Uden varsel mistede flere tusinde vestjyder deres læge, efter at tre lægeklinikker under samme praktiserende læge i sidste uge gik konkurs.

Det fik for nylig formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, til at fortælle til Avisen Danmark i et kritisk interview, at han mener, at lovgivningen på området skal strammes.

Lægeformanden mener, at det ikke længere burde være muligt for én praktiserende læge at drive adskillige lægeklinikker med stor geografisk spredning i et anpartsselskab, som det var tilfældet i Vestjylland.

Den melding har nu fået sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, til at reagere ved at kræve svar på fem spørgsmål fra sundhedsminister, Sophie Løhde (V).

- Når vi ser sådan nogle eksempler som det her (lægekonkursen i Vestjylland, red.), så synes jeg, at det skriger til himlen, siger Mette Thiesen og tilføjer:

- Vi er nødt til at kigge på lovgivningen, vi må simpelthen have det på bordet igen og kigge på, om loven skal laves om eller skrues på. Fordi det her, det må i hvert fald ikke indfinde sig.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører peger herudover på, at eksemplet med lægeklinikkerne i Vestjylland er dybt bekymrende, fordi det skaber en massiv ulighed i sundheden, når patienter bliver nødsaget til at køre meget langt for at få lægehjælp.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation mener, at man burde ændre modellen tilbage til "den gode, gammeldags ordning", hvor hver praktiserende læge har sin egen klinik.

Med lignende holdning mener Mette Thiesen, at der findes bedre og mere "rigtige" løsninger på at komme problemet med lægemangel til livs.

- Et bud vil kunne være, at dem som er læger ude i udkantsområderne, det er nogle som i mange tilfælde både har nogle lidt tungere patienter, men som også gør en ekstra indsats i de områder, hvor der virkelig er behov for det - og som måske ikke er de mest populære områder. Så der kunne man kigge på, om de skulle have en højere løn, i modsætning til dem som f.eks. er bosat i København, siger Mette Thiesen.

Sundhedsordføreren peger herudover på, at en løsning også vil kunne være, at praktiserende læger i udkantsområderne i højere grad lejer sig ind i regionsklinikker frem for at begynde som selvstændig.

Mette Thiesen fortæller herudover, at hun håber på, at der er tale om et enkelttilfælde - men at vi på trods af det er nødt til at sikre et robust system.

Modsat Mette Thiesen mener sundhedsminister, Sophie Løhde (V), at læger fortsat skal have mulighed for at drive flere praksisser med geografisk spredning.

- Så længe der er problemer med lægedækningen, er det nødvendigt, at vi på flere forskellige måder så vidt muligt sikrer, at alle har adgang til en praktiserende læge. Muligheden for at eje flere ydernumre kan bidrage til at sikre lægedækning i områder, hvor det har vist sig vanskeligt at tiltrække og fastholde praktiserende læger, men kan naturligvis ikke alene løse lægedækningsproblemerne.

- Derfor har regeringen for nylig fremsat et lovforslag, som dels gør det lettere at etablere og drive regionsklinikker, og dels giver mulighed for at give et økonomisk vederlag til læger, der tager ekstra patienter, i områder med lægemangel. Lovændringen, der blev vedtaget af et enigt Folketing i sidste uge, kan forhåbentlig sammen med de øvrige initiativer, der er taget de senere år, være med til at sikre, at flere får en læge tæt på, skriver hun i et skriftligt svar til avisen.

Sophie Løhde skriver herudover, at hun mener, at det er ærgerligt, at der er lægeklinikker i Vestjylland, der har måtte dreje nøglen om, fordi det stiller mange i en sårbar situation, og at der fortsat er udfordringer med lægedækningen i Danmark.

- Praktiserende læger spiller en nøglerolle i vores sundhedsvæsen, og derfor har skiftende regeringer gennem flere år arbejdet på styrke lægedækningen, så alle – uanset hvor de bor i Danmark – har en læge tæt på. Det er imidlertid ikke en let opgave, og selvom der er taget flere initiativer, må vi desværre konstatere, at der fortsat er udfordringer med lægedækningen rundt om i landet, lyder ordene fra Sophie Løhde i det skriftlige svar.

Tina Søgaards skilsmisse tog hårdt på hendes fysik. Et stort vægttab i kølvandet på den personlige krise satte spor i huden, og i ren fortvivlelse begyndte Tina Søgaard i 2008 at blande cremer i sit eget køkken. Produkterne skulle helt fra start kun være til hende selv, men produkterne blev startskuddet til hudplejeproduktet Ecooking.

- Jeg drev i forvejen House of Cosmetics, der producerer for andre brands, så det var nærliggende at skabe mine egne produkter.

Tina Søgaards øjne lyser, og hun griner lidt forlegent, når hun fortæller sin iværksætterhistorie. Men på trods af det er det tydeligt, at hun er en kvinde med stærke holdninger, mod og viljestyrke. Og til trods for at 70 procent af Ecooking i 2021 blev solgt for et større millionbeløb til en engelsk kapitalfond, har hun stadig sin daglige gang i virksomheden og er ansvarlig for produktudviklingen.

- Jeg er en elendig chef, så det har jeg for længst sagt til bestyrelsen, at de skulle finde en anden til. Men jeg har stadig en samtale med alle nye medarbejdere i virksomheden. Jeg blander mig ikke i, hvem der bliver ansat, men jeg vil sikre, at de kender min historie og mine værdier. Vi er som en familie, hvor vi kan skændes, så det synger, men vi er også fælles om Ecooking, så vi hjælper hinanden.

Og hun går ikke på kompromis med sine værdier.

- Vi er klart størst i Danmark. Men har internationale ambitioner. Rusland var vores andenstørste marked, da russerne invaderede Ukraine, og vi havde fokuseret på det marked. Men selv om det var med stor økonomisk risiko, var jeg ikke i tvivl. Vi trak os ud, den dag invasionen var virkelighed, fortæller Tina Søgaard.

Og når man har solgt 70 procent af sin virksomhed, er der naturligvis flere meninger om beslutningerne.

- Og ja, der var andre, der mente, man kunne være i Rusland på andre måder. Men det kunne jeg ikke stå på mål for. Vi har medarbejdere fra 11 lande, herunder Ukraine og Syrien. Og så meget betyder penge ikke. Jeg skulle kunne se mig selv og ikke mindst mine kollegaer i øjnene, siger Tina Søgaard.

- Vi må finde en anden vej. Det har min morfar lært mig, allerede dengang jeg samlede aviser ind som 11-årig og solgte dem. Der er altid en vej. Og i dag er Asien vores andenstørste marked, og det buldrer derudad, fortæller den 55-årige iværksætter, der dagligt bruger sin mavefornemmelse som kompas.

- Jeg har en stærk intuition, som jeg har lært at lytte til. Det gjorde jeg også her, og det har jeg ikke fortrudt.

Tina Søgaard er netop blevet hyldet af Dansk Erhverv under initiativet, som kaldes 25 kvindelige iværksættere, du bør kende, men vejen har ikke kun været nem og lige.

- Der har været mange tilfældigheder, der har haft betydning for mig, fortæller hun.

Før Ecooking startede Tina Søgaard virksomheden House of Cosmetics tilbage i 2014, der producerer hudpleje for andre brands.

- Jeg var alene med to små piger, og den ene blev kronisk syg, lige da jeg startede selv. Vi tilbragte en masse tid på hospitalet, og ordrerne var små. Det var svært at få det hele i gang, siger hun.

Hendes forældre rykkede til Kolding og hjalp med det praktiske, og ved en af de omtalte tilfældigheder møder hun musikeren Christophers manager.

- Sammen finder vi på at lave en duft, og jeg sælger den ind til Matas, der vil have den eksklusivt og lægger en ordre på otte millioner kroner. Det er jo helt vildt, da mine tidligere ordrer har været på 8-9.000 kroner.

Det skulle vise sig, at selv med en millionordre i hånden var finansieringen nærmest umulig.

- Jeg var i syv banker og fik nej. De tror ikke på mig. Og jeg har ingen penge at skyde ind i det selv. Så jeg går til Business Kolding og spørger efter en mentor. Her møder jeg investor Morten Wagner, der tror på ideen og går med. Og på den måde lykkes det også at få Vækstfonden og derefter banken med. Men det var ikke nemt, fortæller Tina Søgaard.

Hun vidste dengang, at hun ville drive virksomheden alene, så aftalen med investoren blev, at han skulle have lånet retur med gode renter, men ikke andele af virksomheden.

- Lånet fik han retur allerede året efter. Og det, tror jeg, han har ærgret sig over siden, griner hun.

Ecooking blev til i 2016 og er siden rykket ind på en lang række danskeres badeværelseshylder. Og selvom salget af en del af virksomheden har polstret Tina Søgaard med millioner, er det ikke pengene og bundlinjen, hun er mest stolt af.

- Min mission er at lære folk om hudpleje. Det tager et minut morgen og aften at få en pæn hud, og så løfter man lige hovedet lidt mere og smiler til verden. Og ja, det er rigtig dejligt, hvis de også vil bruge mine produkter, men det er ikke det vigtigste, fortæller Tina Søgaard.

- Og ja, pengene giver frihed. Jeg kan sikre mine døtre og hjælpe nogle mennesker. Men det er ikke pengene, der gør mig lykkelig. Det er at skabe en hverdag, der giver mening. Jeg glæder mig hver gang, jeg er ude og holde foredrag og møde kunderne. Det gør mig glad.

Fremtidsplanerne er at blive i virksomheden med fortsat fokus på produktudvikling.

- Der er mange ting, jeg ikke er god til. Men det, jeg kan, er jeg til gengæld den bedste til, siger Tina Søgaard, der i dag også kaster sin energi i andre projekter.

I 2016 sendte Tina Søgaard et produkt mod lus til godkendelse i Patent- og varemærkestyrelse og hun håber at kunne sende produktet på markedet her i 2023.

Og endelig ejer hun baby- og børnebrandet Lille Kanin, samtidig med at den første House of Cosmetics også stadig er i hendes portefølje.

Opskriften på at drive og udvikle flere virksomheder er ret enkel ifølge den 55-årige iværksætter.

- Det handler alene om at have dygtige mennesker omkring sig. Ingen kan gøre det her alene, og jeg har fået meget hjælp fra mange omkring mig. Først og fremmest hjælp fra mine forældre, men også utrolig mange andre omkring mig. Jeg ved, jeg ikke kan alt selv.

Når Dansk Erhverv hylder 25 kvindelige iværksættere, er det, fordi der er langt imellem dem. Kun cirka hver fjerde iværksætter i Danmark er kvinde og kun 0,1 procent af investeringerne i Danmark går til virksomheder med kvindelige stiftere.

Det til trods har Tina Søgaard aldrig oplevet særbehandling på grund af sit køn.

- Men jeg ved godt, at når jeg i dag bliver inviteret ind i mange nye sammenhænge, eksempelvis erhvervsgrupper eller bestyrelser, så er det, fordi jeg er kvinde. Men det bliver jeg ikke fornærmet over. Jeg tænker, at jeg bare skal sikre, at de ikke fortryder, at de har taget mig med, siger hun.

Den tankegang går igen i hendes arbejdsliv.

- Iværksætteri handler om at turde - turde hoppe, se om du falder. Så må du rejse dig igen, og så kan du tage et skridt videre. Det er ikke nemt, og jeg har tudet masser af gange undervejs, Men der er intet, jeg fortryder, siger hun.

Hør hele podcasten om Tina Søgaard her:

Ifølge den nye medieaftale, der er indgået forlig om, skal landets lokale og regionale nyhedsmedier styrkes ved at omfordele mediestøtte fra de store nationale medier til de mindre lokale og regionale medier.

Derudover skal der oprettes en pulje til ugeaviser med redaktionelt indhold for at sikre den lokale nyhedsdækning i hele landet.

Og den del især glæder Jesper Rosener, der er administrerende direktør i JFM, der blandt andet står bag Avisen Danmark.

- Vi har ventet mere end fem år på det, som tidligere regeringer to gange har besluttet, at der skulle ske. Nemlig at lokale og regionale medier skal have mere støtte. Det glæder mig meget, at kulturministeren har lavet en bred aftale, der dermed ikke ser ud til at blive væltet. Det sikrer forbedrede og mere sikre vilkår for fremtiden, siger Jesper Rosener.

Hvordan kommer JFM’s læsere til at mærke den forhøjede støtte?

- Som udgangspunkt kan vi fastholde et stærkere redaktionelt setup, end vi ellers kunne. Når vi taler ugeaviser, er der ingen tvivl om, at det her kan medvirke til, at der er færre ugeaviser, der ikke har en fremtid, end hvis ikke vi havde fået den her aftale.

- Det er en kærkommen økonomisk indsprøjtning til de ugeaviser, der lige nu er stærkt udfordrede af manglende annoncer og stigende priser på produktion og distribution.

Der kan altså komme nogle flere i millioner i kassen, og vi er jo i en tid, hvor mange danskere er pressede på økonomien. Kan du finde på at sænke priserne på at være abonnent på JFM’s dagblade, så der er flere, der kan få glæde af journalistikken?

- Vi laver vedvarende vurderinger på, hvilket prispunkt vi vælger at lægge os på. Det er efter vores vurdering billigt at abonnere på en printavis, der leveres til din postkasse hver morgen 365 dage om året. Den pris er ikke på vej nedad.

- Et digitalt avisabonnement – altså til e-avisen – er faktisk et ret billigt produkt, der også kommer hver dag. Der er vi heller ikke på vej til at sætte priserne ned. Når vi taler om abonnementer, der giver adgang bag betalingsmuren på vores hjemmesider, er det i forvejen for billigt set i forhold til vores omkostninger, fordi vi er ved at lære danskerne, at de skal tage det i brug så flere i fremtiden betaler for nyheder..

Så det korte svar er nej?

- Det korte svar er nej, siger Jesper Rosener.