Fredag indføres Danmarks nye grænsekontrol. Og ændringen har primært ét sigte - at lette de store trafikale problemer, der er opstået ved den dansk-tyske grænse.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil dog ikke garantere, at ændringen medfører mindre kø, når danskerne til sommer skal på køreferie ned gennem Tyskland.

Kan du love, at de lange køer fra i sommer ikke gentager sig?

- Det tror jeg ikke, jeg kan love, det vil være forkert af mig. Det er stadig væsentligt for os at have kontrol over grænsen. Men hele målet med omlægningen af grænsekontrollen er, at det gav udfordringer for trafikken. Og det skulle der gerne være færre af, siger Peter Hummelgaard.

Vil du så garantere, at problemerne bliver færre her til sommer, end de var sidste sommer?

- Jeg tror ikke, jeg vil garantere noget som helst. For det kommer alt sammen an på, hvad man finder i forbindelse med kontrollen. Det er ofte der, der opstår de lange køer. Så jeg vil ikke garantere noget.

Fredag bliver grænsekontrollen til Tyskland genindført i en ny, midlertidig periode på seks måneder. Samtidig ophæves grænsekontrollen mod Sverige.

Grænsekontrollen bliver omlagt, og der vil løbende blive flyttet en del af politiets ressourcer fra indrejsekontrollen, så de i stedet bliver brugt på at opruste over for grænseoverskridende kriminalitet i grænseområderne.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) kaldte det en mindre intensiv grænsekontrol. Er du enig i det?

- Ja, vi skruer kontroltrykket en smule ned ved den fysiske grænse. Det gør vi bl.a. for at gøre livet lettere for pendlerne. Men det ændrer ikke ved, at grænsekontrollen også fremadrettet er substantiel. Og vi har mulighed for med kort varsel at lukke dele eller hele grænsen mellem Danmark og Tyskland.

- Samtidig er det den politifaglige vurdering, at politiressourcerne er bedre brugt på grænseoverskridende kriminalitet og i mindre grad ved den fysiske grænsekontrol.

Er konsekvensen, at Danmark er mindre vidende om, hvem der krydser grænsen, når der er mindre indrejsekontrol?

- Nej, det er ikke min vurdering, at vi kommer til at være mindre vidende om det. Hvis du tænker på migranter, så skal de trods alt henvende sig for at søge asyl. Grænsekontrollen er for at sikre, at det ikke løber løbsk som i 2015.

- Samtidig vil den eksisterende grænsekontrol blive suppleret med droner og kameraer, der vil være med til at holde øje med kriminelle grupper, fremmede staters spionage og eventuelle terrortrusler.

Da Danmark i 2016 - med Lars Løkke Rasmussen som statsminister - indførte grænsekontrollen, var det grundet flygtninge- og migrationskrisen.

Lige nu er antallet af asylansøgere i Europa på sit højeste niveau siden dengang. Og fortsætter den udvikling, modtager Europa flere flygtninge end i 2016.

Når I lemper indrejsekontrollen trods de stigende migrationstal, er det så en accept af, at den danske grænsekontrol ikke har nogen nævneværdig indflydelse på migrationsstrømmene?

- Jeg køber ikke præmissen med, at vi lemper grænsekontrollen. Pointen er, at hvis vi intet havde gjort, så var grænsekontrollen udløbet. Og så var vi slet ikke i stand til at udføre grænsekontrol i Danmark.

Helt klart. Men den, I indfører, har en mere lempelig indrejsekontrol end den tidligere. Mit spørgsmål er, er det samtidig en accept af, at den danske grænsekontrol ikke har den store indflydelse på migrationsstrømmene til Danmark?

- Jeg tror, grænsekontrollen fungerer på flere forskellige måder. Irregulære migranter er ofte godt oplyste, og ved, hvor man skal tage hen for en mere lempelig rejse i Europa. Her har grænsekontrollen den værdi, at irregulære migranter ved, at I Danmark kan og vil man blive kontrolleret.

- Så er det rigtigt, at vi også har lyttet til de politifaglige vurderinger, i forhold til hvor mange årsværk vi bruger på selve den fysiske grænse. Og hvordan de måske er bedre brugt til nogle andre ting, som også har en værdi for grænseindsatsen. Nemlig som kriminalitetsbekæmpende funktioner med fokus på grænseoverskridende kriminalitet.

Siger I så ikke også, at indrejsekontrol ikke er særligt effektivt og politiets ressourcer er bedre brugt andetsteds?

- Nej, det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, at det er vigtigt at have en grænsekontrol også i forhold til migrationsstrømmen. Fordi hvis vi ikke havde en grænsekontrol, ville vi opleve, at der formentlig ville være et større pres mod Danmark.

Men I lemper indrejsekontrollen, fordi politiets ressourcer kan bruges bedre andre steder, alt imens migrationstallene stiger. Så kan indrejsekontrol vel ikke have den store indflydelse på migrationen til Danmark?

 - Det er en samlet vurdering af de udfordringer, vi står overfor. Og en samlet afvejning af hensynet til pendlerne, hvor der vil være lidt mindre fysisk kontrol, men stadigvæk en substantiel kontrol.

Vejskatskomitéen, der har planlagt at blokere veje over hele Danmark 15. maj i protest over forslaget om en kilometerafgift, er blevet nedlagt.

Det oplyser komitéen selv i en pressemeddelelse.

Opløsningen sker ifølge komitéen, efter dens repræsentanter torsdag var til møde med politiet, der har stillet betingelser for demonstrationen, "som er umulige for Vejskatskomitéen at være en del af."

- De har på den måde fundet hver en sprække og lov de kan bruge til at forhindre det den af os planlagte lovlige demonstration.

- På denne baggrund og da vi som komite udelukkende vil stå bag lovlige demokratiske metoder, opløses Vejskatskomitéen med øjeblikkelig virkning, lyder det i pressemeddelelsen.

Torsdag eftermiddag sendte Rigspolitiet også en pressemeddelelse ud:

"Vi har noteret os, at Vejskatskomitéen har afblæst demonstrationen på mandag. Det ændrer dog ikke ved, at vi fortsat vil følge situationen tæt, da det ikke kan udelukkes, at nogle vognmænd stadig agter at gennemføre."

Avisen Danmark fangede vognmand Rasmus Jørgensen på en telefon efter mødet. Han er nu forhenværende medlem af komitéen.

- Vi har hele tiden ønsket at holde en lovlig demonstration, og vi har i dialogen med politiet fået tilsagn om, at vi godt måtte gennemføre, hvis vi gjorde det på bestemte betingelser, siger Rasmus Jørgensen.

Det handler blandt andet om, at demonstranterne skulle holde sig fra at spærre hovedveje og rundkørsler, men gerne måtte spærre tilkørsler til motorveje, hvor bilisterne er nede i fart.

- I dag får vi så at vide, at de ikke kan tillade os at demonstrere, fordi vi vil blive en for stor gene. Vi er skuffede, og vi synes, at man krænker vores ytringsfrihed og ret til at demonstrere, siger han.

På mødet blev komitéen ifølge Rasmus Jørgensen henvist til politilovens paragraf 7, stk.3, hvor der står følgende:

"Politiet kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed."

Rasmus Jørgensen understreger, at Vejskatskomitéen på ingen måde vil støtte en ulovlig demonstration, og det er også derfor, at komitéen nu går i opløsning.

- Der er ingen grund til at gå videre med en demonstration, når der ikke er nogen lovlige muligheder mere.

Nu vil de enkelte vognmænd som privatpersoner i stedet forsøge at påvirke regeringen på lovlig vis ved at deltage i møder og høringer.

- Vi kan kun sige, vi tager kraftig afstand til, at man gør noget ulovligt, siger han.

Vognmandsbranchen har i længere tid været modstander af planerne om at indføre en vejafgift. Tidligere på året blev der også demonstreret foran Christiansborg.

Med forslaget vil benzin- og dieselkøretøjer fra 1. januar 2025 skulle betale 1,30 kroner i afgift per kørt kilometer. Forslaget skal skabe incitament for branchen til at skifte til lastbiler, der kører på el.

De vrede vognmænd fik i forrige uge foretræde for skatteminister Jeppe Bruus (S), der overfor Avisen Danmark tidligere har givet udtryk for, at protesten over afgiften ikke ændrer på noget.

Her fortalte ministeren efterfølgende, at han havde en "god snak" med vognmændene, mens Vejskatkomitéens oplevelse var, at de ikke fik andet ud af mødet end to stykker smørrebrød.

Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage som formand for Venstre, forsvarsminister og vicestatsminister den 1. august. Det skriver han i et opslag på Facebook.

Her skriver han, at han selv synes, han har været væk længe, og at han troede, han ville være hurtigt tilbage på Christiansborg.

- Som mange andre, der bliver ramt af stress, troede jeg også, at jeg ville være tilbage i fuldt firspring efter nogle uger. Og som mange andre tog jeg fejl. Det er ikke en nem erkendelse at nå, men den er vigtig. Og jeg har accepteret, at min sygemelding trækker ud. Det kan jeg ikke lave om på, selvom jeg gerne ville, skriver Jakob Ellemann i sit opslag.

Meldingen lander på et fornuftigt og nødvendigt tidspunkt ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

- Alle spekulationerne om Jakob Ellemann-Jensens fremtid var ved at blive et kæmpestort problem for regeringen og Venstre. Det var simpelthen nødvendigt, at der kom en eller anden form for melding fra Ellemann om, hvornår han vil vende tilbage. Spekulationerne var ved at fylde alt for meget, siger han og tilføjer:

- Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen har været på turné rundt i baglandet, som de sluttede i mandags, hvor de har kunne høre om, hvor meget Ellemanns sygemelding har fyldt, og hvor vigtigt det var at få en melding om, hvornår han kom tilbage - og i hvilket omfang han kom tilbage.

Venstre oplyser i en pressemeddelelse, at Ellemann-Jensens comeback i august betyder, at Troels Lund Poulsen (V) til den tid stopper som fungerende forsvarsminister og vender tilbage i rollen som økonomiminister.

Det betyder også, at Venstres næstformand, Stephanie Lose, takker af som fungerende økonomiminister og vender retur i rollen som regionsformand i Region Syddanmark.

Og ifølge Casper Dall giver udmeldingen af en dato god mening af flere grunde.

- Det giver rigtig god mening i forhold til de politiske måneder, der venter frem mod sommerferien, at Jakob Ellemann venter med at komme tilbage til august. Nu får Troels Lund Poulsen som fungerende forsvarsminister mulighed for at køre forsvarsforligsforhandlingerne til ende. Forhandlingerne begynder officielt i løbet af maj, og der kan landes en aftale i løbet juni, inden sommerferien begynder, fordi der er et Nato-topmøde i midten af juli, hvor Troels Lund Poulsen så kan vise, at Danmark har politisk besluttet en vej mod de to procent af bruttonationalproduktet, siger han og tilføjer:

- Nu er der ikke noget spøgelse, som hedder Jakob Ellemann, som kan svæve hen over de forhandlinger.

Ellemann-Jensen har været sygemeldt med stress siden 6. februar. Ugen inden havde han fået et ildebefindende.

Og hans tilbagevending betyder langt, at alle Venstres kriser er løst ifølge Casper Dall.

- Ellemanns sygemelding har været én ud af mange kriser for Venstre. De står også med en politisk krise, altså hvad er det for en politik, der rent faktisk er Venstres aftryk i regeringssamarbejdet. De står også med krisen, der handler om, at Venstre er blevet et ganske lille parti. Og så står de med en troværdighedskrise. De gik til valg på, at Mette Frederiksen ikke skulle være statsminister, og der skulle laves en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen, siger han og tilføjer:

- Alle de kriser forsvinder ikke ved, at Jakob Ellemann vender tilbage. Så forudsat, at han vender tilbage i august, venter der Ellemann, Venstres ledelse og hele Venstres folketingsgruppe og bagland et kæmpe reparationsarbejde, så Venstre igen kan blive et parti, hvis selvforståelse er til mere end de 9-10 procent i meningsmålingerne, som partiet har på nuværende tidspunkt, fortæller Casper Dall.

Der er ingen nemme løsninger på rocker- og bandegrupperingers hærgen i særligt udsatte boligområder som Gjellerupparken i Aarhus, Mjølnerparken i København eller Vollsmose i Odense, for det er en løbende kamp for at holde de kriminelle væk, fjerne utrygheden og sikre trygheden.

- Man er nødt til hele tiden at holde sig for øje, at det er et problem, som ikke bliver løst fra den ene dag til den anden, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Torsdag besøgte han en bydel på regeringens liste over udsatte boligområder, nemlig Odenseforstaden Vollsmose. Her blev han præsenteret for dels den lokale politikreds' indsats og dels kommunens erfaringer og udfordringer med at bekæmpe og forebygge bandekriminalitet i boligområdet.

- Meget har forbedret sig på 10 år, men vi har store udfordringer. Danmark har under skiftende regeringer været langt fremme med at udstyre politi og sociale myndigheder med ordentlige værktøjer, så vi ikke er et sted, hvor vores nabolande befinder sig. Med den svenske statsministers egne ord er man i Sverige årtier bagefter med at bekæmpe bande- og rockergrupperinger, siger Peter Hummelgaard.

Forud for besøget offentliggjorde Justitsministeriet dele af en ny tryghedsundersøgelse, som viser, at tre gange så stor en andel af borgere i særligt udsatte boligområder har oplevet rocker- og bandekriminalitet i deres nabolag, mens det i andre boligområder kun er én ud af 10.

Derfor er justitsministeren sammen med regeringen i gang med at forberede en ny bandepakke, som bliver den fjerde af slagsen.

- Det er forstemmende at opleve og høre om, at der stadig er for stor utryghed blandt de lokale beboere. De oplever stadig for mange banderelaterede konflikter og episoder med dræbte og uskyldige borgere, og for mig er det et klart og tydeligt tegn på, at vi stadig har meget arbejde foran os, erkender justitsministeren.

Han mener, tallene i tryghedsundersøgelsen viser, at der er stor forskel på danskernes tryghed alt efter, hvor man bor, og hvad man bliver udsat for.

- Det er et centralt punkt i den fjerde bandepakke at få udstyret kommuner, SSP-konsulenter, politiet, anklagemyndighed og mange flere med endnu flere værktøjer til at bekæmpe bandernes uvæsen. Vi skal forhindre rekruttering til bandeaktiviteter blandt de helt unge og gøre det så surt som muligt for dem, der vil bedrive organiseret kriminalitet, mener Peter Hummelgaard.

Et af forslagene til den kommende bandepakke er tryghedsskabende opholdsforbud, hvor politi og myndigheder skal kunne forbyde personer, man ved er rocker- og banderelaterede, i at være til stede på bestemte områder.

Forslaget kommer fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på baggrund af mange års bandekonflikt i og omkring Vollsmose i Odense, og hvor der jævnligt er skyderier, bevidste påkørsler med biler, overfald og  knivstikkerier mellem flere stridende grupperinger.

- Vi kan se, at især i den lyse årstid er der en tendens til, at bandekriminelle tager ophold tilfældige steder. Vi ser bandekriminelle finde sammen, og pludseligt kommer det til skudvekslinger mellem dem. Politiet skal have nogle bedre værktøjer til at fjerne grupperingerne, der tager ophold, forklarer Peter Rahbæk Juel.

Politiet skal ifølge hans forslag kunne gribe direkte ind og opløse grupperingen, eller skride til anholdelser.

- De bandekriminelle skal ikke kunne have et offentligt sted, hvor de kan stå og holde hof og få unge og andre ind i miljøet, mener Odenseborgmesteren.

Han så også gerne, at der i en ny bandepakke bliver lettere adgang til at lukke rockerborge og bandeklubhuse. Senest er den hollandske rockerklub Satudarah smidt ud i Esbjerg, og før jul blev en fynsk afdeling af samme rockerklub smidt ud af en tidligere skovbørnehave, efter at kommunale jurister havde gransket lovtekster.

- Der er brug for fra Christiansborg, at der kommer nogle stærke rammer og muskler, så politiet kan rive de kriminelles strukturer op. Det er vigtig med en politisk opbakning, siger Peter Rahbæk Juel.

Forslagene blev under besøget givet videre til justitsministeren til brug i den kommende bandepakke.

- Jeg kan grundlæggende godt lide forslaget. Der er nogle juridiske forhold, der skal tages med i overvejelserne. Jeg tager forslaget direkte med i værktøjskassen. Vi sidder lige nu og arbejder på det endelige udspil. Som jeg har sagt til Odenses borgmester, er alle ideer velkomne, for vi er nødt til at forsøge alt, hvad vi kan, for at få revet ukrudtet op, som sår kimen til, at så mange føler sig utrygge, forklarer Peter Hummelgaard.

Under den forrige regering var den daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) i 2022 også i Vollsmose og også i gang med en ny bandepakke. Men Peter Hummelgaard erkender også, at trods skiftende regeringers indgreb er det ikke de nemme løsningers holdeplads.

- Jeg kommer ikke med et løfte eller en forestilling om, at vi kan løse det her med den næste bandepakke, for bandernes aktiviteter ændrer sig hele tiden. De får også bedre værktøjer og bedre teknologi, så derfor er det en løbende kamp, vi skal hamle op med, siger Peter Hummelgaard.