvis I vinder markedsandele fra konkurrenterne?

- Der er ingen tvivl om, at der kan tjenes rigtig mange penge på discount, hvis du har en stor volumen. Vi kommer fra et lavt niveau i Fakta, men vi spiller i en anden liga nu. Det er derfor, vi siger, at vi skal fordoble den omsætning, som vi havde i Fakta. Den plan er vi i øvrigt foran, siger Kræn Østergård Nielsen.

Han nævner ikke Netto og Rema 1000, der begge tjener masser af penge, men det er tydeligt, at han vil ned ad den samme vej. Erfaringen fra Coop 365discount-butikkerne viser allerede, at der er en tæt forbindelse mellem høj omsætning og god indtjening.

- Det er en forretningsmodel, der kan blive særdeles profitabel. Discount står i dag for over halvdelen af det danske dagligvaremarked, så for at være relevant for vores ejere og danskerne, er det vigtigt, at vi også spiller på den banehalvdel. Derfor var det heller ikke en vej frem at fortsætte med de lave omsætningsniveauer, vi havde i Fakta. Vi kan jo se, at Aldi er kommet frem til den samme konklusion, siger Kræn Østergård Nielsen med henvisning til den tyske discountkæde, som i øjeblikket er ved at afvikle sin forretning i Danmark efter 46 år.

Sidste års underskud kommer efter mange år med trecifrede millionoverskud i Coop. Formuen, opgjort som egenkapital, var ved udgangen af 2022 på 2,9 milliarder kroner. Derfor er Coops nyudnævnte finansdirektør, Anders Boll Holmelund, tryg ved koncernens sundhedstilstand.

- Det er et resultat, der er utilfredsstillende, og det kan og skal vi ikke fortsætte med i mange år frem. Men vi kommer fra en perlerække af overskud og en sund forretning. Det fundament, vi står på i Coop, er sund, siger Anders Boll Holmelund og peger på, at koncernen netop har indgået nye aftaler med sine fire banker, der bakker op om Coops strategi om færre, men stærkere kæder.

Samtidig har koncernen solgt ud af sine ejendomme, blandt andet til pensionskassen Pension Danmark.

- Derfor er finansieringen på ca. fire milliarder kroner, som vi skal bruge til vores strategi, sådan set på plads. Nu handler det om at eksekvere på vores planer, siger finansdirektøren.

Hverken han eller Kræn Østergård Nielsen taler om præcise tal, når det kommer til forventningerne til 2023.

- Men vi indstiller os på, at 2023 bliver endnu et særdeles udfordrende år i dagligvarebranchen, siger Kræn Østergård Nielsen, der varsler et nyt underskud, men ikke lige så stort som rekordtabet sidste år.

Mandag aften stiller Venstres fungerende formandskab i skikkelse af Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose sig igen til rådighed for alverdens spørgsmål fra Venstre-medlemmerne og andre interesserede. Arrangementet i nordsjællandske Lillerød er en del af V-toppens turné rundt i landet.

Det er ikke krisemøder, der er indkaldt til, men de to toppolitikere taler gerne om partiets krise. For Venstre er i krise. Formanden er sygemeldt, målingerne er pivringe, og det er tilsyneladende sværere og sværere for menige Venstre-folk at forklare, hvorfor partiet er endt i regering med Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Venstres tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen.

I weekenden er der møde i partiets hovedorganer - forretningsudvalget og hovedbestyrelsen - og her er der også en forventning om, at formandens sygemelding kommer til at fylde.

Men hvad er løsningen på Venstres krise? Mange tror, at det hele nok skal løse sig, når Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage - sådan som V-toppen igen og igen messer, når de får det uundgåelige spørgsmål om fremtidsplanerne for partiformanden.

Men der findes ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, ingen snuptagsløsninger på Venstres krise. For Venstres krise handler om meget mere end fraværet af formanden, lyder analysen fra Casper Dall. Her lister han kriserne op:

Pension: Skal danske pensionsmilliarder investeres i selskaber som den israelske våbenproducent Elbit Systems eller amerikanske Lockheed Martin? Ellers tak, lyder det fra blandt andet en lang række af danskerne pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, SAMPension, Akademiker Pension og Pensam, der alle har placeret de to selskaber på listen over uønskede investeringer.

Det her er blot et af mange eksempler. Flere af de store danske pensionsselskaber har en eksklusionsliste, der bugner med selskaber, som producerer våben eller komponenter til våben. Men flere af selskaberne er gode nok til den danske stat og det danske forsvar, der blandt andet har købt Danmarks nye F-35 jagerfly af Lockheed Martin.

Pensionsselskabernes store eksklusionslister er kritisk, mener en af Europas førende Ruslands-eksperter, Søren Liborius, der i øvrigt også er medlem af Akademiker Pension.

- Der har hersket en holdning i Moskva om, at Vesten og især Europa har været et afrustet kontinent. De har betragtet os som slapsvanse. Kina og Rusland spiller våbenmagtens sprog, og hvis vi opruster markant, så vil vi igen tale samme sprog, et sprog, som de vil have respekt for. Men det kræver en massiv oprustning, lyder vurderingen fra Søren Liborius.

Når selskaber som Lockheed Martin ikke er en del af eksempelvis Akademiker Pensions portefølje, skyldes det, at de også producerer komponenter, som kan blive brugt i atomvåben. Samme komponent kan derfor ende med at sidde i det dødsensfarlige våben, som, hvis det en dag bliver taget i brug, kan være med til at udrydde store dele af en befolkning, fordi et atomvåben ikke kan begrænses til kun at ramme militære mål.

Virkeligheden er dog den, at atomvåben ikke har været brugt i årtier. Alligevel skal Lockheed Martin forblive på Akademiker Pensions eksklusionsliste. Det fortæller Jens Munch Holst, der er direktør i Akademiker Pension.

- Når et våben er produceret, mener vi, at overtrædelsen af en konvention er sket. Der er ingen af selskaberne, der producerer den her type af våben, hvis ikke de kan sælge dem. Skal vi så vente med at ekskludere et selskab indtil nogen f.eks. bryder en konvention eller bruger deres atomvåben, spørger Jens Munch Holst.

Han forklarer samtidig, at Akademiker Pension har ca. 55 selskaber på sin eksklusionsliste, men det er kun ca. halvdelen, der er sat i forbindelse med brud på konventioner.

Akademiker Pensions medlemmer har altså indtil nu kunnet lune sig ved, at deres opsparinger ikke bliver brugt på virksomheder, der producerer komponenter til landminer, klyngeammunition, biologiske våben, atomvåben og kemiske våben.

Men det er at gå for langt, når Akademiker Pension og andre danske pensionsselskaber ikke vil investere i forsvar, blot fordi de producerer komponenter, som kan ende med at blive brugt med onde hensigter for øje. Det mener Ruslands-ekspert Søren Liborius. Han har nemlig fået øje på en stribe virksomheder på listen, som dansk militær er dybt afhængige af, hvis vi skal være i stand til at forsvare vores egne grænser.

- Hvis dansk forsvar kan godkende materiel fra disse virksomheder, så bør pensionskassen også kunne investere heri. Krigen i Europa har blotlagt et stort samfundsbehov for investering i nationalt forsvar, fortæller Søren Liborius og uddyber:

- Man har ekskluderet godt 75 procent af de virksomheder, hvis produkter indgår som nøgleelementer i det danske forsvar. Det kan være Airbus, Boeing og General Dynamics. Men det er samtidigt virksomheder, som det danske Søværn, Flyvevåbnet, samt vores luftovervågning er hundrede procent afhængig af.

Søren Liborius påpeger, at mange af de selskaber, som er med til at sikre de danske grænser, kan få umanerligt svært ved at rejse kapital til at producere så ekstraordinært store mængder af forsvar, som Europa og Danmark lige nu står og skriger efter.

Men den præmis køber Jens Munch Holst ikke.

- Jeg har svært ved at se, at de her selskaber mangler penge, så med den omsætning, selskaberne står overfor, er det lidt mærkeligt for mig, hvis de står og piver efter penge og investeringer, siger han og tilføjer:

- Vi vil investere i virksomheder, som opfører sig ordentligt. Det kan være Saab eller andre våbenindustrivirksomheder, siger han.

Ifølge Søren Liborius har Danmark og Europa et akut behov for, at der bliver investeret langt mere i forsvar og tungt militært materiel. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal investere i hvad som helst.

- Alle og enhver kan forstå, at man ikke skal investere i virksomheder, der producerer forbudte våben. Men de industrier, der producerer udstyr til Europa og USA, skal finde pengene til at etablere nogle helt nye produktionslinjer, og vi kan selv bestemme, om prisen på den kapital, de skal bruge, skal være høj eller lav. Det er hos pensionsselskaberne, at al den her kapital findes, siger han og understreger, at militær og forsvar er blevet en vigtig samfundsøkonomisk faktor.

Jens Munch Holst anerkender, at diskussionen ikke er helt nem, og at det er nødvendigt at tage netop den her diskussion igen og igen.

- Det her er klart et dilemma, og det at være en ansvarlig investor er ekstremt dilemmafyldt. Men i modsætning til den danske stat og det danske forsvar, der bare kan nøjes med at købe et jagerfly eller noget materiel, der ikke er kontroversielt, ja, så er vi nødt til at investere i hele selskabet og dermed også investere i våben eller komponenter til våben, som vi ikke kan stå inde for, siger Jens Munch Holst.

Flere af de ekskluderede selskaber er ellers kommet mægtig godt ud af aktieåret med kursstigninger, som de fleste kun kan drømme om. Det gælder eksempelvis tyske Rheinmetall, der producerer kanoner til kampvogne. Deres aktiekurs er mere end fordoblet, siden krigen i Ukraine begyndte.

Amerikanske Lockheed Martin, der producerer jagerfly, har også klaret sig godt. Firmaets aktiekurs er også tæt på fordoblet siden krigens begyndelse.

Hvad gør man, når man flytter over 8000 kilometer væk hjemmefra for at starte et nyt liv i et land, hvor man hverken taler sproget eller kender kulturen? Et land, hvor størstedelen af befolkningen elsker lakrids, hvor man svømmer nøgen, har et afslappet forhold til lus - og hvor man stiller sin barnevogn med sit sovende barn udenfor - uden opsyn.

Annie Samples er 36 år. Hun er mor til fire, og så bor hun på Østerbro i København. Hun flyttede til hertil sammen med sin mand og tre børn 29. maj 2019 - tre år efter kom der endnu et barn til flokken.

Efter flytningen fra Portland, i staten Oregon i USA, valgte Annie Samples tilbage i 2019 at dokumentere sit liv i Danmark på Tik Tok og på Instagram under navnet 'Annie In Wonderland'. Her har hun sammenlagt over 300.000 følgere.

- I starten var det en nem måde for venner og familie derhjemme at følge med i vores liv, men på et tidspunkt åbnede jeg min profil, for jeg havde mere på hjerte, som jeg ville dele med dem, der ville følge med - og det er efterhånden blevet til en del, fortæller Annie Samples.

Muligheden for at rykke teltpælene op og flytte til Danmark bød sig, da det firma, Annie Samples' mand arbejdede for, skulle åbne et kontor i Danmark. Han er designer - og han blev tilbudt en stilling på det nye kontor.

- Min mand har elsket Danmark, siden han var på ferie her som ung. Det har været en drøm for ham en dag at flytte hertil. Jeg husker stadig, da han kom hjem og fortalte, at den drøm nu kunne gå i opfyldelse, fortæller hun og fortsætter:

- Min hjerne gik ligesom i baglås - jeg var lidt i chok. Men det var virkelig en drøm for ham - og det var faktisk nok for mig, selvom jeg lige skulle sluge den. Det var jo også et stort skridt, siger Annie Samples.

Uden at vide hvad hun gik ind til, indvilgede hun i at give København en chance - noget, hun ikke et øjeblik har fortrudt. Dét på trods af, at hun egentlig var ganske tilfreds med det liv, hun havde hjemme i Portland.

Annie Samples lægger ikke skjul på, at navnet på hendes Instagram-profil - Annie i Eventyrland - i den grad passer på hendes liv her i Danmark. Hun knuselsker København og den tryghed, som ifølge hende selv står i skærende kontrast til det Portland, familien rejste fra.

- Den tryghed, vi oplever her i København, er ganske unik. Før København kom ind i billedet, havde jeg besluttet mig for at hjemmeskole mine børn - dels for at være tæt på dem, men også af frygt for vold og de mange skoleskyderier, som der desværre har været alt for mange af derhjemme, fortæller hun og fortsætter:

- Her i København kunne jeg ikke finde på at hjemmeskole min børn. Vi er kun blevet mødt af fantastiske institutioner, åbenhed og skønne, kompetente pædagoger. For ikke at tale om konceptet med at have en klasselærer, som følger ens barn op gennem klasserne - wow - bare wow.

Annie Samples tre ældste børn på fire, seks og otte år taler alle flydende dansk.

Annie Samples fortæller, at der også er folk, der stiller sig kritisk over for indholdet på hendes Instagram- og Tik Tok-profiler. Her er der folk, der bliver stødt over, at hun får København til at lyde som et eventyrland.

Hun understreger dog, at ikke hver dag er en fest - og at hun på ingen måde vender det blinde øje til, men at hun er og bliver taknemmelig for at være her.

- København er mit hjem, og jeg føler virkelig, at jeg er i Wonderland. Jeg føler mig som 'Alice i Eventyrland'. Ligesom Alice er jeg kommet til et fantastiske sted - og ligesom hende er jeg også stødt på ting, som måske ikke kun er fantastiske - i hvert fald ikke perfekte, men vi har begge fået det til at fungere, og jeg har fundet mig selv i det. Der er så utrolig mange paralleller. København er for mig et 'Wonderland', og jeg er så taknemmelig for at være landet her.

Da familien flyttede hertil i 2019, var den allerede da klar over, at man gjorde visse ting anderledes i Danmark.

- Det er meget anderledes at være mor her - det er så meget nemmere. Her er elevator ved metrostationerne, og det er fantastisk. De fleste steder er der højstole på restauranterne. Og så kan man tage børn med stort set alle steder uden at blive smidt ud. Det værdsætter jeg virkelig. Her er så mange muligheder. Byen er ren, sikker, og så føler man sig accepteret, siger Annie Samples.

Hun beskriver danskerne som jordnære og autentiske.

- Selvom jeg havde hørt flere historier om, hvordan man gør tingene her i Danmark, kom flere af dem stadig bag på mig, da vi kom hertil. Som tiden er gået, er det blevet naturligt for mig, men jeg tør stadig ikke fortælle mine amerikanske venner om alt det, der sker her, siger Annie Samples med et smil.

For Annie Samples er kontrasten mellem det amerikanske og danske også synlig på andre områder.

- Jeg oplever, at forholdet til brød og slik er meget mere afslappet. Spiser man den slags i staterne, er det for mange ensbetydende med ekstra træning den dag - det bliver sygeligt. Her er slikket indarbejdet i hverdagen - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at børn får et meget sundere og mere afbalanceret forhold til det, når det ikke bliver stigmatiseret.

- Jeg arbejder dog stadig på at spise lakrids - det går bedre med det, siger hun.

Savnet af vennerne og familien derhjemme fylder hos familien, men ikke nok til at lægge en dæmper på glæden over at være her.

- København er vores hjem nu. Vi taler tit om, hvor heldige vi er at have fået den her mulighed. At lande et sted med et sikkerhedsnet, hvor der er mindre stress, end hvor vi kommer fra, siger hun og afslutter:

- Vi har derfor heller ikke nogen planer om at tage tilbage, som det ser ud lige nu.

Annie Samples drømmer stadig om en tur til det jyske. Det tætteste, hun endnu har været på Jylland, er den jyske accent, hendes søn har opsamlet fra sin klasselærer, der er ærkejyde.