Økonomerne stod nærmest i kø for at fortælle, at Lars Løkke Rasmussen tog fejl, da han talte om behovet for generationsplaner, der rakte 15-30 år ud i fremtiden.

Her nævnte Løkke, at der kunne blive behov for, at nogle ældre i fremtiden selv må betale dele af ældreomsorgen.

- Hvordan sikrer vi, at alle får en ordentlig ældreomsorg? Det kan være, at jeg må betale noget af min egen selv, fordi jeg får en røvfuld penge med i pension. Er der nogen, der tør snakke om det i dag? Nej, det er der ikke. Fordi så kommer Bjarne Hastrup (formand for Ældresagen, red.) og siger, hvad fanden har I gang i?

Løkkes argumentation hviler på den præmis, at danskernes krav til velfærden på sigt overstiger velstanden. Og dermed vil det offentlige på sigt ikke kunne følge med.

Den argumentation afviste flere økonomer efterfølgende. Bl.a. lød det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at Løkke kom med en løsning på et problem, der ikke findes.

- Løkke pointerer, ganske rigtigt, at i takt med at vi bliver rigere, forventer vi også en bedre service, ikke blot samme service som i dag. Men fremskrivningen af de offentlige finanser er netop velstandskorrigeret, og tager dermed allerede højde for dette, lød det fra Gustav Elias Dahl, der er økonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på Twitter.

At der skulle være økonomisk holdbarhed langt ud i fremtiden, kalder professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Reformkommissionen Nina Smith til gengæld for “noget sludder.”

Ifølge Nina Smith er problemet, at fremskrivningen undervurderer danskernes fremtidige krav til velfærdsservicen.

- Der er ikke indregnet, at folk faktisk øger deres krav ud over den økonomiske vækst. Når man ser, hvordan BNP har udviklet sig i alle OECD-lande, og hvordan sundhedsudgifterne samtidig har udviklet sig, så er det 1,4 procent, hver gang BNP vokser med 1 procent. Det er problemet, siger Nina Smith.

Kort sagt: Vi tjener hele tiden mere, men vores udgifter til sundhed stiger endnu mere.

Så når der argumenteres for, at der er ikke nogen økonomiske problemer med velfærdssamfundet om 30 år, fordi der er korrigeret for den øgede velstand. Hvad tænker du så?

- Så tænker jeg, at det er noget sludder. Og igen er det, fordi folk faktisk ikke kender forudsætningerne, der ligger bag beregningerne af den finanspolitiske holdbarhed. Der er ikke fejl i holdbarhedsberegningerne, men man skal kende forudsætningerne bag. Og de holder ikke ud i fremtiden, hvis vi fortsætter med at opføre os som i dag, lyder det fra Nina Smith.

Som formand for Reformkommissionen har Nina Smith været med til at lave adskillige udregninger på, hvordan udgiftsniveauet udvikler sig i samfundet. Og hun har dyb indsigt i, hvilke forudsætninger der er indlagt i Finansministeriets beregninger.

I Finansministeriet har man opgjort det sådan, at når BNP vokser med én procent, så vokser sundhedsudgifterne tilsvarende med én procent. Dermed følger velfærden danskernes øgede velstand. Hvilket også har været tilfældet de seneste 40 år.

- Danskerne kommer ikke til at nøjes med de standarder, som vi har i dag. Mit gæt er, at i fremtiden vil de velstillede og middelklassen stille voksende krav til sundhedsvæsenet og andre offentlige serviceydelser med høj indkomstelasticitet. Det vil presse de offentlige budgetter, fordi skatteindtægterne ikke vil følge med. Slet ikke, hvis arbejdstiden falder, siger Nina Smith.

Det er ikke alene danskernes højere krav til velfærden, der kan rykke på den økonomiske fremskrivning.

Efter 2030 er der ikke taget højde for, at danskerne formentligt vil arbejde mindre. Som tendensen har været de seneste 100 år.

- Bededagsdiskussionen eller snakken om 4-dages arbejdsuge er gode eksempler på, at mange borgere nok vil blive ved med at ønske sig mere fritid også efter 2030. Hvis folk også efter 2030 vil fortsætte trenden med kortere arbejdstid, er der overhovedet ikke finanspolitisk holdbarhed. Det er selvfølgelig ikke sådan, at danskerne skal arbejde en masse i dag, for at de fremtidige generationer skal kunne holde fri. Så Finansministeriets måde at regne på er helt okay. Men problemet er blot, at det skal politikere og folk jo vide, at det er forudsætningerne bag beregningerne, siger Nina Smith.

Samtidig sætter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd spørgsmålstegn ved, om danskernes pensionsalder kan forsætte med at stige, som også er en forudsætning i fremskrivningen i Finansministeriet.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er i tvivl om, hvorvidt danskernes forventninger til velfærden vil overstige velstandsniveauet på alle områder. Men på sundhedsområdet tænker han, det er realistisk.

Han pointerer dog, at der i de nuværende fremskrivninger er et signifikant milliardbeløb ekstra i råderummet, som man politisk kan prioritere for at følge de øgede krav.

I beregningerne efter 2030 er der ikke taget højde for, at danskerne kommer til at arbejde mindre, og dermed mener Nina Smith, at der ikke vil være økonomisk holdbarhed. Hvad siger du til det?

- Det kan du godt sige. For det er jo rigtigt, at der ikke er taget højde for, at vi vil arbejde mindre. Men Finansministeriets modargument er, at det skal vi ikke tage højde for, fordi når folk på et tidspunkt beslutter sig for at arbejde mindre, så må de sådan set betale for det selv. Vi skal i dag ikke betale for, at nogen om 50 år vil arbejde mindre. Det er en slags generationstyveri.

Kunne en løsning være, at man indførte en egenbetaling?

- Ja, eller sætter skatten op.

Har Lars Løkke Rasmussen så ikke en pointe, når han siger, at man på sigt må snakke om, at nogle privilegerede ældre skal have en del egenbetaling?

- Det er da klart, at på et tidspunkt i fremtiden, hvis danskerne vil arbejde mindre, skal man overveje, hvad man vil gøre. Om man skal betale mere i skat eller have brugerbetaling. Men alle de her opsparingsordninger, han taler om, de skal sættes i værk nu. Men det skal ikke være generationerne nu, der skal betale for, at generationer i fremtiden vil arbejde mindre.

Men Lars Løkke siger ikke på noget tidspunkt, at det økonomiske behov er lige nu. Han kalder det generationsplaner 15-30 år ud i fremtiden?

- Ja, det kan du godt sige. Men er det ikke mere rimeligt at tage den diskussion, når vi er tættere på? Selvfølgelig kan du altid diskutere noget om 50 år, men min pointe er sådan set, at vi har masser af tid. Jeg føler, han siger det, fordi han i virkeligheden ønsker et andet velfærdssamfund.

Kan der på sigt blive en udfordring med den økonomiske holdbarhed?

- Ja, det kan der godt, hvis danskerne vil arbejde mindre i fremtiden. Min pointe er bare, at det problem skal vi så løse på dét tidspunkt, det opstår. Det skal vi ikke løse på forhånd. Fordi hvis vi gør det, så lader vi de nuværende generationer betale for fremtidens generationer.

Så du kritiserer primært Lars Løkke for, at han tager diskussionen for tidligt?

- Han vil have de her opsparingsordninger for velfærden, og det er i virkeligheden at gå væk fra den skandinaviske velfærdsmodel. Det skal man bare sige mere direkte i stedet for at sige, at vi har et problem om 30 år, og derfor skal vi lave velfærdsmodellen om.

I et afsnit af tv-serien Klovn står Casper Christensen sammen med Frank Hvam og observerer en - ved første øjekast - hjemløs kvinde, der roder efter noget i en affaldscontainer.

Ved synet af kvinden udråber Casper, at han ”betaler 60 procent i skat for at slippe for at se på sådan noget.”

For Alex Vanopslagh er det et forbilledligt eksempel på den totale ansvarsfralæggelse. Casper betaler sig fra at være forpligtet overfor sit medmenneske. Han skal alene tænke på sig selv.

For Vanopslagh er det samtidig eksemplet på, at når han argumenterer for lavere skatter i Danmark, handler det ikke alene om flere penge i egen lomme. Det handler også om at tage ansvar for eget liv og andres.

Alternativet er, at samfundet går i retning af den totale ansvarsfraskrivelse, hvor man som Casper har betalt sig til syndsforladelsen.

- Vi liberale har troet, at selve friheden til hvad som helst var formålet. En grænseløs frigørelse. Det er en vildfarelse, ansvaret er målet. Det er i ansvaret, meningen ligger, siger Alex Vanopslagh.

Partiformanden i Liberal Alliance er aktuel med den borgerlige debatbog – ”Vejen til ansvar", som udkommer 1. juni.

En bog, hvor Vanopslagh argumenterer for, at frigørelsen af individet vil skabe en større ansvarsfølelse for det samfund, man lever i.

- Jeg synes, at vi som parti havde en tendens til at få sympati med to heltetyper: den succesfulde iværksætter med sin Ferrari og det uopdragne barn, der gjorde, hvad det ville. Men jeg mener, at den almindelige dansker, der tager ansvar, bør være samfundets helt.

Er det et opgør med den form for liberalisme, som Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll stod for?

- Det er det på sin vis. Men det er ikke et opgør med dem. Det er mere et opgør med den tidsånd. Vi gik til valg på lige så store skattelettelser, som vi altid har stået for. Men det må bare ikke stå alene, fordi så bliver det en tom regnearksliberalisme. Det bliver for tyndbenet, lyder det fra partiformanden.

Er han blevet konservativ?

Igennem bogen trækker Vanopslagh flere historiske referencer til det, han kalder den liberale tænknings fædre og deres bøger.

Vanopslagh mener, at det er på tide, at partiet kommer tilbage til de liberale rødder. Hvor det handler om mere end bare markedskræfterne.

Den skotske økonom og filosof Adam Smith har skrevet to store værker, hvoraf det ene er velkendt om det frie marked og den usynlige hånd, der sikrer samfundets velstand. Det andet værk handler om moral, etik, værdier og næstekærlighed.

- Det er de to ben, som den liberale tanke altid har gået på. Jeg mener, at vi i for høj grad har forsømt det sidste ben.

Personlig frihed står stadig centralt. Men Vanopslagh forklarer, at det skal være en frihed til ansvar, fællesskab, dannelse, ånd og nation. Og i hans optik er verden hverken specielt åben eller foranderlig. Alt er forbundet til kulturen og historien, lyder det i bogen.

- Jeg vil ikke påstå, at det ikke er konservativt. Det er det da. Men mange traditioner og værdier i Danmark har liberale rødder. Det mener jeg, at vi skal bevare. Det gør mig ikke til konservativ i den forstand.

Men det virker til, at det mere handler om at styrke nationen og fællesskabet, end hvordan man sikrer det bedste for individet?

- Jeg har indset betydningen af kultur, som ofte er knyttet til en national identitet, og vigtigheden af at have et sted, hvor man føler sig hjemme. Hvis jeg tror på, at kulturen og nationen spiller en afgørende rolle i at forme mennesket til at blive et ansvarligt individ, så skal jeg selvfølgelig understrege det.

Efter valget i 2019 blev Vanopslagh som ny LA-leder spurgt af TV 2, om han ville med ud at tale med en enlig mor på kontanthjælp i Ballerup, der mente, at hun var ramt af økonomisk fattigdom.

Vanopslagh bad om kontoudtog, hvor han kunne konstatere en indtægt på cirka 15.000 kroner plus 3000 som hendes forældre overførte til hende. På udgiftsposten var en høj husleje, udgifter til cigaretter, kattemad, Netflix og online kasinospil.

En presserådgiver fra partisekretariatet fik nærmest fråde om munden ved tanken om en ny ”Fattig Carina-sag.”

Men da Vanopslagh trådte ind i lejligheden, ændrede planen sig.

- Jeg kunne ikke få mig selv til at spille hård nyser over for denne kvinde, som var min jævnaldrende og boede alene med sin søn.

I dag ved partiformanden ikke, om han var ”for slap.” Men han insisterer på, at ligegyldigt hvor ondt man måtte have af Laura, så er det stadig hendes ansvar.

- Der er meget i livet, der ikke er din skyld. Men det er alligevel dit ansvar at gøre noget ved det.

Tror du, det havde hjulpet Laura, hvis du havde sagt, at hun bare skulle tage sig sammen? Og tage ansvar for sit liv?

- Nej, det ville det ikke. Selvom det bedste, der kunne ske var, at hun tog sig sammen. Men det havde været privilegieblindt, hvis jeg ikke havde set, at hun ikke havde ressourcerne. I hvert fald ikke på det tidspunkt. Det betyder ikke, at hun ikke kan blive i stand til det.

Men hvordan skal liberalismen hjælpe hende, hvis den handler om at tage ansvar for sit eget liv, når ikke alle har ressourcerne til det?

- Hun har evnerne til at ændre sit liv. Hun har levet hele sit voksne liv i et offentligt forsørgelsessystem, som bestemt ikke er særlig liberalt. Det har ført til, at hun, i min opfattelse, lider af åndelig fattigdom. Og denne fattigdom består i at have mistet troen på, at hun selv kan ændre sit liv og tage ansvar for sig selv.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at et mere liberalt samfund, hvor hun tidligere blev opfordret til at ændre sit eget liv til det bedre, ikke ville være bedre for hende. Det tror jeg oprigtigt ville være tilfældet.

Vanopslagh understreger, at der naturligvis findes mennesker, der enten er så syge eller handikappede, at de har brug for samfundet enten i form af staten eller civilsamfundet.

- Jeg tror bare ikke på, at folk i en svær livssituation kan opnå en markant bedre tilværelse, hvis de ikke selv gør en indsats. Det er ret banalt, men da vi sagde det i vores ”Du kan godt”-kampagne, der flippede folk ud, og venstrefløjen blev rasende.

En fordom, der længe har eksisteret om Liberal Alliance er, at det er et parti for eliten. Og ifølge Vanopslagh er tiden inde til at gøre op med den forestilling.

I bogen nævner han f.eks. briten James Wilson, der var drevet af en liberal protest mod de britiske kornlove, der beskyttede jordejerne mod konkurrence.

Står det til Vanopslagh, skal liberalismen igen være ideologien mod eliten.

Hvordan skal liberalismen i 2023 kæmpe mod magten og elitisme?

- Jeg mener, at der især er behov for at udfordre privilegier inden for den offentlige sektor. Alt for ofte ser vi eksempler på, at regioner, kommuner og i visse tilfælde også staten handler på en måde, der tydeligvis ikke er til borgernes bedste, men snarere til systemets bedste.

Men er det virkelig der, du ser eliten - er det ikke dem, der sidder på de store magtpositioner eller har den store rigdom?

- Nej, det er ikke elitens eksistens i sig selv, der er problemet. Problemet opstår, når eliten fastholder deres privilegier på en urimelig eller upassende måde. Hvis du starter en virksomhed i morgen og bliver en del af den økonomiske elite på grund af din succes, så tillykke - det har jeg ikke noget imod. Men jeg har svært ved at acceptere, at vi har politisk indbygget et system, hvor beslutninger og indretninger ofte er til fordel for eliten selv og ikke for borgerne.

Vanopslagh bruger som eksempel, at der for nyligt blev indgået et samarbejde i sundhedsvæsenet mellem de private og offentlige sektorer for at aflaste sundhedsvæsenet, så ventetiderne kunne barberes ned.

- De private sygehuse indberettede 81 områder. Kun 11 af dem fik accept fra regionerne og blev gennemført. Der er altså 70 områder, hvor der stadig er lange ventetider, men hvor regionerne prioriterer de offentlige sygehuse og giver dem fortrinsret til at behandle borgerne. Det er et eksempel på et system, der lukker sig om sig selv og prioriterer deres egne behov for at beskytte deres egne interesser.

Undervejs i sidste valgkamp fik den liberale vestjyde markeret sig som en stor stjerne blandt de unge. Et af de største problemer for nutidens unge fylder også en del i bogen. Mistrivsel.

Alex Vanopslagh nævner en dansklærer, der i folkeskolen gjorde stort indtryk på ham.

Underviseren kastede med kridt efter de uvorne elever, ham selv inklusiv, og ifølge partiformanden virkede det ganske effektivt. En ellers urolig elev rettede ind.

Den dansklærer kan være eksemplet på løsningen med de unges mistrivsel, mener Vanopslagh.

- Vi havde en kultur, der var meget pligtdomineret. Der var nogle normer og regler, du skulle leve op til. Gør du det, så trives du. Gør du ikke det, så bliver du neurotisk. Det var den store lidelse, inden jeg blev født.

Herefter mener Vanopslagh, at vi overgik til en ”Pinocchio-kultur.” Hvor ingen bånd bandt os. Man kunne bare helt selv vælge, hvad man havde lyst til.

- I dag har vi fået en mærkelig blanding, hvor pligten er, at vi skal have lyst til alt. Ikke bare du skal gøre, hvad du har lyst til. Nej, du skal have lyst til det, du gør. Det er i sig selv angstprovokerende.

- Hvis man som liberal ikke har blik for, hvordan sådan en overdrevet frigørelse kan have nogle ret voldsomme negative konsekvenser, så synes jeg, at vi forsømmer at tænke.

Vil du tilbage til mere kæft trit og retning?

- Det lyder ikke pænt at sige, men jeg tror, at vi får en bedre folkeskole og mindre mistrivsel, hvis der var lidt mere ro og styring, lad os bare kalde det kæft, trit og retning.

- Der er ingen, der ønsker sig tilbage til spanskrøret og lektor Blomme. Men jeg er overbevist om, at børn lærer mere og trives bedre i de klasser, hvor læreren tør at træde i karakter.

Museum: Danmark har fået et nyt, lille og smukt formidlingscenter, man ikke skal snyde sig selv for.

Hovedattraktionen er vores - ja, hele Nordens - ældste menneske. Dateret til at have levet på Fyn for cirka 10.500 år siden - altså længe inden både Egtvedpigen og Tollundmanden.

Nu står han her - genskabt af de knogler, man fandt af ham under 2. verdenskrig i forbindelse med tørvegravning ved Koelbjerg, som ligger nær Vissenbjerg på Vestfyn. Han er så mageløst detaljeret genskabt, at han ligner det, han var: Et ægte menneske. Med hård hud på albuerne, lidt skidt mellem tæer og hænder, et modermærke hist og her og et par buskede øjenbryn.

Han står helt stille med sin harpun og et mildt udtryk i sine brune øjne, og lige om lidt blinker han ... Nå nej. Men livagtig er han.

160 centimeter høj, sidst i tyverne og spinkelt bygget. Netop derfor troede man ind til for få år siden, at han var en kvinde. Som sådan stod han også genskabt på Moesgaard Museum, da det åbnede. Men DNA-teknologien løber hurtigt, og nu ved man bedre.

Hvordan han døde, ved man til gengæld ikke. Hvordan han levede der i jæger- og samlerstenalderen har man forskellige formodninger om. Som at han var en letbenet jæger i mere eller mindre konstant bevægelse - på jagt i et åbent landskab drysset med birketræer, pil og hassel. Og at han levede af nødder, rødder, urter, ferskvandsfisk og vildt. Næppe af havdyr, for Fyn var landfast med England, og han har haft mindst 200 kilometer til havet.

Museet/formidlingscentret har været seks år undervejs og begynder med en mail fra projektleder Lars Billeskov Jansen til DNA-forsker Eske Willerslev. Jansen, der bor i Vissenbjerg, spørger "hvad med Koelbjergmanden?". Og ham er Willerslev i forvejen interesseret i.

Ud fra en tandprøve begynder svarene at tikke ind. Det ender med, at Danmarkshistorien må skrives om, for det viser sig blandt andet, at Koelbjergmanden og hans lige ikke er vores direkte forfædre. Det er derimod de indvandrere, der gennem tiderne er kommet sydfra.

Koelbjergmandens nye hus er smukt på den enkle måde. Rødlige mursten bærer et tag af kobber, og et egetræ er bevaret, så det næsten bliver et med huset, der indeni er ét stort rum. Herinde kan man blandt andet se videoer og animationer, så man bliver klogere på den gamle jæger og hans tid. Og se genstande som tro kopier af Koelbjergmandens knogler, gevirer og andre fund fra området - som et udsmykket benstykke fra en elg. Stykket er det ældste fund i Norden med kunstnerisk udsmykning og dateret til at være 12.700 år gammelt.

Der er også blevet plads til en lærerig udstilling om istiden i Danmark. Pludselig forstår man bedre, hvorfor vores landskab ser ud, som det gør. Ikke mindst det lokale, der kan prale af "Afgrunden" - en dyb kløft, man kan gå en storslået og varieret vandretur i efter besøget.

Museet ligger lige over for Terrariet Vissenbjerg. En billet her giver også adgang til Koelbjergmanden. Og ellers koster det 25 kroner for voksne at komme ind og hilse på ham.

Og det bør man gøre. Som Lars Billeskov Jansen siger, er det på tide, at vi får øjnene op for vores ældste landsmand. Forstår, hvor unik han er. I England praler de højlydt med deres en smule yngre Cheddarmand - ca. 10.000 år gammel.

Det lille formidlingscenter er et godt eksempel på, at stort ikke nødvendigvis er bedst. Mindre kan gøre det, når blot det er gjort med kvalificeret omhu. Og det er det her.

Kirkehelle 7, Vissenbjerg. Indvielse 27. maj kl. 14-16. Åbent hver dag om sommeren fra  kl. 10-17. Om vinteren fra kl. 10-16.

Det er ikke længere kun børn med overvægt i USA, der kan få fingre i den populære slankemedicin Wegovy. Produktet er nu også blevet godkendt til børn ned til 12 år af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det betyder, at danske læger inden længe kan behandle børn med Wegovy.

Wegovy er kun tiltænkt børn, der i forvejen er i et vægttabsforløb med kaloriefattig kost og øget motion - og som i øvrigt har en kropsvægt på over 60 kilo, skriver agenturet.

Man kender dog fortsat ikke til langtidsbivirkninger ved produktet, der kom på det danske marked i december. Ligeledes er erfaringer med at give det til børn og unge ned til 12 års alderen stærkt begrænsede.

Alligevel er man på Holbæk Sygehus klar til at give Wegovy til børn ned til 12 år. Det fortæller Jens-Christian Holm, forskningsansvarlig overlæge i pædiatri på hospitalet, til TV2.

- Der ligger en lang række studier, der viser, at de relativt nære bivirkninger er helt klart til at acceptere, siger han.

Han henviser til kortsigtede bivirkninger som kvalme, hovedpine, dårlig mave og opkast, men understreger samtidig over for mediet, at Wegovy skal være sidste udvej til behandling af overvægt hos børn.

Ifølge Jens Meldgaard Bruun, der er professor i ernæring og overvægt på Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Overvægt, er det en del af den normale procedure at tage medicin i brug, når det er godkendt.

Han påpeger, at det aktive stof "Semaglutid" i Wegovy allerede - dog i lavere dosis - er velkendt til behandling af voksne med type 2 diabetes. Og mange af bivirkningerne fra de voksne minder om dem, man har oplevet hos børn indtil videre.

- Det er rigtigt, at vi ikke kender det her middel så godt i børn, men der er blevet lavet et studie om virkning og bivirkninger hos børn og unge - fagfællebedømt og offentliggjort i november - så helt ukendt er midlet ikke. Og her kan vi se, at det har samme vægttabseffekt og bivirkningsprofil, som hos de tilsvarende voksne studier, siger han.

Derfor er Jens Meldgaard Bruun ikke bekymret for, hvis Wegovy vil indgå som en del af behandlingen mod overvægt hos børn ned til 12 år herhjemme.

- Det vil også være noget, vi vil overveje at tage i brug. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi informerer både forældre og børn om, at Wegovy gives på baggrund af de få studier om virkninger og bivirkninger hos børn, som vi kender, siger han.

Hos den faglige sammenslutning af danske børnelæger, Dansk Pædiatrisk Selskab, er der allerede nedfældet en klar anbefaling, når det kommer til Wegovy og børn.

- Det var forventeligt, at produktet også ville blive godkendt til unge, og her mener vi, at det først og fremmest skal være en specialistopgave at ordinere medicin som Wegovy, siger Cilius Fonvig, der er formand for Adipositasudvalget (udvalget for overvægt, red.) i Dansk Pædiatrisk Selskab.

Børnelægerne fraråder derfor, at praktiserende læger skal kunne udskrive en recept på Wegovy til børn og unge ned til 12 år. Det er ellers i dag tilfældet for voksne med overvægt.

- Det er netop fordi, medicinen har nogle bivirkninger. Wegovy virker primært ved at nedsætte appetitten og dermed nedsætte fødeindtaget, og hvis man bare gør det hos børn og unge, der er under vækst og udvikling, så risikerer man at skade deres normale vækst og udvikling, siger Cilius Fonvig.

Når langtidsbivirkningerne ved Wegovy samtidig er ukendte, er det børnelægernes klare opfordring, at børn følges tæt af eksperter, hvis de behandles med Wegovy. Det kan eksempelvis være via løbende konsultationer.

- Der skal holdes øje med virkningen og udviklingen af eventuelle bivirkninger, kendte eller ukendte, og med udviklingen af komplikationer til den sygdom, som vi prøver at behandle. Fagpersonerne, der varetager denne opgave, skal både være specialister i børn og unges udvikling samt i overvægt, der er en ekstremt kompleks sygdom, siger formanden.

Desuden er det ifølge børnelægerne vigtigt, at medicinen aldrig står alene.

- Behandling uden medicin og kirurgi virker hos op til 90 procent af børn og unge med overvægt. Det vil være de resterende få, hvor medicinsk behandling kan komme på tale. Og her skal der både før, under og efter en eventuel medicinsk behandling være en grundig gennemgang af alle kendte aspekter relateret til overvægt, siger Cilius Fonvig.

På den måde er Wegovy nødvendigvis heller ikke en behandling, som unge skal fortsætte med hele livet, understreger formanden.

- Der kan sagtens være nogle, som kun skal have Wegovy i en begrænset periode, fordi alle har forskellige gener og forskellige psykosociale forhold. Det er igen erfaringer, man mangler at gøre sig med medicinen, siger han.

I Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet savner man også mere erfaring med bivirkningerne, før Wegovy tages i brug hos børn ned til 12 år.

- Vi er bekymrede over godkendelsen. Mange bivirkninger kender vi måske først om fem til ti år, og børn skal jo ikke være forsøgsdyr. Vi så gerne, at man ventede meget længe med medicin af den type, siger Mette Theil, der er formand for Fagligt Selskab af Kliniske Diætister.

Hvis slankemidlet skal gives til børn i forbindelse med behandling af svær overvægt, er man enig med børnelægerne i, at det skal ske i tæt tværfagligt samarbejde med eksperter på området. Og så skal årsagen til overvægten findes hos den enkelte, fokus må ikke kun være på behandlingen, lyder det.

- Wegovy bør kun gives til de børn, hvor andre metoder med kost og bevægelse er afprøvet, og hvor overvægten stort set kan sidestilles med en hormonel sygdom. Der skal diætister med ind over forløbet, for behandling af overvægt må ikke ende med et stik én gang om ugen, vitaminpiller og blodprøver ved egen læge, slutter Mette Theil.

Nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen for april viser, at i alt 42.466 personer indløste en recept på Wegovy. Det er en stigning på cirka 13 procent fra måneden forinden.

Både Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden et vågent øje på salget, da der florerer historier om, at flere udenlandske onlinelæger udskriver receptpligtig medicin til personer, som ikke opfylder kravene.

Fredag kom det frem, at Lægemiddelstyrelsen har udstedt et påbud til Uldum Apotek nær Horsens. Apoteket har ifølge medieomtalen i samarbejde med en hjemmeside udskrevet recepter på Wegovy til patienter, der ikke lever op til kravene.